Hvorfor er jeg egentlig her? ~ Katan (Privat)

Tid; 12.00
Sted; Biblioteket
Vejr; Udenfor er der først dunkelt, men efter noget tid bliver det meget lyst
Omgivelser; Få personer der læser

Moka kom gående gennem Terre's gader, hun ville egentlig bare gå rundt nu hvor det mørkt på denne tid af dagen, hun lænede stille hovedet bagover og nød at der ingen sol var lige nu, hun kom forbi biblioteket trak på skuldrene og gik ind.
Hun kiggede sig lidt rundt, i den tid hun havde boet i Di Morga havde hun aldrig vært her, så hun var en anelse lost, hun valgte bare at gå rundt mellem hylderne og kigge, men efter at have gået lidt og set på alle bøgerne sukkede hun *Hvorfor er jeg er overhovedet?* spurgte hun sig selv, hun gik over mod døren, men inden gik ud så hun at der var kommet sol *Fedt... fanget her... for har ikke rigtig den vildeste lyst til at sove det næste lange stykke tid* tænkte hun og gik i stedet over og satte sig i en sofa der var der....

Han strakte sine kæbemuskler, der havde kørt på højtryk, siden at den kælling af en bibliotekar, havde tvunget ham til at gennemlæse Shakespears samlede værker. Han havde bare haft brug for et sted, der rent faktisk ejede en behagelig varme, i forhold til lagerhusets utætte og ret så usolide vægge. Han rystede på hovedet, men det skarpe hår syntes ikke at skærme hans blik på det solide træbord, de gammeldags reoler med støvede, næsten ulæste bøger og så lige den unge kvinde.
Vent, hvad..?
Han løftede hovedet, hvilket fik nakkemusklerne til at knase ubehageligt. Pigen var vist faret vild, men da hun havde set ud af døren, havde hun virket.. Bedrøvet? Sur?.. Nej..
Irriteret.

"Find en bog, og gør noget fornuftigt.."

Katan kiggede endnu engang på bogen, og lod ikke til at bemærke pigen, der nu sad på sofaen. Han havde dog haft interesse i det lettere fortabte individ.

Moka sukkede igen inden hun rejste sig, hun gil over og kiggede ud af et af vinduerne *Stadig for lyst* tænkte lettere irriteret for sig, så i stedet for at gå ud valgte hun at tage en ny tur mellem reolerne, da hun gik forbi den sidste reol hev hun en tilfældig bog ud af den og gik tilbage til sofaen hvor hun satte sig og hev benene op under sig og åbnede bogen hun blafrede lidt i den uden rigtig at læse i den, hun lagde ikke rigtig mærke til de andre personer er der var der…

Katan kiggede på de sorte bogstaver. Hans blik begyndte at glide opad, imod pigen. Katan lod igen til at se på den hvide side, med de sorte linjer. Pigen havde ignoreret ham, og han stirrede på hende. Han rystede på hovedet, knaldede hårdt bogen sammen og satte sine ben imod pigen, for at slå håndfladen imod den hvide væg, lige ved siden af pigens hals. Hans blik var skinnende, men udtrykket så ud til at vise, at han bar på en provokeret følelse. Hun havde optaget for meget af hans opmærksomhed, så nu ville han ende det.

"Hvorfor er du så fandens interessant, tøs?" Han kiggede direkte ind i pigens øjne, da han opdagede noget mærkværdigt.
Hendes hud var uhyggeligt bleg.

Hun kiggede stadig ned i bogen, hun hørte godt trinene mod hende men ignorerede det lige til han hamrede hånden i vægen ved hendes hals, hun kiggede hurtigt op på ham fordi hun havde fået et chok af det, hun bed sig lidt i læben "ehm..." sagde hun... det var lidt underligt, hun kunne mærke hans provokerede følelse, hun kiggede ned på bogen hun sad med i hænderne, lukkede den og så op på ham.

"ærligtalt... det ved jeg ikke.... det burde du kunne fortælle mig siden du så gerne vil snakke med mig?" sagde hun stille, hun virkede nok lidt provokerende, egentlig var det ikke hendes mening, sådan var hun bare nogle gange.

Han kneb øjnene sammen. Tydeligvis ikke tilfreds med pigens svar, og det stak ham i hjertet, at knivene i lommerne ikke klirrede lokkende. Normalt ville han have skåret halsen over på hende, bare for at slippe på det forstyrrende objekt. Men.. Der var nu noget over hende, der fik ham til at grynte istedet for.

"Det ved jeg sgu da ikke"

Han fjernede hånden, men sekunder efter, stødte den igen hårdt imod murværket. Hans tunge baskede af arrigskab, og han var tydeligvis oppe at køre. Han havde hidset sig selv op, med latterlige tanker om hendes hånlige attitude. Faktisk, så syntes han, at hun virkede som et fornuftigt væsen..
Men hans ære var på spil.

Hun kiggede lidt på ham hun kunne tydeligt se at han ikke syntes om hendes svar, hun sukkede stille mens hun så på ham, hun bed sig i læben for ikke at komme til at grine da han kom med grynte lyden.

"Hmm..."

Hun kiggede på ham da han fjernede sin hånd fra vægen, dog gav det et sæt i hende da han igen stødte hans hånd mod vægen "Så hold dog op med det der!" udbrød hun af ren chok mens hun så på ham med et løftet øjenbryn, hun vidste ikke selv hvorfor hun var sådan lige nu, der var bare et eller andet ved ham der fik hende til at have lyst til det...

Han smilede triumferende, da hun igen havde udvist tydeligt tegn på svaghed. Hun var blevet overrasket - ja, nærmest skræmt. Han lænede sig fremad, men på en måde, så hans ene hofte begyndte at skære i hendes side. De var så tæt på, at forbikommende ville mistænke dem for at snave hinanden godt igennem. Men deres hoveder var længest væk fra hinanden, og grunden til kontakten, var at han ville lade hende mærke den uskarpe side af den ene slagterkniv, der var gemt bag stoffet i lommen.

"Tøs.. Nu hører du godt efter. Rigtig godt efter"

Han snøftede, men mere pågrund af sin egen adfærd. Normalt var han den typiske stilletype, folk ville kalde en gentleman. Altså, lige indtil de provokerede ham nok til at to slagterknive pegede på deres klamme, små struber.

"Hvis du intet siger, og bare følger med mig nu, skal jeg nok lade være med at snitte dit frastødende ansigt i små stumper. Okay?"

//Undskylder de hårde ord, men tag det ik personligt! Det er bare sådan Katan er. :3//

Hun bed sig hårdt i læben *Fandens* tænkte hun irriteret, han havde skræmt hende, normalt skulle der meget til før hun blev skræmt, men så snart noget var i nærheden af hendes ansigt skulle der ikke så meget til, hun havde udvist svaghed overfor, og hun var overbevist om at han ville bruge det mod hende, hun rykkede lidt på sig da hans ene hofte skærrede hende i siden, hun kiggede koldt på ham.
Hun fnøs bare af hans ord, hun kiggede på ham med et løftet øjenbryn da han snøftede, hun sukkede og lænede sig mere tilbage i sofaen.

"what ever" sagde hun bare og kiggede stadig koldt på ham "Du er altså ikke den første der har truet mig" sagde hun koldt, hendes hånd lagde sig automatisk mod starten af et ar hun havde i nakken, hun tog hurtigt fat i sit hår og sørgede for at det dækkede ar'et inden hun igen kiggede koldt på ham


// Det går nok.. :3 //

Han kunne ikke have været mere arrig, end det tidspunkt hun skiftede fra bange til fuldkommen ligeglad og stendød, når det gjaldt følelser. Ihvertfald når det gjaldt skræk og rædsel. Katan lod det ene øjenbryn skyde opad, i en vrikkende bue af tanker, der ikke gjorde det lettere at holde fingrene fra stålskæftet.

"Din.. Din..."

Han styrtede den anden hånd frem, lod fingrene grave sig dybt ind i hendes hår og strammede så sit greb, om et helt bundt af pigens hårtråde. Hans blik nærmest væltede over sig selv af vrede, imens at læben bukkede op til flere gange. Tungen klaskede opstemt imod tænderne, hvilket afgav en klistret og lettere klam tone af spyt, der blev destrueret til atomer og spredt langs bisserne, og det rødmalede tandkød.
Hun var så tæt på at dø. Så forbandet tæt på! Og alligevel.. Han kunne bare ikke finde kræfterne til at slå en rimelig uskyldig pige ihjel, når han faktisk ikke burde blive vred. Hun havde retten til at blive sur, og hun havde taget det forbløffende let.
Hun var så rolig, at det havde prikket til hans nerver.

Hun bed sig lidt i læben og kiggede på ham, kunne godt se hvor arrig han var blevet.... måske var det alligevel ikke det smarteste at gøre, hun lagde hovedet lidt på skrå

"Hvad vil du sige?" spurgte hun stille og stadig vildt provokerende.

Hun kiggede ud af vinduet "Stadig for lyst mumlede hun" stille lige inden han gravede sine fingre dybt ned i hendes hår og strammede sit greb "K,Kan du ikke gøre det bedre" spurgte hun, hendes stemme rystede dog lidt, hendes øjne flakkede hele tiden over til vinduet og tilbage på manden som havdefat i hendes hår.

Han kneb øjnene sammen, og stirrede direkte på denne pige, der syntes at spørge ham om noget at det dummeste, han i sit liv nogensinde havde været vidne til. Hun spurgte vist, ikke om det var helt seriøst, men det havde han slet ikke nerver til at betænke, om han ikke kunne gøre det bedre.

".. Hvad fanden er det for et spørgsmål at komme med, når du sagtens ved, at jeg har minimum en kniv liggende i min lomme? Du ser måske sød ud, men klog.. Ja, gu fandme om det er en løgn!"

Han fornærmede hende, ikke fordi hun var dum sådan rigtigt, men fordi han skulle bruge noget andet end dræb at stresse af med. Fingrene knyttede sig hårdere om de lange tråde, der langsomt knækkede. Han lænede nu også hovedet tæt på, så kun tøjet skilte dem fra at have sex. Blikket var stadig ligeså gennemtrængende, som når han betænkte pigens muligvis ringe intellekt.

"Jeg ved ikke hvorfor, tøs.. Men jeg har ikke engang lyst til at slå dig, påtrods af mit blod, der praktisk talt er kogende hedt ligenu. Jeg vil derfor gøre noget helt andet. Tøs. Jeg vil gøre.. Noget helt.. Andet."

Han hev til, så hendes hoved blev trukket bare en anelse bagud - også, så hun ikke muligvis kunne slippe væk. Han med en frygtindgydende tvang, lod deres læber nærmest klaske sammen. Han kunne ikke slå hende ihjel.
Så han måtte jo finde en anden måde, at dæmpe nerverne på: Kysset, var svaret på hans alt for hurtige søgen efter af-stressnings metoder.

Hun bed sig i læben, det havde nok vært det dummeste hun kunne spørge om, men alle hendes fornuftige sanser var bare forsvundet som duk for solen.
Hun trak vejret lidt for hurtigt mens hun så på ham "knive.... hmpf... jeg har samtlige ar fordi en har skåret mig med en forurenet kniv!" hvislede hun af ham.... *Det her ender galt* sagde en fornuftig stemme i hendes hoved *Giv ikke op* sagde en ufornuftig stemme i hendes hoved, og lige nu lyttede hun til den fornuftige stemme.

"Jeg kunne også spørge hvorfor du gør det... men jeg kender jo svaret" sagde hun stille mens hun så på ham.

hun lukkede øjnene lidt men så så på ham med sine meget lyse lilla'e øjne "Gider du lade være at smadre mit hår?" spurgte hun koldt selvom det nok var et ret dumt spørgsmål lige nu...

Hun bed sig hårdt i læben og så bare på ham da han sagde han ikke kunne slå hende ihjel "Nuurh hvor det synd for dig" mumlede hun, det var ikke meningen han skulle høre hende, så det håbede hun ikke han gjorde.

Hun lukkede øjnene og hamrede tænderne hårdt sammen da han hev hendes hoved lidt tilbage hun prøvede med besvær at skubbe ham væk "Gider du lade være!?" spurgte hun halv kvalt af smerten fra hendes hår...

Det første Katan reagerede på, var ikke den smertefulde stønnen af pigens, eller de spydige ord, der normalt ville få ham til at gøre det endnu værre for hendes velkomne. Det var den løbende bibliotekar, der syntes at svede hele sit tøj drivhamrende vådt. Hendes ansigt var dog ikke kun klasket til med saltede dråber, men også det klistrede pandehår og den røde farve, der blev skabt af brusende blod og en meget fed dame, der prøvede at løbe langdistance, for at redde den såkaldte uskyldige pige. Hans hånd var stadig igang med at holde pigen fast, så hun ikke kunne angribe ham med det ansigt.

Det lød som om at luftrummet skreg, da et stykke finpuleret stål, nærmest skar den i to tykke skiver af intethed. Hans øjne var dramatisk markerede, med den pulserende farve, der skyllede rundt i vanvidsramte cirkler. Hun standsede som forventet, var en kvinde af næsten fornuftig natur. Men hun tilgav ham ikke. Stod fast på stoppestedet, og stirrede arrigt på drengen, der syntes at holde pigen tilbage i et tvangs-angreb af en slags.

"Hvis du ikke ønsker at blive skåret til atomer af den her Dæmon, så bør du nok ikke træde nærmere, eller søge hjælp. Smut så, dit omvandrende fedtdepot"

Hans lavede smalle, men sikre sving op og ned i luften, med det klirrende våben. Hun nikkede, utilfredst og modstridigt, men ville hellere selv leve imorgen også, istedet for at skulle tage sig af en ung tøs, der alligevel ville blive spist, når kvinden selv lå med en kniv i mavesækken. Hun forsvandt ligeså hurtigt, som hun var ankommet.

"Nu er det kun os to, lille frøken.. Sig mig.. Hvad hedder du egentlig?"

Hun kiggede ondt på ham mens han holdt i hendes hår, hendes øjne fangede en svag bevægelse ud af øjenkrogen, hun drejede hovedet lidt, hun mærkede sit hår blive revet lidt i ved det, hun gispede lidt, men det lykkedes hende at dreje hovedet så meget at hun kunne se forbi ham og over på bibliotekaren, hun bed sig i læben igen, hun ønskede ikke at andre kom til skade på grund af hende.

Hun ånede en anelse lettet op da bibliotekaren valgte at rede dig selv "Okay, jeg ved ikke hvorfor... så... hvorfor gør du det her? fordi jeg var kold over for dig?" spurgte hun med lidt sammenkneben øjne mens hun så på ham, hun bed sig hårdt i læben da han sagde det kun var hende og ham...

"Hvorfor vil du vide hvad jeg hedder? hvilken interasse har det for dig?" spurgte hun hårdt.

Han sukkede, lettere fraværende, da tankerne endte et andet sted. Han stirrede direkte på hendes trodsige øjne, og det var næsten som om, at han endelig fandt grunden til sin svaghed. Hun mindede så meget om den dreng, der var lidt af en snotunge. Eller nærmere sagt, så var han kongen af mulige røvhuller, men alligevel var det så svært, at give et sidste stød. På en eller anden måde, fandt han en mulighed til at lade ham stikke af. Og når Katan selv sad i nærdøden, havde Maledicta alligevel ikke gjort andet end af flå lidt af Katans hud. Det gjorde forbandet ondt resten af måneden, bare at prikke til det, med vat.
Han gik en smule amok, og rev alt for hårdt, så man kunne høre, hvordan mange af hårtrådene gav op. Det måtte fandme give smerter igennem hendes hovedbund, og med en automatisk svingen, fik han givet slip på hende. Han havde været så fordybet i minderne, og den omvandrende klamrian, at han kom til at lade sin dybe vrede gå ud over pigen.
Fuck!

"De.. Det må du undskylde! Jeg.. Jeg mente ikke at.. Shit.. Undskyld!"

Hun kiggede lidt på ham, han så meget fraværrende ud... som om han tænkte på noget... måske noget der minede lidt om det her... hun trak på skuldrende, da han rev noget af håret ud af hovedet på hende gispede hun højt af smerte og fik endelig tåre i øjnene, hun kiggede overrasket på ham da han hurtigt slap hende, hun løftede hånden og kørte den lidt mod sin hårbund "Hvad sku...." hun stoppede da han undskyldt... "okay.. holdt stop... og hvad i alverden gik det ud på!?" spurgte hun lettere frustreret... han havde lige sadt og massakreret hendes hår... okay, måske ikke det værst han kunne have gjort, men det undrede hende stadig at han sad og undskyldte for det nu...

Han snappede efter sin egen læbe, prøvede at finde hold på det adrenalin, hendes skrig blandet med billedet af Maledicta i hans øjne havde afgivet. Der var ingen fornuft, og det endte i flertallige bloddråber, der langsomt gled ned af hans eget kød. Pigen var ikke ubetydelig, men mindreværdig end Maledicta, det kunne man sagtens sige. Han rystede på hovedet, tog sig til panden, der foruden dryppede af arrigskab og sved, og kneb øjnene helt sammen.
Hendes stemme gjorde ham ør i hovedet.

"Du.. Det var fandme ikke meningen at gøre dig så meget fortræd, tøs.. Det var det satme ikke.."

Der var ingen kontakt imellem hans tidligere sadist, og den nu følsomme og beklagende Katan, som igen var kommet til gentlemandens fornuft og morale. Hun mindede bare så forbandet meget om den frastødende unge, at han næsten ikke kunne bære, ikke at drille, såre og næsten-voldtage hendes læber. Læberne.... De havde faktisk været bløde på en rar måde, og ikke sådan en gyselig vej, Maledictas altid formåede at yde. Kuldegysningerne ville trille ned af hans ryggrad, blodet fryse til klumper af is og selve hans tanker, slået itu af en kæmpe trold, med en økse af vanvid.
Hun var på en eller anden måde, en dejlig modsætning til ham..

Hun bed sig i læben... hans pludselige ændring... hvad var der med ham, hun fik det lidt dårligt da han kneb øjnene sammen "Hey.. glem det der skete med mig... eller... mit hår.... bare sig mig hvad der er galt" sagde hun med en helt blød og venlig stemme i forhold til hvordan hun havde snakket til ham før... hans pludselige ændrig havde fået hende til at blive hendes 'gamle jeg' hun.

Hun bed sig i læben da han kaldte hende tøs igen "Okay først... jeg hedder altså Moka..." sagde hun stille og så på ham.

Hun forstod det slet ikke... for ikke ret længe siden havde han mindet utrolig meget om Zann... men... nu... han virkede som om han havde.... hvist sin egen for for 'Zann' hun bed sig i læben lidt igen, uanset om han så havde revet noget hår ud af hovedet på hende mente hun ikke at han fortjente at have det dårligt med det... hun havde faktisk allerede tilgivet ham fordi det ikke var værre end det... men der var bare det der ved ham der forvirrede hende...

Katan lod blikket falde på hendes ansigt igen, imens hans hånd langsomt fandt frem til hendes hals. Tillod fingrene at tappe rytmisk på huden, men ikke på den normalt så grove måde. Mere.. Kærligt, og forsigtigt, som om han var bange for at ødelægge hende, som mors dyre porcelæns-vase, der havde kostet alt for meget. Øjnene var fraværende, men han lyttede dog til hendes hvislende stemme, der drog ham ind i en dyb fantasi om Maledicta. Dette væsen, der kunne forvolde ham så stærk en paranoia, at et uskyldigt pigebarn kunne få ham til at flippe ud. Miste kontrollen over hans ellers fattede selv.

"Moka.. Aha.. Mit navn er Katan Albertrose"

Han lyttede til pigens åndredræt, prøvede at følge disse og dæmpe på sit hjerte, der bankede hysterisk. Han var stadig så frygteligt bange for at Maledicta dukkede frem, hamrede et spyd igennem hans øje og derefter gøre tilværelsen så dybt ubehagelig for alle andre. Men.. Ligenu tog han gerne chancen, kiggede blidt på pigen med hans flakkende, frygtsomme og dog modige øjne, inden at læberne igen bevægede.

"Du må virkelig undskylde, men jeg er bare ikke så glad for de minder, en hvis person har givet mig. Og.. Jeg var vist ved at give dig den samme følelse"

Han hentydede til de mange tråde, der var faldet ned og nu slangede sig på et af de tre sofapuder.

Hun kiggede bekymret på ham, hun havde underligt nok ikke noget imod at han tappede lidt med fingrende mod hendes hals, hun lagde hovedet lidt på skrå hun nikkede stille da han sagde hans navn "Katan... hvad er der?" spurgte hun stille... da han svarede på det, bed hun sig i læben "Jeg kender følelsen" sagde hun stille og kiggede hen over hans skulder... hun regnede lidt med at Zann kom gående ind gennem døren, men det gjorde han ikke så hun kiggede på Katan igen "Katan... det er lige meget det med mit hår" sagde hun og håbede lidt at han bare ville lade det ligge, hun fulgte hans blik ned på puden og så noget af hendes hår ligge der, at ren irritation væltede hun puden ned på gulvet "Så... det er glemt" sagde hun og så blidt på ham

Måske var pigen dum, men gennemskuelig var ikke en af hendes svagheder. Han stirrede med forbløffet mine, på puden, der nu lod sin plads være det støvede gulv. Fingre, led og muskler rystede, men ikke af det typiske vredeanfald. Han lod nakken bukke sig let sammen, så han kunne tage hænderne imod maven og fremkalde den latter, der havde boblet sig i ham, da hun havde gjort den allersidste handling.

Gud, hvor kunne kvinder altså være morsomme. Der fandtes ikke kun dumme blondiner, stramme brunetter og sindsyge rødtoppe.
Hun skilte sig ud, men på en måde, der fik ham til at løsne lidt op. Lade tankerne på den gustne dreng forsvinde i en midlertidig glemsel.

"Ahahaha!.. Åh gud, Moka.. Det er nok noget af det særeste og mest morsomme, jeg har set og hørt nogen gøre før! Du er lidt af et specielt væsen, det indrømmer jeg gerne!"

Han lo kærligt, hvilket druknede over i en klukken, indtil han igen var parat til at lytte og bemærke hendes små finurligheder.

hun så undrende på ham da han begyndte at grine, hun så ned på puden og så på ham... lige umidelbart kunne hun ikke se det sjove, men hun var sikker på at det var bedste for ham at grine lidt nu.
Hun ventede tålmodigt på at han fik grint færdig.
Hun bed sig i læben og lagde hovedet lidt på skrå igen, da han endelig sagde noget var det hendes tur til at grine "Ehm... tak... tror jeg" sagde hun med et smil "Men... hvad var så morsomt? jeg mener det.." sagde hun stille men med et lille smil til ham

Han kiggede endnu engang forbløffet på hende, da hun stillede spørgsmålet. For helvede, hvad var der med denne kvindes adfærd? Den var så uventet, ny og overraskende svær at se igennem, at han ikke kunne andet, end at le.

"Ahaha.. Jeg havde bare på ingen måde forudset, at du ville gøre det der.. Det overraskede mig bare en hel del, Moka"

Han smilede venligt igen, og vrikkede dog lidt med underdelen, så han kunne føle melodien af stålets usikre klirren. Det havde altid en beroligende virkning på hans sind. Ah.. Sikke en aften, dette var.

Hun sukkede med et smil "du havde ikke forudset at der var folk der kunne have gjort værre ting ved mig end at rive hård ud af hovedet på mig?" spurgte hun stille, virkede pludselig meget alvorlig....

Hun bed sig i læben igen der var noget ved ham der hele tiden forundrede hende, men hun var bare ikke helt sikker på hvad det var, så hun lod det ligge for nu.

hun smilte stille og kiggede lidt undrende på ham men sagde ikke noget, smilte bare stille.