Please reveal the secrets of this night (åbent)

S: Banegården
T:aften, starten på natten.
V: temmelig kold november nat
O: Han har ingen anelse, har svært ved at fokusere lige pt.

En hurtig voksende larm stormede ind mod banegården som et tog for forbi med høj hastighed. Den førhen markante stilhed blev brat afbrudt og flået fra hinanden af den skrattende øredøvende larm toget førte med sig, da det skøjtede henover de skrigende togskinner under sig. Og med ét, var der atter stille. Lufttrykket lagde sig, og gav slip på den mørke skikkelses lange frakke og slap dets tag i hans pjuskede flerfarvede hårtotter - som ujævnt og tilfældigt fordelte sig foran hans øjne igen. Et bredt og halvpsykotisk smil bredte sig på hans læber, hvorefter han rettede hagen opad, og så ud gennem pandehåret og spejdede udover banegården. Han udstødte en lav formålsløs latter, snurrede rundt om sig selv og satte kroppen igang med et stort skridt fremad. Næsten march. Hans handskebeklædte hænder var lukket om en formel gangstav, med et kobrahoved -gjort af sølv - som greb. Noget han altid havde med sig. Han lavede et lille hop, og lanede på en tilfældig bænks sæde. Her stod han lidt og vurderede hvor han skulle gøre af sig selv. Der var ikke rigtig nogle planer for denne aften, så hans forskruede sind var blank for nu. Han skulle nok finde på noget interessant at give sig til. Han stak den ene hånd i lommen, rodede overdrevet og dramatisk rundt, indtil hans pege og tommeltot lukkede sig om noget cylinderformet, som han trak op af lommen. Man skulle tro det var en almindelig cigaret - hvis man så det fra afstand. Han rodede lidt tilfældigt i alle lommerne i hans lange sorte gotiske frakke, indtil han fandt sin lighter. Han proppede den ene ende af sit hjemmerul i munden og slog mekanismen an for at få en flamme frem. Kun gnister opstod, og blev ved uanset hvor mange gange han prøvede. Han sendte den et par utålmodige blikke, rystede den let, prøvede igen, men måtte opgive. "Lorte... ting" Han kylede den frem for sig, hvor den forsvandt ud af lygtepælens lyskegle og blev opslugt af mørket. Landede ét eller andet sted nær togskinnerne som strakte sig foran ham. Snoede sig ind i hinanden som slanger der parallelt fulgte hinandens udkårne par, og blandede sig med de andre og fortsatte ud i det åbne land, til et eller andet ukendt sted.
Dominic stod let og stirrede ved tanken - blev en smule rundtosset, og satte sig ned på hug. Egentlig ville det nok være lettere, og en del mere behageligt, bare at sætte sig på bænken som hvilketsomhelst andet normalt væsen ville gøre, men nej... det kunne ikke siges om Dominic. Han tog den ene handske af og holdt pegefingeren ud foran mundingen på det lille kunsthåndværk og lod en flamme blusse op fra hans finger. Han bappede let, hvorefter han rystede hånden let og lod flammen slukkes igen. Han tog handsken på igen og lænede sig besværligt tilbage. Brummede let og satte sig i stedet på bænkets ryglæn og med fødderne plantet på bænkets sæde, og tog et langt hiv. Inhalerede grundigt, og pustede saligt røgen ud af læberne. Et smørret og nærmest sløret smil prægede hans læber og afslørede nogle af de skarpe tænder hans dødbringende gab besad.
Han satte albuerne på hans knæ, foldede hænderne og gav sig til at stirre apatisk ud i luften. Han vuggede en smule frem og tilbage af vane, mens han sad og nynnede let på en tilfældig melodi, som nu lige faldt ham ind. "London Brigde is falling down... falling down.."