Nattevandring og Blod - Vittorio

Nogle skridt tog sin lyd igennem den forladte forlystelsespark, en kat sprang hvæsende væk og ind i det buske der var kommet efter tiden. Skyggen af en veltrænet og flot kvinde gled hen over jorden mens kroppen af kød og blod bevægede sig over mod en af karrusellerne. Naomi var efter hånden blevet mere og mere smuk at se på, hendes krop var perlehvid og hendes lilla øjne flakkede rundt mens hun lod tungen glide hen over hendes læbe da hun lige havde drukket fra et menneske. Hun sukkede af velbehag og var egentlig glad for at være tilbage i byen efter hendes skaber og hende selv havde været ude, på noget af en tur. Hun bed sig lidt i læben og lod hånden glide igennem håret mens hun kiggede rundt. Underligt nok var hun næsten stoppet med at hadet ham for hvad han havde gjort mod hende, hvilket var lidt mærkeligt. Hun havde jo for alt i verden haft lyst til at skulle dræbe ham i starten. Og nu, ja hvad skulle hun sige? Hun elskede ham vel bare, og man dræbte ikke dem man elskede. Selvom det var sjovt at have denne følelse hun nu engang havde, det var lidt anderledes end andre. Hun lod hånden glide ned over hendes hals hvor såret var, hun havde fået at vide at hendes blod indeholdt aspara blod og derfor havde det gjort næsten uimodståeligt for Zean til at holde sig væk fra hende, ud over at han havde været så sulten som han nu engang havde været. ”hmm…” mumlede hun stille og kiggede rundt da hun var lidt irriteret over at der ingen mennesker var, hvorfor egentlig? Hvorfor skulle hun altid færdes de steder hvor hun viste ingen mennesker var!? Det var vel bar en typisk hende ting, hun havde i hvert fald gjort det lige siden at hun var helt lille, eller fra at hun kunne huske det. Hendes hænder gled ind i den sorte læderjakkes lommer mens hun igen lod blikket glide rundt og fandt sig en karrusel med nogle dyr som hun gik over til og sætte sig på mens hun grinede lidt af sig selv over at hun da også kunne være så barnlig som hun var nu. Men faktisk måtte hun indrømme at hun savnede den tid med sin far hvor hun havde taget her hen. Men eftersom at vampyrerne havde slaget næsten hele hendes familie, kunne det ikke rigtig blive til noget. Sjovt egentlig, sådan at blive det som man egentlig burde hade mere end noget andet. Faktisk gjorde hun et også. Men havde efterhånden lagt hadet på hylden.

Lidt væk kom en mand iført en snehvid krøllet skjorte, et rødt matchende slips det matchede meget godt hans rød glødende øjne de var alitd så djelige køllige, og smukke selv om natten var de allermest smukke fordi der var der mørke, stilhed, og friskhed omkring det sted han begav sig hen til. På fødderne sad et par sorte hælesko hælen var ikke stor derimod var den ret lille den skulle nu heller ikke være for stor for så ku' det gå fra at være en mand til at være en kvinde, og det gik ikke.Vittorio havde kortlangt hår som hang lidt løst og rodet lidt foran hans øjne, så de skyggede hans blik et kort øjeblik, men det ændrede han hurtigt på ved at ryste hovedet lidt til den højre side så nu sad det som det skulle igen. Hans bukser var sorte matchede godt til hans hårfarve, bukserne var ikke af dyrt materiale det var bare noge tlet stof, sådan lidt løst med nogle huller i, som han selv havde sørget for der skulle være i bukserne. Han gik videre ned ad stien hans ligbleg hud skinnede en smule i natten dog ikke for meget men heller ikke for lidt, sådan lige tllpas. Han havde halvt lukkende blik malet på sit ansigt, og højre hånd ende i højre bukselomme, rundt om hans venstre hånd hang der et lille sort armbånd med røde tråde rundt om han havde selv fundet trådene sådan rundt omkring ved det steder han havde været, og han havde selv designet og sat det sådan som det sad. Vittorio gik videre med lette skridt ned mod den nærmeste karrusel han kunne se det var også de han så en pige sidde