Looking At You-Damien(Privat)

Tid:Ved aften tid
Sted:Legepladsen owo
Vejr:Koldt, og en smule blæsende
Omgivelser:Mig i centrum!XD, ej der er legepladsen, sandkasser, gynger, nogle buske, træer, bænke


______________________________________________________________________

*Liste liste liste du er så godt som usynlig Jesse hold takten* lød hans egen tanke til ham selv. Jesse s tanke, hvor han var? bagved en busk, og hvorfor han så lige var det havde han overhovedet ingen idé om, han glemte helt hvorfor han var kravlet bag denne busk. Han havde en rød hue på, som han næsten altid havde, en sort t-shirt med hvidt print på, hængerøvs bukser, i cowboy stof, og nej han var ikke en cowboy.
På fødderne sad der et par slidte convers sko med snørrebåndene hængene ud over kanterne. Han listede videre bag busken så stille som han nu kunne, han fik øje på gyngerne og smilede lumsk lidt, før han listede videre med busken foran sig. "Se mor se en levende busk!"lød en stemme der kom fra en dreng. Jesse hørte det tydeligt og skyndte sig at gå videre uden helt at forstå det, ja hvorfor stoppede han ikke, grund fordi han ville hen til gyngerne. *liste liste du er der næsten Jesse*tænkte han og så endeliig nåede han gyngerne. Han trak vejret og pustede ud før han rettede sig op. Han kunne følte noget der føltes helt fokert nogle blikke på ham, han drjede hovedet en smule og kroppen og fik et chok"Whaaarg!!"skreg han af forskrækkelse og faldt forover, der lå han med ansigtet nede i jorden han sukkede inden i, og fik taget sit hoved op fra jorden, han kiggede på de folk der stirrede underligt på ham"Hvad havde i regnet med, i'm wierd i know!!"råbte han til dem mens han holdte rundt om sig selv med en sur mine på ansigtet. Enlig var det meget underligt han havde kravlet bagved en busk og det var sikkert derfor folkene kiggede sådan på ham, de var nok ikke vant til at se en levende busk, ja okay det var han heller ikke selv. Jesse sad der helt alene på jorden med armen rundt om sig selv lidt krydset agtigt, med den sure mine på ansigtet, og han havde ikke engang nogle cookies det gjorde bare ham mere sur ja dog så han nok så yndig ud og nuttet som han dog sad der og surmulede. Han sukkede så lidt men blev siddende"hvorfor mig"sagde han stille og tog en dyb vejrtrækning. Han så rundt med hans kedelige brune øjne nej der var ingen at se. Himlen var mørk og kedelig, kun de glitrene stjerner var smukke. Åh hvor han dog elskede glintrene ting.

Damien trippede nervøst forbi et par fede drenge der massede sig igennem indgangen til legepladsen.
Han så sig lidt omkring mens han rettede på sin mørkegrå t-shirt. Udover den havde han en sort lynlås-hættetrøje-dims, og på sine tynde ben havde han et par stramme sorte jeans,og på de smalle fødder er par sorte converse. Han så sig lidt omkring.
Da mørket jo endelig var faldet på var det mest størrere børn der befandt sig på legepladsen. Det var mest de der hårde typer der stod og røg ved gyngerne og sådan. Men dog var der stadig legende sjæle på legepladsen. En buks bevægede sig hurtigt over mod gyngerne.
Damien vidste ikke om han skulle grine, eller bare vende sig om og gå. Så istedet stod han lidt og kløede sig lidt i det sorte halvlange hår.
Drengen væltede, slog hoved ned i asfalten, satte sig op og surmulede.
"Åh nej!" mumlede Damien, og skyndte sig hen til drengen. "Er du okay?" spurgte han langsomt med en hånd på hans skulder.

Jesse stirrede vildt meget på denne mystiske person der lige pludselig bare stod foran ham"ehmm jo har ikke brækket noget så jeg er okay"sagde han og kløede sig lidt i nakken han kiggede så direkte ned i jorden"du så vel ikke en levende busk vel"spurgte han lidt genert og flovt, for det var jo ham der havde været bagved den busk. Lidt efter lidt mærkede han en hånd på hans skulder fra denne person, han kiggede lidt på ham og lidt hen på de andre folk"Jeg hedder Jesse Coldtrain"præsentrede han sig venligt med et enkelt smil over læberne. Så fik han pludselig øjne på hans sko"YOU too!!"udbrød han bare da han så hans convers sko som han selv havde på. Han smillede bredt nu havde de noget tilfælles, og ham der lige havde udbrødt nærmest råbt det ud over det hele kiggede lidt rundt med et tænkende udtryk"ups det skulle jeg hvist ikke have gjort"sagde han stille. Jesse kiggede på denne dreng person foran ham"hvad laver du enlig her ved legepladsen"spurgte han undren og nysgerrigt. Han kløede sig i nakken og tog sig til hovedet selvom han ikke rigtigt følte noget i da han faldt men efter lidt tid kunne han mærke det"aarg det gjorde faktisk ondt"mumlede han lidt mens mærkede efter nogen buler i hovedet "kan du se noget"spurgte han så til denne person med et næsten alvorligt blik selvom det ikke var så alvorligt.