Et hul i himlen

Caspian strøg hende over ryggen og begyndte at nynne "Under the Sea". Det var en utroligt munter melodi, som man nærmest ikke kunne andet end at trække på smilebåndet af.
Hendes snøft fik ham til at stryge en tommelfinger hen under hendes øje og fornemmede de salte tåre mod sin hud. Hun græd stadig. Men han havde intet imod det.
Han smilede svagt og tørrede begge hendes øjne.
Gråden var ikke så heftig nu, som den var før. Dog virkede det ikke til at der var nogen specifik grund til at hun græd. Måske var det overvældende at de var sammen igen? Han følte ihvertfald selv at han var en smule overvældet over deres gensyn.
Han havde jo savnet hende så utroligt meget, han havde manglet hende i sin hverdag for livet var bare ikke det samme uden hende.
"Du behøves ikke takke, fjollehoved..." hviskede han og grinede lavmælt. Hans brystkasse rystede ved hans grin og han rakte ud for at tage hendes hånd. Den der hvilede på hans bryst.
Han vidste godt at hun var taknemmelig, men han var også taknemmelig for at have hende hos sig igen. Hun havde ingen idé om hvor lykkelig det havde gjort ham ved at dukke op i Terre.
Han kunne ikke komme tæt nok på hende, hun skulle være hos ham, han ville føle hendes hjerte slå og lytte til hendes gråd og glæde. Han ville passe på hende, han ville holde hende tæt og beskytte hende mod alt og alle der ville hende ondt.
Ingen skulle få lov til at såre hende igen, ingen ville nogensinde få lov til at røre hende med onde hensigter.
Han var overbeskyttende og han vidste det godt. Men når det gjaldt hans Rachel så var der bare ikke noget der var godt nok. Nu ville hun jo også få kærester.. Hun var jo gammel nok..
En kort rynke strøg forbi hans pande og et svagt suk forlod hans læber. Han måtte vel indse at han ikke længere kunne beskytte hende mod alt ondt, at hun var voksen og selv skulle og måtte bestemme....
Tanken fik ham til at trække hende tættere ind til sig og kysse hendes pande en enkelt gang. Men ligemeget hvor mange kærester hun fik og hvor mange gange folk ville såre hende, ville han være der. Han ville stå i baggrunden og passe på hende, trøste hende og give hende råd.