Naturally. //Caydee~Privat//

Sted: Sombre også kaldt byens park.
Tid: Omkring klokken 14:00.
Omgivelser: Få mennesker, Ozzie og hvad der ellers befinder sig i parken.
Vejr: Stille blæst, klar himmel med lidt solskins vejr.
Dato: En tirsdag.

Byens park.. den unge mand, ved navn Ozzie var stadigvæk en ny ankomne i byen, og han havde derfor ikke set det hele i Di Morga endnu. - Denne her by del var en af stederne hvor han ikke havde betrådt sine fødder. Den stille blæst tog af og til fat i nogle af hans hårtotter, som havde en speciel farve, nemlig orange, det kunne bare ses at den var ved at gå ud mere eller mindre, mens at hans hår havde noget skær af den sorte farve. Han havde sin hvide yndlings skjorte på, som han stort set altid havde på. Udover det havde han sorte stramme bukser, som var lidt slidte, hvor han havde et hul på det ene knæ, mens at han havde et bælte siddende rundt om bukserne, ellers var der ikke mere at se på. Han lod sine øjne glide rundt en omgang imens at han så sig rundt, da han nåede ind i parken. Der var fredeligt og parken var smuk kunstværk. Et lille smil dukkede op fra overfladen imens at han betragtede stedet og fortsatte med at gå på sine beklædte fødder der bar nogle flade sko som folk kaldte for converse.
Han fik øje på en bænk længere henne og besluttede sig for at sætte sig ned på den, hvor han lænede sig tilbage mod ryglænet. Han fik øje på nogle andre mennesker, men dem gad.. eller orkede han nærmest ikke til at få opmærksomhed fra, de måtte komme hen til ham hvis de ville noget.. Han lukkede sine øjne lidt og nød den stilhed der drog hen over ham, selvom han inderst inde ønskede at få selskab.

Som andre Asparer havde Caydee det med at gøre ting yndefuldt og fint, også som om hun bare gjorde det som hun gjorde. Fx lige nu havde hun jo sat kurs mod byens park Sombre, denne park var altid dejlig at være i specielt hvis man gerne ville møde nogle nye personer end bare de kedelige gamle personer som man evt kendte. Hun smilede over hvordan den stille blæst, fik fat i hendes hår, også selv om håret blot var sat op i en lang heste hale. Hun drejede kort omkring, idet hun kom gåede ind på en af parkens mange stier. Der var ikke så mange personer igen, men dog alligevel var der nogen. Nogle få mennesker, også var det en engel? Hun trak kort på sine skuldre. Idet hun satte kursen i en ny retning, ind mod et stort træ tæt omringet af buske og andet. Men det tog hun sig ikke ret meget af, der så nu ud til at være rart nok. Også selv om vinden til tider gjorde det kølig. Hun fik sat sig ned på en bænk som var placeret, ved siden af træet og buskene. Men hun kunne dog stadig se største del af Sombre parken, også selv om der var buske og træer som ens blik skulle forbi for at kunne se mere. Hun betragtede let en menneske familie som, så ud til at være på vej mod udgangen af Sombre, de havde måske også været der i lang tid? Men det kunne Caydee ikke vide noget som helst om, hun var jo først kommet hen til parken nu. Hun kiggede ned af sig selv, det tøj hun havde valgt passede nogenlunde godt sammen. Knæ lang nederdel endda i en hvid farve, som kunne gå i et med nogle af blomsterne i parken, en sort T-shirt med stropper. Selv om T-shirten var sort, lignede det nu mere at den var brun. Hun smilede let for sig selv, i det hun baskede sine sandaler af, dem gad hun ikke lige nu at have på nu hvor hun sad ned på en bænk.

Han åbnede sine øjne helt efter lidt tid og fik øje på en fremmed pige, eller ung kvinde, som han ikke just kendte eller havde set hende før, så han gættede sig blot frem angående med hendes alder, det kunne også være at hun var på samme alder, men han tvivlede nu lidt. Da han syntes at hun så ældre ud end ham. Ikke fordi han tog det som noget negativt, andet end at han følte sig en smule lav.
Han satte sig mere ordentlig op på bænken som han sad på og rettede lidt på sin skjorte som var blevet en smule krøllet, mens at han havde siddet afslappende på bænken. Han rettede derefter sine øjne hen på den ukendte pige og lod sine øjne følge hende. Mens at han overvejede hvad han skulle gøre.. om han skulle rejse sig op og gå hen til hende.. så han på den måde fik noget selskab.

Han besluttede sig for at rejse sig op og begyndte at gå hen mod den retning hvor pigen gik hen, efter lidt tid fik han øje på hende igen siddende på en bænk, lidt længere væk fra hvor han havde siddet på en anden. Han stoppede op et stykke væk fra hende, og lagde sit hoved en smule på skrå imens at han så hen på hende, betragtede hende mere eller mindre, inden at han fik mod på at gå hen til hende. Han rømmede sig lidt,
"Må.. jeg sætte mig og joine?" lød det fra ham med en blid tone i stemmen. Han fortrak sin ene mundvige i et lille smil mens at han så lidt afventende på hende.

Hun sad der blot, på den ret kolde bænk. I tavshed. Og betragtede nogle blomster længere væk, det var tydeligt at hun ikke lagde mærke til det helt store. Hvis der kom nogen hen mod hende eller talte til hende, men dog var det heldigt at hun lige opdagede at der rent faktisk var en som talte til hende, og kun hende! Hun drejede langsomt sit hoved en anelse, så hun kunne komme til at se på personen hvem end det måtte være. En dreng? Ikke en helt normal dreng, en engel? Skulle nok passe. Hun lyttede lidt til det han sagde, og overvejede faktisk om han måtte sætte sig. ”Ja selvfølgelig bare sæt dig” sagde hun, med venlighed i stemmen. Hun smilede lidt til ham, inden hun gav sig til at betragte menneske familien som hurtigt havde forladt parken. ”Mit navn er Caydee, Caydee Rouge Hayes Alexandra!” Tilføjede hun efter noget tid. Hun ventede tålmodigt på at han ville sætte sig, men det var jo også ham selv der havde spurgt om han egentligt måtte sætte sig ned. ”Og de er?” Sagde hun efter noget tid, hvor hun blot betragtede ham stille men ret så roligt. Hun havde ikke regnet med at hun ville møde nogen i parken denne dag, men det var altid rart at have selskab som menneskene kaldte det.

Ozzie satte sig ned ved siden af hende og vendte sin opmærksomhed mod hende. Hun havde noget af en skønhed i forhold til andre væsner, men hun kunne ikke være en engel som ham selv, så ville han have mærket det med det samme.
Han lagde sit hoved en smule på skrå, mens at han lyttede efter det som der kom ud af hendes mund. "Ozzie Anthony Pattakos" sagde han og smilede lidt, mens at han rakte sin ene hånd mod hende, som en venlig gestus.

"Jeg har to navne.. Ozzie og Anthony, du bestemmer hvad det er du vil kalde mig.." kom det fra ham. Det var ikke engang løgn. Han havde to navne, Anthony var ikke hans mellemnavn. Måske lød det som om at han kom fra en rig familie, men det gjorde han ikke, hans forældre kunne bare ikke blive enige om hvad han skulle hedde. Så han fik begge navne også kom efternavnet. Pattakos.

Han tyggede lidt på hendes navn for at huske det, hvis de skulle mødes igen. Hun havde et længere navn end ham selv, mens at Caydee var specielt, men et flot navn. "Hvad laver du her?.." spurgte han mere eller mindre af nysgerrighed, mens at han stadigvæk lod sine øjne hvile på hende.

"Tro jeg vælger at kalde dig Ozzie, det lyder pænt" sagde hun og smilede til ham. Det var en sjældenhed at hun snakkede med engle, men nu hvor hun tænkte over det var der flere engle end der var Asparar. "Det må da være underligt at have to navne? Reagere du egentligt på dem begge to?" Spurgte hun ham om, i mens hun stille men roligt kiggede på ham.

"Jeg laver ikke det helt store, går en tur og slapper lidt af, og det bedste sted man lige kan finde er parken. Der er fredeligt og ikke så meget larm eller råben" svarede hun på hans spørgsmål, helt roligt. "Men hvad med dig selv Ozzie?" Sagde hun, og kiggede på ham endnu, selv var Caydee ikke lige frem god til at finde på noget at sige, men noget kunne hun dog finde på at sige, i stedet for at stirre, og ikke kunne få et eneste ord frem.

Et lille smil dukkede op fra overfladen, måske ville de fleste blive en smule irriteret over sådan et spørgsmål, men han tog det bare til sig og svarede:
"Ja.. jeg reagere på begge navne.." han smilede lidt og blinkede med det ene øje. "Derfor er det som sagt lige meget hvad du kalder mig af disse navne.." sagde han roligt, imens at han kiggede på hende og lyttede ellers efter på hvad der kom ud hendes fyldige læber. "Det er nok af samme grund.." Faktisk vidste han ikke hvad han skulle svare på det, så han fandt det svar mest passende og det var vel rigtig nok? Han bed sig lidt i underlæben da han havde mere på tungen at sige: "Også ville jeg gerne have en smule selskab.. lærer andre at kende.. da jeg er ny ankomne her i byen".
Ozzie havde ikke været i Di Morga i så lang tid igen, og han var allerede nysgerrig for at udforske alle de steder som der var, måske udover de skræmmende steder, men ellers så var han fremme i skoene; på samme område med at møde andre væsner som han ej kendte. Mens at han overvejede om han skulle komme med en kompliment eller ikke. Da han ikke vidste om han gik for hurtigt frem, han ville ikke have at det hele blev for akavet. "Jeg syntes.." Ozzie rømmede sig en anelse, mens at han mærkede en lille varme på kinderne, han trak sig svagt på skulderen og håbede på at han ikke rødmede; "Jeg syntes at du er smuk.. at du er en skønhed" sagde han stille og mindre forsigtigt, mens at han stadigvæk lod sine øjne hvile sig på hende for at afvente hendes reaktion.

Hun nikkede stille men roligt til det han sagde. Selv om hun syntes det var mærkeligt at han nu havde to navne? Men det fik nogen vel, mens andre fik en del mellemnavne. Selv om Alexandra dog ikke var hendes efternavn, men tilhørte et af hendes mellemnavne. Så var det oprigtig mere Hayes der var efternavnet. "Jamen hvis du er ny så velkommen, dog er jeg ikke så tit set her som alle andre væsner er. Men dog har jeg altid boet her, men på grund af den race jeg er, har min familie mere holdt os hemmelig skjulte" sagde hun, sandt nok mest af alt på grund af vampyrerne. Hun smilede stadig venligt til ham, men smilet svandt langsomt da hun hørte det sidste han sagde, som nærmest blev erstattet af en rødmen, som bredte sig på hendes kinder. Hun rødmede for det meste altid når folk sagde det, "jamen øh det var vel" begyndte hun at sige, selv om hun ikke rigtig anede hvad hun skulle sige.

Et lille smil var stadigvæk plantet på hans læber, mens at han så på hende og lagde sit hoved en smule på skrå. Han tænkte lidt og opdagede hendes rødmen på kinderne, som egentlig klædte hende. "Er du okay?.." spurgte han stille og smilede lidt. Hvorefter at han prikkede til hendes kind, med sin ene pegefinger, idet at han blinkede med det ene øje. Det var dog ikke fordi han ville lave noget sjov med det. Han syntes at det var en skam at hun ikke blev set mere offentligt, men der var vel en grund til det; Ozzie var bare glad for at have mødt hende og han ønskede at lære hende bedre at kende.

Han vidste bare ikke om hun også ville se ham igen, end blot det første møde, som på et tidspunkt ville have en ende. "Jeg er meget glad for at have mødt dig.. og jeg er taknemmelig over at du stadigvæk er i mit selskab." sagde han roligt, mens at han selv mærkede en varme i kinderne, mens at hans kinder fik den svagelige røde farve. Ozzie tænkte lidt over om han skulle tage sig sammen og kysse hende.. også dog.. det var måske for tidligt, og hvordan ville hun så ikke reagere?
Han ville nok forskrække hende. Han trak sig svagt på skulderen, imens at Ozzie prøvede på at tænke på noget andet, han betragtede hende mere eller mindre mens at han var blevet lidt mundlam.

//Svare senere på emnet i dag//