Gotta get out of here //Kyla

Sted: Allées - Gyderne
Tid: 6/2 - 2014 18:30
Vejr: 5° støvregn og himlen er overskyet.
Omgivelser: Meget få personer og nogle enkelte husdyr.
Påklædning: en hvid t-shirt, grå jeans, et sort/grå ternet tørklæde, samt en åbenstående sort frakke og nedslidte sorte converse. (piercinger: se ava)

Mørkt, koldt, og klamt, det var virkelig alt hvad Josué ikke kunne fordrage, som nu var samlet på et sted. Med hans... fritidsjob, overraskede det næppe nogen at han befandt sig her. Han havde bare været ude på et mindre spændende, da han skulle sælge et eller andet pis til nogen. Selvfølgelig sendte de deres lille menneske afsted til den slags, for hvem ville ikke købe noget af en fyr som kunne gå for at være 10 år yngre end han egentlig var. Selv hvis det gik galt, kunne han i de fleste tilfælde slippe urørt derfra, med varen i god behold. Derfor blev han altid sendt ud til den her slags pis.

Som den gode sælger han nu en gang var, havde han mødt op et kvarter tidligere end aftalt, og ventede. Og det blev han ved med, da hans køber var en halv time forsinket. Han havde ikke engang kunne vente i sin dejligt varme bil, fordi som om at han gad at tage sin bil med her ud. Måske var han vovet, men ikke så vovet. Derfor tøffede han nu med lange, hurtige skridt igennem gyderne. Både for at komme hjem hurtigt, men også for at undgå problemer. Han havde risikeret rigeligt ved at tage herud, han gad ikke at komme op og slås med en eller anden idiot, som troede at de var nogen.

Det var en lidt kølig aften, men Kyla lagde ikke som sådan mærke til kulden da hun var det hun var. Af en eller anden grund var hun havnet inde i gyderne, og havde ingen anelse om hvorfor hun var gået her ind. Hun var dog ikke faret vild, da hun altid ville kunne finde tilbage, takket være hendes helt fantastiske stedsans der gjorde at hun kunne huske alle de steder hun havde været, hvis hun blot havde været stedet en gang før. Hun gik stille og roligt gennem gyderne. Hun havde nogle sorte bukser på der linede lidt læder, men var det ikke, og de sad rimelig stramt på hende. Så havde hun en sort T-shirt på, og ikke andet end det. Hun frøs ikke selvom hun havde så lidt tøj på som hun havde. Hun var ikke nået at gå serlig meget for hun så en ung fyr komme mod sig. Hun standsede op, og betragtede ham, og snusede i luften for at opfange hans fært, men hun gjorde det ikke opsynsvækkende eller noget. Hun fangede hans fært, og kunne lugte at han var et menneske. Hun begyndte langsomt at gå igen, og kom tættere på ham.

Josué  fortsatte blot lige ud. Han vidste nogenlunde hvilken vej han skulle, og stoppede kun op meget få gange for at tjekke at han var det rigtige sted. Derfor opdagede han ikke rigtigt at der var nogen i nærheden, da han var mere opmærksom på at finde hjem. Et frustreret suk lød fra hans læber, da han nu stod et nyt sted og kiggede rundt for at huske hvilken vej han var kommet fra, og hvilken vej han skulle gå. Han gik lidt ind til siden, selvom der ikke var mange andre herude lige nu, og tjekkede sin mobil hurtigt, mest for at have tid til at tænke sig om uden at ligne en idiot der var faret vild. Som det stædige væsen han nu engang var, ville han absolut ikke falde ned til at skulle spørge om vej. Det var en hovedregel for ham. Han spurgte ikke andre om hjælp, så han behøvede heller ikke at hjælpe andre.

Det afholdte ham dog ikke for at blive irriteret over at han ikke umiddelbart kunne genkende noget af det han så. Han var på rette vej, det var ikke det, de veje han kunne tage, var bare ikke helt som han huskede dem. Men så igen, han var også relativt ny her omkring, og skulle lige have lidt tid til at vende sig til sine nye omgivelser. Det hjalp ham dog ikke nu, mens han prøvede at finde hjem igen. Der var en relativt langt, og at fare vild var ikke på hans liste over ting som han gad lige nu.