Ny verden, efter et år? Eller hvad?

Tid - Starten af mørkets frembrud...
Sted - Bjergene...
vejr - Overskyet, på nippet til at regne...
Omgivelser - Ikke meget, træer, kilder og hvad der ellers høre til.
Tøj - En kort enkel sort kjole men et par støvler med hæl.
Humør - Ikke glad,Ikke Sur eller trist.. Hun aner det faktisk ikke?
_________________________________________________________

Kaitlin traskede rundt oppe ved kilderne.. Der var ikke så mande om natten.. Hun havde været vampyr i et år! Præsis! Tanken om blod gjorde hende utilpas! Inden hun blev vampyr, var hun vegetar, og havde intet med kød at gøre over hovedet. Hun gik hen til en af kilderne, og tog de ny støvler af. Hun sad og så lidt på støvlerne. De havde en hæl på 9 cm. og var pyntet med kæder, sikkerhedsnåle og andre sjove ting. Ved tanken om, at hun havde kunnet manipulere en kvinde til at købe dem til hende, fik hende til at smile. så lagde hun dem fra sig, og stak fødderne ned i det dejligt varme vand.

Viden blæste. Kom som et spøgelse og fejede blade op i luften. Natten var kold og mørk. Bjergenes omrids kunne svagt anes. De tårnede sig op som majestæter, dette var et hul på jorden, højt hævet over alle andre.
Et brune egeblade dansede en hurtig vals foran drengen. Nådesløst trak vinden dem gennem luften, væk fra hinanden, sammen igen. Igen. Igen. Igen. De brune havde intet valg. Den stærkeste vinder. Ensomme prøvede de at slippe fri, skrige deres nød, men de var allerede døde og vinden slugte deres sang.
En bleg hånd snuppede egens kroner, kvæste dem. Bladene faldt til jorden lydløst. Hans hud var hvid. Hvid som nyfalden sne. Ren og lige så... Uskyldig? Den omtalte lo sin kolde latter. Den var dæmpet, som en spøgelses åndedrag. Det kunne lige så godt have været et spøgelse.
Vampyren ved navn Ethan var død. På sin vis. Han var i hvert fald i så bleg som et lig. Med ravnesort hår, som indrammede hans kønne ansigt og de isblå øjne. Øjne man kunne drukne i, hvis man ikke passede på.
Over ham fløj to fugle. Side om side. Mod den kolde strøm af luft. De var ravnesorte, hvide som sneen i sjælen. I boger ville de blive betrakket som onde, og Ethan som god. De var sorte, sorte i sjælen, han var smuk og hvid, hvid i sjælen. Denne omvendte tanke fik et lille smørret smil frem på Ethans smukke læber. Han stoppede de altid frosne finger ned i det dybe, mørke og ikke mindst kolde rum som udgjorde hans lommer på den sorte jakke. Under den sorte jakke var en kridhvid T-shirt med V-udskæring med tilhørende mørkeblå jeans og nogle slidte sorte løbesko. Sort, sort, hvid, hvid. Sort. Hvid. Ond. God. God. Ond. Grå. Så mange muligheder. Så mange vanskeligheder.
Vejen foran ham, hen mod højre. Som i drømmeland drejede han med blikket mod himlen. Mod Guds hjem. Englenes hjemby. Hvor kunne det dog være sjovt at komme der. Et sort væsen mellem alle de hvide. Den sorte konge.
Den sorte konge.

// OOG: Siden du ikke er færdig? Må jeg så ikke svare? O.o //

//Jep ^^

Kaitlin lænede sig tilbage, og nød vinden tage fat i hendes hår, og fik det til at kærtegne de nøgne skuldre, og ansigtet. Hun lukkede øjnene, og tænkte tilbage. tilbage på dengang, hendes far lå døende på hospitalet, hvor hendes mors hus brændte ned til grunde, hvor hendes mor var død, og Kaitlin var nået ud, i tide til at blive bidt af den forbandede vampyr!
Hun tænkte tilbage på den sidste sammentale med sin far. Hun var gået ing på hand sygestue, og havde sagt: 'huset er brændt ned far.. Alt er væk, mor, Ringo, ALT!' Havde hun klynket i stolen Han havde blot svaret: 'Nej, du er her, jeg er her, ikke alt er væk, åhh Kaitlin..' Det var det hun knækkede sammen.. 'Far? Jeg er ikke til mere.. Den menneskelige Kaitlin er her ikke mere!' Hun havde sluppet hans hånd: og var fortsat: 'Jeg kan ikke se dig mere, du er i forvejen døende! Og jeg ved hvem der på satte brænden! En vampyr, der bed mig, da jeg løb ud..' Der efter havde hun rejst sig op, i den lårkorte sorte kjole, og løbet ud.. Senere fandt hun ud af, at hendes far var død af chok samme aften. Hun havde i langtid ikke fortaget sig noget, men fået mænd og kvinder til at købe tøj til hende, mens hun levede af dyreblod, en gang om måneden.
Kaitlin knep en tåre, og satte sig brat op! Havde hun sovet? Eller var hun ved fuld bevisthed?
Hun så sig omkring, der var ingen, kun et rådyr inde mellem trærene.