hej med dig (Nanou-privat)

S-søen
T-16.00
O-træer og vand
P-sort t-shirt og bukser og nogen hvide sko
V-blid vind og lidt koldt


Zankuji sad stille og roligt nede ved søen som han havde været nede ved så mange gange før der var sket så meget her nede i den tid han havde boet her i byen men den tid var nu stoppet der skete ikke så meget men han havde heller ikke se så mange af dem han kendte fra den gang de var som forsvundet syns han men, det var jo nok bare ham der ikke tog sig sammen om at finde dem igen.
Han kiggede rundt også udover vandet han sad der og slappede bare af alene lige i øjeblikket da der ikke var andre end ham her nede i i hvert fald hvad han kunne se var han den eneste men, han var ikke sikker på det lige nu der var nok andre men han kunne ikke se dem eller noget som helst. Han lukkede stille øjne og tænkte tilbage på alt det der sådan var sket mens han havde boet her både det der var godt og det der var dårligt men det var nu fortid for ham.

Nanou gik med sit maler- og tegnegrej på vej ned til søen. Hun gik som altid meget stille, så hvis der var nogle dyr nede og drikke ved søen, ville hun ikke skræmme dem væk. Hun stilte sig ved skovkanten, hvor træerne stoppede, så hun kunne sidde under et træ i skygge og i skjul. Først da hun havde sat sig, lå hun mærke til, at der sad en nede ved søen. Hun lagde hovedet lidt på skrå, det var en ung herre. Hun smilte skævt og trak hurtigt på skuldrene, det skulle da ikke være et problem, han kunne da bare blive tegnet! Hun tog sin blyant frem og begyndte at tegne. Ham som centrum af billedet. Hun håbede nu, at han ikke opdagede hende, da hun helst ikke ville have nogen på nakken over, at hun tegnede dem.

Han sad der og var stille og roligt han lavede ikke det vilde lige nu vandet var så fredeligt at kigge på og alt det halløj det var som om han ikke kunne tage øjne fra den dejlige sø som der var så rolig at se på. Han lage ikke mærke til hvad der forgik rundt om ham, det var som om at verden bare væk i hans tanker og alt muligt.
Han sad der og ville lave noget men han havde ikke nogen og lave det sammen med så nu ville han bare sidde der og kigge på hvad der skete i søen og ikke andet.

Nanou var stille som brisen i træernes blade. Hendes hånd gik over hele arket, hvorpå hun var igang med skitsen af søen og manden der sad derved. Hun tegnede på liv og løs, hurtigt men præcist. Hun fik hver lille detalje med, intet skulle overses, alt skulle med. tiden gik og til sidst havde hun en meget fin og detaljeret skitse, som hun nu selv synes var god, i det hun holdte den oppe for at se den an. Hun smilte for sig selv og nikkede, arbejdet var i hus. Hun lagde tegneblokken på sine lår igen, men mærkede pludselig en kilden i hendes næse. Hun prøvede at holde det tilbage, men hun kunne ikke, og pludselig kom hun med et nys så højt, at hun var sikker på, at alle i de nærmeste 3km kunne høre det. Selvom det måske ikke var helt sandt. Hun holdte sig forskrækket for munden og med store øjne. Hun skulle lige nyse nu, ikke sandt? Typisk!

Han kiggede på søen stille og roligt og hørte ikke det vilde som skete om ham sådan da lige nu før der var en eller anden som gav en ordenlig lyd fra sig, og han vente sig stille og roligt om mod hende og smilte venligt. Han rejste sig op "prosit"sagde han, venligt til hende og viste jo ikke hvad hun havde siddet og lavet. Han gik stille og roligt hen mod hende "er du okay"spurgte han, venligt og slappede stille og roligt af da han første sådan nu havde set hende, og hvor længe hun havde været bag ham viste han ikke helt.

Nanou kiggede op på ham. "Øhm... tak... og..ja, jeg er okay," svarede hun med et lille smil på læberne. Hun tog fat i blokken på hendes lår, og lukkede den diskret og lagde den ved siden af sig. Hun var ikke helt sikker på, hvad han ville sige til, hvis han vidste at hun havde siddet der i lang tid og tegnet ham. Så hellere lade den ligge diskret ved siden af hende. "Du må undskylde hvis jeg forstyrrede dig med mit nys.. Det kom bare pludseligt," sagde hun og grinede lidt, mens hun kiggede op på ham. Hun lå hovedet lidt på skrå og rakte så sin højre hånd ud til ham. "Nanou," sagde hun og smilede, hvorfor ikke præsentere sig, nu hvor man kunne?

Dette var nok lidt af et akavet måde og møde hinanden på men den holdte da syns han, Han rystede lidt på hovedet "det gør skam ikke noget man kan jo ikke holde på det"sagde han, og var bare glad for at der var nogen som ville snakke med ham.
Han så på hendes hånd der kom frem mod ham og smilte til hende "hyggeligt at møde dig Nanou jeg hedder Zankuji"sagde han stille og roligt og så på hende med et smil, det var jo ikke være dag man mødte en som hende her ude ved søen.

Nanou smilede til ham og nikkede så over mød søen. "Det er smukt, hva? Og det blir endnu smukkere når solen rigtig begynder at gå ned..." Sagde hun med et skævt smil. Hun kiggede op på Zankuji og gav tegn til at han skulle sætte sig ved siden af hende, ved at klappe hånden mod jorden et par gange. "Sæt dig ned hvis du har lyst... Jeg bider ikk... Ret tit," sagde hun og grinte lidt bagefter. Han virkede nu flink nok, så hun havde ikke noget imod, hvis han satte sig ned. Det var noget andet, hvis han lød gnaven eller sur, så var det måske ikke helt sagen at have sådan en til at sidde ved siden af sig.

Han smilte stille og roligt "ja det er meget smukt"sagde han, stille og så på hende og hørte hvad hun sagde til ham og nikkede smilende til hende "tak"sagde han, og satte sig ned ved siden af hende.
Han kiggede på hende med et smil "hvad har man siddet og lave her bag mig"spurgte han, bare sådan lidt nysgerrig for hvad hun endeligt lavede bag ham. Ved at de sådan snakkede sammen kunne man jo sagtens høre på ham at han ikke var sur eller noget som helst han var bare venlig og alt sådan noget overfor hende.

Nanou smilte til ham som han satte sig. Det kunne nu blive hyggeligt nok, at sidde og snakke med en, man ikke kendte endnu. Hun kiggede på ham, da han spurgte til, hvad hun havde lavet i al den tid, hun havde siddet her. Hun kløede sig lidt i nakken og tog sin tegneblok frem. "Øhm... Jeg har faktisk siddet og tegnet... Blev lidt inspireret... Da du sad dernede, og så selve søen..." Hun kom med et lille nervøst grin og rakte ham så tegneblokken. Der var godtnok andre tegninger deri, skitser af dyr, steder og ind i mellem mytiske ting og dyr, såsom varulve, dæmoner, djævle og engle. Tegningen hun lige havde lavet var aller bagerst. "Det er den bagerste side, som jeg tegnede nu... Så du var fri for at bladre..." Sagde hun og smilte svagt, mens hun fumlede lidt med sit hår, der hang ned i siderne.

Han kiggede på hende "okay nice nok blev det godt"spurgte han, stille og roligt og ville endeligt gerne vide om hvordan det så ud det hun tegnede.
Han kiggede på hende stille og roligt og var ikke sur på hende for at ha tegnet ham, lige nu ventede han bare på at se hvordan det så ud og sådan noget *mon hun er god til at tegne*tænkte han for sig selv og hørte så hvad hun sagde og kiggede bagerst og smilte roligt "det er da blevet godt nok"sagde han venligt.