Indlaget på Hospitalet Suu.tio(privat)

T: 22:00
O: sine 6 brøder og falken Horo
V: regen
S: Hospitalet


Aliadina lå indlaget. Efter hun var bliven overfaldt og stukken ned uden for en butik og hends falk hade hent, hjælpe i form af hendes 6 storebrøder og de breget hende her til fordi deres far ville lade. Families læge orden hendes sår men det ville brødern ikke til lade da hun hade brug for, mere stabile hjælp og den læge var en ælder mand nu og kunne knap nok se noget mere. Og det for hade deres far ladt dem bære hende til Hospitalet i håbe om at de kunne, hjælpe og redde hendes lige med det så hun hade i ryggen efter overfaldt. Og lige nu lå den unge Aliadina i koma på 4 døgen efter overfaldt,

Suu-ito havde hørt det og var dukket op. han skynte sig hen til hende. "Miss Aliadina" sagde suu-ito. han havde knap fået slået vingerne ind. han havde nemlig fløjet så hurtigt han kunne. han gik hen til hende og lå en hånd på hendes pande. "jeg beder dig Aliadina, vågn op...jeg beder dig....det er suu-ito" sagde han og så på hende. han var nemlig faldet for hende ved deres sidste møde

Aliadinas brøder skulle til at. Kaste sig over ham da hun endlig efter 4 dage begyndte bat rør på sig, hun hade ondt i ryggen på grund af sår hun åben svaget sine øjne. og skulle lige vend sig til lyset og alle de faver efter så lange tid soven, men da hun så hendes 6 brøder og Suu.ito smilede hun svaget men glad til dem.

suu-ito smilede da han så hun var vågen. "Gudskelov du er vågen igen" sagde han. han så dog lidt irreteret på hendes brødre. "Var det virkelig nødvendigt at angribe mig" sagde han til dem og tog så aliadinas hånd og kyssede den let. "Se nu at blive rask, jeg nægter at nogen skal skade dig igen" sagde han blidt til hende

" suu-ito de gøre dig ikke noget. De er bare på vaget over for nogen de aldrig værken ar set eller mødt, før og de tror at du ville skade mig ikke andet " sagde Aliadina svaget. Hun smilede svaget ind hun faldt i søven med et sikke suk, hun var så udmatte og træt i mens rejste den ældste sig og sagde undskyld til Suu-ito. For da de ville overfalde ham da de trot at det hade være ham som, hade overfaldt og stukken deres elske lillesøste ned

jeg vil aldrig skade hende...hun betyder meget for mig" sagde han og begyndte at heale hende. han strøg hende over håret. "Jeg vil fange den der skadet hende, selvom engle er mød det med at dræbe...så dræber jeg den der skadet hende" sagde han

Aliadina lå og sov. I mens så Per hendes yngset af hendes storebrøder til hendes måler for, at se om hendes krop var ved at helade sammen som den skulle og. Det var den men hun skulle stadig væk være indlaget i nogen dage efter det,

suu-ito kom til at slå vingerne ud. han slog dem hurtigt ind igen. "Ved i hvem der angreb hende" sagde han til hendes brødre. *jeg vil hævne dette her, ingen skal skade aliadina...* tænkte han. en rød glød kom over hans kinder. han knyttede sine hænder

" nej vo ved det ikke. Men Aliadina gøre sikket men det er ikke godt at spøre hende lige nu, da chokke kan skade hende endnu mere hun hade allerede være ud for nok. I denne uge så vi vil helst ikke snakke med hende om det da hun med et kan, Besvime af det

okay" sagde han. han satte sig på en stol. "Bliver aliadina skadet der hjemme om jeg må spærge" sagde han og så på dem. for han havde nemmelig fornemmelse om at det skete.

" nej ude i byen. Da hun skulle hent en pakke til vores far så lige uden for postbutiken blive hun overfalde, og stukken ned men takke være Horo fik vi hende her hen. Inden det sket hende noget alvorliget " sagde Nigth

okay, jeg var bare nød til at spørge" sagde han. han så på aliadina. *tænk en engel som jeg, forelsker sig i en vampyr som Aliadina* tænkte han og rødmede over sine egne tanker. han rystede på hoved over det. "Jeg må hellere lade være med at tænke over det" sagde han

Aliadina vången med et skrig. Hun hade set den som hade overfalden og stukken hende ned for sig, igen og nu græde han så bange var hun for at han skulle finde hende. Her på hospitalet hun hade sine brøder og Suu-ito til at beskydte hende,

suu-ito tog om hende for at berolige hende. "Rolig min ven, rolig" sagde han blidt til hende. han strøg hende over håret. "Jeg skal nok fange den skid, det lover jeg dig aliadina, det lover jeg" sagde han blidt til hende

Aliadina græde så bange. var hun for at fyrens ville finde hende her Nigth satte sig ved siden af hende, og så urolig på sin lillesøster Aliadina som græde ind til Suu.ito. Som var hendes svare for en rigtig ven hun lag hovedt i mod hans skulder,

jeg lader intet ske dig igen" sagde han og fjernede hendes tåre. *jeg må passe på med at jeg ikke afsløre at jeg er forelsket i hende* tænkte han. han sukkede kort og tænkte så bare på at gøre hende glad igen

Aliadina så ind i hans skulder. og var ved at falde til og igen hun lag sig ned men kunne ikke sover mere, hun hade smukke grøne øjne og laget sort hår som var helt gladt og blankt. Som den smukkeste nat i mange år

han smilede lidt til hende. "Jeg vil altid være her for dig" sagde han blidt til hende. *mon man kan høre jeg er forelsket* tænkte han kort. han rejste sig og gik hen til vinduet og så ud. han måtte passe på med af han ikke afslørede sine følelser for hende, da han ikke viidste hvad hun følte

Aliadina rejste sig svaget fra seng. Og gik hen til ham og stod ved siden af ham og lænde sig tæt ind til ham, hun hade de sammen føldser for ham som han hade for hende. For hun viste at han elsker hende og hun ham men hun var bange for at siger der,

han så på hende. "Du burde altså ligge i sengen til at du er kommet dig helt sø...Aliadina" sagde han og løftede hende op i sine arme og bar hende hen i sengen igen. han lå hende og lå dynen om hende.

Aliadina holdt hans hånd i sin. For hun ville ikke slippe ham lige med det sammen da hun stadig væk, var meget bange for at hendes overfalds mand fandt hende. Og tåren kunne atte til syne i hendes øjen hun var ved at græde igen,

han satte sig. "Du må ikke græde, jeg går ikke, jeg bliver hos dig, for jeg el...." sagde han og stoppede midt i en sætning. skulle han afsløre han elskede hende, eller skulle han holde det for sig selv

" jeg vedat du elske mig. Det kan jeg se på dine øjen " sagde hun svaget hendes brøder var gåde ned, for at få noget at spise da de var sulten som ind i pokke. Og Suu-ito og Aliadina var alene på stuen så de kunne snakke stille sammen,

ja Aliadina, jeg forelskede mig i dig den første gang vi mødtes" sagde han. han smilede lidt og kyssede så hendes pande. "Men jeg turde ikke sige det, da jeg ikke vidste om du følte det samme" sagde han blidt. *så er det sagt, nu må det briste eller bære* tænkte han

Aliadina satte sig op. Og kysse ham på munden hun elske også ham rigtig meget og det hade også, være sådan de første gang de hade mødt hinanden var de begge. falden for hinanden