back to the day

Sted-metroen?
Tid-midnat
O-der er fuldkommen forladt lige nu borset fra en lille bande drenge et stykke væk
V-snevejr

Sneen havde forhindret togene at køre på tredje dag nu, ingen af de sædvanlige forretnings mænd og kvinder stormede frem og tilbage her, og den eneste lys der kom var den kvasende lyd fra Ciarens skridt i sneen. Sneen klistrede sig let fast under hans støvler og gjorde dem en smule tungere end normalt, dog ikke noget han lagde særligt meget mærke til.
han stod lidt og kiggede ned på skinnerne med et tænkene blik, "det var her" hviskede han til sig selv imens at små flimrende billeder fra et år tilbage kom frem.
Hans brune hår havde klistret sig ned til hovedet af sved, den hvide T-shirt var gennemblødt og han grinede lavt. Det var om natten og de andre drenge var taget hjem, den lyshåret pige han fulgtes med smilede kærligt til ham og pludseligt skreg hun, og før han vidste af det jog en skarp smerte igennem ham og efterlod ham mod den kølige asfaldt på metroen.
En skramlende lyd rev ham tilbage til nutiden og minderne om hans sidste timer som menneske blev vasket væk igen af den hvide sne.
han fnyste lidt, bare et par drenge der sad og prøvede at sætte ild til nogen dåser.
Han knipsede en gang med fingrene og flammen fra deres leighter blev større end den normalt ville kunne blive, og drenge veg forskrækket fra den. Ciaren stak hænderne ned i lommerne og satte sig ned på den ene af de mange sne dækkede bænke.

Siesta kom gående ned til metrostationen, et sted hun tit opholdte sig om natten. Hun tog sine hænder i lommerne på den sorte jakke. Hun kiggede sig rundt på stationen og der gik en lille gruppe drenge længere væk fra hende. Mens der stod en mørkhåret dreng et stykke fra hende. Hun børstede let noget sne ud af sit sorte hår mens hun kørte sin tunge over sine røde læber. Hun tænkte igen på sit liv som menneske som hun havde levet for mere end to år siden, hun havde de bedste venner indtil den dag hun blev angrebet inde i en skov af noget hun aldrig havde fundet ud af men idag vidste hun at det var en Vampyr som havde forvandlet hende til det. Hun gik hen til bænken, hendes fødder rørte knap nok jorden så hurtigt hun gik. Hun kiggede hurtigt på sit ur og klokken var vel lidt over midnat. Hun kiggede dystert på drengene der gik med leighteren og himlede med øjne før hendes blik kørte dernest over på drengen som sad på bænken.

Ciaren kunne svagt høre nogle fodtrin i sneen der knagede ligesom da han selv havde gået på den. Drengene så ud til igen at have fundet lighteren frem hvilket fik Ciaren til at smile lumskt, dog blev ahns tanker afledt af en bleg pige med mørkt hår. Hvis han endnu havde været menneske ville det være en pige han straks ville have været gået hen til og prøvet at score, men nu..fik hun ham til at hvæse svagt.
Hun var ikke noget menneske.
Han mærkede af rent instinkt hver eneste muskel i hans krop spænde og kiggede i et flygtigt sekund hen på lighteren i en af de forfrosne drenges hænder før han igen kiggede på pigen. Hun havde set ham, hun måtte vide hvad han var. Der var noget..skræmmende bekendt over hendes duft.

Siesta pressede sine øjne sammen for at finde ud af hvor hun havde set drengen før. Hun tog sine hænder op af lommen og kørte dem mod hinanden. Hun kiggede på drengene der legede med leigherten hvilket fik hende til at fnyse. Hun skulede til drengen der faktisk sad og kiggede på hende hvilket fik et hånligt smil og de kolde øjne til at lyse mere. Hun kørte sine hænder ned i lommen igen og legede med noget af sit lange sorte hår. Hun kørte igen tungen over de røde læber og lagde sine ben overkors..! Hun kiggede igen på drengene med leighteren som var begyndt at prøve at brænde noget af men hvad kunne hun ikke høre.
Hun hørte hans hvæsen let og hun vendte hovedet mod ham og så koldt på ham. Hun havde lyst til at bide ham og suge alt hans blod? men han var ikke noget menneske!?. Hun skød tænderne frem men lukkede hurtigt munden igen da drengene havde vent deres opmærksomhed mod dem! Hun kiggede koldt på dem!

Hendes gule øjne hvilede på ham og gav en svag tydning af genkendelse.
Han kunne høre drengenes chokerede åndedræt og mærke deres blikke. Høre deres sjofle kommentare om den kvindlige vampyr der stod foran på en truende måde, høre deres blod køre rundt i deres åre. blodet.
han mærkede en svag brændene tørst komme i ahsn hals, den var så ulidelig at han kunne skrige af smerte, de var så tæt på..men, vampyren foran ham gjorde det svære end det burde være.
Dræb eller blive dræbt.
Han klemte øjne en smule sammen med fronten mod den lille drenge gruppe.
En bred skuldret dreng med rodet sort hår rejste sig op med et smil.
*Gå du bare hen til mig, løb* sagde han stille i drengens sind imens at han gik tætter på Ciaren der snart ikke kunne styre sig mere. Han knyttede hænderne sammen i en kraft anstrengelse for ikke at miste besindelsen og angribe drengen allerde ny der var kommet lidt forbi den kvindlige vampyr..men han mistede den.
På få sekunder havde han kastet sig ind over sit bytte og borede tænderne ned i nakken på ham, han strittede modvilligt i et pat sekunder før han døsede hen. det klæbrige røde blod løb ned af Ciarens kæbe fra mundvigen imens at han sank store mundfulde. Hans sanser blev en smule slørret, det gjorde de altid når han drak blod og hans nagle borrede sig let ind i drengeens hud og efterlod sig flænger.

Hun kiggede på ham med et gennemborende blik, de kolde øjne hvilede på ham i langtid efterhånden. Hun vendte sig hurtigt om og som i lynets fart havde grebet omkring en af drengenes struber. "Hvad sagde du!" snerrede hun og borede sine negle ned i drengens hud. Hun blottede sine tænder og vendte om på hælen. Hun kiggede på vampyr drengen og en anden dreng der var ved at blive til mad. Hun mærkede sit hoved dunke og hun havde mere lyst til blod end før. Hun så igen på drengen der angreb den anden dreng. Hun fnøs igen og gik med hurtigt skridt næsten for hurtige skridt hen over sneen og hen bag ham vampyren. Da offeret var besvidstløs skubbede hun ham hen mod væggen og kiggede på ham. Hendes gule øjne lyste af had. Det var ham!

Ciaren mærkede pludseligt midt i sin blodberuselse et par hænder mod dig og efter et par sekunder sad han henne ved væggen og tørrede drengens blod væk fra sin kæbe og af i tøjet.
"Hvad vil du mig" spurgte han i en anstrengelse for at holde hovedet koldt. Hun var tydeligtvis end mere moden vampyr end ham selv, hun virkede endnu bekendt, de gule øjne, han havde set dem før. Cieran skubbede tankerne ud af hovedet og kiggede op på hende. Sneen smeltede ikke under ham, den forblev kølig og hård. Hans fingre kørte let over den før han rejste sig op stadigt med ryggen mod væggen. Skulle han være truende? ville dette blive en kamp, eller ville hun dræbe ham uden så meget som et ord.
Hans øjne hvilede på hende, han kunne ikke trænge ind i andre vampyres sind, hvilket kunne irritere ham grænseløst. Ha havde godt nok kun mødt enkelte vampyre på sin vej til sin hjem by, men ingen som hende.

Hun kiggede koldt på ham mens han lå i sneen. "Man angriber ikke bare.." sagde hun koldt og hendes gule øjne borrede sig ind på ham. "foran folk!" mumlede hun men vidste allerede godt at han kunne høre hende. Hun vidste hvor hun havde set ham, men havde ikke tænkt sig at sige noget til ham om det, for hvis han ikke selv gættede det kunne det være ligemeget. Hun gik rundt om liget og på et mindre end et sekund tog hun resterne af blodet der lå der. Mhm det smagte vidunderligt, hun følte sig endnu mere fristet til at dræbe og suge blod. Hun rejste sig op og kiggede på dregene med leighteren der var flygtet. Hun tørrede sig om munden hvor blodet fra drengen dryppede ned på hendes sorte trøje. Hun kiggede op på vampyr drengen. Hun bukkede sig ned og samlede noget sne i sine håndflader og det smeltede hurtigere end normalt det var bare vand nu! Hendes hænder var frosne som is!

Ciaren hvæsede kort over hende kommentar til ham, "Det angår ikke DIG hvornår jeg angriber eller ikke gør" han kiggede på hende med et gennemborene blik. Cieran var helt sikker på at have set hende før men han kunne ikke få sammlet tingene sammen, billeder hang i frie tråde rundt i hans hjerne og intet var der samling på når han prøvede at tænke på sit menneske liv.

Hun blottede sine tænder og tog et hårdt tag omkring hans hals! Hun kiggede på ham et kort øjeblik og begyndte at grine med en gennemborende latter, så kold som is og så hånelig.
Hun havde set ham et sted før og hun vidste hvor. Det var hende der havde været ung dengang og bare angrebet folk. Hun slap sit tag om hans hals og fnøs kort. "Hvornår blev du det!" spurgte hun koldt men nysgerrigt, dog ikke noget man kunne se eller høre på hende. Hun tog sin ene hånd op til sin strube og mærkede mærkerne fra den vampyr der havde bidt hende.!

Hendes tænder var truende blottet, det sorte hår sad en smule vildt ned over hendes gule øjne og hendes fingre borede sig smertende ind i hans hals hvilket fik et skrig der gik gennem marv og ben til at komme ud over hans læber, "Stop!" gispede han og lagde hænderne oven på hendes for at få hende til at give slip men hun gav selv slip og Ciaren stod et kort sekund og gispede efter vejret før sårene var helt hellet og han kunne rette sig op igen.
Men denne gang var det uden nogen form for truende opførsel, han var på vagt.
"Et år siden" sagde han stille og regnede med at hun mente hvornår han var blevet forvandlet

Hun kiggede på ham med et hårdt blik. Hun gik ned i knæ og samlede noget sne op i sine allerede kolde hænder. Hun rejste sig op og var ret sikker på at hun var stærkere end ham. Hun rørte let ved sit hår og igen smeltede sneen hurtigere end det normalt ville. Hun kaste det fra sig og landede tæt på skinnerne. "Uhm!" sagde hun sarkastisk. Igen mærkede hun følsen af sult trænge over sig og havde igen lyst til at jage en ung dreng og suge alt hans blod ud af sig. Hendes tænder blev igen blottede men et pust og de var normale igen. "hvem forvandlede dig?" spurgte hun igen den gang endnu mere truende men stod stadig stille. Hendes gule øjne lyste op og hun drejede hovedet og vendte op på hælen og vandrede rundt på metrostationen.

Ciaren trak vejret roligt imens at han prøvede at trænge ind i hende sind, men det eneste han mødte var en mur. Ingen ting.
Han kørte tungen over læben hvor den berusende smag af blod stadig var der svagt. Hans blik gled bevidst væk fra hende og hen mod lighteren der lå på jorden, hans kræfter var endnu ikke stærke nok til at han ville kunne trække den hen til sig. Et smil bredte sig på hans læber over mindet hvordan han havde opdaget sine evner med ilden, det var dog meget nyt det med at han kunne gå ind i andres sind... dog virkede det som om at han ikke kunne det med andre vampyre.
Hendes spørgsmål fik hans blik tilbage på hende, "Det ved jeg ikke" sagde han kort med et skuldertræk en smule mere rolig ved hendes nærværelse.
Hans så på hende gå lidt før han tog sig sammen og rykkede sig væk fra væggen.

Hun kiggede på ham. Det samme kolde ansigtsudtryk. Hun vandrede stadig rundt på metrostationen. Hendes skridt i sneen gav en knagende lyd fra sig. Hendes fodspor var ret tydelige da hun fik med maste skridt rundt på stationen. Hun tænkte over noget, noget der var sket for snart mere end 1 år. Nej det kunne da ikke passe?.
Hun stoppede et kort øjeblik og kiggede på ham.

Ciaren rykkede sig længere væk fra væggen med blikket fast på lighteren der lå alene i sneen. Hans sanser var skærpet hvis det var at hun kunne finde på at angribe igen.
Undergrunds metroen var det eneste mulige sted for ham at være når solen stod op..men også det sted hvor der var størst chance for at han ville blive opdaget af mennesker der genkendte ham som den dreng de havde begravet for et år siden. Han bukkede sig ned og lukkede fingrene hårdt om lighteren der lidt efter gav en knusende lyd fra sig og faldt stykke efter stykke ned i sneen igen.
Hun kiggede på ham. Et svagt gys gik igennem ham ved hendes blik og han vendte sig tøvende om og kiggede på hende, "hvad vil du mig?"

Kaitlin havde set en flok drenge, komme løbende op fra metrostationen, alle med et skræmt ansigts udtryk plantet i ansigterne. Hvad i al verden?! Tænkte hun, også kom lugten af blod. endnu efter et år, havde hun ikke vænnet sig til, hverken, lugten og smagen. Alt det her nye 'Vampyr-Hejs' forvirrede hende til tider, Men alligevel fulgte hun lugten, ned under jorden. Skridt efter skridt, gik hun under jorden, efter den søde duft, af blod. To andre dufte, strejfede også hendes sind, den ene ret velkendt, Ciaren, og en Kvinde, Vampyr, Hun åbenbart ikke kendte. For ikke at forstyrre, Blev Kaitlin bagved muren, eller også var hun bare nysgerrig, after at se, hvad andre vampyrer lavede.

Siesta kiggede på ham og vandrede frem igen. Hun stoppede efter et par minutter og kiggede koldt på ham. Hendes gule øjne var stift rettet mod ham men kørte over til det hjørne hvor drengene havde stået med leighteren. Siesta der faktisk havde været vampyr længe havde vænnet sig selv til at drikke dyreblod og i visse tilfælde menneske. Hun kiggede på ham igen. "Ingenting!" mumlede hun og samlede igen noget sne op og rullede det så det blev en snebold. Hun kastede den så hårdt mod billetlugen at den gik i stykker. Hun skævede til drengen og traksede igen frem og tilbage.