°Night Of Secrets°

Musik: https://www.youtube.com/watch?v=rR1ivtlySe4 DeStorm King Kong

De rolige skridt førte en skikkelse igennem gaderne. Skikkelsen stoppede op foran en rude. Blikket gled langsomt på ruden. Skikkelsen så på sit spejlbillede. En mand. Brunt hår. Brune øjne. Han undersøgte sit udseende lidt. Han smilede svagt. Og rettede på sit jakkesæt svagt. Et kulsort jakkesæt med en hvid skjorte og et sort slips. Hvorefter han roligt åbnede jakken på jakkesættet og mærkede efter om hans pistol sad ordenligt på lænden. Det var en Desert Eagle i guld. Hvorfor vidste han faktisk ikke. Men han havde bare besluttet sig for at købe den i 12 karat guld. Han rettede på sin jakke så man ikke kunne se den igen. Hvorefter han rettede blikket væk fra ruden og gik videre langs de lange gader.

Navnet på ham var Render. Render Dé Reditionex. Render var kendt i nabolaget som vampyrjæger. Det var også uheldigt. For tiden har han ikke haft meget at jage. Hvilket nok var grunden til han ikke havde sin fulde udrustning på. Han gik langs den rolige gade. Hans blik rettede sig imod himlen kort. Stilheden føltes tung. Hans fødder føltes som om de vejede tons. Men han bevægede sig videre. Roligt fandt han sin mobil frem og headsettet og puttede i ørene. Han havde lige downloadet nogle sange fra en som hed DeStorm en som ikke var så kendt som han burde. Og satte sangen King Kong på. Lyden fra de små høretelefoner gled ind i hans øre. Mens han lyttede til sangen. Begyndte at nynne med på den.

Af rent tilfælde fik han blikket på sin ring. Og opdagede noget underligt ved den. Den var ikke helt hvid. Lidt grålig i den. Ikke meget men nok til at man kunne se det. Med det samme hev han den ene høretelefon ud af hans øre. I takt med han hørte et skrig. Han så sig rundt. Han kunne ikke helt bestemme retningen for lyden. Det var som om ekkoet var over alt. Kort efter hørte han råben fra en der sagde stop det. Og derefter et skrig mere. Så fik han retningen og begyndte at løbe. Han hev begge høretelefoner ud af øret og stak det hele i jakkelommen. Hvorefter han kom til gyden imellem 2 boliger hvor lyden kom fra. Han så kort på sin ring. Den var næsten helt sort. I en hurtig bevægelse trak han sin Desert Eagle frem. Og sigtede imod gyden. Han så 2 skikkelser derinde. Men han kunne ikke helt bestemme hvem der var hvem. Indtil han så den der lå på jorden sparke den anden i hovedet. Han måtte tage et valg. Han kunne ikke nå derhen. Han sukkede. Og sigtede kort. Et brag kom fra pistolen. Højere end en normal pistol. Kuglen fløj igennem gyden. Og ramte vampyren i skulderen. Trykket var så kraftigt at vampyren fløj tilbage. Samtidig med hans arm blev revet af hans skulder. Dum dum kugler. De sprang indeni deres mål. Render løb igennem gyden stadig med hævet pistol. Skiftede sigte frem og tilbage imellem dem. Før han stoppede op ved siden af kvinden. Sigtede på hende. Roligt sænkede han hånden og greb fat i hendes skulder med den hånd hvor ringen var. Ringen blev øjeblikkeligt hvid. Han fjernede hånden og den blev sort igen. Så det var mennesket.
Han sigtede imod vampyren hurtigt. Og trykkede 2 skud af. Der begge ramte i brystet på vampyren. Så der kom nogle store huller i brystet af ham. Hvorefter han gik hen imod vampyren og sparkede ham kort så han lå på ryggen på jorden. Og trykkede den sidste kugle af i hovedet på ham så hovedet nærmest sprang i luften. Langsomt trak han magasinet ud. Og lagde det tomme magasin i sin jakkelomme. Puttede et nyt i. Og placerede så pistolen i holderen på lænden. Han bevægede sig roligt hen til kvinden og bukkede sig ned foran hende. ”Hej hej. Jeg forstår godt hvis du er i chok men træk vejret og tag det roligt.” Den blide beroligende stemme havde en britisk accent over sig. Mens Render roligt holdt øjenkontakt med hende. Og lagde en betryggende hånd på hendes skulder. Og lagde den anden om hendes håndled for at mærke hendes puls.

Da hun begyndte at blive skræmt over han nærmede sig smilede han venligt til hende. ”Rolig Jeg gør dig intet ondt. Mit navn er Render. Jeg er professionel vampyrjæger. Ham der angreb dig var en vampyr. Tydeligvis en nyfødt. Men han er død nu. Du har intet at være bange for. Denne ring.” Han pegede på sin fingerring der lignede en form for humørring. Den var kridhvid. ”Er en speciel ring der fortæller om der er vampyrer i nærheden. Hvis den er sort så er der en lige i nærheden. Hvis den er hvid er der ingen indenfor 500 meter.” Han viste hende ringen kort. Og smilede svagt.

Da hun lagde sig som en kat besluttede han sig for at tjekke hendes ryg. Mærkerne var ikke særlig dybe kun et par steder. Men intet han ikke selv kunne lappe. Han så på hende roligt. ”Okay vi skal ha dig i sikkerhed. Kom her.” Han tog sin jakke af og lagde om hendes skuldre og ned af hendes ryg. Så da han lagde en arm under hendes knæ og den anden om hendes ryg gjorde det ikke nær så ondt. Roligt løftede han hende op i sine arme. For et menneske at være var han veltrænet og stærk så han havde ingen problemer med at løfte hende op. Roligt begyndte han at bære hende af sted ud af gyden i den retning han var kommet fra. Da han nåede ud på gaderne fortsatte han i den retning han var gået før. Han havde været på vej hjem. Heldigt var der ikke så langt. 100 meter eller noget i den stil. Da han nåede hans opgang så han på hende roligt. ”Jeg ved det er chokerende det du har været igennem men læg dine arme om min nakke og hold fast. Jeg skal ha fat i mine nøgler så du bliver nød til at holde dig selv oppe lige et par sekunder.” Sagde han roligt og ventede til hun gjorde det. Før han roligt fandt sine nøgler frem. Og låste op for opgangen. Og begyndte roligt at bære hende op af trapperne. Boligbygningen var omkring 4-5 etager og han havde selvfølgelig en bolig øverst.

Da han nåede til døren. Gjorde han noget mærkeligt. Han lænede sig frem og placerede sit øje lige ud for kighullet. Et svagt grønligt lys kom fra kighullet hvorefter døren gik op. En nethindeskanner gemt i kighullet. Han bar hende indenfor og ind til han nåede hans sofa. Der hang tons vis af våben langs væggene. Alle mulige forskellige slags. Det var tydeligt det var et arsenal han havde her. Det var hans våbenlager. Dog på det sidste havde han mistet sine penge så han var nød til at flytte ind i lageret. Han ville hellere miste sin kæmpevilla end han ville miste sine våben.

Efter han havde lagt hende på sofaen med fronten ind mod ryglænet så hendes ryg var ud mod ham. Gik han hurtigt ind i køkkenet og fandt hans førstehjælpskasse. Samt morfin og metalisk sytråd som de også brugte på hospitaler. Og hvad han ellers skulle bruge for at sy hende sammen. Derefter åbnede han en af de nederste skuffer og fandt en flaske Whisky frem. Og gik så roligt hen til hende. Hvorefter han fandt en saks frem og klippede hendes jakke op. ”Beklager at jeg er nød til og ødelægge din jakke. Men med et brækket håndled er det ikke en god idé at fjerne jakken.” Sagde han roligt. Roligt rakte han hende whiskyflasken. ”Tag en god stor tår. Så vil jeg begynde at rense såret. Morfinen vil ikke hjælpe på at jeg renser det. Men du skal nok få noget morfin når jeg går i gang med at sy.” Sagde han roligt og hev en skammel hen som han kunne sidde på. Efter hun havde taget en tår. Drejede han hende hen på maven så hendes ryg var helt fremme. Hvorefter han roligt tog nogle klude og hældte noget whisky på og begyndte at rense hendes sår.
Da sårene var renset. Fandt han roligt en nål frem med et sprøjt morfin i. Han fjernede plastikket som var der for at beskytte nålen. Fjernede låget til nålen. Og stak den så roligt ind i hendes skulder. Så den ville bedøve smerterne i ryggen. Og så fandt han sytråd frem og 2 klemmer til at sy det fast uden han behøvede at røre ved det. Han rensede det hele med whisky. Hvorefter han langsomt begyndte at sy sårene fast. Langsomt og roligt. Mens han holdte i baghovedet at han havde cirka en halv time før morfinen ville stoppe med at virke. Og han havde ikke mere. Da han var færdig smed han det hele ned i en metalskål der lå ved siden af sofaen. Nærmest som en fast plads. Så det var tydeligt det ikke var første gang han havde gjort det her. Roligt fandt han nogle smertestillende frem. Ibutimin. 800 mg. Beregnet til permanente smerter som fx ledgigt eller andet af den slags. De burde kunne dulme smerten lidt. Han rakte hende 2 samt et glas vand. Roligt satte han sig ned på en sofa. Og sukkede tungt. *Fuck hvor jeg hader når det her sker* Tænkte han kort i ren irritation.

Han så på hende roligt efter han havde syet hende. Og havde sat sig ned. Han så på bandagen kort. ”Nårh jo selvfølgelig.” Han lagde roligt sin hånd om hendes arm så han ikke rørte det brækkede område. Før han roligt undersøgte den. Dog var han engang imellem nød til at mærke efter. Roligt fandt han en form for armstøtte frem. Med metalstøtter på begge sider. Som han forsigtig lagde på hendes arm. ”Det kommer til at gøre ondt.” Sagde han roligt hvorefter han roligt begyndte at binde hendes håndled ind i bandagen. Stramt så støtterne holdt hendes arm rigtigt og hun ikke kunne bevæge den. Derefter satte han sig på sofaen ved siden af hende. Og vendte hende rundt så hun havde ryggen til ham. ”Jeg beklager meget. Men jeg bliver nød til at binde din ryg ind også. Så vi bliver nød til at fjerne dit tøj.” Roligt lagde han nogle forsigtige blide hænder på hendes nakke. Og lod dem glide hen over hendes skuldre. Eftersom han havde klippet hendes tøj op på hendes ryg kunne tøjet glide ned af hendes arme og af fra foran. Dog hjalp han kun med at fjerne det fra hendes raske højre arm så tøjet hang på hendes venstre arm. Lige nu skulle hun ikke hive det af hendes brækkede arm det kunne rykke knoglerne forkert så de ville vokse forkert sammen. Hvorefter han roligt fandt et stort stykke tykt stof frem. Nærmest som et gigantisk plaster. Som han lagde om hendes ryg blidt så det dækkede sårene. Derefter lagde han armene om hendes mave. Nede ved hendes liv. Og greb fat i bandagen med begge hænder. Og lod roligt og forsigtigt sine hænder glide rundt om så det føltes som om han egentlig kærtegnede hende. Han bandt hendes ryg roligt fast. Men da han kom til under hendes bryster så han på hende forsigtigt. ”Du bliver nød til at tage din BH af også. Bare rolig jeg kigger ikke. Men hvis du ikke tager den af. Vil BH’en sidde i vejen og dreje bandagen så den ikke vil dække ordenligt.” Sagde han roligt og begyndte så at binde hende ind igen efter hun havde taget den af. Placerede bandagen sådan at hendes bryst fra frit. Så bandagen ikke lå hen over hendes bryster. Det var også vigtigt for hvis hun hoppede eller af den ene eller anden grund skulle komme til at rykke på dem så ville de også få bandagen til at sidde forkert. Da han var færdig var bandagen bundet rundt om hendes mave. Op indtil hendes bryster hvor han så havde bundet hen ovenover dem. Så hendes bryster nærmest så ud til at stikke ud af bandagen. Hvorefter han roligt bandt bandagen fast. Og rykkede sig så hen i hjørnet af sofaen. Han tog roligt sin skjorte af og rakte hende den. ”Jeg ved godt den er blodig men det er bedre end ingenting ikk?” Sagde han roligt og hjalp hende på med den blodige skjorte bagfra så han ikke kunne se hendes bryster. Af ren respekt. Han var der for at hjælpe hende lige nu. Ikke for at lægge an på hende. Han lænede sig tilbage i hjørnet og åndede tungt. Han lukkede øjnene roligt. Og trak vejret kort. Hvorefter han så på hende. Hun var vist faldet i søvn. For hun lænede sig pludseligt meget mere ind mod ham. Han lod hende gøre det. Og rettede hende sådan at hun ikke lå med noget imod ryggen. Hvorefter han lod hende sove. Han tog roligt flasken med Whisky og hældte noget i et glas som var på et lille hjørnebord ved siden af sofaen. Glasset var tydeligt blevet brugt meget på det sidste. Han tog glasset og tog en enkel blid tår og kiggede så ligefrem for sig mens han drak lidt af glasset engang imellem.

Da hun vågnede så han på hende roligt med et blidt smil. ”godmorgen.” Sagde han roligt og lod hende rejse sig op. Men da hun gik lidt ustabilt fulgte han roligt med hende for at støtte hende. Indtil hun var kommet ud på badeværelset. Derefter lukkede han badeværelsesdøren roligt og satte sig på en lille stol udenfor. Så afventende på badeværelsesdøren så hun kunne bade færdig. Den eneste grund til han sad der var faktisk for at lytte om hun faldt. Men da det ikke lød sådan. Rejste han sig roligt op og gik ind på hans soveværelse. Hvor han roligt fandt en ny af hans skjorte som han iførte sig. Dog uden slips. Derefter fandt han endnu en skjorte frem. Og et par jogginbukser. Som han roligt tog med sig. Da han nåede badeværelsesdøren bankede han svagt på den. ”Jeg har fundet noget tøj du kan tage på jeg lægger det herude.” han lagde det roligt på gulvet ude foran hende. Hvorefter han roligt gik ud imod køkkenet. Da han nåede køkkenet fandt han et glas frem. Og en ny flaske whisky. Den gamle var tom. Det gjorde dog heller ikke noget. Med hendes store tår samt alt det han havde brugt på at rense hende. Samt rensning af udstyret. Så havde der kun været til 3 glas alligevel. Så han kunne godt tillade sig at åbne en ny. 3 glas lød meget for visse folk. Men Render drak ikke fordi han var alkoholiker. Eller fordi han kunne li smagen. Men for at komme lidt væk. Han havde en evne. En form for indtrænet evne. Der gjorde han lagde mærke til hver mindste detalje hos en person. Ja over alt. Han kunne ikke gå nogen steder uden at se de mindste detaljer. Derfor var han begyndt at drikke. For at bedøve sig selv lidt så han faktisk kunne se verdenen igennem nogle lidt normale øjne. Efterhånden efter nogle år sådan havde han begyndt at bygge sig selv et immun forsvar for en hvis mængde alkohol. Så derfor var han begyndt at drikke mere. Nu skulle han drikke godt og vel 7-8 glas før han følte sig påvirket. Hvilket han så var i gang med nu. Han tog blidt og bundede glasset han lige havde hældt op før han fyldte et glas mere. Som han tog en tår af. Før han roligt lagde sine hænder på kanten af køkkenbordet. Og lagde sine ben lidt bagud. Så han lænede sig imod bordkanten. Han sukkede svagt. Hans tanker faldt på hvad der var sket. Den kvinde. Da han var gået ind i gyden havde han set den døde kvinde. Men på daværende tidspunkt var hele hans verden styrede af hævn. Så han havde ikke så meget som tænkt over hvor sørgeligt det var. Men nu hvor han faktisk kunne slappe af. Og han havde drukket lidt så var hans følelser kommet frem. Han så bedrøvet ud. Han kunne ikke ha reddet hende. Han blev ved med at sige det samme igen og igen til ham selv. Som om han ikke troede på sig selv. Hvilket han heller ikke gjorde. Hvis bare han havde været hurtigere. Stærkere. Så havde han nået det. Roligt stillede han det tomme glas på bordet. Og gik ud af køkkenet. Han nåede en væg hvor der hang nogle våben. Han trykkede svagt på en knap ved siden af væggen. Hvorefter væggen delte sig i 2. Og begge halvdele drejede en omgang rundt. På den modsatte side af væggen var der vægtræningsudstyr. Riller, knager, mindre klatrevæg, fingerstyrkende klatrevæg. Roligt vendte han ryggen til en af rillerne. Og greb fat i toppen af den med sine arme. Og begyndte så at løfte sine ben op og ned uden at røre jorden. I takt med han løftede sin egen krop op og ned i sine arme. Så han ikke kun trænede benene men også armene maven og ryggen. Lukkede øjnene. Han stillede sig kort ned på jorden. Før han fandt sin mobil og headset frem fra sin jakkelomme. Og stak headsettene i ørene. Startede med en playliste han havde. Første sang var Fuck U Better i Nightcore version. Han trænede videre hårdt imens han lyttede. Det sjove var at han nok var den eneste i Di Morga der trænede i en skjorte og fine bukser. Men sådan var han. Han kunne godt li skjorter. Sådan var han bare. Han var i sin egen verden lige nu så selv hvis hun kom ud ville han kunne høre hende. Han havde endda lukkede øjne. Han havde faktisk lidt glemt hun var ude på badeværelset. Men sådan var han. Jo flere personer han mistede. Han ikke nåede at redde. Jo mere trænede han. Han nægtede at tro han ikke kunne blive stærk nok. Han vidste han ikke var stærk og hurtig nok. Men han nægtede at tro på han ikke kunne blive det hvis han trænede nok. Han var ikke en vampyr. Han havde ikke ekstra styrke og fart. Men han nægtede at acceptere at de var bedre end ham. Ligemeget hvad.

Playlisten: https://www.youtube.com/watch?v=fy6D1mPziJA&list=PLUCqqajDBZfRopb__yx8JEMYJMwstwggn&index=1

Da hun kom ud fra badeværelset var han stadig i gang med at træne. Det så virkelig ud som om han gav 100 procent. Hvis ikke det dobbelte. Det var tydeligt han var ved at blive træt. Han åbnede kort øjnene og så hende i øjenkrogen. Roligt stillede han sig på jorden. Headsettet hev han ud af ørene i ledningerne. Og tog så mobilen op af lommen før han roligt gik hen og lagde det på det lille barformede agtige væg. Det var en halvvæg med 3 barstole. Og en bordplade på væggen. På den anden side af væggen var køkkenet. Alt i alt så så den lille lejlighed faktisk meget pæn ud. Han vendte blikket imod hende svagt. Hun spurgte ham hvad han hed. Og han så lidt på hende. Et svagt grin kom fra ham. ”Jeg ved godt du havde mange smerter i går. Men du kan da ikke allerede ha glemt jeg fortalte dig mit navn i gyden. Samtidig med jeg fortalte dig min professionale.” Sagde han roligt og smilede svagt. ”Render. Render Dé Reditionex.” Sagde han roligt og vendte ryggen til hende kort. Hvorefter han tog den nyåbnede flaske og glasset ved siden af som han havde stillet på barbordet før. Hvorefter han roligt hældte en smule op i glasset. Og tog det op fra bordet. Han placerede blidt sine læber imod glasset og sippede kort til dens dejlige stærke indhold. Da hun begyndte at takke ham for at redde hende så han kort på hende. ”En død fordi jeg ikke når det. Det kan jeg leve med. Men to. Jeg ved ikke. Personligt tror jeg at jeg aldrig ville tilgive mig selv. Jeg har accepteret for længest at jeg ikke kan redde alle. Det bliver aldrig lettere. Men man er nød til at acceptere det og komme videre. Men alligevel. Så er det noget andet at miste 2.” Sagde han roligt og så ned i sit glas. *Eller tre.* Tænkte han kort for sig selv.

Han så på hende svagt da hun nævnte hendes navn. Han smilede kort til hende. ”Hyggeligt at møde dig Kajika.” Sagde han kort og tog en tår af sin drink. Før han roligt gik rundt om barbordet og ind i køkkenet så han stod på den anden side. Han fandt et glas mere frem. Og stillede på bordet. ”Vil du have noget at drikke? Whisky vodka tequilla? Vand måske?” Spurgte han roligt og så på hende svagt med et blidt smil. Da hun begyndte at spørge hvorfor. Så han ned i sit glas. Det var som om han mistede jordforbindelsen. Som om hans hjerne gik på standby. Hvilket den egentlig også gjorde. Han gennemgik hans fortid i hovedet på ham selv. Han så på hende kort efter et minut’s tid. ”Fortæl mig. Kan du li myg? Små blodsugende insekter der suger dit blod for at producere sig selv. Får det til at klø som bare satan? Det tror jeg ikke. Men de gør det for at skabe sig en ny generation. For at få børn og give dem et liv. Hvorfor gør vampyrer det?” Han så ned i sit glas. Og tog en tår kort. ”Fordi de er for feje til at lade sig dø. Fordi de frygter at dø. Fordi de kan li magten det giver dem. Ingen gør det for andres skyld. En vampyr suger kun blod for sin egen skyld. Ligemeget hvem de dræber.” Han sukkede kort. Og tog en tår mere af sin drink. ”De gør det. Fordi de kan. Nogen bliver nød til at stå imod dem. Så hvorfor ikke en der ikke har noget at miste.” Sagde han svagt og tog en tår af sin drink mere. Han sukkede kort. ”Jeg mistede mine forældre samt min lillebror til dem. Og lige siden har jeg lovet mig selv at dræbe dem alle. Om så det skal tage mig hele mit liv.” Da hun spurgte angående ringen smilede han kort. Han så kort på sin egen ring. ”Min teori er at den fornemmer de magiske frekvenser fra en vampyr. De samme frekvenser der gør vampyrer kan genkende hinanden. Og bliver mere og mere sort jo tættere på man kommer. Jeg har indtil videre ikke oplevet den slå fejl.” Sagde han svagt og rørte den kort med sin tommelfinger. ”Den eneste jeg har oplevet at skjule sig for den. Er ved at have den på. Hvis man har den på så opfanger den intet.” Sagde han roligt. Han så på hende svagt med et roligt smil.

Han grinte lidt da hun sagde hun havde fået sin del. Han trak på skulderen kort. ”Okay det fint. Jeg siger ikke noget.” Sagde han roligt og stillede whisky’en på bordet efter at ha fyldt sit glas op igen. 6 glas. Han kunne stadig ikke mærke en skid. Og han så stadig hver eneste detalje. Så han havde ikke fået nok. Roligt tog han glasset op og tog en blid tår. Da hun nævnte at ikke alle. Så han på hende med et forbløffet blik. Derefter et svagt vredt blik. Før han stillede glasset på bordet. Og vendte blikket imod hende kort. Han så på hende med det blandede irriterede blik og forbløffede. Han sukkede kort. ”Er du bekendt med ordet sukkersus? Det er hvad der sker for os mennesker når vi får for meget sukker. Vi mister kontrollen. Og spiser mere og mere sukker. Blodrus gør det samme bare med blod. Jeg har indtil videre ikke mødt en eneste som hvis man sulter dem længe nok har kunnet modstå fristelsen af blod.” Sagde han kort og og så på hende med et fast besluttet blik. ”I bund og grund er alle onde. Deres natur er ond. Deres levemåde er ond. Deres kroppe er døde og kolde. Deres styrke gøre dem overlegen for alle mennesker. Deres evne til at heale gør dem nærmest usårlig medmindre du laver et stort nok sår som start.” Han så på hende kort før han gik rundt om bordet og hen foran hende. Lænede sig ind imod hende. Så hun selv var nød til at læne sig tilbage. Så hans øjne var fuldt fokuseret ind i hendes. En blanding af smerte og vrede kom frem i dem. ”Den vampyr vi så i dag var nyfødt. Jeg vil gætte under 24 timer siden. Han styrke var intet i forhold til de ældre. Jeg har kæmpet mod vampyrer der var tusinder af år gamle. De var svære at dræbe. Mindre aggressive. Men langt svære at dræbe.” Sagde han roligt. Hvorefter han roligt gik væk fra hende og rundt om barbordet. Han stillede sig på den modsatte side igen. Og tog sit glas op. Som han tog en tår af svagt.

Han så på hende lidt. Og sukkede kort. ”Hvad end de var før de blev forvandlet. Så bliver de monstre så snart de blev forvandlet. En far kan ikke engang stoppe med at dræbe sin datter.” Sagde han kort og så på sit glas. Drejede svagt væsken rundt i glasset. Før han stillede glasset på bordet og så på hende svagt. ”Jeg siger ikke at det kun er vampyrer der er monstre.” Han sukkede svagt. Da hun sagde at hun var ked af det med hans familie. Grinte han svagt. ”Jeg var 8 år.” hviskede han svagt. Og så på hende lidt. ”Lige siden har jeg rejst rundt og dræbt vampyrer over hele Europa.” Sagde han svagt. Og sukkede kort. Før han tog en tår af sin drink. ”Jeg har faktisk aldrig rigtig haft et liv.” hviskede han kort. Da hun sagde hun gerne ville ha et lille glas. Grinte han blidt og hældte svagt en smule op i det ekstra glas for hende.
Da hun begyndte at snakke igen så han på hende svagt. Lyttede til hendes ord. Og grinte blidt. ”Så kender du det bedre end de fleste. Man bliver aldrig helt sig selv vel?” Spurgte han kort og så på hende svagt. ”Fornemmelsen af sin familie’s blod på hænderne hele tiden. Troende at man kunne gøre noget ved det. Hvor lang tid gik der før mareridtet om scenariet stoppede?” Spurgte han kort og så på hende svagt. Og smilede lidt til hende med den ene mundvig.

Han så på hende kort. Lyttede til hendes ord. Vreden i hendes stemme. Han lukkede øjnene kort og rettede hovedet lidt mod højre. Han så rimelig tænkende ud. Før han rettede ansigtet imod hende og lagde hovedet på skrå. Før han åbnede øjnene. ”Hvor ved du fra at der er forskel på vampyren efter mennesket før. Og hvorfor forsvare du dem så meget? En ting er at du giver dem tvivlen til gode. En anden ting er at du direkte beskytter dem. Jeg fortæller dig. At de er ustyrlige. Jeg tror ærlig talt jeg ved det bedre end dig. Beklager meget at sige det. Men jeg har kæmpet og dræbt vampyrer i alle aldre i 18 år.” Sagde han roligt og sukkede kort.

Da hun begyndte at snakke om indædt had. Grinte han kort. Han så imod sit glas. Før hans brune øjne rettede sig imod hende igen. De virkede pludselig tomme. Livsløse. ”Jeg er langt over indædt had. Det eneste der holder mig i live mere er hævn. Tanken om en verden fri for vampyrer. Det er min eneste indædt tanke. Jeg er ikke vred mere. Jeg har bare ingen anden grund til at leve mere.” Han så kort på sit glas. ”Da jeg mistede mine forældre. Mistede jeg også alt andet. Alle så anderledes på mig. Ved du hvor hårdt det er som 8 årig? At skulle skaffe føde selv? At skulle leve et normalt liv? I England? For 18 år siden så Briterne ned på forældreløse. Der hvor jeg levede var der ikke engang et børnehjem. Jeg har levet alene kæmpet alene. I alle 18 år jeg har været forældreløs. Tro mig.” Han så på hende kort. ”Ingen kan nogensinde forestille sig hvordan det ville være. Ikke engang gammel nok til at gå med aviser. Og skulle betale husleje. Mad. Strøm. Og samtidig med det træne til at få sin hævn.” Han sukkede kort og tog det sidste af hans glas. Før han gik rundt om barbordet. Med rolige skridt gik han svagt hen og satte sig i sofaen med et dybt opgivende suk. ”Jeg spurgte ikke om de var stoppet. Jeg spurgte om hvor mange år der gik før de stoppede. For jeg gætter på at det ikke var lang tid før du fandt nogen som du kunne holde af.” Han så på hende svagt og sukkede kort. Før han satte sig op og lænede sig mod sine arme hvor hans albuer var på hans lår. ”Jeg har dem stadig.” Sagde han svagt og så ned i gulvet.

Da hun begyndte at snakke om man måtte se verdenen i farver så han på hende. ”En verden hvor man aldrig har elsket en person. Aldrig har været tæt med en person seksuelt hvor det har været med følelser. Hvor man ikke har mærket en fælles fornemmelse af følelser.” Han så ned i jorden kort. ”Så det svært at se verden i andre farver end rød.” Han sukkede kort. Da hun begyndte at snakke om hun var træt. Grinte han kort. Og så på hende lidt. ”Tag du bare sengen. Du er gæsten. Samt du er skadet. Jeg kan sagtens sove på sofaen hvis det er. Jeg sover der normalt.” Han så lidt på hende og smilede kort til hende. Da hun foreslog at sove i hver en side trak han kort på skulderen. Han så det ikke rigtig som om hun havde noget valg. Men et eller andet sted indeni hende troede han faktisk hun var i lidt af et chok. ”Okay men på en betingelse. Ikke mere snak om vampyrer. Jeg føler at vi snakker godt sammen. Men hver gang vi ryger ind på det emne trækker vi os fra hinanden igen.” Sagde han roligt og rejste sig roligt op. Hvorefter han roligt gik hen ved siden af hende. For at følge hende ind på soveværelset. Og for at være sikke på hun ikke faldt.

Han så lidt på hende og smilede lidt. Roligt da de kom ind ved hans soveværelse. Stillede han sig ved den modsatte side af hende. Før han roligt begyndte at knappe sin skjorte op. Mest fordi han kunne ikke fordrage at sove i skjorte. Han hev langsomt skjorten ned så de veltrænede muskler kom frem. Rigeligt til at han kunne bære tunge ting. Men velplaceret så han stadig havde en perfekt bevægelighed. Han så på hende svagt. Før han roligt løftede sin del af dynen eftersom det var en stor dobbeltdyne. Han så på hende svagt. Og lyttede til hendes ord. ”Jeg har ikke mødt nogen der ikke har angrebet eller dræbt nogen.” Sagde han roligt og smilede til hende kort. Før han vendte sig rundt på ryggen for at se op på loftet lidt. Få sit hoved til at se lidt klart igen.

Da hun spurgte om hvad hans gode minder var. Så han lidt på hende. ”Jeg har ingen. Da det skete glemte jeg alt om hvem jeg engang var.” Sagde han svagt og sukkede kort. Hun begyndte at spørge om nogle ting og han grinte svagt. ”Meal Ready-to-Eat. Militæriske rationer. Det er faktisk det eneste jeg spiser.” Sagde han roligt og grinte svagt. Han så på hende svagt. ”Jeg har ingen.” Sagde han kort og trak på skulderen kort. Han grinte svagt over hun allerede valgte at spørge ham om et spørgsmål mere. ”Jeg er nok mest til varme drikke. Som exempelvis cacao. Det gør mig varm indeni.” sagde han svagt og smilede lidt. Han så på hende svagt kort. ”Sommer. Så er der færre vampyrer udenfor og mindre tid for dem at jage.” Sagde han roligt og grinte svagt. Da hun spurgte om han havde tænkt sig at være jæger resten af livet. Så han op i loftet helt stille. Han sukkede kort og hans blik blev lidt roligt. Men også lidt tomt. ”Det jeg nød til. Ingen andre gør det. Jeg har ikke mødt en eneste jæger endnu. Og mennesker kan ikke beskytte sig selv mod de væsner.” Sagde han kort og sukkede svagt. ”Jeg gør det ikke kun for hævn. Men fordi at mit liv har været et stort helvede. Jeg nægter at lade endnu et barn gå igennem det hvis jeg kan gøre noget ved det.” Han sukkede kort og så op i loftet. Han begyndte at tænke på de kolde dage tilbage i England. Eller Rusland for den sags skyld hvor han havde været for 7 år siden. Kun lige blevet myndig og var allerede i Rusland og kæmpede for at holde sig i live.

Han så lidt på hende undrende. Hvad mente hun? Kvinden i gyden? Hun var død? Han havde selv mærket pulsen. Han sukkede lidt og rejste sig op. Hvorefter han påførte sig sin skjorte og derefter hans bukser. Roligt fandt han sin Eagle frem. Og satte i en holder han kunne sætte fast på lænden. Så den var skjult bag hans jakke. Som han derefter påførte sig. Og tog så sin lille underlige formede sexløber frem og placerede i en holder om anklen. Og fulgte så efter hende roligt. ”Rolig jeg kommer med.” Sagde han og knappede sin skjorte sammen foran sig. Hvorefter han roligt fulgte efter hende.

Da de nåede til gyden så han kort på billedet. Der var noget underligt over det. Den mængde blod der var var ingenting i forhold til hvor alvorlige hendes sår var. Han vendte sig rundt og så i retning af hvor Kajika havde ligget. Og der var intet blod tilbage fra hendes rygsår. Der var noget helt forkert ved dette billede. Han gik hen til Kajika. ”Gå lidt tilbage.” Sagde han roligt og trak hende lidt baglæns ved at lægge en hånd på hendes skulder. Hvorefter han gik hen til hvor kvinden burde ha ligget. Og tog en pind frem fra sin komme. Spidsen af den lå i en form for holder. Han åbnede roligt bøtten og lod pinden blive skubbet lidt frem. Og lod så spidsen røre jorden kort. Kort efter blev spidsen blå. Han lukkede bøtten igen. Og stak den i lommen. Hvorefter han kiggede opad. Før han så på hende roligt. ”Vi skal væk Kajika. Nu.” Sagde han hårdt og greb fat i hendes arm. Og hev hende med sig ud af gyden. Så snart de var ude for gyden var Kajika sikkert blevet fuldstændig hysterisk. Så han vendte hende rundt så de havde ansigt mod ansigt mens han svagt uden at virke voldelig pressede hende op af en mur. Så hende dybt i øjnene.

Han sukkede kort. ”Kvinden er død. Det er helt sikkert nu. Men hvis hun var i live kan jeg forsikre dig for det ikke var vampyren. Lad mig spørge dig om noget Kajika. Hvor ofte læser du nyheder? Det gør du vel engang imellem. Har du på noget tidspunkt læst om vampyrangreb? Nej for hver gang der er et vampyrangreb så dækker CIA det op. Hvis offeret bliver opdaget kalder de det et dyreangreb eller knivangreb. Hvis de når det først fjerner de alle beviser. Den pind jeg brugte reagere på klor. Hvis den bliver blå er det nyligt brugt klor. De dræber offeret så hun ikke kan fortælle deres historie. Og dræber også vidnerne. Så vi skal væk herfra.” Sagde han halv hårdt. Og greb fat i hendes hånd for at hive hende hen imod hans lejlighed igen.

Hun fulgte med ham, i det hun kiggede rundt. Da han begyndte at tjekke alting med en pind, så hun undrende på ham, før den skiftede til en blå farve og helved brød løs. Hun vidste ikke hvorfor, men hun prøvede at holde sig tilbage, prøvede at få ham til at give slip på sig. " Nej!, vi må redde hende. jeg ved hun er her.. et eller andet sted ". Hun kunne høre et svagt hjerte banke, i det hun så bedende på Render, før hjertet stoppde med at banke. " Nej! ". Hun sank ned på knæ, i det hun mærkede sin krop blive slap. Hun nægtede at gå fra stedet!. Hun så advarende på Render, i det hun med sin styrke, af vampyr styrke, hev sig løs fra Render, i det hun så advarende på ham. " JEG GÅR IKKE!, før jeg finder DEM DER DRÆBTE HENDE! ". Hun ville ikke sige hvorfor, hvordan hun vidste at den unge pige var død, men hun hørte det, hjertet banke. Hun havde været nær der.

Kajika var iført de stramme sorte skinny jeans, med huller op af lårene, samt på knæene, samt ellers bar hun blot skjorten af Renders, uden bh indenunder, dog havde hun knappet skjorten næsten helt op, så det ikke var så tydeligt, ved mindre hun fik vand ned over sig. Hun løb rundt om hjørnet, i det hun så rundt, før hun prøvede at lugte sig frem. Hun bar stadig sin ring, så det var svært at sige. Hun kunne pludselig lugte blodet og løb direkte mod en bil, i det hun åbnede den hårdt, så håndtaget blev rykket af, før hun smækkede døren op og så på den døde pige, der faldt ud i hendes arme og smurte hende ind i blod. " Nej!.. nej nej nej.. jeg efterlod hende.. jeg efterlod hende ". Hun så chokeret på den unge pige. Hun erindrede intet om at ha skadet nogen i sit tidligere liv, så alle der havde kendt hende før, ville sikkert blive chokeret over at se hende reagere sådan.. de ville helt klart tro nu, at hun ingen ide havde om sit tidligere jeg.

" Nej please.. please ikke vær død ". Hun så tøvende på pigen og lagde sit hoved mod hendes blodige bryst, så der kom blod på den ene side af hendes kind, samt øre og det platin blonde hår. Hun mærkede en tåre glide ned af hendes kind, i det hun holde pigen ind til sig. " Fucking barbar!. Når jeg finder jer, får i betalt! ". Hun så kort mod Render, i det hun snøftede en lille smule og sagde" Vi må kunne gør et eller andet.. please, vi kan ikke lade dem tag hende med ". Kajika havde stadig forbinding om sin hånd, samt man kunne ane små rifter hen over hendes skulder, samt ryg, når skjorten flagrede en smule op. Hun rejste sig op, i det hun blidt havde lagt pigen fra sig, før hun snøftede og tørte sine øjne, så der kom blod under dem, dog dette ville render ha set, at det var fra hendes hånd. Hun kunne ikke fornemme nogen nær dem, ikke lige nu.

Han styrtede efter hende efter hun var løbet væk. Han vidste hun havde hørt hvad han sagde men hun var sikkert for fokuseret på at finde kvinden. Hun styrtede direkte hen imod en bil. Render genkendte med det samme formen på bilen. Det var en CIA bil. Render greb med det samme sin eagle frem og sigtede imod bilen. Mens han gik tættere på. Da han nåede hen til hende. Sigtede han kort rundt. Der så ikke ud til at være nogle i nærheden. Roligt satte han pistolen i holderen igen. Og gik ned på hug foran Kajika igen. Og roligt så på hende blidt. ”Kajika. De her mennesker skal man ikke fucke med.” Sagde han roligt og så på kvinden kort. Før han roligt løftede den døde kvinde op. ”Kom Kajika. Jeg sørger for hun får en begravelse.” Han løftede hende roligt op. Og begyndte at gå væk fra bilen. Forventede at Kajika gik efter. Hvorefter han roligt stoppede op ved en opgang lidt før hans egen. ”En af mine venner bor her. Han vil sørge for en begravelse. Tag du hjem og smut i bad.” Sagde han roligt og fandt sine nøgler frem som han gav hende. Hvorefter han roligt gik ind i opgangen. Derinde gik han hen til pedelens lejlighed nederst. Og bankede på. En mand åbnede. Tydeligvis en af de der paranoide typer som altid holdte sig for sig selv. Men det var ham som havde åbnet Render’s øjne for CIA problemet. Da manden så liget i Renders arme. Skyndte han sig og flytte sig så Render kunne komme ind. Render bar hende indenfor og lagde hende på mandens sofa som var overdækket af plastisk af en eller anden grund. Et eller andet med at det plastisk skulle gøre at hvis der var en skjult mikrofon i sofaen kunne den ikke høre dem eller noget i den stil. Render gav manden hånden. Og gik så igen.

Da Render kom tilbage til lejligheden bevægede han sig ud imod badeværelset. Han regnede med hun var rimelig chokeret. Det er altid meget at tage ind i starten. Hun var ikke den første han havde fortalt om det.

Hun så kort på Render, da han tog pigen op i sine arme, før hun rejst sig langsomt. Hun kiggede kort rundt, i det hun mærkede sine hjørnetænder gro en lille smule, samt øjnene blive rødelige i det. Hun lukkede kort sine øjne, før hun knugede sine knytnæver og mumlede " Når jeg finder jer, så i døde ". Hun hadet dem allerede. hvordan kunne de dog gør sådan noget her. Hun fulgte efter Render og tog imod hans nøgler, da han rakte hende dem. Hun betragtede dem kort, før hun så tøvende på ham og sagde" Okay, men please pas på hende.. ". Hun havde det skidt med at de blot havde efterladt hende. Hendes instinkt havde været rigtigt, men en havde slået hende ihjel, måske med vilje, i det hun lyttede med?.

Hun tog hjem til Renders lejlighed, i det hun trådte indenfor, hun tog dog stadig ikke ringen af. Hun klædte sig forsigtigt af, i det hun kun nåede til at få sine bukser af, før hun brød sammen, grædende. Hun kunne ikke fatte det. Vis hun blot var kommet noget før, vis blot hun havde lyttet. Pigen måtte være blevet bedøvet med noget fra vampyren, en evne eller noget, der gjorde hende skinddød.. hun havde blot lagt der, for at blive hentet og dræbt af fucking CIA.

Hun fandt sig selv siddende på gulvet kort efter, iført trusser og skjorte kun, smurt ind i blod. Hun var nærmest gået i et indre chok, i det hun vågnede op, da Render trådte ind. Hun så chokeret på ham og mærkede tårerne begynde, i det hun begyndte at hulke og sagde, at det var hendes skyld, vis blot hun havde vidst det, vis blot hun havde gjort noget mod denne vampyr, vis blot hun var kommet før. Hun følte sig en smule ansvarlig, i det hun så op mod Render og rejste sig forsigtigt op, før hun sagde" Jeg har ikke lyst til et bad.. ". Vis han lod hende, ville hun gå forbi ham, ellers ville hun stritte imod groft, for at få et bad.. eftersom hun følte sig skyldig.. og det var som at vaske skylden bort, så hun ville prøve at slippe for badet.

Han så på hende svagt og rystede på hovedet kort. ”Nej Kajika kom du skal i bad.” Sagde han roligt og så på hende svagt før han roligt tog fat i hendes ene arm og holdte hende ind imod et skab. Hvorefter han med sin frie hånd begyndte at knappe skjorte op. ”For det første du er i mit hjem. For det andet så kan det godt være du føler dig skyldig. Men hvis du var blevet for at hjælpe så ville de bare ha dræbt dig også.” Sagde han roligt og prøvede at få skjorten af hende. På trods af hendes ihærdige forsøg på at få ham til at lade være. Heldigvis på grund af hendes ring så var hun ikke stærkere end ham. Roligt så han på hende kort. Hvorefter han roligt placerede sin hånd på hendes side. Og lod den glide ned af hendes side. Og lod pegefingeren glide ind under hendes trusser ved hendes hofte så han kunne hive dem af hende. Mens han stadig så på hende svagt. ”Det er ikke din skyld Kajika. Du kan slå mig alt det du vil. Men bad det kommer du.” Sagde han roligt og så hende blidt i øjnene med de blide enggrønne øjne.

Hun så chokeret på Render, da han skubbede hende op af et skab, mens han holde hendes ene arm. Det var nok, eftersom den anden håndled var brækket, så hun kunne ikke rigtig gør meget der. Hun så på Render og prøvede at skubbe hans hånd væk, så godt hun kunne med sin arm, men hun så blot hvordan skjorten blev åbnet mere og mere, indtil hans hånd gled ned af hendes side.. Hans ord gjorde ondt inde i hende. Hun var i hans hjem.. det var rigtigt, men hun følte sig også skyldig for hvad der var sket. Hun kunne ha reddet hende, vis hun ikke altså bar den dumme drænende ring!. Hun ville tag den af iaften, uanset hvad!, eftersom hun ikke ville kunne sove med den på og så måtte hun tag den på før Render vågnede.

Da hans hånd gled ned af hendes side, før hun mærkede en finger glide ind under sine trusser, så hun flovt på ham, i det hendes trusser faldt til jorden. Hun stod nøgen foran ham nu, med skjorten halvt nede af sine arme, i det hun forsigtigt så væk fra ham, i det hun mærkede tårerne begynde en smule. " Jeg vil ikke.. det min skyld ". Hun snøftede kort, i det hun lagde mærke til hans øjne, de blide øjne. Hun snøftede kort og vendte ryggen til ham, i det hun nikkede forsigtigt, til at hun nok skulle smutte i bad. " Vil du hjælpe mig af med min forbinding.. og.. og give mig nyt på bagefter?, samt duppe min ryg.. med håndklædet, når jeg færdig ". Hun turde ikke tørre sin ryg selv, eftersom det sikkert ville gør forfærdeligt ondt.

Hun trådte ind i bruseren, efter at ha fået forbindingen af, hvorefter hun tog et kort skummende bad, inden hun trådte ud, glinsende og renlig igen. De isblå dådyr øjne, betragtede flovt Render, i det hun rakte ham et håndklæde og sagde" Tak fordi du tog hende med.. at du sørger for en begravelse for hende.. stakkels pige. CIA er forfærdelig mennesker.. ". Hun snøftede kort og så på ham med tåre i sine øjne, i det hun vendte ryggen til ham, så han kunne duppe hendes ryg, som det sidste hun manglede.. før hun skulle ha forbinding på og ind og sove. Hun var flov ved at stå nøgen foran ham.. men prøvede blot at forstille sig noget andet, tænke på noget andet.

Han nikkede kort til han gerne ville hjælpe hende. Da hun kom ud igen. Og vendte ryggen til ham. Smilede han kort. Og duppede svagt hendes ryg. Dog kunne han ikke dy sig for at klappe hende svagt og kort på røven. Selvfølgelig efter at han havde tørt hendes ryg færdig. Roligt lagde han håndklædet fra sig og vendte hende rundt kort. Så hende blidt i øjnene. ”Er der nogensinde nogen der har fortalt dig hvor smuk du er.” Spurgte han blidt mens han så på hende svagt. Tog roligt den skinne han havde brugt til hendes arm tidligere. For at hjælpe hende på med den igen. Hvorefter han blidt så på hende svagt. ”Jeg håber du er okay. Jeg ved godt du ville hjælpe hende. Men det var ikke din skyld. Der var intet du kunne gøre. Hvad betyder mere. En kvinde dør mens en anden lever for at ære hendes minde. Eller begge kvinder dør og ryger i glemmebogen?” Spurgte han svagt og så på hende blidt.

Efter at ha forbundet hendes hånd. Lagde han en hånd på hendes kind svagt. Så hende dybt i øjnene. Med de blide rolige enggrønne øjne. ”Personligt er jeg glad for du overlevede.” Sagde han blidt og smilede svagt til hende. Mens han roligt nussede hendes kind svagt. Og roligt lagde en arm om livet på hende. Hev hende ind til ham så de var helt tæt. Hvor han blidt så hende dybt i øjnene.

Hun gav et lille støn fra sig, da han klappede hende på røven, i det hun ikke havde regnet med denne pludselig bevægelse. Hun så kort bagud, før hun rødmede en smule og sagde tøvende " Hvad skulle det til for Render.. ". Hun grinte en lille smule og bed sig i underlæben, i det hun mærkede hvordan han duppede hende på ryggen, så hun ville blive tør. Hun holde sig for sine bryster med krydsede arme, i det hun ikke følte sig alt for tryg ved denne situation. Da han vendte hende rundt, så hun ham i øjnene, for derefter at se på hvad han fandt frem. Hun rakte forsigtigt sin hånd frem, mens hun prøvede at skjule sine fyldige bryster, bag den anden raske arm, der lå hen over dem og glemte dem en smule bagud.

Hun kunne ikke undgå at grine en lille smule, da han spurgte ind til, om nogen nogensinde havde fortalt hende, hvor smuk hun var. " Mange.. ". Hun sukkede tungt. Det var altid skønhed de faldt for ved første øjekast, men sådan var det jo egentlig også i naturen. Hanner der konkurreret om hunnernes opmærksomhed, ved hjælp af en eller anden form for udseendets mæssig performance. Hun nikkede til hans søde ord og sagde tøvende " En overlever og kan fortælle videre.. men stadig, jeg har det bare så skidt med det ". Hun så kort op mod Render, i det hun lagde mærke til, da hans hånd nærmede sig hendes ansigt. Hun lod ham berør hendes kind svagt, før hun så ham dybt i øjnene. Da han svarede at han var glad for at hun overlevede, smilede hun tøvende i det hun indeni tænkte * Ja tror du.. vis du vidste hvad jeg virkelig var.. lå jeg død inde i din stue, med hjerne masse ud over dine vægge *.

Dette ville vel forevigt være sådan her, ved mindre hun måske.. forvandlede ham?. Hun tænkte lidt over muligheden, om hun skulle forvandle ham eller ikke?. Ville det nu også være en god ide, at forvandle en vampyr jæger, til vampyr... måske ville han stoppe med at jæge vampyr så?. Da han nussede hendes kind og trak hende tættere ind til sig, så de stod helt tæt, så hun blot op i hans smukke dybe øjne, i det hun rødmede, før hun sagde flovt " R-Render.. burde vi ikke gå ind i seng? ". Hun så tøvende på ham, før hun forsigtigt prøvede at snige sig forbi ham. * Omg.. hvad omhandlede det der lige?.. * hun kunne mærke sit indre stige, i det hun følte sig en smule liderlig. Render var fræk samt forførende.. han var lige sådan noget man gik efter.

Han så på hende svagt. Han grinte svagt da hun sagde der var mange der havde sagt hun var smuk. ”Og jeg gætter på de alle har ment dit fejlfrie ansigt dine smukke faste bryster. Din stramme røv man bare har lyst til at smække. Hvis jeg mente de ting. Ville jeg kalde dig lækker. Hvilket du også er. Men du er sød venlig hjælpsom. Du tager hele verdenens problemer på dine skuldre. Du er ikke kun lækker udseendesvis men også personlighedsvis.” Sagde han svagt og så på hende blidt. Med et roligt smil. Han nussede hendes kind lidt blidt. ”Ja du overlevede det gjorde hun ikke. Men hvis hun nu var her lige nu? Hvordan tror du hun ville ha det? Du gjorde hvad du kunne for at redde hende. Det endte med du næsten selv blev dræbt. Jeg tror ærlig talt hun ville være glad for du overlevede.” Sagde han roligt og smiledes blidt til hende.

Da hun prøvede at gå forbi ham smilede han blidt. Og greb fat i hendes raske hånd. Hvorefter han snurrede hende rundt i en perfekt spiral så hun endte med ryggen ind til ham. Mens han havde armene om hende. Med hendes dårlige hånd under hans venstre hånd som var ført hen til hendes højre hofte. Mens hendes højre hånd var i hans højre hånd og ført hen til lige under hendes bryster lige imellem dem. Hvorefter han blidt placerede nogle enkle kys på hendes nu plottede hals fordi den spiral han havde ført hende i havde kastet alt hendes hår over på hendes venstre skulder.

Hun drejede rundt, i det hun befandt sig selv op af Render, med ryggen mod hans faste brystkasse. Hun følte sig flov, iført intet, andet end bandagen om hendes venstre håndled, der havde været skadet i kamp. Hun havde kunnet lide hans ord, men havde dog også været så flovt af dem, at hun intet sagde til dem, andet end at ha lyttet med og nikket, da han fortalte hende disse ting. Hun mærkede hvordan hendes dårlige hånd, var under hans venstre hånd. Hun rødmede en smule, da hun mærkede hvordan han begyndte at kysse hendes nu blottede skulder. Hun anede ikke helt hvad hun skulle sige eller gør. Skulle hun afvise ham, eller var dette chancen måske, for at kunne forvandle ham, måske hun kunne gør det når ham sov?.

Hun betragtede Render kort, ud fra øjenkrogen, i det hun tøvende sagde " Render.. please s-stop ". Hun kunne mærke sin krop skælve under hans berøring. Hvorfor var hun sådan her, hver eneste gang. Hun følte sig forvirret og havde lyst til at skubbe ham væk, men på samme tid, så havde hun også lyst til at mærke ham, smage ham, måske blot for en enkelt nat?. Hun kunne mærke hvordan begæret steg i hende, hvordan hun langsomt følte sig forført af Render. Hun gav en jamren fra sig, i det hun sagde " Kan vi ikke.. rykke ind til soveværelset? ". Hun ville helst ikke ende med at rode rundt ude på badeværelset.

Vis de gik ind på soveværelset, ville hun blidt begynde at afklæde ham, med en tanke i hoved, at mærke ham, smage ham og forvandle ham. Hun havde allerede bestemt sig. Render skulle ikke være mennesker, kun iaften.. og efter denne nat, ville han få en oplevelse af de helt store. Hun mente at det var en gave og en forbandelse, i hans tilfælde.. en forbandelse, men hun håbede inderligt, at det gjorde.. at de måske kunne komme godt ud af det med hinanden. Forsigtigt kyssede hun ham op af halsen, i det hun betragtede ham, med sine store dådyr øjne, før hun sagde " Er du sikker.. ".