Oh sweet god ( åbent emne)

Tid. Around Lunchtime.
Vejr.Alt for gråt og koldt.
Sted .Den prangende Domkirke.
Omgivelser. Like Always, nothing different meets the eye.

Larmen var overvældende.
Langt de fleste ville automatisk have ført deres hænder op til ørene som en beskyttende handling.
Da dét lille alter ,med levende lys tiltede
- og udløste det kæmpe rabalder, var dét lidt som at se en scene fra en dårlig bfilm , enda udspillet i slowmotion.Corinne greb reflektorisk ud efter alteret og nåede akkurat at få fat i kanten af det tunge mørke maghoney bord, der lugtede gammelt og støvet, men hendes fingre rummede ikke styrken til at holde dét igen fra at vælte.Desværre.
Hendes negle lavede derfor istedet otte lange ridser, alt imens hun forfærdet så et virvar af sterinlys, madonnaer og store perlebesatte kors falde til jorden, kunne dette høre under katagorien...blasfemi ?
Med forskrækkelse malet i hendes isblå øjne, så hun på personen overfor hende.

En time tidligere...
Corinne lavede sin entré i den smukke gamle domkirke, eksakt på dét aftalte tidspunkt.
Hendes lange gyldne hår snoede sig i bløde lokker , ned af hendes ryg og stod i stor kontrast til kjolens lidt grove stof, vist lavet af hør, der var indfarvet i en blodrød farve.
Kjolen var i et klassisk snit , formet efter hendes kurvede figur og med en V udskæring foran og ligeledes på ryggen, hvor et par kæder holdte den dybe fue fra at gøre at kjolen ville glide af helt på eget inititiv, hvilke ville være temmeligt upraktisk...i de fleste situationer.
Et par middel høje sorte sko befandt sig for enden af de slanke ben, der var forkælet med et par selvsiddende strømper, så fine som spindelvæv.
Corinne gik langsomt, med rolige skridt, igennem de lange rækker af bænke , med en pegefinger glidende over deres ryglæn.
Hun talte rækkerne, og da hun kom til række 17 satte hun sig ned.
Hun gav sig god tid.Langsomt førte hun sin højere hånd ned mellem sine ben, lukkede langsomt øjnene imens hun med spændning i hendes krop, famlede efter dét hun søgte.Da hendes fintfølende fingerspidser endelig ramte deres mål, udstødte hun et lille suk og lænede sig en smule forover.
Fra under sædet trak hun en gennemsigtig pose af plastik ud, fyldt med hvidt pulver.
En høj skramlende lyd kom fra et sted i kirken....hendes krop gav et gip af bar forskrækkelse og hun kiggede sig omkring , lod sit blik inspiserer omgivelserne med dét formål at identificerer kilden til støj....

*

Klerk Grave. Født: 1786. Død: 1802. Død: 1997. To dødstal. Altså var denne Klerk en vampyr. Eller det havde han været, da han var i live. Der stod ikke mere på gravstenen. Ikke noget sødt digt, ikke nogen sidste kærlige ord, som kom fra en sørgende ven. Stenen var også kedelig og grov på overfladen, og jorden var gold. Han måtte have været en ensom fyr.
Troede han, at han selv ville få en pænere grav, når han døde? Han kendte ingen, som elskede ham nok til at købe så meget som skriften på en gravsten. De fleste han havde elsket var enten døde, eller også havde de forladt ham. Han ville nok ende uden hvilested, men så var det godt, at han ikke havde planer om at dø lige foreløbig. Og desuden var han ikke religiøs. For hans skyld kunne en eller anden sexet djævel æde hans krop, hvis det skulle være. Selvom der selvfølgelig ikke var nogen, der kunne besejre ham og få chancen. Han smilte hovent.
Han elskede at være på kirkegårde. Den grå farve, som det hele var indhyllet i, og følelsen af, at hundrede øjne hvilede på en. Dengang hans far døde for mange mange årtier siden, havde Rafael nydt at komme hver dag bare for at trampe på hans grav som hån, da han ikke havde fået vist al sin hade, han havde rettet mod sin far, da han var i live. Det gjorde han selvfølgelig ikke mere. Det var han for selvrespekterende til.
Han var her heller ikke for at le af de døde i dag, på trods af at han sad på Klerk Graves grav. Han ventede på nogen. Han ventede dog ikke længere – et kvarter højest. Hun kom gående igennem kirkegården i et roligt tempo med et professionelt ansigt. Han kunne ikke lade være med at glo lidt ekstra på hendes kønne figur i den flotte robinrøde kjole. Den var lidt prangende på en kirkegård, og det lignede, hun skulle til bal. På den måde tog hun lidt pis på de døde. Godt gået!
Hun så sig lidt rundt, inden hun gik ind i kirken. Hun lagde selvfølgelig ikke mærke til ham. Hvem ville have gjort det? Man kiggede altid de bedste skjulesteder i stedet for det åbenlyse, og det gjorde vel de åbenlyse steder til de bedste skjulesteder.
Han ventede en tre kvarter for at se, om hun bare var en stakkel, som inderligt ønskede, at en gud, som ikke fandtes, hørte hendes bøn, men hun kom ikke ud igen. Han rejste sig fra graven, slyngede en sort bylt over skulderen og gik hen til kirken. Han begyndte at kravle op i et hurtigt, adræt tempo. Ikke en eneste dråbe sved kom over hans pande ved den tilsyneladende udmattende bestigning. Han nåede op til kirketårnet, hvor den store klokke boede. Han beundrede den lidt og bankede så armen ind i den med god fart. Klokken ringede så højt, at det hylede for hans sårbare øre. Han gned sin næve i sit jakkesæt, da han var begyndt at bløde lidt fra det hårde slag. Det betød ikke så meget.
Formålet ved dette var enkelt: Skræm hende. Gør hende døv, så hun ikke lagde mærke til, at han sneg sig ind på hende. Han kom hurtigt ned for enden af trappen. Han kunne se hende herfra. Han så forvirret omkring. Planen var lykkedes. Hun lagde selvfølgelig ikke mærke til ham. Han stod lidt i skyggerne og betragtede hende – han var jo en søn af skyggerne. Da klokkens vibration var ved at stilne af, gik han hen til hende og sparkede alteret mod hende, så lys og alt det lort, der nu stod på bordet, væltede ned over hende.
”Hey putte,” hilste han med et skævt smil. ”Inden du spørger, så nej, jeg er ikke Mr DiNiro, den mand, som du har lavet en handel med. Men jeg ved tydeligvis alligevel, hvad du laver her. Hvorfor? Jo, fordi jeg har forfulgt Mr. DiNiro i en uge, og jeg har aflyttet jeres samtale.” Hans hånd tog vanedannet ned i lommen og hev op en pakke cigaretter. Han tog en i munden men tændte den ikke. ”Du har Passion på dig, ikke sandt? Ikke svar, jeg vil kun høre min egen stemme! Vil du vide, hvad jeg laver her? Jo, jeg er kommet for at hente stofferne for Mr. DiNiro.” Han lo lidt. ”Du er i besiddelse af ecstacy, heroin og det fortryllende Passion, har jeg ret? Du må gerne tale nu.”

Ventetid....
For nogen , den væreste måde at fordrive tiden - eller måske ligefrem at slå den ihjel på.Det kunne jo arkiveres under 'A complete waste of time' , et tomrum hvor intet skulle ske andet end at tælle sekunder og minutter til det næste punkt på dagens orden tronede frem.Sådan havde Corinne det ikke. Hun havde det fint med at stoppe ventetiden ud med hendes egne mere eller mindre uløselige problemer. Den mest presserende var - og havde været et godt stykke tid- at få tippet magtbalancen mellem Kash ( den jernhårde bagmand ) og Corinne selv.At udtænke en brugbar løsning på dette , kostede seriøst hjerne overarbejde, og trods alle de timer hun havde lagt der , var resultatet....udeblevet ! Hvor vanvittigt irriterende var det lige ? Som at arbejde- hårdt- uden nogen form for belønning.Den eneste tak var ...at hun stadig skulle adlyde og danse for den store narrøv.Og lige netop adlyde, var en smule ...udfordrende....for Corinne.
Hendes andet lille problem var et barn.En kær lille knægt, som hun havde taget under sine vinger.Eller...sandsynligvis ville han sku nok gro vinger før hende, det havde vist sig at den lille fyr , med bare fem år på rumpetten , var en freakin engel...enda en blandnings en af slagsen.Hvad al dette betød i praksis? She hadn't got a clue!

Så...
Tiden blev udnyttet til fulde, og hun fandt sig selv nyde den helt særlige atmosfærde der hang i både luft og klistrede til inventar , på kun steder som dette.
Hun rejste sig....gik op til alteret, bare for at snuse lidt nærmere til de artefakter ,der var udstillet på der.
For helvede da....
Kirkeklokkerne gik pludselig til angreb og hun lavede en forvirret grimasse , udløst af ren og skær misbehag.Fandtes der overhovedet nogen lyd mindre indbydende end kirkeklokker? Det var jo umuligt at samle tankerne i den larm , for fanden da.
Hun svovlede indvendigt.Burde den skide klokke overhovedet lave den lammende støj nu egenlig?

Hendes krop reagerede med et lille gip , da hun blev opmærksom på den skikkelse af en mand , som helt havde undgået hendes opmærksomhed, men nu havde hun ligesom også været rimeligt beskæftiget af andre ting, så det sagde nok mere om hende- end om ham.
*Pis....det kan ikke være DiNero , han er sku da ældre end dén der vårsunge* snerrede hun inden i.Måske var nervøsiteten over den forstående deal alligevel ved at banke på døren til hendes i.dre ? Kash havde meget tydeligt ladet hende forstå at der intet- absolut ingen ting- måtte gå galt.Den store idiot! Hvornår havde hun nogensinde fucket noget op ? Like Never!

Hun skulle lige til at sende fyren retur ud af kirken og nåede da også lige at hæve sin hånd, som en ' gå nu væk viften' inden fyren , brutalt, sparkede alteret med hele svineriet over hende, og sendte hende helt ud af kurs.
Hun kæmpede sig fri og så forskrækket på ham.Kunne ikke forstå, hvad han havde gang i, ikke udlede et formål med hans voldsomme angreb?
Et øjeblik følte hun sig helt nøgen og desorienteret - og overvejede kort muligheden for flugt, men så begyndte prince charming at tale.Da det dæmrede hvad det handlede om, fik hun travlt at iklæde sig den professionelle facade igen.
Da han havde talt ud, og ' meget venligt givet tilladelse' til at hun NU måtte tale, stod hun igen rank og fattet.Imens han talte, havde hun brugt tiden på at få styr over sig selv .
Hun gav ham et blik der til forveksling lignede et sådan som forældre, der var hårdt prøvet, sendte deres uvorne unger...lige inden forældrene mistede det sidste af deres tålmodighed.

" Hør...hvis du er færdig med at lege forkælet møgunge, så har jeg to ting til dig , dukkedreng"

Corinnes puls løb stadig al for stærkt.Hun var ikke nogen action heltinde og desværre ikke en gang en kølig dumb ass bitch.Men hun havde talent for at kunne holde en facade der ville være Gus Hansen værdig, og dén dækkede hun sig varsomt ind under.Hun blinkede langsomt og trak vejret dybt.

" Først...INGEN fortæller mig hvad jeg skal, og da slet ikke et lille ' slipsedyr' som dig " , hendes øjne gled insinuerende ned af hans jakkesæt, og Jov....Jov...det klædte skam fyren, meget, men det var jo aldeles ligegyldigt lige nu.

" Det er da fint du udfylder din tid så ...meningsfuldt..( sarkasmen flød næsten ud af hendes bløde læber, ned over hagen -hvor det begyndte at samle sig i dråber der stak af ) men lyt lige efter nu, for jeg gider ikke gentage mig selv! Jeg handler med DiNero...og kun ham.Så smut du hjem til daddy og fortæl han har eksakt 30 min at få hans røv hertil...nå ja..og at dit lille alter triks lige har lagt 10 kilo oven i prisen på hans ...passion ..og det andet shit"
Hun betonede passion ekstra meget, da fyrens interesse klart havde været størst der.

Det var vel så klart og tydeligt som det kunne siges.
På ingen måde dansede hun efter hans pibe.