indlagetpå hospitalet Aya (privat)

T: 16:00
O: nogen læger og sygeplejsker
V: regen
S: Hospitalet



Nano lå på hospitalet. Efter han var blive ramt af en bil det var et held at han var i live men også kun lige, lægeren kæmpe for at holde nano i live men efter som hans krop var så lille. Kunne det være farliget at give han mere mofin og penslin de så på ham og undersøget ham, godt og grundig han lå i koma og hade gjore det siden klokken var 12:00. Så det ville side han hade laget i koma i 4 timer nu uden at de kunne finde nogen om hans familie, eller hvem som tog sig af ham til være dag så da var ingen til at. Se til ham i mens han lå indlaget og Nano hade kom sin pejemor og 2 plejesøster, som tog sig af ham når han var hos dem i den ugen var hans hos sine plejesøster.

aya kom løbende da hun hørte det. hun spurgte lægerne om vej til nano. aya var helt ude af den, hun skulle jo passe på nano, og hun havde jo kun lige været på arbejde i et kort stykke tid, da en ringede hende op og fortalte at nano var kommet til skade

Nano lå i koma efter. På kørlsen lægen viste hende vej til Nanos stue her sad en læge ved hans side, for at holde øjen med ham Nano rurte svaget på sig i det døren blive åbnet. Så Aya kunne komme ind til ham og ingen viste hvad det var sket, og hvordan han var komme ud foran billen som hade ramt ham.

aya satte sig og tog nanos lille hånd. hun græd og lå sit hoved mod hans hånd. hendes sorte hår dækkede hendes ansigt.

(nano må en jeg syntes godt om, være med i emnet)

Nano rurte svaget på sig. og forsøget at løfte sin hånd men han hade for ondt lægen så stille, på Aya og skubbe stille til hende " han skal har sin medicin nu " sagde lægen. Og pejet på bordt ved siden af Nanos seng det var hans medicin,

aya gik ud mens nano skulle have medicin. hun græd og gav sig selv skylden.

(må en ven være med)

Nano sadge ikke noget. men lå bare helt stille hans krop var lukke ned efter ulykken, og han hade brug for sin mor Aya for at kunne komme sig helt igen. Men lige nu snakke med lægern med Aya om hvad det var sket og hvad som, var skadet på Nano


// ja da //

aya gispede da hun hørte det. hun var nød til at få hjælp. hun kunne åbenbart ikke passe nano rigtigt. hun græd ned i sine hænder

lægen som hade med. Nano at gøre kaldt på Aya og de ander læger da nanos tilstand blive være, han hade brug for ilt og det kunne vare i flere minuter ind han. kunne får ilt da de skulle hent en ilt flaske og en maskine til ham,

aya græd voldsomt ned i sine hænder, det var for meget for hende at høre

Nano vred sig. Vildt hans drømet at nogen angreb hans mor Aya og ´slog hende ihjel, det fik Nano til at være urolig og helt ustyrlig og da han fik ilt faldt hend en smule mere. Til ro men det var ikke ret meget for hans drøm gjorde at han mindes, han rigtig forælder og deres død

aya tog nanos hånd. "nano lille skat rolig, jeg er her" sagde aya blidt og kyssede nanos pande

Nano kunne høre og mærke hende. og det fik ham til at falde helt til ro igen bare hun var hos han var han glad, og sikke men inden i hade han en følse af at nogen ville komme fter hende. og slog hende ihjel foran øjnen af ham og det var det hen fryget alt mest i, verden var at midste sin mor Aya

aya slap hans hånd og ringede til sin kæreste og fortalte ham hvor hun var henne. hun græd mens hun talte, til sidst lå hun på og tog igen nanos hånd

Nano begnyde atte at drømme. og den gang var selv ikke det som han fik nok til at holde drømmen ned, og han begyntde atte at vride ig vende sig helt vildt. Det kunne var ret uhyggeliget at se den lille dreng opføre sig sådan,

nano lille skat rolig, det er mor" sagde aya. hun knuede hans hånd

Nano drøme det smamen igen. Men denne gang var det endnu være en før og det var ikke så godt for vis, drømme blive ved endt det med at det gjorde nano skør . og det måtte ikke ske for ham så lægen forsøget at finde ud af hvad han drømte,

nano vær sød at vågne lille skat" græd aya. hendes smukke hår hang ned foran hendes ansigt. hun græd

Nano skreg og vånge. Med det sammen og hans pulds var meget høj da han var helt oppe og kør, efter drømme ture han ikke sove mere lige med det sammen. Undtagen vis Aya sad i sengen og han lå ind til hende så ville han kunne sov roliget igen,

aya satte sig i sengen og nussede ham. hun græd, da hun var bange for at miste ham

Nano ryste og lag. Sin sin til hend e for at faldt mere til ro men det gik ikke vis han ikke snart faldt, til ro måtte han hade noget beroligen at spalle af på selv om hans krop. Kunne tag skade af for meget medicin af gangen

aya græd ned i sine hænder. hun gav sig skylden for dettte

i det sammen Aya græde var. Lille nano falden søven igen han hade et svaget smile på sine læber, han hade det bede nu hvor han lår ind til hende for så var hans ikke bange mere. og det var godt når han bar bange kunne indet styre ham,

aya så ud og begyndte at synge.

Nano vånge igen. Da hun begyndte at syngen og han satte sig på hendes skød og lænde sig, tæt ind til hende for at finde varm,kærlighed og tryghed hos hende. og det var nemt at finde hos hende eller det ment Nano at det var for hun var hans mor,