Sometimes you gotta run? # Privat

Grå røgskyer steg lystigt op fra den tændte cigaret Som dansede ivrigt rundt på læben af Shamus. Som altid slendrede han afsted i lav fart, der var ingen sønderlig grund for ham til at være i parken, hans ben havde bare båret ham hen hvor virkeligheden syntes at ville have ham. Allerede i en ung alder havde Shamus fundet ud af at det med beslutninger ikke var hans stærke side, at følge sine impulser var meget bedere og ikke mindst meget hurtigere, det gjorde også en fri for alle de åndsvage bagtanker hvis man tog en dårlig beslutning, alt i alt var impulser bedere og nemmere.
Fra top til tå var Shamus en underlig person, han havde en high n thight klipning, men samtidig var en lang lok af hans hår nede foran øjnene, hvordan det var blevet sådan tog han sig ikke af, det havde nok noget at gøre med nogen af de fester han tog til. På kroppen havde han en hvid skjorte og et rødt slips og længere nede på benene sad et par skinny jeans tæt til ham. Shamus var ikke stor, omkring 1.75 og lidt under 68 kg, man ville vel kalde ham lille af bygning, men på trods af dette var han alligevel mere end i stand til at tage kampen op mod nogen der var større end hamselv, ikke at han ville gøre det, men i teorien var det muligt.
Shamus drejede rundt om hjørnet til parken og kunne se sin lille stam Pavillion lidt længere fremme, men efter et par skridt hørte han larm fra krættet og i det sekund han drejede hoved så han ikke andet end to syregrønne øjne. Med et drøn blev han sendt i jorden, han rullede væk og blev liggende med hoved nede i græsset, han var slået ud og anede ikke hvad der var sket eller hvorfor, det hele var blevet som en drøm, han huskede kun glimtet af de syregrønne øjne, mon han var død?

Jorden var blød på en underlig måde og Shaums havde det som om han var et sted mellem virkelighed og en drøm, ikke helt ved bevidsthed, men på den anden side ikke helt væk, han kunne fornemme en anden persons nærver, det var en kvinde, men meget mere kunne han i sin tilstand ikke fornemme, dog var de grønne øjne printet på indersiden af hans hjerne, de smukke grønne øjne der havde været det sidste han havde set inden han var belevet sendt til tælling.
Sløvt kunne han mærke sine sanser vende tilbage til ham, han kunne mærke hvordan en skarp smerte begyndte at brænde igennem hans hoved, men kun for et kort øjeblik inden den forsvandt igen, det måtte have været som hans hjerne genstartede og lod bevægelse og andre funktioner komme tilbage til hans egen styring. En lille prikken begyndte at brede sig i hans fingre og løbe ned igennem resten af hans krop til den til sidst nåede hans tær og et nærmest elektrisk stød satte gang i ham igen.
Med en høj hosten og en lille sammenkrybning vågnede Shamus døsigt, først skulle hans øjne lige vende sig til lyset igen, men kort efter så han en pige der sad bukket over ham, et lille smil dansede på hans læber, "Hvis jeg er død og du er en engel er jeg positivt overrasket", Shamus glippede lidt med øjnene inden han igen begyndte at smile så de perlehvide og let lange hjørnetænder kom til syne, det var tydeligt han ikke var vampyr, men et eller andet form for væsen måtte han, "Men nu da isen er brudt frk. engel... Jeg er Shamus og ehm... det er dejligt at møde dig, hvad er det du har så travlt med, eller valgte du at tackle mig for sjov?" .

Hun var smuk, der kunne ikke siges andet om hende, hendes gang, hendes udstråling... omend en smule opskræmt og overrasket over det der var sket, men ikke destro mindre var hun smuk som en engel og en lille mistanke bredte sig i baghoved på Shamus på trods af det hun sagde. Med et lille støn kom han vaklende på benene og kiggede sig lidt rundt, som om han havde tabt et eller andet, eller bare skulle orientere sig igen efter at have været slået ud, *Jeg mindes ikke det var her jeg faldt.. nuvel*.
Shamus drejede rundt på hælen og gik over til Spirit der var ved at iføre sig sin jakke igen, de syregrønne øjne var betagende, han kunne, hvis han skulle være ærlig ikke lade være med at stirre ind i dem som en andet rådyr fanget i forlygterne på en bil. Med et sort smil der matchede Spirits stillede han sig overfor hende så deres blik mødtes og med det samme kunne han mærke at han begyndte at stirre intenst uden at være i stand til at stoppe, *stop... STOP SÅ!!! DU ER PINLIG!* var de ord der brølede inde i hoved på ham, men han kunne ikke lade være og det store smil charmerende smil han havde på læberne ville heller ikke forsvinde, "Spirit, det var da et usædvanligt navn, men jeg tror det passer godt til dig, du virker... anderledes, på den gode måde mener jeg", Shamus var ved at bide sig selv i tungen over at han måske havde fornærmet hende med det sidste, men på den anden side, hvis hun ikke kunne se igennem det lidt tåbelige fremtræden og modtage komplimentet var det også hendes egen skyld.
Shamus strækte sig en smule og det virkede næsten overdrevet hvordan han kunne krænge og bøje ryggen, han lignede mest et stort kattedyr der lige var vågnet op fra en lur, hans ryg kom med et stort knæk og han så nu mere afslappet ud, "Hvor jeg var på vej hen, ingen stedet... alle steder, jeg følger bare mine ben og den vej som nu bliver lagt for mig, men jeg foretrækker at tro at der var nogen eller noget der ville have jeg skulle møde dig, og skulle jeg nogensinde finde ud af hvem eller hvad er jeg det dybt taknemlig".

Det var pinligt på den mest tilfredsstillende og gode måde Shamus kunne forestille sig, det var ikke ofte han mødte en pige hvor han ikke kunne tage øjnene fra hendes øjne, men hende her. hun havde bare et eller andet over sig der havde fået det til at slå gnister med så eftertrykkelige knald at han ikke var helt sikker på om han nu virkelig var helt vågen endnu, diskret og uden hun så det kneb han sig i armen, jo den var god nok, han var helt vågen.
Shamus forsøgte stadig at fange hendes blik igen, han var draget af hende på en næsten unaturlig måde, det var som om hun havde en eller anden magt over ham han bare ikke kunne sætte ord på, han fik først en smule kontakt med jorden igen da hun begyndte at snakke til ham, "Jamen så lad os dog komme ud og bevæge os en smule så du ikke behøver at stå og fryse, jeg skulle nødig have at du vælger at løbe væk for at tackle en anden hvis du mangler varmen", han smilede en lille smule mere inden han faldt ind ved siden af hende mens hun begyndte at gå, han håbede ikke at hans konstante joken ville irritere hende, den havde desværre den effekt på nogen mennesker som ikke bare ikke havde det samme syn på livet som ham.
Efter de havde gået lidt i tavshed kom hun så med et spørgsmål som han havde så uendligt svært ved at svare på, folk fattede det ikke når han sagde han hørte til over det hele og boede overalt, det fik mange til at tro han var hjemløs og ikke vaskede sig og den slags, men intet kunne være længere fra sandheden, "Jeg bor lidt overalt, jeg har ikke som sådan et hjem, men jeg er heller ikke hjemløs, jeg vælger at se godt selskab og et tørt sted at sove som mit hjem... Men ligenu bor jeg her i parken, der er en stige ned til et lille varmerum under jorden hvor jeg har mine ting, der er også varmt vand fra et ødelagt varmerør... hvis det skulle have en interesse?".
Igen smilede Shamus som om der intet ondt var i verden, hans lille latter efter det han havde sagt var med til at understrege hvor glad han var for det liv han havde og hvordan han klarede sig igennem dagen og vejen, men skulle sandheden frem havde han ingen brug for at sove fremmede steder, han kunne så let som ingenting købe et hus eller sågar en hel egendom, han valgte bare at føre sit liv som han nu engang havde lyst til.

Shamus nød helt ærligt kulden, den fik gang i en og vækkede en på en dejlig måde så man kunne tænke helt klart, det var fedt på en lidt absurt måde at han nød kulden mens det var tydeligt at Spirit ikke helt kunne lide den på den samme måde. Forsigtigt og ikke fordi han selv tænkte særlig meget over det lod han sig langsomt glide lidt tættere på hende mens de gik, ikke at han forsøgte at holde hende i hånden eller virke anmassende, han kunne simpelhen bare godt lide at gå tæt på hende, han prøvede dog at holde en stadig kompertabel afstand til hende selvom de nu var lidt nærmere.
Shamus grinede højt fa hun sagde at det var frivilligt han boede på gaden, "Jeg tror desværre du har misforstået hvordan mit liv hænger sammen, jeg tror ikke på fri vilje, jeg tror der er et eller andet der styre os til det vi gør, for eksempel tror jeg det var bestemt vi skulle mødes af et eller andet større end os", Han smilede til hende og begyndte at vise vejen ned mod hans elskede lille smugkro hvor han plejede at kunne være i fred og desuden kunne tage et bad i ny og næ når han havde brug for det.
Efter en ganske kort gåtur nåede de til en lille jerndør i jorden, der var støbt beton rundt om og ikke så langt derfra kunne man se de store bygninger der brugte det varme vand til deres lejere. med behændig hånd åbnede Shamus døren og en lille trappe førte ned i rørknudepunktet, der var dejlig varmt, omkring 27 grader og i et hjørne kunne man se en lille madras samt en bunke tøj og noget der lignede chips.
Idet Shamus skulle til at invitere Spirit ned stivnede han kort da hun spurgte til hans race, men han lyste igen op i et stort smil, "Et menneske, du godeste nej, dether er bare en forklædning, der er ikke mange der kan klare mit rigtige udseende", han smilede stadig og vinkede hende indenfor, "Velkommen til slottet, hvis du ville have et bad ligger der et forholdsvis ubrugt håndklæde et sted og det eneste du skal gøre er bare at slå på det rør derhenne", han pegede med en tynd finger, "Og så kommer der varmt vand, jeg har dog ikke noget forhæng, men jeg lover jeg ikke kigger".

Shamus grinede lidt, han havde sat sig i et hjørne og fundet en lille smule mad frem fra et lille rum i muren så han havde noget at tage sig til mens Spirit legede med hans mad, "Varmen minder mig om der hvor jeg kommer fra, men det er intet imod hvordan det rent faktisk er i helv.... sydpå", han rettede på sig selv i sidste øjeblik inden han kom til at tale over sig og afsløre noget som han ikke burde afsløre, der var ingen grund til at skræmme hans gæst, for det var uden tvivl det han ville gøre, men på den anden side var det jo hende der spurgte ham, så det kunne være at det var meningen han skulle sige det eller nærmere vise hende det... Nej det måtte være en grænse for hvor meget han lod noget andet styre ham og fortælle ham hvad han skulle gøre, det var trods alt sjovere hvis man også selv kunne få lov at bestemme engang imellem uden at skulle tænke på om man forstyrre verdensordenen.
Shamus skulle til at fortælle hende at det ville være dejligt vand der kom ud, men ud fra det skrig der kom fra hende havde hun allerede fundet ud af det, han trak bare på skuldrende og begyndte at spise noget der lignede en gammel banan, i et kort glimt kom han til at se på et blankt rør hvor han kunne se Spirit, han blev omgående rød i kinderne og slog blikket ned mod bananen, *ikke kigge, ikke kigge, ikke kigge*, selvom han havde meget lyst til at kigge tvang han sig selv til at finde maden mere interresant end den var, den bestod af et par pakker kiks, en masse kattemad og nogen store dunke med vand.
Efter den noget pinlige situation faldt han igen til ro, der var ikke sket noget og han håbede med hele sin underligt sammensatte krop og hjerne at Spirit ikke havde fanget hans blik, men på den anden side, hvis hun havde kigget ham i øjnene havde han været fanget og så ville hun helt sikkert have set ham. "Det er ikke en form du har lyst til at se, skal vi ikke bare holde der", han grinede højt oh lagde ikke mærke til hvordan hans uopmærksomhed havde ladet tre omkring 1.5 meter lange haler komme ud gennem ham og de dansede nu rundt som om de havde deres eget liv mens han spiste, Spirit ville uden tvivl se det.

Dybt optaget af det han sad og spiste tænkte Shamus ikke over at hans haler dansede rundt om ham´, han var så van til at hans tre ekstra legemesdele nærmest havde deres eget liv at han ikke engang brugte tid på at tænke over dem mere, han kunne ikke lade være med at smile for sig selv da han hørte Spirit bevæge sig ud fra det varme vand igen, det ville inden længe lukke sig selv, en eller anden smart ingenør havde lavet et smart system der selv strammede rørene så vandet ville i løbet af ganske få minutter selv lukke så det ikke fossede ud på gulvet og ned i den lille sliske der førte vandet væk.
Efter et par øjeblikkes venten drejede Shamus sig rundt så han kunne se Spirit igen, han lagde stadig ikke mærke til halerne selvom hun kom til at lave en lille sprogfejl, dog undrede det ham hvorfor hun sagde det, "Varmen minder mig som sagt hvor jeg kommer fra, og skal jeg være helt ærlig kan jeg berede lide at have det varmt end at fryse ihjel oppe på en eller anden bænk, han smilede stort til hende igen, "Men hvis du ikke har noget imod det skal jeg også lige have mig et bad", han lod hende ikke engang svare, men under et højt grin smed han trøjen og afslørede en forholdsvis muskuløs overkrop, stjerner var tatoveret over hans brystkasse samt et meget lille mærke i nogen snørklede bogstaver der blev spist af en slange.
Med et ganske lille slag på røret sprang det igen op, men lige inden han trådte ind under vandet så han sine haler, "Det var da pokkers... jeg troede ellers jeg havde forseglet migselv ordenligt denne gang, men når i nu er ude kan det vel være ligemeget", han standsede og kiggede på Spirit, "Jeg formoder du har stiftet bekendskab med mine haler nu, men havde for meget pli til ikke at sige noget, jeg må sige du tager det pænt, folk plejer ikke at kunne lide os der er en smule freaky", Shamus grinede stort og trådte ind under vandet hvor han begyndte at synge højt og overraskende godt, det var som om han slet ikke reagerede på at tre haler stak ud fra ham. "Hvis du så genre vil se min sande form må du lige give mig lidt tid, jeg er nød til at sikre mig der ikke kommer nogen herned, så døren skal lige spærres", han smilede igen over skulderen og grinede til hende, mange ville kalde ham en ukuelig optimist der aldrig ville blive hverken sur eller overrasket.

Som et elektrisk stød havde det været og alle børsterne på hele hans krop havde rejst sig i øjeblikket hvor deres læber havde været sammen, selv havde han da kysset sin del af kvinder, men sjældent, faktisk aldrig havde han oplevet at varme havde bredt sig fra hans læber og hele vejen ned i hans tær, mens en kriblende følelse havde fået ham til at tjekke om der var ild i ham.
Langsomt gled Shamus væk fra Spirit, men han kunne ikke lade være med at kigge på hende, med en lav knækkende lyd blev han igen til en fuldkommen Hellcat og kravlede uden besvær op af væggen hvor han lagde sig ned over madrassen hvor Spirit nu lå, Hans øjne hvilede stadig på hende.
Efter ganske kort tid og en ubehagelig brændende følelse i kroppen, kunne Shamus ikke nære sig mere, langsomt og lydløst listede han ned fra loftet. Langsomt og forsigtigt gled han i katteform henover gulvet, det virkede rigtigt, men han frygtede det ville være det forkerte at gøre og Spirit ville blive sur hvis hun vågnede, eller nærmere når hun vågnede. Musse-stille kom Shamus hen til madrassen, han puffede Spirits arm en smule væk og lagde sig tæt op af hende, han begyndte at spinde, men noget lavere end før da han gjorde alt for at undertrykke lyden så hun ikke skulle vågne.
Shamus fladt i søvn og en serie af drømme som han ellers sjældent havde passerede igennem hans hoved, det var fantastisk som intet andet.

Spirit betragtede Shamus med et lille smil indtil hun langsomt faldt i søvn. Hun mærkede slet ikke hvordan Shamus senere hen om natten, kom hen af mod hende og lagde sig ved hendes side, tæt op af hende, som var de på en eller anden måde lige nu forbundet. Det blev senere og natten forsvandt så småt og lod solen tage over. Spirit var endnu ikke vågnet, og hun anede heller ikke om hun ville vågne op til Shamus i menneske form eller Shamus i hans katte form, dog vis hun vidste nogle af disse ting overhovedet ville hun nok være yderst forskrækket og yderst overrasket, over at se ham lægge ved sig. Hun åbnede forsigtigt øjnene og de grønne dådyr øjne betragtede den mindre pelsede Shamus der lå ved siden af hende. Hun så mere eller mindre... skræmt ud først, dog gik det hen til forståelse og hun lagde blidt armen over ham og lukkede så forsigtigt øjnene igen, som var der intet galt i at han lå ved hende. Det var nok mere at når han var i sin katte form så hun ham ikke som en mand, men som en kat?. Det var måske forkert af hende eftersom Shamus havde kysset hende tidligere.. det kunne være et tegn på han jo gerne ville have noget med hende. Dog vis der var en ting hun vidste så var det at man skulle være på vagt i denne by. Fyrene kunne ikke altid være den de gav sig ud for, som en sød teenager eller en venlig mand?. Hun vågnede en time efter dette og strakte sig som det første og sagde"Godmorgen Shamus" hun havde tænkt sig at gå i dag, hun kunne jo ikke forevigt blive nede i et?... slags hul eller bunker.Hun måtte os ha blod eller mad der ikke var chips.. hun sukkede forsigtigt og vis Shamus stadig var i katte form ville hun nusse ham hen over hovedet. Hun rejste sig forsigtigt og sagde"Jeg må hellere se at gå" hun gik hen af mod den spærret dør og sagde"Shamus åbner du?"
//Undskyld det er så kort :S //

Det føltes anderledes at blive kysset af ham denne gang. Og guderne måtte vide hvor meget hun gjorde en indsats netop for ikke at blive kysset. Hun havde presset sig selv frivilligt op af muren som ville hun gerne kunne forsvinde igennem den. Netop af den grund af hun var død bange for at blive kysset af ham igen, eller for om der ville ske andet mellem dem. Hun mærkede hans finger glide om hendes hage for første gang og hun så lidt forskræmt på ham, fordi.. hvordan skulle hun ikke være forskræmt for noget hun ikke var van til. Hun hørte på det han havde sagt med piger, og da deres læber mødtes kunne hun ikke lade vær med at tænke over hvor mange der mund havde fået lov til at kysse ham og omvendt?. Hun følte en knude i maven som en tyk sten der trak hende mod gulvet. Dog den blev hurtigt løsnet af det mere intense kys og hun var desperat for at stikke af. Men hun kunne ikke rør sig ud af stedet, hun blev blot stående og mærkede kys efter kys. Deres læber næsten smelte sammen, indtil hun langsomt og blidt gengældte dette kys. Hun følte sig tvunget til at gøre det. Hun kunne ikke skubbe ham væk lige nu, det ville blot føles forkert. Hun mærkede hårene i nakken rejse sig og noget inde i hende langsomt tage over. Hendes sult. Hendes nysgerrighed. Hendes længsle efter... et andet væsen. Hun rødmede let over de høje kindben og lukkede forsigtigt øjnene, hvor de dramatiske smukke og lange øjenvipper kastede sorte skygger ned af hendes fejl frie ansigt, samt de bløde kinder hun nu havde. Mens håret blidt puffede sig op, fordi hun stod op af en mur, og hårlokkerne lagde sig over hendes skuldre. Hun følte Shamus overkrop presse sig mod hendes, og hun mærkede det nærmest skylde over sin krop. En trang til at kærtegne hans krop, rør ved ham og udforske selveste ham. Hun følte sig flov over at føle sådan og endte med at bryde deres kys og tog sig forsigtigt og flovt til munden og sagde"S..Shamus.. jeg " hun så flovt til den anden side mod døren og sagde"Jeg kan ikke, jeg blot ikke sådan en der har forstand på alt dette her" en smule dominans skyldede over hende og ville tvinge hende til at forlade dette farlige sted. Et sted hvor hun ville ende med at komme måske alt for personligt tæt på Shamus.. men ville han mund lade hende gå? og ende med aldrig at se hende igen.
Hun ønskede jo egenlig ikke at gå, hun ville faktisk gerne blive og kysse ham igen. Videre og berør hans dejlige krop. Blot lægge ved hans side og langsomt kysse den krop han besad, som hun havde kigget på da han trådte ud af badet.... Shamus var ikke menneskelig det var helt sikkert.. men var hun heller ikke det mere?..