A evening at the host clup- ( Rexy)

Tid: Omkring 23:00
Dag/Dato: Torsdag 10.11.2011
Vejr: Stjerneklart og fuldmåne
Sted: Et diskotek Host clup
Omgivelser: En masse fulde mennesker
___________________________________________________________

Der lå et af de flotteste diskoteker inde i byen af Di morga øst, Her var der altid liv musik, hvor nogle af de mere nye band spille som drømte om at blive kendt. Her var det også ret så svært at komme ind, hvis man ikke var berømt eller kende nogen som var. Men det var et godt sted at starte hvis man nu havde et ønske, også selv om det liv musik som kom ikke altid var det bedste.Denne aften var nok også som de mange andre aftener der henne, ikke altid det bedste musik oppe på scenen og mange mennesker som hyggede sig sammen.

Zennia havde valgt at gå ned til De Host Clup denne aften, bare for at se noget nyt, hun var klædt i en udfordrende sort kjole der var lidt nedringet, og kun gik til midten af lårene, samt sine lange stilet støvler, der stopper lige over knæet. Udover det hele bar hun en ankel lang sort læder jakke. Zennia's sorte hår svingede let og blidt imens hun gik, hun var lydløst og yndefuld som hun altid havde været, og de grønne øjne. Hun lod roligt blikket glide rundt på alle folk og himlede med øjnene, ikke nogle der var spændende,. Let fik hun sig en drink efter at have gået op til baren, og satte sig nu på en af barstolene. Hun lod benene glide over kors, og nippede tænkende til den orange drink hun havde fået, den smagte ikke så godt som hun havde håbet, men sådan var det jo bare. Musikken spillede højt og hun fik øje på nogle nye bands, og hun så nogle danse ude på danse gulvet. De fjollede og havde det hyggeligt og nogen dansede ret sexet. Zennia's blik hvilede alle andre steder rundt på diskoteket.

De Host Club, var der mange af de berømte søgte hen når de skulle i byen, hvilket egentlig var forståeligt, for at undgå idiotiske fans der ville have autografer og billeder. Udenfor denne musikfyldte Host Club, gik der et væsen rundt, hvis øjne lyste op i nattens mørke, men det var også det eneste man kunne se, da pelsen på denne skabning var fuldkommen sort og faldt i et med natten. De gule øjne faldt på en af de mænd der havde været dumme nok til at våge sig uden for alene for at ryge, denne mand vidste slet ikke hvad der ventede ham om nogle få sekunder, når denne skabning havde sneget sig ind på ham * easy prey.. too easy* tænkte han og begyndte at snige sig ind på denne fremmede. En dyb knurren kunne høres og derefter et mandigt skrig efter hjælp, men det var forsent, han havde allerede taget livet af denne mand og taget en kæmpe luns kød fra hans højre arm, som nu blødte som et vandfald. Hvis man så på jorden kunne man se et blod spor der gik et stykke væk fra vejen og over til det sted som dette væsen havde gemt sig, men han var forholdsvis ny til at slå ihjel, eller i hvert fald at skade folk, da han ikke var så meget for det, derfor købte han i stedet kød i et supermarked og åd det i stedet, men det var for sent at kunne gå noget supermarked og købe noget, derfor var han her

Zennia kiggede kort på bartjenerne. De havde vidst meget travlt, de løb frem og tilbage."Stakkels dem"sagde hun til sig selv og kiggede sig kort omkring. Hun mærkede nogen prikkede til hende på ryggen. Hun vendte sig om og så en af bare tjenerne. De spurgte hende og hun ville give drinksende til den ene pige som dansede på danse gulvet også til den mand som sad på den røde sofa længere hen mod vinduet. Zennia tog de to drink og gav den til pigen som dansede på danse gulvet først og hvor hun vendte blikket mod manden som sad på den røde sofa. Han sad der ikke længer. Hun så han gik ud. Nu vidste hun ikke om hun skulle gå ud for give ham drinksen eller om hun bare skulle vente til ham kom ind igen. Zennia ventede lidt, men hun havde ikke længere tålmodighed til vente på den mand skulle kom ind. Hun åbnede døren og gik ud, og så sig kort omkring hun kunne ikke se manden. Hun kom lidt frem og der kunne hun mærke hun stod på noget. Hun kiggede ned og så manden. Zennia skreg, men holde for munden. Hun sparkede lidt til ham for se om han var i live men ingen reaktion kom frem ham"Hallo hallo"sagde hun og vendte ham om og der ser hun han blev bidt i armen, og han blødte virkelig meget"Hvem kan det dog være Varulv? vampyr?"sagde hun til sig selv og gik efter blod sporene som man kunne se på vejen."Hallo er der nogen?"Spurgte hun og blev ved med at gå efter sporet.

Han mærkede at der var nogle på sporet af ham, men alligevel blev han hvor han var. Da han fik øje på en ung dame inde i skyggerne som kom nærmere udstødte han en dyb knurren som advarsel, hvis hun gik tættere på ville han springe på hende og gøre akkurat det samme ved hende som han havde gjort mod manden. Han tog en indånding og kunne lugte at denne unge kvinde var menneske, hvilket gjorde det hele meget sjovere. Han blik gled op mod månen og udstødte et højt hyl hvor efter han tog nogle få skridt frem mod denne pige, dog var han stadig skjult af skyggerne, det eneste der egentlig kunne afsløre ham var de gule øjne der skindede i det svage lys fra månen. Kødlunsen fra mandens arm var forsvundet ned i væsnets mave, men blodet der fra sad i dyrets pels, omkring dens snude og munden, han ville sådan ønske at han ikke havde gjort det, men sket er sket og nu var det alligevel for sent at gøre det om

Zennia begyndte gå nærmer efter sporet. Den gik længere hen mod vejen og stoppede ved et sted. Hun gik nærmer, men hvor hun hørte noget knor.
Gik hun få skridt tilbage"Så så..rolig. Du behøves ikke larme.
Jeg skal nok lad være med at forstyre dig"sagde hun,og satte sig ned på en sten. Hun kiggede mod det dette sted væsen gemte sig i, men hun kunne ikke se den ordenligt. Zennia var endelig ikke bange selvom hun havde set denne mand lå der, og det kunne sikkert være hende der var den næste offer, men hun var stadig ikke bange. Dette væsen som gemte sig var nok ny til finde sit mad, kunne man tydelig se.

Han hørte hendes ord og kom frem fra skyggerne, nu kunne man rigtigt se hans form, ulv. Hans gule øjne lyste op i mørket og så direkte på hende, han knurrede dog stadig af hende, han ville ikke risikere han også overfaldt hende. Månen var stadig fremme og ville ikke forsvinde før og lang tid, trods han ønskede det så inderligt, så han kunne komme tilbage til sin menneske skikkelse. Man kunne tydeligt se på ham at han ikke kunne lide at være i denne form, men han havde ikke noget valg, desværre