For your eyes only // Athal Privato //

Tid. Late night, 23.32
Vejr: Køligt og stjerne klart.
Omgivelser: Smuk og stilfuld teater hall, med a load af dressed up people.

Hun tjekkede at stregen sad lige.
Ikke at hun på nogen måde var et menneske præget af regeler og orden, en af den slags der bare ikke kunne slappe af hvis en pude stod forkert eller et billed på væggen hang en anelse skævt, det var ikke hende ....at all, men lige hvad angik de tynde sorte selvsiddende strømper , var det bare afgørende for det samlede stilfulde look at sømmen midt bagpå sagde lige og ikke snoet, ned at hendes slanke ben.
Corinne rettede igen opmærksomhede mod den festklædte crowed. Kash havde nærmest beordret hende herhen denne aften, fuldstændig ufølsom overfor hun havde haft planer med sin lillesøster, og nu stod hun så her....den mest elegante pusher man kunne tænke sig.Hendes sorte kjole uden ryg, overlod ikke meget til fantasien bagfra, men forfra var den tækkelig og pæn. Sneen hun solgte denne aften, var omhyggelig gemt af vejen i hendes lille sorte cluth og kun fordi hun cirkulerede rundt, alene... ville den vandte købers øje opfange at hun var en dealer.
Corinne blev opsøgt af en knægt der ikke virkede til at være mere end de 16 år, enten stukket af kort varig fra mor og far, eller måske en rigmandsknægt der var ude af affyrer raketten selv.
Hendes øjne lå køligt på den ikke helt utiltalende unge mand da han indledte en samtale med hende.
" Hey Miss. Jeg tænkte om vi to kunne handle lidt ? " spurgte den bløde unge mande stemme.
Corinne fik et stik i hjertet, hun hadede denne del af sit liv, at hun var nød til at lede unge mennesker ned af denne vej, en vej hun vidste ofte endte i ulykke,misbrug og elendighed. Hun havde desværre ikke andte mulighedder...ikke lige nu som sagerne stod....så hun rystede det af sig mentalt , som en våd hund ryster sin pels og mødte knægtens øjne.Hun lænede sig frem mod ham og hviskede i hans øre.
" Mød mig på herrenes toilet om 10 minutter kiddo " og så gik hun selv i forvejen derned, for at sikkre at der ikke var andre tilstede når knægten skulle købe sit shit, for no way hun ville tages på fersk gerning i en så lav handling. Corinne rettede på sit opsatte lyse hår og åbnede tøvende døren ind til the mens room.

Athals hænder føltes svedige og klamme efter den lange forestilling. Efter to timer fyldt med 'Aida', opera og folk iklædt deres fineste puds, føltes den fantastiske oplevelse af fælles samværd om kultur og kunst blot som en anstrengende facade.
Dæmonen hev i nervøse træk lidt op i sin halskrave og kiggede sig omkring, hvor mennesker og andre lettere skjulte væsener mødte hans blik i forbigående vendinger, før de muntert hastede videre over til deres venner. Det var der, Athal noget så grueligt fortrød, at han ikke havde taget en ledsager med alligevel. Den anden, han i sin tid havde aftalt dette møde med, havde aflyst i sidste øjeblik, og så havde han stået alene og hjælpeløst tilbage og med to dyre billetter, der nu ikke ville være til nogen nytte mere.
Så hvorfor spilde sine penge på noget, man alligevel havde brugt en formue på?
Nu kom det i hvert fald til grundig genovervejelse. Athal greb en plan over aftenen, som lå fint og opmærksomhedsskinnende på et af bordene og bladrede det søgende igennem. Ordene "Aida - tre timers forrygende forestilling. komponeret og derefter omskrevet i speciel lejlighed til Di Morgas fineste teaterhus af selveste - " sprang ham i øjnene, og han lukkede opgivende folderen sammen, inden øjnene nåede at læse mere.
En time mere? En hel time!? Han ville ikke overleve det!
Fuld af febrilske følelser greb vanddæmonen småkagen på det nærmeste kagefad og skridtede beslutsomt ud mod herretoilettet. Ville det være lovligt at forlade en teaterforestilling bare sådan? Måske han kunne undslippe gennem vinduet? Eller bare snige sig bag om en af billetkontrollørene? Han havde ingen anelse, og i dette øjeblik forekom en rindende vandhane og et plask iskoldt vand som en god idé.

Det hjalp straks. Totter af Athals pjuskede hår dryppede nu af vand, og han lod nydende de løbende dråber finde vej til sin mund. Et øjeblik stod han bare sådan. Med hænderne støttende op ad den blankpolerede håndvask og stirrede tomt tilbage på sit spejlbillede. Efter vandruset var noget af den stikkende sved forsvundet, og han følte sig lidt mere som sig selv igen, men stadig umådelig træt.
I samme øjeblik svang døren åben. Athal regnede halvt om halvt med at se Dracula komme svævende ind i smoking og sort kappe, men synet, der mødte ham, var langt mere forbavsende end en sagnsopspunden myte. I ren automatik skød rødmen som antændte fusere op i hans kinder, og han rettede sig ukonfontabelt op.
"Øh - hrm. Undskyld, men jeg tror, du er gået forkert," annoncerede han i et henkastet tonefald.

Corinne stod i åbningen indtil mændenes rum og kiggede betaget på manden derinde.
Dét burde jo ikke være den hel grande surprise at hun kunne risikerer at støde på en fyr derinde, og dét var jo heller ikke årsagen som sådan der bevirkede hun kortvarigt gik i stå, blev sat ud af funktion.Dét var mere at han var...smuk , hvis man kunne sige en mand var dét ? Han var rimelig tjekket klædt og var en godt udseende dude, men noget lidt ....lidt...ægte ...over ham var tilstede ,som hsnbstod der og friskede sig selv op, for han så ærlig talt ikke ud til at være helt iorden, var han ikke lidt bleg.Dét fugtige look , klædte ham ,bed hun mærke i.
Men så fattede hun sig og huskede på hun var på job og hun kendte så udmærket konsekvensen hvis hun failede, så hun tog et skridt indenfor og svarede fyren lidt reserveret "Eet du ved at være færdig ? Jeg er nød til at ...låne rummet lidt, jeg har en aftale....håber du forstår ?" Sagde hun i et flirtende tonefald.De fleste fyre ville tro hun havde en hanky panky aftale, og ville efterlade hende til en fræk omgang hot and spicy toiletsex , med en fyr der snart ville joine hende og dét havde de oftest respekt for, de ville ihvertfald ikke stå i vejen for 'en broder' .
Corinne smilede og lænede sig op af dørkarmen, sikker på han ville fange hendes hint og dappe stille af.....og så kunne hun deale i ro og mag. Når den unge rigmands knægt kom herned om en ti minutters tid.

Athal syntes, at pigen - kvinden? - virkede mindst lige så overrasket som ham - eller også var det bare indbildning. Hendes undersøgende blik lagde sig tungt om ham, og han kunne et øjeblik ikke undgå at føle sig lettere utilpas. Det gode ved det var dog, at så kunne han også nå at få taget ordentligt bestik af toilettets blinde passager.
Hun lignede en kvinde på omkring de 19-20 stykker. Om hun var overnaturlig eller ej havde han lidt svært ved at bedømme, men hun lignede i grad en, der vidste, hvad hun var værd med kjolen, der endte langt ned ad ryggen, og sit attraktive udseende. Han tænkte på, om hun mon havde noget lusket for med en eller anden dårlig ekskæreste, siden hun var troppet op på det modsatte køns toilet, eller om hun bare var en vildfaren teatergæst.
Han fandt dog ud af det, så snart hun åbnede munden.
Hans hjerne gik en ordentlig omgang og så på rødt standby. Hun skulle låne toilettet, fordi hun havde en aftale? Et øjeblik dukkede et indre, mentalt billed op af kvinden stående bag et hvidt skrivebord med to smokingklædte mænd; med toiletterne udskyllende bag sig og med formularene udtrykt i smagsfyldt toiletpapir. Så gik det op for ham, hvad hun mente, og han mærkede rødmen stige til hovedet.
"Åh," sagde han med en følelse af at være tilovers. For naturligvis kunne han godt forstå, hvad dette kommende 'møde' (eller snarere en hed omgang sex i en af båsene, mens alle andre sad og så opera) gik ud på, men han ville så nødig ud i offentligheden igen og få kedet sine ører af.
"Faktisk såh ... " begyndte han tøvende, mens hjernen begyndte at arbejde på højtryk. Øjnene flakkede søgende rundt i lokalet efter idéer. "Så er jeg faktisk i gang med en - øh - ressearch. Hrm, og den må helst ikke blive forstyrret." Han tilføjede en ekstra nikken for lige at virke mere troværdig.

Corinne havde været sikker på hun slog en homerun , så hun stod næsten optaget af sit eget indre liv.Et liv opdelt i mange distrikter sorteret blandt andet efter privat og arbejdsorienteret.Dét havde været nødvendigt for hende at forsøge at lave den splitting i hendes personlighed, for at den hårde kontante brance dealer gamet var, ikke skulle bringe hende ned.
Men Istedet for den jubel og huen der skulle opstå, når fyren forlod toilettet og hun dermed havde lavet sin homerun, blev der buhet og hun blev dømt ude, da han ikke bare forduftede ,smuttede afsteds men nærmere gav hende en årsag til at blive og samtidig indikerede at dét var hun der var forstyrrende.
* you HAVE gotta be kidding me ? Come on ..give me a break * himlede hendes tanker højtråbende op.Hvis hun kunne få solgt en masse shit på kort tid, ville hun kunne nå at komme hjem og se til sin lillesøster, tjekke op på hende om alt var okay.Corinne mærkede et stik af smerte ? Afsavn eller måske omsorg overfor søsteren, og hun.vidste at hun havde svigtet hende i aften.Dét var også Kash....den store idiot.Hvorfor havde hun også indledt et samarbejde med ham ?Jo..altsår...dét havde hun jo så fordi han havde lovet at ingen på gaden ville antaste hende, ingen ville forgribe sig på hendes søster, hvis altsår Corinne ville arbejde for ham.
Hun så et kort øjeblik træt ud, da hun blev overvældet af dét indre kaos hun rummede, dog blev dét hurtigt manet på korrekt plads , i baggrunden, som når en løve dumptør med et par smeld af en pisk, får de vilde løver til at makke ret, og trække sig adlydende tilbage.
Corinne fandt tilbage til sin oprindelige opgave og hun kiggede utålmodigt på sit lille sølv armbåndsur , der kunne kun være en 7 minutter til hendes kunde kom.
"Research....og hvilken slags udfører man så på et toilet ? Mænds manglende hygiejne ?" forslog hun og rynkede lidt på næsen.
Han var desuden al for flot påklædt , han lignede langt mere en af de heldige gæster der havde penge nok til at forkæle dem selv med en oplevelse i operaen, hvilke hun aldrig selv havde haft mulighed for.

Man skulle ikke være fatsvag for at regne ud af, at udtalelsen ikke ligefrem var faldet i god jord hos kvinden. Skyldfølelsen røg, nærmest i refleks, ind over Athal, og det var lige før, han var ved at trække ordene i sig igen. Men så kom han i tanke om operasangerne og alle de stive mennesker, der flokkedes om den overdådige sal, hvor forestillingen blev udspillet, og tænkte, at hans plan måske ikke var så ringe endda.
Desværre vidste han godt hvor lidt, hans påstand hang. Bare ét blik på en som ham i denne aftens stund ville gøre enhver overbevist om, at han var en fornem mands søn, som med sit storsnudede humør var kommet for at nyde sceneriet. Blot tanken om det var lige ved at få ham til at grine højt; for tilfældet lå langtfra i dén kategori. Og, desuden, hvem i al verden rendte rund og visiterede toiletter i sit allerfineste tøj?
Athal var lige ved at skære grimasser af frustration og manglende fantasi.
"Jamen det ... " I et forsøg på at virke henkastet og afslappet lænede han sig op af håndvasken og lod endnu engang sit blik glide diskret rundt. Over fornemme udsmykninger og rene flader. Ja, dette toilet var langt bedre end dem, man fandt på de sølle rastepladser. "Jeg undersøger ... " Han tøvede igen; for hvad i al verden skulle han sige?! Så faldt hans øjne på en genstand i rummet, og hjernen greb det glubsk.
"Toiletruller," besluttede han. "Hrm - jeg undersøger toiletruller." Blodet skyllede med det samme op i ansigtet igen, men han havde ikke råd til at sige noget andet. Han rankede ryggen en smule mere og kiggede fast på kvinden foran sig.

Corinne blev ærlig talt noget overrasket.Så meget at hun nogle sekunder faktisk ikke vidste hvad hun skulle tro...og heller ikke hvad hun skulle sige.
Toiletruller ? Ingen kunne vel støve sådan en tam løgn frem, på så kort tid, eller kunne de.
Hun smilede og bevægede sig langsomt over mod et af toiletterne, som en tiger på en savanne mod et bytte.
Hun trak en rulle af dén blanke holder og med den i hånden gik hun over så hun stod en meters penge fra den søde fyr.
Hun trak i rullen så hun holdte et stykke toiletpapir frem i luften, og med en indsmigerende stemme og et glimt i hendes nok så blå øjne, spurgte hun drillende "Nuvel...vil du måske så føje mit ønske og dele din viden som...fagperson....hvad du helt nøjagtigt mener om dette stykke...og skal du have top karakter skal du naturligvis sammenligne dét med...et andet stykke, efter eget valg, dét skal jo heller ikke være for svært " smilede hun stort til ham.
Legen var underholdende og han var desuden den første hun havde mødt der rent faktisk virkede ...rar...og ikke truende.
Men hun vidste bedre end at dømme en bog på dens cover, man blev oftest skuffet og kun meget sjældent positivt taken by surprise.

Selvfølgelig hoppede hun ikke på den! Athals hoved snurrede i forvirring, og han prøvede, om muligt, at stykke usammenhængende tanker sammen; men denne gang skulle der vist bruges superlim, og det havde han intet af i øjeblikket.
Enhver bevægelse, kvinden lavede, var så elegante og dansende, at man skulle tro, hun var en elver i forklædning. Athal kunne ikke lade være med at tænke, mens hun gik over mod en af toiletbåsene, at det ikke var så mærkeligt, hun havde intentioner om hed sex på toilettet med hvem, der så end kom. Ikke fordi han ligefrem havde anset hende som billig (i hvert fald ved første øjekast; nu skulle den lige fordøjes), men et væsen som hende - selv et menneske - måtte kunne lokke Gud og enhver mand til sig ved blot et lille svirp af lillefingeren.
Flovheden brusede uventet og skummende op i ham, da hun vendte tilbage, da han med det samme tog sig selv i at stirre hende ned ad den lange rygskæring. Han havde ikke engang ret til at kigge på andre på den måde!
For det første så hun et par år ældre ud end ham (ja, det var det irriterende ved at være sådan en ung dæmon), og i samme nu dukkede billedet af en lyshåret elver op på hans nethinde; pludseligt blandet med en blond dæmonpige.
Det jo lige før, han kunne sætte gang i en ny Playboy Mantion!
Men hvad - en anden, lille stemme i ham inssisterede -, man måtte vel godt kigge, ikke?
Han kiggede tomt på hende. Ville hun, helt ærligt, have ham til at vurdere to stykker toiletpapir? I et forsøg på at trække tiden ud bøjede han sig frem og nærstuderede sammenknebent ethvert stykke. Tankerne havde deres eget kapløb imens.
Hvad i al verden skulle han sige? Nu, hvor det var så tydeligt at hun ikke troede ham så meget som en meter, måtte han hellere finde på noget godt. Problemet var bare, at det eneste professionelle, han kunne komme i tanke om i dette blinde øjeblik, var en tåbelig reklame, han engang havde set i fjernsynet, hvor en far forklarede sit barn, at det var elefanter nede i køkkenrullen, der sugede al vandet op.
Og det var ikke ligefrem det mest fornuftigste, man kunne diske op med.
Han rømmede sig - måske for hundredesyttende gang - og skar en bedrøvelig grimasse.
"Jah, jeg er ked af at sige det, men - øh - min chef har altså frabedt mig at inddrage nogle af kunderne i detaljerne. Det kan godt føles lidt klamt, du ved." Skyndsomt tog han toiletrullerne fra hende og smed dem skødesløst fra sig på håndvaskbordet.
Et hurtigt kig på klokken afslørede, at forestillingen var blevet genoptaget for mindre end et minut siden.
"Nåh!" udbrød han og måtte lægge en fast hånd på sig selv for ikke at bryde ud i uafhængigt limbo. "Nu tror jeg også, jeg så småt er ved at være færdig."
Det nervøse smil blev erstattet af et lettet, og ansigtet antog en mere normal farve; kun efterladt til lettere røde kinder som kontrast til det sorte, småpjuskede hår.

Hun glædede sig meget, dét var jo som at skulle se et helt lille stykke af teater opsat, og dét ville være dét nærmeste hun kom på at opleve en live optræden.
Hun manglede bare en pose slik og en sodavand , så var hun klar til at klappe skuespilleren ind på scenen.
Hun studsede da han måtte nægte hende adgang til de meget fortrolige og klassifiseret oplysninger og kunne ikke modstå den herlige fristelse der lå i endnu en gang at udsætte ham for lidt blidt dril.
By now...havde han med garanti opdaget at hun havde opdaget hans fake forklaring.
"I see..." sagde hun med en lys og fløjelsblød stemme..." Dét er top hemmeligt og hvis jeg skulle overleve de efterfølgende dønninger af vomitus udledt af den meget...ulækkre...forklaring , så ville du være forpligtet til at ende mit liv, så de fortrolige oplysninger om...toiletpapir...ikke falder i de forkerte hænder ? " hun smilede kækt til ham.
Hun rystede på hovedet da nye tanker...ideer....poppede op som trold af en æske.
Han var meget ung, for ung ? Men meget charmerende og mere vigtigt...sympatisk.
Hun klikkede en enkelt gang med sin tunge , og som en exorcist med biblen i den ene hånd og et krucifiks i den anden, manede hun de djævelske tanker på plads tilbage i mørket igen.
Hun havde aldrig haft en kæreste, så de tanker ....de var ikke på sin plads.
Hvis nogen havde et playboy mansion til deres romantiske eskapader, havde hun en øde ø.
Ikke fordi dét lakkede på tilbud, men ...den rigtige ...lyst...havde bare ikke rørt på sig...for alvor.
En klokke bimlede i dét fjerne , sidste indkaldelse til dét forrygende stykke.
Corinne sukkede henført, nu skulle alle de rige og fine ladies and gents indtage deres pladser , imens resten af de mere dødelige...eller arbejdsklassen....måtte stå udenfor og kigge ind af de duggede ruder.
"Oh....du er færdig her..? " han tog rullen fra hende og kastede den fra sig...
"what...no free samples ?" Jokede hun, og i dét samme hørtes en høj støj uden for døren, lyden af sko der gav ekko igennem den nøgne gang der ledte til herrenes toilet, og da døren åbnede sig med et 'kniiirk ' stod den unge blonde rigmandssøn , hendes kommende kunde ' i, i åbningen og så på Corinne.
"Så....hvad vil dét så koste ?" Spurgte fyren med en stemme så neutral som en astma allegi og miljøvenlig hudcream.
Corinne der kort tid forinden havde stået og nydelse i den svagt røde farve i 'toiletfyrens' ansigt, slog hans rekord på et sekund, da farven væltede op i hendes kinder.
Dét lød jo som hun var en prostitueret nu, og dét fandt hun ikke særligt charmerende, faktisk havde hun meget lidt til overs for folk der solgte, gav dem selv væk for penge.
Hendes akavethed over situationen hun befandt sig i , blev ikke spor mindre da hun nødtvunget gav sit respons..
"Det kommer an på hvad du skal ha' ? " hun så fra sin potientielle drugkunde og overpå den anden fyr der stadig var dér og hun havde et undskyldende blik i øjnene, allermest havde hun lyst til at sige ' det er ikke hvad dét lyder til ' men så skulle hun vel også til at forklare at hun skulle suplerer den unge mand med stoffer, og den tanke virkede heller ikke videre tillokkende.
Damn...en skod situation.

Det var lige før, Athal ikke kunne holde masken mere. En uvindelig trang til at le var kraftigt ved at mande sig op i ham, og han måtte synke en ekstra gang, da hun derefter afgav den mest vittige kommentar, hvilket blot nærmede sig udløsningsknappen.
"Hrm - jah," sagde han, lettere åndeløst, mens mundvigerne gjorde nogle hoppende danse. "Det har du helt ret i. Faktisk - hrm - ville jeg holde mig langt fra toiletpapiret, hvis jeg var dig."
Pludselig kunne han ikke holde det ud mere. Den indetrængte latter var nået til et punkt, hvor det bare skulle ud. Panikslagent udstødte han et højlydt host i samme øjeblik, som et latterfnys brast ud af ham. Næven røg op til munden, og han vendte sig hastigt væk.
"Slem forkølelse ... " hostede han mellem det hele.
Ansigtet føltes som en kolosal varmedunk, og han tog tre dybe indåndinger for at tvinge alvorligheden frem igen. Kvinden spurgte - i samme lette tonefald -, om han var ved at være færdig her, og han vendte sig om for at give noget, der kunne minde om et sarkastisk svar, på tiltale. I samme øjeblik blev døren åbnet.
Først troede Athal, at kvinden ville blive genstand for endnu en mands nysgerrige blik. Hans blå øjne flakkede hurtigt frem mod hende og derefter til drengen, mens en usynlig finger atter begyndte at kildre ham under hagen. Et smil steg ham uvilkårligt til hovedet, men blev i samme øjeblik erstattet af forvirring.
Kunne det her være en misforståelse? Måske var fyren en eller anden langt-ude junkie, der troede, at sexede kvinder på mandetoiletter var den bedste ret til at få det sne, han behøvede. Han så igen på kvinden, forventede nærmest hun ville bryde ud i en form for nervøs latter eller fornærmet afbryde ham. Overraskende nok så hun pludselig lige så flov ud, som han for kun et øjeblik siden havde følt sig.
Da det næste spørgsmål blev kastet over bord, begyndte brikkerne at falde på plads i Athals hoved. Han huskede kvindens skjulte hentydning, da de først havde mødtes. Hun skulle mødes med en, og i dén sag var Athal ikke ét sekund i tvivl om, hvad det drejede sig om. Nu forekom det hele anderledes. Sækkepiben havde fået en anden lyd, og den beklagende klang i hendes øjne var sidste brik i regnestykket.
Følelsen af at være grueligt malplaceret forstærkede sig, og den akavede situation voksede med lynets hast, som en nyfødt ork. Forlegent gned han sig på albuen og skottede håbefuldt over mod døren.
"Nå, men jeg må hellere ... " Resten af ordene forsvandt i en usammenhængende mumlen, og han daskede målrettet mod døren for i det samme at ende ude i den fintudsmykkede gang, hvor svage ekkoer af oktaver og nynnende sang tonede sig fra de forskellige forestillinger.
Det her var pinligt. Det var simpelthen for kejtet og forkert. Naturligvis vidste han, at der fandtes prostituerede i Di Morga - han havde selv mødt nogle -, men for en kort stund var han kommet tæt på faktisk at kunne lide kvinden i den elegantklædte kjole. Så snart tanken havde forladt ham, skød en bebrejdende følelse frem. Han rystede på hovedet og fnyste af sig selv, mens en indre stemme bad om ikke at overreagere. Han havde trods alt kun kendt kvinden i omkring fem minutter, og at tage sådan på vej virkede allerede som en melodramatisk fejl.
Et blik blev kastet tilbage mod toiletdøren, før han begyndte at skridte mod udgangen. Teatret havde både kedet og frastødt ham samme aften, og nu ønskede han bare at komme hjem.

// Beklager tiden - og kvaliteten :o //