alone in the dark(angelin)

T:23:30 (ulvetimen :D)
O:træer?
S:fòret
V:mørke, duggen er faldet

dion sad oppe på en gren med ryggen op med stammen og det ene ben oppe på grenen og det andet ud over. Dion havde en mørk trøje på med v-hals, og nogle hansker i rød helt rødt. Hans øjne var gylden og kunne ses i mørket men ikke alt for godt. Han havde et ar ned over hans venstre øje som var fra en kamp med en varulv. Han tænkte *mon der ikke er nogen som helst her ude i skoven på denne tid* og kiggde rundt

Ude i skoven, gik en ellers utrolig køn kvinde, rundt for at finde et sted at falde til ro. Ikke meget andet end en lille lysning eller noget. Bare et stykke mos eller noget. Den kvindelige skikkelse var dækket med en kappe samt ansigtet der var dækket af en hætte, som skjulte det meste af det, bortset fra munden, og en smule af øjnene. Ellers sad der en smule af hendes platinblonde hår ud for hætten, hvilket også hjalp til at dække ansigtet en smule mere.
Der gik ikke længe, før Angelin, som kvindens navn var, kom til en lille lysning. Med lette skridt lidt som om hun svævede, gik hun hen til et træ, og satte sig under det. Én ting hun ikke vidste, var at der sad nogle oppe i træet som hun sad under.

Dion mærkede noget sætte sig oppe af træet han sad oppe i. Han kiggede ned og tænkte *engel hmm*tænkte han og ville lege lidt med denne intet seende engel. Så han lod en gnist ramme græsset som bragte til ild som farede hen mod engelen under dions kontrol. Han betragtede engelen med sine gyldne øjne og havde lyst til at sætte tænderne i hende men han kunne holde sin trang for sig selv

En lille gnist af ild, lod sig tænde ild til resten af græsset, som i få sekunder forsvandt og der efter begyndte at torne sig op tæt ved hende. Ilden kom tættere og tættere på, og først da den var mindst 3 centimeter fra at røre hendes hud, stirrede hun blot på ilden, som om den intet ondt ville gøre hende. Hun bredte vingerne ud, og lod dem blafre et kort sekund, før de foldede sig om hendes krop. Ilden nærmest forsvandt for en kort stund, men hun vidste at hun måtte væk, før hun forbrændte. Nogle af hendes fjer havde små gnister som gjorde spidserne af fjerne sorte. Ikke længe efter forsvandt de, og Angelin rejste sig. Kappen hun havde under kom nu til syne igen da vingerne atter forsvandt.

Han stoppede nu ilden ved at blinke en kort gang. Han hoppede nu ned forand hende og kunne nu knapt lade være med at volde hende smerte så hans øjne blev langsomt røde og hans smil blev et sultent og snedigt. Han spurgte "hvad laver sådan en ung engel ude så sent" og hans sylespidse tænder kom til syne men uden at angribe

"Der er visse ting som ikke kommer fremmede væsner ved," mumlede hun koldt. Denne vampyr havde vist forsøgt at være snedig, men det var ikke lykkeds for ham. Selvom hans øjne nu blev røde, og hans syle spidse tænder kom til syne, skræmte det hende underligt nok ikke. Denne vampyr var ikke mange år ældre end hende,og hvis hun var lidt snedig, kunne hun sagtens klare ham... på en eller anden måde.
Selvom det nok intet ville hjælpe, trak hun vingerne frem igen, og hendes hud begyndte nu at glinse mere end den havde gjort for få sekunder siden.