Parken //Sam//

Han gav et lille smil fra sig, og nikkede, for som at give hende ret, dog sagde han det ikke med ord, det kunne han ikke rigtig få sig selv til, lidt ego måtte man vel godt være ikke? "Aha ..." Han var ikke sikker på at det virkelig var dét hun ville have ham til, men han fiskede ikke mere - ikke endnu. "Hvorfor jeg vil have dig med?" Han satte sig tænksom ned ved siden af hende, og smilede let. "Åhh - fordi du gerne ville med." Det var det bedste svar han kunne præstere.
Han vendte hoved væk fra Evangeline og kiggede tomt ud af vinduet, mens hans tanker snorede rundt et eller andet sted henne, men han vidste blot ikke hvor helt præcist da det hele tiden skiftede frem og tilbage. Frygtelig irriterende, men sådan var det jo, når man aldrig vidste om man havde en gal vampyr i hælene. Han sukkede lydløst og vendte sig om mod Evangeline. "Men ... fortæl mig om min tvilling, eller den person du nu troede jeg var - hvordan kan jeg ligne ham?" Han kiggede lidt ned af sig selv, før hans blågrå øjne igen lande på Evangeline. Et svagt smil sneg sig op på Sams læber, mens bussen rumlede videre igennem byen i en evig svag larm af biler og menneskesnak.
//Np, havde samme problem ...

Evangeline smilede af ham, imens han betragtede vinduet, og butikkerne og bygningerne som de kørte forbi.
Hun smilede lidt og kunne ikke lade vær' med at grine over hans spørgsmål, så hun besluttede sig naturligvis for at besvare det.
"Han ligner dig. De samme øjne, det samme hår. I starten havde i også den samme personlighed. Han var altid kold, ligeglad, egoistisk. Tænkte kun på sex og de piger han kunne få det med. Han kendte ikke til kærlighed.. kun lyst.
Men sådan er du naturligvis ikke. Det troede jeg vel.. istarten" Hun smilede og betragtede Sams ansigt, imens hun talte, for at se hans reaktion. Hun smilede.
Hendes hånd røg automatisk op i sit hår, som hun af vane begyndte at rette på. Sådan gjorde hun altid.. det var en vane, og tit registrerede hun slet ikke at hun gjorde det.


//Krea-svigt. Mine indlæg skal nok blive længere fra nu af, I promise n.n//

Sam nikkede tavst, og kom med et par 'Aha'er' ind i hendes sætninger mens han blik var rettet ud af vinduet. "Starten?" Røg det pludselig ud af ham, mens han vente sig om mod Evangeline. "nå ..." Det glæde da lidt at de ikke længere havde samme personlighed, for det lød bestemt ikke som om det var en videre rar person at være sammen med. Han vendte hoved så han kunne kigge på hende med sine blågrå øjne et kort øjeblik, før han flyttede blikket lidt, for så at kunne kigge hen mod vinduet hvor omgivelserne fløj forbi.
Pludselig sprang Sam op af sædet, og greb fat i Evangelines hånd, mens han trak hende ned af gangen, og fandt en knap, så bussen vil stoppe ved det nærmeste busstoppested. Han måtte være gledet hen i sine egne tanker, for pludselig var de kommet frem til det kvarter han boede i. Han kiggede kort på Evangeline med et uskyldigt smil på læberne, da bussen stoppede og han steg ud af bussen. "He ... jeg tror jeg sov ..." Han rode rundt i håret, så pandehåret faldt ned i hans øjne som kort betragtede jorden under hans fødder.
Sams øjne kiggede kort op på Evangeline igen, bag det mørke hår, før han vendte sig om, og gik ned af de mørke gader ned mod sin lejlighed. Med et let ryk på hoved fik han det løssluppet pandehår på plads igen, så han igen kunne se, uden at have et mørkt gardin ned i øjne.

//intet problem//

Evangeline smilede og forsøgte at genskabe Maries eks-kærestes ansigt i sit hoved. Men nej.. hun kunne ikke huske præcist hvordan han så ud. Men nu var hun sikker på, at selvom han måske lignede Sam, så var de langt fra den samme person. Hvad skulle Maries eks også lave her? Han skred jo fra hende, og ingen af dem, havde set ham siden. At han så pludselig skulle dukke op, midt i byen om natten, var næppe en realitet. Hun havde godt nok taget godt og grundigt fejl denne gang..

Hun fik et chok, da Sams råb fik revet hende ud af hendes tanker. Hun var ikke ligefrem forberedt på, at han så pludseligt ville rejse sig trække hende med. Hun fulgte blot med, og fniste en anelse over hans stedsans, eller mangel på samme. Dog fulgte hun blot med. Så meget andet, kunne hun jo ikke gøre.
"Det gjorde du vist" Et svagt grin, forlod hendes læber, imens hun betragtede Sam. Det var egentlig mest hans øjne, hendes blik var vendt mod. De var lettere skjulte af det mørke pandehår, som mindede hende om et gardin der dækkede for et vindue. Hvad var det nu man sagde? Øjnene er vinduet til hjertet.. eller var det sjælen? Hun havde aldrig haft specielt let ved at huske talemåderne og de gamle ordsprog. Men hvis hun havde ret, så passede hendes metafor omkring hans pandehår jo meget godt..

"Nå, men jeg skulle vise dig min lejlighed?" Han lod et let smil skride over hans læber, før han begyndte at gå ned af de kunstigt oplyste gader der virkede lidt mere hjemmekendte end parken og dens skumle små sidegader som ikke virkede yderligere indbydende eller noget i den stil. Han førte hende ned af en sidegade til den større vej, hvor lamperne stod længere fra hinanden, og gav et mere 'hyggeligt' lys. Han ledte hende forbi et mørkt cykelskur, hen til nummer 72 hvor han fiskede et par nøgler op fra lommerne i hans bukser, hvor han satte nøglen i låsen og drejede omkring. De kom ind i en kulsort opgang, som dog lidt efter blev oplyst da de kom en halv meter længere ind i rummet hvor censoren opfangede dem og tændte et kraftigt gult lys, der fik Sam til at misse med øjne. "Beklager lyset, det er ret irriterende." Han ledte hende op på anden sal hvor han satte nøglerne i en ny dør, og åbnede ind til en relativ stor lejlighed med to værelser, køkken og stue i samme rum og et badeværelse. I det ene værelse havde han soveværelse, hvor der stod en bred stor seng der var dækket til med et hvidt tæppe og diverse puder. Værelset var helt hvidt, med hvide reoler, hvor der stod et par bøger, og et par pyntegenstande, der fik værelset til at se ret så upersonligt ud. Gulvet var et blankt trægulv, hvor der ud over det, var et stort garderobeskab og et par andre ting. I stuen var mere personlig, med brede flyd ud møbler og andre noget mere personlige ting, som et par billeder, og en del rod. Det var stuen Evangeline blev ført ind til, hvor man også kunne se et mindre rent køkken der virkede næsten lige så upersonligt som soveværelset, som der gik en stor dobbeltdør ind til.
I grunden var Sams lejlighed ren så stor, og - dyr? Det handlede sikkert mest om at hans forældre havde været så pivet da han skulle af sted, og havde sikret sig at han slet ikke behøvede nye møbler eller køkkenredskaber, da det var købt hjemmefra. Efter Sams mening var det latterligt, men nu havde han det, så hvorfor klage?

Evangeline nikkede og fulgte med Sam i gennem gaderne. Det var tydeligt, at han var mere hjemmevant her. Han kendte gaderne, vidste hvor han var og vidste hvor han skulle hen. Hun kvalte et fnis, som var på vej over hendes læber, da det mindede hende om, hvordan han færdedes rundt i den anden del af byen. Det var tydeligvis ikke der, han plejede at være.. men her. Evangeline forstod ham også godt. Denne del af byen, var hyggelig og der gik ikke mistænkelige mennesker rundt ved hvert gadehjørne, sådan som der gjorde i det kvarter hvor hun selv boede. Man følte sig på en måde.. tryg her, syntes hun.

Evangeline fulgte blot efter Sam, og kiggede nysgerrigt rundt på de ting de passerede. Hun fulgte efter ham ned af sidegaden, hvor lyset også var hyggeligt og.. trygt. Det var ikke så skarpt og kunstigt, fordi der ikke var så mange gadelamper. De gik forbi et cykelskur, og så stoppede Sam op lidt efter. Hun betragtede ham, imens han ledte efter nogle nøgler i sine lommer. Hun betragtede ham med et smil på læben, imens han låste døren op. Hun måtte misse en anelse med øjnene, da lyset skarpt og nådesløst skinnede ned på dem. Hun smilede blot og fulgte med ham op til hans lejlighed. Den var stor.. og havde garanteret også været dyr. Hun svor på, at hendes egen lejlighed, som kun bestod af et lille soveværelse, et køkken og en stue i ét, en lille entré og et lille badeværelse, kunne da mindst være i hans lejlighed tre gange. Hun fulgte med ham ind i stuen, og smilede lidt over rodet, som lå rundt omkring. Det gjorde lejligheden.. personlig. Man kunne se, at der boede nogen her.

"Her er flot.. og stort" Hun smilede til Sam, imens hun lod sit blik vandre rundt i lejligheden. Siden den lå i et så fredeligt kvarter som dette, havde prisen nok været lidt højere end den måske ville have været normalt. Hun betragtede Sam lidt, og så afventende på ham. Hvad så nu? Midt om natten, stod hun i en fremmed mands lejlighed, som hun lige havde beskyldt for utroskab overfor sin veninde.. Hvad skulle der så ske nu?

Sam stod lidt, og vippede usikkert frem og tilbage på sine fødder. "Tak." Mumlede han mens blikket var rettet mod jorden i et kort øjeblik før han kiggede op, og smilede kort. "Vil du have noget kaffe?" Uden at vente på svar gik Sam hen mod køkkenet og fandt kaffe maskinen som han tændte, så den begyndte at brygge kaffe. "Hvis du heller vil have te, så sig til, eller ..." Han tøvede og flyttede nervøst blikket mod gulvet igen, før han atter kiggede op. "Du kan bare sove inde i sengen hvis du er træt." Han vendte ryggen til Evangeline, så han kunne koncentrer sig om kaffen, trods han udemæket vidste hvordan man lavede kaffe.
Han haved i flere år været stor kaffedeikker, så han var yderst øvet, alligevel kunne man vel altid blive bedre til det ikke? Han lod de lange fingre glide hen over bordfladen mens han bed sig i læben, og lyttede til maskinens svage brummen der virkede beroligende på hans nervøse fingre der krattede let i bordoverflade. Da Sam kom i tanke om at det lød ret højt, stoppede han, og begyndte at lede efter nogle kaffekopper som han placerede på træbordet og gjorde klar til kaffen, og te, hvis Evangeline havde ønsket det.
Han rettet sig op, og rakte en kop kaffe frem mod Evangeline, med et let smil over læberne hvis hun ikke var gået i seng. Selv placerede han sig i en sofa, og indsnusede de. Dejlige duft af kaffe. "Nå, men - vil du overnatte eller hvad vil du? Nu er du her jo."

Evangeline smilede lidt over Sam, og ventede på at han sagde noget. Hun sendte ham et taknemmeligt smil, da han spurgte om hun ville have kaffe.
"Ja tak"
Kaffe var lige, hvad hun trænge til ligenu. Hun frøs lidt, og kaffe virkede beroligende på hendes nerver.
Hun betragtede Sam, da han gik mod køkkenet, og tændte kaffemaskinen. Hun slappede af i sofaen til lyden af den bryggende kaffe. Hun vendte blikket mod gulvet, og prøvede desperat at finde på et eller andet at sige. En eller anden måde, at starte en samtale på. Hun kunne ikke lade vær' med at føle, at hele situationen var en smule akavet.

Et smil gik over Evangelines læber, da kaffen var færdig, og Sam satte sig over i sofaen til hende. Hun tog imod en af kopperne med kaffe, og satte den mod sine læber. Hun lod den varme kaffe fylde hendes mund og hals og nød smagen og den beroligende effekt kaffen medførte.
"Ja, det vil jeg gerne" Hun svarede på spørgsmålet, som omhandlede hvorvidt hun ville overnatte hos Sam eller ej. Det var sent, og derfor svarede hun ja. Der ville gå rigtig lang tid, inden hun ville være hjemme, hvis hun tog afsted nu. Hun skulle sandsynligvis også gå en del af vejen, da busserne ikke kørte i hendes kvarter på denne tid af natten. Ja, der var mange grunde til, at hun svarede ja, til Sams tilbud. Hun havde langt fra nævnt dem alle i sine tanker.