åh ja det længe siden jeg har været her - athal

S: Domkriken.
T: kl. 12:00
V: solskind og lidt skryger.
O: en del mennesker/væsner.
P: ava.

Nituki kom stille gående hen af gaderne for at nå hen til domkirken, hun kom der hen og satte sig ned og smilede for sig selv det var længe siden hun havde været i domkirken men det gjorder heller ikke noget, hun sad ved siden af en som hun ikke havde set før(dig) hun vidste ikke hvad hun skulle gøre eller om hun skulle sige hej eller noget til ham det var jo ikke bare noget man gjorder.

Der kom altid sådan en sær sørgmodighed over Athal, når han befandt sig i nærheden af kirker, og den her gang var skam ikke tilfældet. Han havde standset midt op på pladsen og betragtet de skinnende spirer. Ligeledes domkirkens øvrige udsmykning og alle de duer, som opholdt sig på stedet. Han havde dernæst stavret over på en væk (han kunne ikke helt huske hvordan) og sad nu og stirrede frem for sig.
Følelsen af en person ved siden af sig fik ham til at dreje hovedet, og han stak denne et skævt smil. Bare sådan noget høflighedssludder.

hun smilede blidt til ham og så ned igen hun legede med sit hår og ville normalt ikke være der inde fordi hun havde det svært nok ved at hun havde midste en masse i hendes familie på grund af en masse uheld. hun smilede bare.

"Dejligt vejr, huh?" bemærkede Athal, en anelse svævende. Hans blik henfaldt atter på den flotte domkirke, men snart så han igen på pigen. Et eller andet ved hende interesserede ham, men han kunne ikke helt sætte punkt på, hvad det var. Måsle kunne det være, de hørte under den samme race ..?

hun smilede stille og s på ham og så mod præsten. ''ja hehe'' sagde hun stille med et smil. og så op på kalk malerrigerne i loftet hun rykkede lidt nermer ham for de beder kunne snakke sammen hun smilede sagt til ham. ''mit navn er Nituki og dit er'' sagde hun stille med et smil.

Athals smil voksede sig større, da han så pigen gengælde hans venlige bemærkning. Han rakte en hånd frem og rystede hendes. Lidt formelle måtte man jo være, når det trods alt foregik i en kirke. "Hej. Jeg er Athal," præsenterede han sig. Hånden blev trukket tilbage, og han lod en hånd løbe gennem det sorte hår. "Hvad laver du så herinde på dette tudspunkt af dagen?"

hun så på ham med et smil på sine læber. ''jeg havde ikke rigtig noget at lave hvad med dig??'' spurte hun stille med et smil på sine lælber.

"Øh .. " sagde Athal og gjorde en magtesløs gestus med hånden. "Tjah, jeg ... havde vel bare lidt lyst til at sætte mig herind." Han skar en mindre grimasse, da forklaringen virkede en smule tam, men ikke destro mindre ville han fortælle andet.