Barndommen man aldrig for igen - Kelly

Gyngen svingede langsomt frem og tilbage mens den knirkede fordi at den ikke var blevet smurt i meget lang tid. Personen eller skikkelsen der sad der på var alt for gammel til egentlig at gynge, men det så ikke ud til at de gik hende særlig meget på at det var en gynge som var beregnet til at skulle bære børn på 5-10 årige. Hun sukkede stille og bed sig i læben mens hun tænkte tilbage på sin egen barndom. Hvilken glæde det havde været for den lille Faith, alle så familien ud af til som den perfekte lille glade familie. Intet kunne da være galt med den når det kom til stykket? Oh, hvis de bare viste hvad der lå under den så perfekte overfalde. Den lille pige som intet fik lov til at sige, slået når hun gjorde noget forkert i hendes forældres øjne, og voldtaget af sin egen far. Jup, what a magical time it was. Det værste var egentlig bag efter at finde ud af, at den familie hun havde boet hos slet ikke var hendes far og mor. Men manden som hun altid havde set som hendes far havde dræbt hendes rigtige familie. Og han havde så giftet sig med det hun troede var sin mor. Forfærdelig følelse at huske at hun havde sagt 'jeg elsker dig' til denne mand. Denne morder, og nu, var der ikke rigtig noget hun kunne gøre. Manden var død, da hun var vent tilbage en aften og havde dræbt ham med den selv samme skyder som han havde taget livet fra hende med. HUn lod langsomt ånden glide ud af hendes læber i et suk som om dannede sig til dis og efterlod en hvid sky. Hun kiggede lidt rundt mens hun så sig selv løbe hen over legepladsen i barneskikkelse og grinede med sin mor i hældende. Sin rigtige mor, et smil bredte sig på hendes læber men forsvandt lige så hurtigt som selve synet. Hvor hun dog ville give alt for at se sine forældre, mærke dem kramme dem. Og måske endda få hendes liv tilbage til det som hun skulle have haft, men aldrig fik. Hun rystede på hoved og rejste sig op, hun burde snart fortælle nogen omkring det hun bar inde i sig, Seth viste det. Men det var også den eneste, hvilket måske bare ikke var nok? Men hvem skulle hun sige det til om hun måtte spørger? Hun havde ingen rigtige venner mere, havde vist aldrig haft nogen, og hendes attitude over for folk var blevet meget værre, i den forstand at hun hele tiden kom med massere af spydige bemærkninger og hun var mere ond en god. Måske passede det også bedst, hvis hun bare var sådan en enspænder? Hun passede vel ikke rigtig sammen med andre når det kom til stykket.
Langsomt blev hænderne gledet ned i hendes læderjakkes lommer og skuttede sig lidt i den, da det faktisk var mere koldt end hun lige havde regnet med. Selvom hun faktisk havde okay meget tøj på. Nogle sorte slim bukser og nogle varme støvler, samt en hættetrøje under. "nåja" mumlede hun for sig selv og krydsede langsomt legepladsen uden rigtigt at vide hvor hun ville hen.

En latter kunne høres gennem hele legepladsen, en meget lys latter der gav ekko, som kom fra Kelly der gemte sig bag en busk, et stykke væk fra gyngerne på legepladsen. Hun havde godt fået øje på en gammel dame der sad på en gynge og gyngede. Tit var Kelly taget et smut på legepladsen for at drille folk lidt, specielt hendes venner, hvis de kom forbi. Det var sjovt at være på De Jeux, det var som om at barndommen kom igen for hende. Og hun følte sig hjemme, der var ingen som kunne skræmme hende så let, da hun kendte legepladsen ud og ind, så hun hurtigt kunne forsvinde og flygte fra sit værste mareridt. Hvorefter at hun med sin øvede hastighed løb hen til et træ i nærheden og hoppede så godt som hun kunne op på grenen, hvor hun havde bedre udsigt til at følge med i hvad der skete over det hele på stedet. Der gik ikke lang tid før at hendes grønne øjne hvilede på en pige som gik rundt, uden at Kelly vidste hvor hun skulle hen, men der var noget underligt ved denne pige.. Kelly fik kuldegysninger, hver gang at hun kiggede på pigen, som hun ikke kendte. Og det fik hende til at sidde helt stille på grenen, men tydeligvis havde pigen hørt Kelly, pga hendes latter fra før. Kelly håbede ikke på at hun var i fare.

Faith stoppede op da hun hørte en latter og kiggede lidt rundt med et hævet øjenbryn og sukkede stille, hvorfor var det egentlig så underligt at der var nogen der grinte på en legeplads? Den var vel der får at man skulle have det sjovt ikke? Men alligevel kunne Faith ikke rigtig slippe latteren og bed sig lidt på læben, det var jo omkring halv seks eller noget i den stil, og at der så var nogen der var på legepladsen ud over hende? Det virkede bare lidt mærkeligt når det kom til stykket. Det var nok derfor at hun var stoppet op og nu kiggede rundt efter personen som måtte have givet denne latter fra sig, i stedet for bare at trække på skuldrene og gå videre i sine egne tanker. Det var nok også derfor at hendes hånd langsomt gled inden under hendes jakke og lukkede sig rundt om hylsteret til pistolen og kunne trække den hvert øjeblik det skulle være hvis det var noget der skulle være en nødvendighed. Hvis der var en ting man skulle lærer hurtigt omkring Faith så var det at hun meget tit kunne være byens Bitch, hun tog ikke shit fra nogen som helst, og dem som irriterede hende eller stod imellem det hun ville have. Skulle personens nok blive ilemineret så hurtigt som muligt. Egentlig en meget god til at vide inden man lagde sig ud med hende. Hun lod langsomt sine øjne vandre op ad træet og kiggede på ung pige der sad i træet. Måske alligevel en anelse for gammel til at skulle sidde der og lege? "Hvaa... er du ikke lidt for gammel til at sidde der oppe?" mumlede hun og holde stadig hånden så hun kunne trække sin pistol hvis personen kom lidt for tæt på, da hun kunne mærke at dette var en vampyr hun havde med at gøre. Efterhånden havde hendes arbejde givet hende en del større følelse for hvem var hvad, hvilket var en meget praktisk ting.

"Der vil aldrig være nogen som er for gamle til at lege" svarede hun dog med en lidt kold tone i stemmen, Kelly vidste godt at hun skulle passe på med denne her pige, da hendes øjne hvilede på hende, og fulgte hver og en af hendes bevægelser. Det så ud som om at hun skulle til at hive noget frem? "Selv du kan have det sjovt, lille ven!" sagde hun med et nik, og fniste, det nok krævede meget for pigen skulle have det sjovt så latteren kunne høres. Det var fedt at høre en latter efter hendes egen mening. Hvorefter at Kelly prøvede at hoppe elegant ned fra træet, men det var lige før at hun mistede balancen til at falde, da hun ramte jorden med begge fødder, hun havde ikke helt styr på at bruge sine vampyr kræfter endnu. Idet at hun lagde sit hoved på skrå, "Har du noget imod vampyre?" spurgte hun så lige ud af ren nysgerrigshed, samtidig med at hendes stemme var lidt skinger, da hun var bange for at pigen ville angribe hende.

Hun hævede det ene øjenbryn da pigen havde den frækhed at kalde hende lille, kunne da godt være at hun havde flere år på bagen end hvad Faith havde, men det gav stadig ikke hende nogen ret til at kalde hende hende lille ven, men det fik hende stadig ikke op at kører, der var faktisk meget til at Faith hun i det hele taget blev sur når det kom til stykket, eller glad. Lige for tiden i hvert fald. Hun havde engang været den pige som alle kunne være sammen med og grine og have det sjovt, men efter at menneskene kom og skilte alle de magiske væsner fra hinanden mistede hun ret mange ting. Mange venner, og ja, bare i det hele taget meget af hendes liv. Og her var hun, arbejde med menneskerne for at dræbe magiske væsner. Godt nok dem som overtrådte reglerne. "hmm.." mumlede hun stille og kiggede med smalle kolde øjne på pigen. Ja hun havde vel noget imod vampyrer eftersom at hun blev dræbt af en? Men ellers ikke rigtig, hun havde kun noget imod folk som gik hende på, eller var irriterende. Og lige nu kunne hun ikke andet end at se irritation omkring denne pige "Nej?" sagde hun køligt og kiggede rundt inden hun lod hånden glide ned fra jakken, dog ville det stadig gå hurtigt hvis hun blev tvunget til at trække hendes gun.

"Godt.. så" sagde hun stille og bed sig i underlæben, hun tænkte lidt over om hun skulle gå lidt frem i skoene og få pigen til at grine? Kelly kunne ikke lide at se personer være ked af det, sure også videre. Det fik også hende i trist humør og specielt til at savne Craig endnu mere.. og de havde end da snart 1 måneds dag.. hvilket hun så var stolt over at de havde været sammen i så lang tid. Hun tog modet til sig og overfaldte pigen, som hun ikke engang havde fået navnet på, "Ups.." sagde hun med et grin og satte sig til rette på hendes mave, "Nå.. mit navn er Kelly, og hvad hedder du?" spurgte hun nysgerrigt og lagde sit hoved en smule på skrå, imens at hun kiggede på pigen. Hun fniste let, og fandt det ret morsomt, hun vidste dog ikke hvordan pigen ville reagere. Men altså.. det var da et forsøg? Og det var ikke fordi hun ville forskrække livet af hende.