alene og single igen:'( (alle er velkommende plz nogle kommer som Zann kan snakke med)

S: skoven
T: 23:30
O: ingen
V: helt mørkt

Zann sad alene ved søen som spøgelse "i har ødelagt mit liv i har ødelagt min elskede Kajika" han rejste sig "MA'LAKEL JEG SLÅR DIG IHJEL EN DAG OG DET GÆLDER OSSE DIG SET" han faldt sammen igen ned på jorden mens hans hånd rystede svagt men rystede

Faith kom langsomt gående ned til søen mens hun sukkede stille og strakte sig mens hun gabte lidt hun havde sovet virkelig dårligt på det sidste kunne ikke rigtig beskrive det men hun kunne bare ikke sove, det var som om at om aftenen var der nogen der kom og gav hende en indsprøjtning som bare vækkede alt liv i hende. Hun lod langsomt hendes blik glide rundt da hun lige pludselig hørte en stemme skrige og stoppede op, trak af ren refleks sin pistol og gik langsomt tættere på da hun så en spøgelse skikkelse sidde ved kanten eller nærmer han lå faktisk og rystede, hun puttede pistolen væk og løb langsomt over til ham da hun hurtigt havde genkendt ham, ikke en som hun havde snakket meget med, men en hun kendte, en som hun havde givet et godt råd. Men på det tidspunkt havde han da ikke været et spøgelse? "Zann?" mumlede hun da hun var kommet hen til ham "Hvad.. hvad er der sket!?"

Zann satte sig langsomt op "Kajika har forladt mig" sagde han meget trist og så på hende "hej Faith længe siden ikk" han var knust han var så knust at vis han havde haft et hjerte ville han sikkert være død igen så knust var han simpel hen "jeg ved ikk hvad jeg skal gøre" tårer gled ned af hans kinder han havde stadig lidt tid som normal så han brugte tiden på at være meget ked

hun kiggede med et blidt blik "ssh" mumlede hun stille og tørrede hans tårer væk "hmm.. ja.. du må vel kæmpe for at få hende tilbage hvis du elsker hende så meget?" sagde hun stille og viste hvordan det var at miste dem man holde allermest kær. Og hun kunne ikke engang sige det som mange andre ville have sagt 'tag det roligt det kommer jo nok en ny ikke?' men det kunne de jo sagtens sige! Sådan var det slet ikke, hvis man mistede den man hade kær ville man ikke have nogen anden, man ville have lov til at rådne op i ens eget had for at man ikke længere kunne være sammen med sin elskede, og havde eller mest lyst til at dræbe alle og en hver som stod i vejen for at komme til det stykke hvor man faktisk godt kunne være sammen "Hvorfor.. har hun forladt dig Zann.. og ja.. længe siden" mumlede hun stille og bed sig i læben da hun ikke rigtig viste hvad hun skulle sige.

han så på hende "sæt dig ned" sagde han stadig ked han så mod vandet "hun er blevet voldtaget af set og hun kan ikk leve med det hun mener at hele vores forhold kun skaber problemer hun rejser i lang tid og hun kunne åbenbart ikk klare at være sammen med mig fordi jeg vil ha hævn mod set og mange andre ting det hele er så forvirrende" han så meget trist på hende "tak fordi du vil lytte"

Hun satte sig ned og kiggede afventende på ham og spærrede begge øjne op "woow woow! Stop lige!" sagde hun og lavede et time out håndvisning på at han lige skulle stoppe da det han sagde bare kom ud i en smører "altså for det først... jeg har ikke en jorddisk chance for at forstå helt hvad der sker af det du siger, det kommer alt for hurtigt" hun tog en dyb indånding "altså.. du siger at din kæreste.. eller nu eks, mener at på grund af at hun er blevet voldtaget kan hun ikke længere være sammen med dig? Eller at jeres forhold bare skaber problemer også bliver hun nød til at rejse væk.." hun massagrede blidt hendes pande mens hun tænkte lidt da hun mente det hele var liige lovlig kompliceret for hendes smag.

han så på hende "hun var min forlovede" sagde han trist "først blev hun næsten dræbt af zane jeg trådte ind og ville dræbe Zane så blev hun til en Dæmon af Ma'lakel jeg trådte igen ind og ville dræbe ham jeg trådte ind fordi jeg elskede hende hun sagde jeg skulle holde op med det men hvordan kan jeg det når personen jeg elsker bliver udnyttet skadet og mange andre ting" spurte han

Hun hævedet det ene øjenbryn "eeeh.." mumlede hun og kløede sig i nakken "hvis du spørger mig.. så burde din forlovede altså vågne lidt op .. eller også blive voksen" sagde hun stille og kiggede lidt rundt mens hun igen gabte, ikke fordi at hun fandt det kedeligt men mere fordi at hun var så træt "Alle forhold har deres op og ned ture.. man skal bare kigge på opgangende i stedet for ned gangende, og vil hun gerne have at du står på og ser hende blive dræbt måske?" hun kiggede over mod Zann "hvis du spørger mig virker hun lige som at finde en god måde på ikke længere at være sammen med dig? Hvad ved jeg, kender ikke tøsen, men sådan er det tit med os piger, når vi ikke længere gider en fyr så finder vi på de mærkeligste grunde som kunne gøre vi ikke længere gider at være sammen med dem, også selvom det var ting som vi forhen ikke havde noget problemer med" trækker igen på skuldrene og vender blikket mod søen igen og sukkede tungt.

han rystede på hovedet "hun er ikk sådan det er mig som er problemet jeg er blevet for blødsøden" han sukkede meget dybt "før i tiden var jeg en player som pressede piger til det yderste så møder jeg Kajika og så vil jeg ikk presse hende mere hun kender mig ikk mere hun elsker Zann før i tiden meget men ham Zann jeg opføre mig som lige nu er ikk den samme det kan jeg se"

Sukker stille og ryster på hoved "hold dog op, så må du jo bare tage dig sammen og blive den gamle Zann igen?`Det kan da ikke være så svært, og hvem ved, måske sker ting faktisk for det bedre?" sagde hun stille selvom hun ikke slev troede på det, men det var jo et eller andet sted en dejlig tanke at have sådan, at ting skete fordi at ting så ville blive bedre, man skulle bare se det positive i det *orh hør dig selv* hun sukkede stille og rystede på hoved "Hvis du virkelig elsker hende så meget Zann.. hvorfor lader du hende så gå?" spurgte ham stille og kiggede på ham med et lille blidt smil på hendes læber.

han så mod himlen "nogle gamle vise ord vis man virkelig elsker en lader man dem gå vis de osse elsker dig kommer de tilbage" sagde han kort og trist han så på hende "jeg ved hun kommer tilbage jeg må bare blive mig selv igen" han smilte lidt "tak Faith" han omfavnede hende glad og kyssede hende venskabeligt på kinden før han slap hende og smilte

"hmmm" mumlede hun modstræbende og viste ikke helt om hun skulle mene det samme som ham, hun mente at man skulle rende efter dem man elskede og vise dem at man virkelig elskede dem! Men fred nu værd med det, da han omfavnede hende og kysse hende på kinden måtte hun indrømme at hun blev lettere overrumplet og kiggede med store øjne på ham "det.. det var da så lidt.. tror jeg?" grinede lidt og bed sig i læben. Hvis der var noget som Faith ikke var så meget inde i var det at have fysiks kontakt med andre folk, faktisk havde hun det meget sjældent efter som at hun rent faktisk hadet det. men efter hånden som tiden gik blev det lettere at vende sig til det, men stadig. Det var ikke lige noget hun gjorde for det meste.

"undskyld" sagde han og smilede han havde læst hendes tanker han havde læst nogle af hendes minder og han havde opdaget det med fysisk kontakt at hun ikk var så vild med det han smilede "jeg forstår godt du mener noget andet men jeg har det sådan her vis hun ikk kommer tilbage er hun bare ikke den eneste ene for mig" den tanke gjorder ham lidt ked men han rystede på hovedet og smilede stadig

//skal vi fortsætte emnet? og hvad med det med Naomi og Zero?

//skal vi fortsætte?