lidt sjov i by - Angelin

Sted: Diskotek
Tid: 23
Vejr: lidt kold og over sky
Omgivelser: masser af menneske og væsen og fyr den max af til musik

Gabriel sad op ved bar ind på diskotek, det var ikke så tit af han kom her men det sker af han kom, han havde være her en halv time og det var lige før han ikke var kommer ind da det næste var fyldt op her ind, han sad med et glad fylde med vodka og tog en tår af det engang imellem, han har sort løs bukser og en blod rød skjorten på, han havde ikke sin hat med sig eller sin jakke med han kun altid fremme det, hvis han få bruge for det, han drej hoved over mod indgang da han synes af kun høre nogen der råbe op der ud.

Ude på gaden kom en kutteklædt kvinde gående. Hun lod ingen vide hvem hun var, og det skabte konflikt omkring hende. Flere bombarderede hende med sprøgsmål om hvem hun var, da man ikke kunne se meget andet end en smule af hendes platinblonde hår, og hendes funklende blå øjne, som blev halvt dækket af kappens hætte. Kappen var sort som natten men dejlig blød hvis man rørte ved den. Da spørgsmålene blev for meget for den unge kvinde, stoppede hun brat op, og fik væltet den mand der gik bag hende, som fyrede tyve spørgsmål i hovedet på hende per sekund. Månden hun fik ham væltet på, var blot ved at vende sig hurtigt om, og stikke ham en ordenlig en på masken, som fik slået ham omkuld. Dette skabte blot endnu mere kaos omkring hende, og hun fik råbt: "GO FUCKING AWAY FROM ME PEOPLE!" Og så skred hun. Ind i den nærmeste bygning, hvor der pludselig blev stille, da hun pacerede døråbningen. Flere blikke blev vendt mod kvinden mens andre mumlede og så sig usikkert omkring. Det var tydeligt at de havde hørt råberiet undenfor.

han rejse rolig op og gik over imod indgang, folk kiggede let efter ham, da han næste var de to meter høj og af hans hår var kul sort bare lige fra hans pande hår som var hvidt, han kun mærke en engles aura men mere kun han ikke sige, hvor det var en kvinde eller ej, han stop kort op da en kutteklædt person kom ind, det var engle som havde laver problem udenfor, han kun ikke ser af det var Angelin, så han gik tilbage til bar fra sit skjule, skjule kun man ikke rigtig kalde det men man kun ikke ser hvor han havde stod.

En dreng på omkring hendes alder, altså omkring de seksten sytten år, råbte højlydt et eller andet med at hun ødelagde deres fest, og kvinden lod det blot glide gennen det ene øre og ud gennem det andet, da hun ikke ville høre på nogles crap længere. De måtte bare finde sig i det hun gjorde, og hvis ikke de gjorde det, kunne hun da bare gøre dem døden nær ved hjælp af en af hendes specielle evner. "Hvis i ikke er klar over hvad jeg laver her, skal jeg med glæde fortælle det." Let spankulerede hun frem og tilbage foran udgangen, og tiltrak sig mere opmærksomhed. "Da jeg var her sidst, fik jeg stjållwt en uvuderlig halskæde, og jeg VED at en af jer her inde ved hvor den er.. Hvis nogle her inde har lyst til at stå frem i lyset, og vide mig hvor kæden befinder sig, vil jeg udbetale en findeløn. Både hvis man finder den, eller leverer personen som har min kæde, vil man blive belønnet.." En let munken bredte sig iver forsamlingen, hvorefter alle blev tavse.

//emmer med min anden char har jeg laver i créature magique//

han kiggede over på person som vis sig af være en kvinde vil han gæt på efter stemmer, den stemmer sagde ham noget men lige hvor fra, kun han ikke lige hele husk lige nu, var det ikke hende engle, hvad var det nu hun hed, når jo det var Angelin hun hed, hvordan kun han gem det, han rejse sig og gik rolig over til hende, "godaften Angelin" sagde han og kiggede rolig på hende, han havde ikke hørt om nogen havde fundet eller tag en halskæder med han vil godt hjælp hende, det er altid sjov af få ting ud af folk.

Et lille hvæs undslap kvindens læber da nogle nu genkender hendes skikkelse, og faktisk nu stod ved hendes side. Gabriel. Selvom hun ikke havde haft i tankerne, at hvæse sådan af ham, men hun var rimelig sur, dog ikke på en bestemt, men bare på alle. Alle i denne verden var på en eller anden måde nogle luskede og ulækre bæster, som kun var ude efter kostbare ting, og en af de ting var hendes diamant-kæde. Endnu en mumlen sprædte sig hurtigt over forsamlingen, hvor nogle var nervøse, andre bange og nogle af drengene så rimelig utilfredsse ud. En yngre dreng, på omkring de femten år, nærmede sig Angelin, som lod din hætte falde ned, mens drengen hvidheds hende noget. Kort efter vendte hun blikket mod Gabriel igen, og hvæsede utilfreds.

han kiggede rolig på hende og tog sig ikke rigtig af hun hvæs, han kun godt forstå af hun gjort det da hun var sur over af miste en ting, som betyder meget for hende lyder det til, han tog en tår af glad og kiggede kort rundt, han kiggede på dreng som kom går over til dem eller hende, han tog en tår mere og læner sig rolig op af et bord, så han var i høj med de andre i rum, nu vil han lige ser hvad dreng har af sige eller om han bare kommer for af spil frækt over for hende, eller vil han begynde af leder efter hendes halskæder, han skal bare lige ha af vide hvordan den ser ud.

Angelin nikker til drengen, og vender så tilbage til Gabriel, som hun nu atter hvæser af, dog skriger hendes hvæs så meget, at dem tættest på hende måtte holde sig for ørene, og vride sig i smerte, pga. Det hvæs Angelin kom med. "Du ved hvor min halskæde er, Gabriel, og jeg befaler dig at du viser mig hvor min halskæde befinder sig, eller hvem der har den. Du ved hvor den er!" Hendes stemme var skinger og desperat samt skrigende, og folk måtte atter holde sig for ørene, for ikke det skar alt for meget i deres øre. "Mange tak, Roddy, du vil modtage din belønding nu." Op af sin Bh fiskede hun femhundrede dask op, og gav den til drengen, som lidt efter fik et ordenligt kys på munden. Kort efter pilede drengen tilbage til sine venner, og Angelig rettede atter opmærksomheden mod Gabriel.

han hold sig ikke for ørene da det ikke gjort ondt i hans, "jeg ved ikke hvor den er men kan nok hurtigt find ud af det" sagde han og kiggede kort rundt, han drak resten af glas indhold, "hvordan ser din halskæde ud" spurgte han og kiggede kort på hende, da hun havde fortale ham det begynde han af går rundt, han gik over til den grund drenge som plejer af spiller sej, dem kun han hurtigt få til af føler sig som børn igen, nogen min efter kom han tilbage til hende, "ham som har den er her ikke men han skulle kom senere" sagde han og kiggede på hende, nu håber han det var nok hjælp for hende.

Angelig begyndte at beskrive halskæden, mens hun forsigtigt trak penge op af hendes BH igen, som hun viftede en smule med, hvorefter hun gik hen mig Gabiel. "Det er en lille spiralformet diamant, med et tyndt lag sølv på indersiden. Diamanten lyser klarer end meget andet ville gøre, glimter som alverdens stjerner og er ikke tal at tage fejl af. Den ville gå mig omkring til hér, altså spidsen af spiralen." Forsigtigt lid hun hånden glide op af sin karvelergang, som uheldigvis for de undrer fyre, ikke var til at se gennem den mørke kappe, som kvinden stadig bar. Lidt efter fik Angelin det svar som hin mindst ønskede. Han ville komme om lidt, sagde Gabriel, men det var hvad han troede. "Vis mig frem til denne mand! NU! Den halskæde vil jeg ikke kunne leve uden, og hvis den ikke bliver fundet, ricikerer jeg at brænde op!!"

han kiggede kort på hende, "jeg ved ikke hvor han bor men som jeg sagde så kommer han om lidt som jeg har få af vide" sagde han og kiggede på hende, han nikke kort til det sidste hun sagde, "så må jeg nok heller find ud af hvor vi kan find ham" sagde han og gik over til drenge igen, som han råbt lidt af og kom tilbage, vi kan find dem over i bolig areal, skal vi går" spurgte han og kiggede på hende, han vidste ikke hvorfor den betyder så meget for hende men det find han nok ud af.

Angelin kigger en smule forvirret ud over forsamlingen, som vist ikke kunne forstå hvorfor hun dog flippede sådan ud over en halskæde, men de havde så godt nok heller ikke fattet en skid. Månens lys havde en dårlig efekt på hende, ìg det samme med solen. Nok fordi forvandlingrn var igang allerede. Kæden havde hun haft stort besvær for at få fat i, og havde fundet den i et fjernt land, hos en fremmedsproget mand et fremmed sted. Manden var selv vampyr, og da hun fortalte om den forvandling hun skulle gennemgå, fik hun hans afdøde kones halskæde, som han intet ville have for, selvom hun bød ham på en masse gode sager. Angelig tog nærmest Gabriel under armen, stoppede pengene tilbage i BH'en, slog hætten op igen, og gik ud af diskoteket.

han lod hende tager ham under arm, han gik i et rolig tempo over i mod bolig areal, han bor i tre opgang, "hvorfor betyder den så meget for dig og enlig tak for sidst" sagde han og kiggede kort på hende, han forsætter og efter noget tid var de ved bolig, så skulle de bare lige den rigtig bolig, det gik der så også noget tid med, "så burdet det være her, i en af de øverst efter det jeg vidste at vide på diskotek" sagde han og åben dør til opgang, han gik ind efter hende og gik rolig op af trappe for af kom hele op.

"Ser du. Jeg indtog få dråber vampyrblod, og nu er min krop så begyndt at reagere på det. Både på en skidt måde men også på den rigtige. Spiral-smykket hjælper mig med at holde sollys og måneskind på afstand, da begge lys generer mig nu, det vil sige at jeg stortset ikke kan leve uden at gå med det smykke, da det er utrolig vigtigt for mig at bære, for ikke at dø.. Derfor er det ginialt at det lige er iaften det er overskyet, så jeg kan få fat i mit smykke igen." Hendes stemme var rolig, og hun gik med faste skridt op mod en af de øverste etager, hor hun bankede på en af dørene, som viste sig at være den forkerte. Det var den næste så ikke.

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, så det var ikke hele normal men det kun han være ligeglad med, han ikke behøve det for af kun være ud i lyse, han kiggede kort ind da hun banke på den en dør som ikke var den rigtig, nor så var der to mere de skulle prøve af find ud af, han banke på den næste dør men der var der ingen eller tyder det på da ingen kom og åben op, han banke på den den sidste dør som vis sig heller ikke af være, så kun det kun være den en tilbage hvor der ikke var nogen hjem, "spark du dør ind eller skal jeg" spurgte han og kiggede på hende

Da der heller ikke var nogle de andre to steder de kiggede, begyndte Angelin så småt at give op, da hun følte at alt håb var ude. Stakkels hende. Dette ville hun aldrig overleve uden den halskæde. Hun ville jol aldrig kunne være ude, hvis ikke hun havde den spiralhalskæde om halsen, eller bare på sig, da hun stortset ikke kunne tåle noget lys, og det var egentlig rimelig skræmmende. Både sollys og måneskin, fik hendes hun til at gløde. Hun ville virkelig ikke se hvordan det blev når hun officielt var halv vampyr og halv engel. Det skulle nok blive en forfærdelig oplevelse. Da han spugrte hvem dr skulle sparke døren in, greb hun chancen, og lavede et eller andet spark, som mindede om et karatespark, og fik flænset døren en smule. Dog blev hun ved, til den flækkede, og de gik ind af gangen, hvor de så et par kælede for hinanden, som forskrækket krøb sammen, og gemte de private dele.

han nikke kort til af hun vil spark dør ind, så fik hun lov til det selvom det så hun til af hun havde lidt svært ved den, men hun fik da dør sparke op, han gik ind efter hende og kiggede kort rundt, "skal vi undersøge lejlighed første eller skal vi ind bag den forskrækket dør" spurgte han og kiggede på hende, han kun godt få dem over men det sammen, så kun hun undersøg rum bag dør mens han rod lejlighed igennem efter hendes halskæder, han gik indfor an dør og bevæger den en hånd hen over kælede, mens han mumler noget, da han var færdig knække kælede over og de kun kom ind af dør.

"Lad os kigge bag..." Mere nåede hun ikke at sige, før han havde knækket kæden. Hvordan han gjorde det, kunne hun ikke helt afgøre med sig selv. Det måtte have noget med magi at gøre, det var hun godt klar over, men hvilken slags magi?
Forsigtigt kiggede hun ind i rummet, og selvom der var ekstremt mørkt, kunne Angelins øjne klart skimte en lille skindenden genskand på noget der mindede om et bord, ellers hang det i luften. Dog så hun noget mere der lyste op, lidt længere henne. Forsigtig trådte hun ind i rummet, som forblev mørkt, og lagde en hånd på den ene genskand, som viste sig at være en kniv, som hun skar sig et ordenligt sår i hånden med.

end hun når af svar ham, havde han knækkede kælede, han kiggede kort rundt i rum, hans øjne skulle lige vend sig til mørke før han kan ser noget, han gik ind i rum forbi hende efter hans øjne havde vendt sig til mørke, "du kan går med mig eller går ud og gik på dit snit sår" sagde han og stopper op lidt længe ind i rum, for af drej sig halvt om mod hende, hvor han kiggede på hende, "og er du enlig okay" sagde han lidt efter og kiggede på hende gennem mørke, han venter rolig på et svar fra hende, om hvad hun vil gør.

Blodet strømmede mildest talt ned af hendes hånd, og efterladte mærker af blod ned på gulvet. Noget af hendes blod, lod hun løbe, da det gjorde for ondt at forsøge at tsoppe blødningen. Faktisk gjorde det ikke så ondt, men tanken om blod, at hun stod og så på sig selv der blødte og lugten, fik hende til at besvime.
Før hun nåede at besvare ham, som hun eller sksulle lige til, gav hendes krop efter, og hun faldt sammen på gulvet med et højt brag, hvorefter hun slog hovedet ned i en eller anden genstand, og blev bevidstløs.

han vente rolig men da hun begynde af falde, var han væk og kom frem bag hende, hvor han gab hende, så han ikke slog sig mere end hun havde, han sat hende op af væg og, ledet hurtigt rum igennem og fandt hendes halskæder, hvorefter han gik over til hende og løft hende op og forsvandt med hende, han kom frem hjem hos sig selv, hvor han fik vakse hendes sår ren for blod og hvad der nu ellers skulle være, hvorefter han forband hendes hånd, hvor han lade hende ind på et af de mange værelse som han har på slotte, han fik en tjener til at vente udfor hendes dør til når hun våge, tjener liger et blande af en ulv og et menneske som det var en varulv der er bliv født forkert.

Mere fra det sted, eller retter det rum, kunne hun ikke huske noget fra, hvilket var underligt. Da hun vågnede senere på dagen, efter at have været besvimet i flere timer, kunne hun intet huske, og forstod ikke rigtig hvor hun var, da stedet ikke virkede bekendt for hende, og det var en af grundende til St hun ingen anelse havde, men værelset var også utrolig stort og smukt. Lige da hun vågnede, lå hun på en seng, og faktisk undrede det hende, at hun stortset var nøgen. Hvem havde klædt hende af, og hvorfor? Måske havde hun selv gjort det, eller havde Gabriel gjort det?
Om sin håndflade og håndryg havde hun en forbinding på, som var bundet til et stykke over hendes håndled. Ingen andre end Gabriel kunne havde bundet hendes hånd ind, hvilket hun var ham taknemlig for.

Gabriel sad og arbejde med noget papir, hvor det var en masse forskellig ting om væsen og magi, som han skulle ser at lærer eller prøve på det, efter noget tid rette han sig og læner sig tilbage i stol, hvor bliver man tung i hoved af så noget her, men det var nu godt og god vide, han forsvandt og kom frem ved dør ind til værelse hvor hun lå ind, han sendt tjener afsted of banke kort på dør, end han åben den og gik ind, tjener af hørt af hun var våge og han havde opfatte det gennem tjener, "hvordan har du det" spurgte han og lukke dør bag sig og gik lidt tætter på hende, hvor han bliv stod og kiggede på hende, han har bære fødder og løs sort bukser på og en lidt åben skjorten i blod rød.

Da gabriel lige pludselig kom ind, skyndte hun at gemme den halvnøgne krop, selvom det ikke lykkedes hende særlig godt. Hurtigt faksede hun rundt efter en pude, og lagde den for overkroppen, som om hun bar på en stak bøger. "Eh.. Lidt bedre.. Jeg er en smule svimmel, men det er vel normalt.." Kom det fra hende, og hun rettede kort blikket på hans påklædning, for at rette den mod forbindingen. "Var snitsåret stort?" Kom det hastisgt for hende, mes hun forsigtigt kiggede hen på Gabriel. Nu hun var igang, kunne hun vel godt fyre et andet spørgsmål af, ikke? "Og er det dig der stortset har klædt mig af, eller hvad?" Egentlig følte hun sig rimelig pinlig hvad det angik.

han grine kort af hende, da hun prøve at gem hende halv nøgen krop bag en pude, han havde nu set hende nøgen så utrolig at du gør så meget ud af det, "ja det er det men jeg har ikke gjort det vild ved det, ud over at gør det ren og giv dig forbinde på" sagde han og kiggede på hende, "ja det var det, ved ikke hvor godt du vil sove i alt det tøj og nu har jeg set dig nøgen så regn ikke med at du vil tager det så tung" sagde han og smiler svagt, han gik over til seng og sat sig på kant, "er du sulte" spurgte han efter lidt tid og kiggede rolig på hende, han kun godt selv spise lidt men kun hvis hun vil har noget med, der var en dør mere ind i rum end den han kom ind af, men kun svagt set at det er et badeværelse.