Hmm... Skal man give sig til?

Tid; 23.00
Sted; Banegården.
Vejr; Regner en del.
Omgivelser; enkelte væsner.


Yuuki gik stille gennem Terre's gader, hun vidste ikke hvad hun skulle give sig til, alt hvad hun havde kunne komme i tanke om indtil videre var at gå til spåkonen, og det havde hun faktisk ikke rigtig lyst til, at få af vide hvad der ville ske hende, hun syntes selv at hun skulle bestemme sin fremtid, og ikke en eller anden gammel kone, for to år siden havde hun gået til en... hun havde fået af vide at hendes forældre ville blive slået ihjel, det skete, og siden havde hun vært skeptisk overfor sådanne mennesker samt væsner.

Hun sukkede stille og gik ind på banegården, hvad hun skulle lave der vidste hun ikke, måske kom der nogle spændende væsner senere? måske lige om lidt? hun vidste det ikke, og i stedet for at blive ved at gå rundt for at finde noget at lave satte hun sig på en af bænkene og så på de enkelte væsner der gik forbi, hun sukkede lydløst og lænede sig tilbage mod den mur bænken hun sad på stod op af, hun sukkede lydløst og lukkede kort øjnene *Hvad skal jeg dog give mig til* tænkte hun opgivende inden hun åbnede øjnene igen og så på nogle flere væsner der gik forbi...

En skikkelse gik ind på banegården med hurtige skridt, for at komme i ly for regnen. Skikkelsen tilhørte en ung mand, som stod ud fra andre mennesker. Ikke pga hans tøjstil, da den var normal, men pga den aura som lå over ham. Allen eller Al, som den unge mand bliver kaldt, stod ud fra menneske mængden fordi at han ikke hørte til i blandt dem. Al var intet menneske.. eller i hver fald ikke mere. Nu tilhørte han den bevingede race, som folk kalde engle.
Og vis det ikke var en ynkelig race i hans øjne. Mere af alt ønskede han ikke at være en slave for den overordnede magt der bestemte hvem han nu skulle beskytte (Al er en skytsengel) Han ville bare være fri. Fri til at kunne bestemme hans eget liv.

Al gik med tunge skridt over til et hjørne hvor han satte sig på gulvet. Han blev nød til at vente til regnen holde op før at han kunne begive sig videre hjemad. Urg.. hvorfor kunne det ikke vente med at regne. Tænkte den gennembløde engel. Han hadet regn, det var en ubehagelig følelse at få ens tøj gennemblød i koldt vand. Al's tanker blev dog afbrudt da han fangede en duft som ikke tilhørte et menneske En dæmon? Ikke da han var overrasket. Dæmoner var ikke en sjældent syn I terre.

Yuuki var klar til at rejse sig for at teleportere sig hjem, egentlig behøvede hun ikke at rejste sig for det, men hun hade at lande hårdt når hun teleporterede, men hendes opmærksomhed blev fanget af en dreng der kom ind, han var godt våd, det var tydeligt, hun sukkede lydløst, dog med et lille smil inden hun gik over til ham "Hej, er der noget galt?" spurgte hun venligt, hun mærkede straks hans duft og trak stadig bare på smilebåndene *Engel?* tænkte hun med et smil mens hun så på ham, han lignede ikke en der var den største tilhænger af regn, det var hun heller ikke selv, hun var jo trods alt også ilddæmon.

Hun boede ikke langt herfra, og normalt ville hun også være gået, men i denne regn havde hun ikke tænkt sig at gøre det, hun satte sig stille på hug for an drengen og lagde hovedet en anelse på skrå, hun bed sig smilende i læben mens hun så på ham. Trods hun var en dæmon kunne hun nu være meget sød... hvis ikke hun var i sit dårlige humør hvor hun gik og slog andre væsner ihjel, men i dag havde hun haft en god dag, så hun havde ikke i sinde at gøre nogle ondt...

Al havde intet imod dæmoner. Han havde flere venner som er tilhængere af mørket end lyset. selv beundrede han de væsner som var tilhængere af mørket. Deres magt og skønhed var altid noget han selv ville være i besiddelse af. Dog var det ikke noget han kunne sige højt. Han havde allerede gjordet overmagten rasende, der var ingen grund til at smide salt i såret.

Da den unge kvinde, med duften af dæmon over sig, kom hen og spurte om noget var galt trak han bare på smile båndet. Han løftede hånden og pegede over til en af de store vinduer hvor man kunne se regnen falde med. Det var ikke fordi at han ikke ville svare hende, men han kunne ikke. Al var jo tros alt stum, med andre ord; han var ikke i stand til at tale.
Med rolige håndbevægelser, tog han en lidt fugtig blok, som ikke var meget større end hans hånd, op af hans lomme, samt en kuglepind. Det var den måde han kommunikerede på. 'jeg ville have det fint vis regnen udenfor forsvandt' Var det Al skrev ned på blokken før at han gav den til demoen.

hun så den vej han pegede og ud af vinduet på regnen og trak lidt på smilebåndet og så på da han skrev, hun tog med et smil imod blokken og læste det "nårr, du er heller ikke den helt store tilhænger af regn" sagde hun med et smil og rakte ham blokken igen, hun bed sig smilende i læben, hun have faktisk ikke noget imod andre racer... måske lige med undtagelse af vampyre, men det var også fordi det var en vampyr der havde slået hendes forældre ihjel, hun så over mod vinduet igen, hun dannede en lille ildkugle og holdt den lidt foran ham så han kunne tørre på den måde "Bare rolig, jeg gør dig ikke noget" sagde hun med et smil bare for at være sikker på at han ikke misforstod hende nu.

hun gjorde kuglen lidt varmere og efter kort tid var han tør og hun slukkede den igen "så, nu fryser du i det mindste ikke" sagde hun og satte sig helt ned foran ham, hun så lidt undrende på ham "Faktisk... hvis det er kan jeg får dig hjem uden at du bliver våd... hvis det skulle være" sagde hun smilende, umidelbart regnede hun ikke med at han tog imod tilbudet, og det forstod hun self. godt, hun så på nogle væsner der gik forbi og mumlede et eller andet, men hun rettede bare sin opmærksomhed mod drengen igen.

Modsætning til Yuuki's familie, var hans egen familie ikke blevet dræbt af nogen. De døde da deres tid var inde af alderdom. Det var nok derfor at han ikke rigtig havde noget had til nogen racer. De havde jo ikke rigtig gjort ham noget.
Da ildkuglen blev formet i hendes hånd lænede Al sig tilbage, så langt væk muren bagved ham tilladte. Det var først, da dæmonen sagde, at hun ikke ville ham noget ondt, at han slappede lidt mere af.
Ild var ikke ligefrem det han brød sig om mest, men det var bedre end at forblive gennemblødt i regn.

Al rystede på hovedet da hun tilbød at få ham hjem- nej hun behøvede ikke at gøre sig den ulejlighed. Han kunne jo bare vente til at regnen var over. - Nej, det behøver du ikke- skrev Al på blokken. Det venlige smil forlod ikke hans læber, men hvornår gjorder det også det??
Englen kiggede nysgerrigt på dæmonen. Han ville gerne vide hendes navn, men han ville ikke dele sit eget først. Selvom at han intet havde imod dæmoner, kunne det ikke skade at være forsigtig.

Hun smilte da han rystede på hovedet, hun læste hvad han havde skrevet på blokken og smilte stadig lidt "Sikker? Det tager ikke ret lang tid" sagde hun stadig smilende, hun så lidt på han "Forresten, jeg hedder Yuuki… Yuuki Kuran" sagde hun med et smil og satte si lidt bedre til rette foran ham, for hvorfor blive sidende i en dårlig stilling, eææer stå, når hvis han alligevel tog imod hendes tilbud bare kunne røre ham, og så ville de være hvor end han nu boede.
Hun smilte stille og så lidt rundt, metroen var egentlig meget hyggelig når der ikke kom toge, men de forsvandt jo også hurtigt igen, så hun havde intet imod at side her og snakke lige nu.

Hun tænkte lidt på sin famile og blev lidt trist, men hun skubbede hurtigt følelsen væk fra sig igen, det var en list dårlig vane hun havde fået, så snart hun fik en dårlig følelse, så skubbede hun den fra sig og gær te den, i stedet for at arbejde med at få det bedre med den, hun sukkede lydløst og smilte så igen til ham.


// Undslyld det korte svar //