Night or Day -Pierce

Tid 20:23
Vejr næsten mørkt, støv regner.
Sted det gamle forsknings rum.
Omgivelser de omgivelser som er på det gamle forsknings rum.
Påklædning slidte cowboybukser, stiletter og top samt en temmelig gammel flis jakke.

Demeters bevægelser var ved at blive temmelig provokerende, hun havde
ikke fået blod i aften. Hun havde gået i et par dage uden rigtig at jage nogle for
at tage deres blod eller bare noget lignende, hun smilede sit skæve smil og kiggede ned på sine næsten ned slidte cowboybukser. Som man nærmest snart bare kunne smide ud, det kunne hun jo gøre også bare stjæle et par nye cowboybukser. Hun smilede for sig selv i mens hun forsatte frem ad, hun måtte vel snart hvile. Hun
havde gået siden det var blevet lidt mørkere, hun kunne ikke lige frem lide sollyset
som mennesker kunne. Hun sukkede kort, inden hun bare gik et eller sted hen.
Lugten af gammelt blod mødte hendes næsebord, gammelt blod? Mon nogen
havde slåsset for nyligt, hun satte straks kursen mod det sted, hvor det gamle
blod kunne lugtes. Hun kneb kort sine læber sammen til en tynd streg, da hun
var kommet ind et mærkeligt sted. Et sted hun bestemt aldrig havde været før,
men det var vel et fint nok sted for hende at være natten over.
Hun begyndte stille at betragte de forskellige rum der var, hun endte dog
med at finde ud af at det var et gammelt forsknings rum. Hun havde haft
hørt fra nogle at der fandtes et gammel forladt forsknings rum. som nogle
mennesker i sin tid havde brugt for at finde ud af hvad vampyrer og alle
andre væsner var for noget. Rundt omkring fandt hun duft spor af indtørret blod
stærkere, hun skar en grimasse af det. For gammelt blod var aldrig godt, alt
for dårligt kunne ikke lige frem bruges.

Gud her var trængt. Man skulle jo næsten gå sidelæns. Og så ikke alligevel. Det var bare noget andet end når man gerne ville have lidt plads omkring sig. Stanken af blod hang hele tiden i næsen og det gav sådan en afsky til tider. Stedet var sikkert aldrig blevet renset fra sidste forskning. Dog alt dette gjorde det ikke lige frem Pierce så meget. Han havde været vant til luften af blod hele sit liv. Nyt som gammelt. Og man var nød til at ofre sig selv lidt når der skulle udforske et nyt sted, Han havde aldrig været her. Og selvfølgelig var der alt det der med at han ikke var ved sine fulde fem. Eller han var bare ikke helt ædru hvert fald. Ikke at han havde problemer med det. Han elskede rusen af alkoholsfyldt blod. Eller nok var effekten. Det smagte ikke altid godt.
Blandingen stoppede brat. En ny dunst ramte ham hårdt i ansigtet og fik ham blot til at smile. Fjoget og køligt. Det kunne nemt ses på ham at han havde indtaget noget. Nok en hel del da der skulle meget til at gøre ham fuld. Og han var ikke helt fuld nu. Eller var han? Han kunne ikke rigtigt selv tænke. Ordene blev bare blandet sammen i en herrevælden. Men han kunne stadig finde sin vej til denne lille rose af et andet væsen. Et levende væsen. Eller mere eller mindre levende i hvert fald. Den let døde duft af vampyr gav ham ingen tvivl. Og han tøvede ikke med at starte med at gå igen. Svajende og lidt støttende op af muren på den ene side. Nu skulle denne aften nok blive interressant.

//Sowwie det nedern svar. D://

//Gør intet xD//

Demeter blev stående hvor hun var, uden rigtig at bevæge sig. Stille som en statue, hvor mange minutter havde hun været her nu? Fem eller seks? Eller var det flere minutter? Hun rynkede kort næsen, hun burde efter hånden have lært klokken uden at behøve et ur. Men klokken kunne da også være 100% ligegyldigt, Hun smilede kort og snusede kort ind, hendes vampyr evner var jo gode. Undtagen hvis der var hvidløg, men en underlig snert af vist nok to racer kunne hun lugte. Eller var det en til sammen? Hun kunne i hvert fald ane at den ene var vampyr. Hun sukkede kort, men tungt. Hun måtte vel også snart komme videre, men hun kunne vel også bare vente og se hvem den anden person var. Som havde forvildet sig ind på dette gamle forsknings sted, normalt ville hun nærmest have gået med det samme hvis hun havde lugtet gammelt blod. Men den fremmede lugt havde standset hende, man kunne aldrig vide at personen var stærkere eller sådan. Men hun måtte vel hellere smutte hen for at se hvem det var, hun kendte jo ikke lige frem nogen. Siden personen også havde vampyr lugt på sig gjorde det vel ingen ting.

/7Krea svigt//

Den lidt anspændte udstråling der nu blev sendt rundt i korridorerne fortalte Pierce at denne person han havde opdaget skam også havde opdaget ham. Hvor sjovt. Hvor dejligt. Han orkede ikke at give folk flere overraskelser. Ikke nu i hvert fald. Det måtte den her fremmed vente lidt med. Hvis han havde det i sig i aften. Han forsatte blot mens hans smil svagt men stadig var det ret irriterende at der skulle være så mange rum og andre gange man kunne gå hen ad. Det var med nød og næppe at hans lugtesans faktisk gad virke ordentligt om han gik fjoget hen ad det hårde gulv. Hans sko larmede lidt mod det gamle brosten der var blevet lagt som fliser og den ene kæde han havde hængende fra sine bukser som en rem klirrede en let truende melodi. Hvorfor han i det hele taget havde taget den på i aften kunne han ikke huske. Den havde sikkert ligget i skuffen og han bare have trykket den frem og tænkt den nok skulle bruges bare en gang. Og måske kunne man støde på noget spændende hvor den kunne bruges.
Endelig var han fremme. Han drejede let rundt og så så ind i det rum han var end ved. Stod blot i døråbningen hvor at den fristende duft af vampyr strømmede fra. Og hvad mødte hans øjne? En lille pige? Men han vidste han ikke altid skulle skue hunden på hårene når det kom til disse skabninger. Lille og uskyldig så hun ud. Hvor sødt. ”Jamen dog. Jamen dog.” Hans stemme fortalte også at han ikke ligefrem var helt i ædrutilstand. Han lænede sig op af dørkarmen mens at han ikke kunne lade være med at smile mere og mere. Han hvide tandsæt kom mere til syne for denne tøs og vidste at det uden tvivl bare bestod af spidse tænder. Djævelske dræbere. Og man kunne se i hans gullige øjne, der nu ikke var skjult bag det ravnesorte pandehår da han havde taget det til siden, at dette allerede morede ham. Hvad mon aftenen bragte?