Hvad skal man dog give sig til?

Tid; Midnat
Sted; Forét ~ Skoven
Vejr; Det blæser en meget lille smule
Omgivelser; Ingen?
Påklædning; En sort top, en hvid skjorte, sorte jeans, sorte slidte converse og en sort jakke hun havde til at stå åben.

Yuuki gik roligt gennem byens gader i håbet om at finde noget at lave... hun havde det meste af dagen sat og gloet fjernsyn, men gad det virkelig ikke mere, så hun var gået ud, mange unge væsner gik rundt i byens gader, flere havde piftet af hende... men hun var 'for god' til dem... i hvert fald efter hendes egn holdning, hun bed sig hårdt i læben, og sukkede okay hvis ikke der var noget at lave i byen gad hun slet ikke prøve at finde noget at lave, men i stedet for at gå hjem, gik hun roligt mod Forét.. der var altid så dejligt stille, der var næsten ingen vind der rørte sig, hun sukkede lavt og gik roligt ind mellem trærerne, hun sank en lille klump og så lidt rundt, hendes brune hår dækkede en smule for hendes ansigt men da hun begyndte at gå igen fjernede det sig... hun bed i læben endnu en gang og satte sig stille på en klippe og sukkede lavt... hvad skulle hun dog give sig til?

// Undskyld det er så kort :i //

En ung mand kom løbende mellem træerne, men ikke i sin sædvanlige vampyr hastighed, mere normalt løb. Men da han opdagede der sad en omkring han alder satte han farten op og togfat i en gren ikke så langt væk fra hende og svingede sig op på den. Da han løb forbi ville det føles som et lille vindpust da han var i så høj fart. Da han sad oppe på grenen nærstuderede han pigen uden at overhovedet sige noget. Vis hun vendte hovedet mod ham ville han bare begynde at snakke med hende som et ceviliceret menneske

Yuuki sad stille i sine egne tanker, hun lænede sig lidt tilbage, og sukkede lavt, hun bed sig hårdt i læben da hun havde en underlig følelse af at nogen så på hende, hun sank en lille klump og så lidt rundt, da hun fik øje på ham fik hun et mega chok, hvilket man sagtens kunne se på hende, hun sukkede og rystede kort på hovedet af sig selv...

Han smilede stille da hun kiggede over på ham. "hey sagde han så stille og hoppede ned fra grenen og gik helt hen til hende. "dion"præsenterede han sig så og ratke en hånd ud som venlig gestus. Han spurgte så "må man sætte sig?"

//kan du skrive lidt længere næste gang?//

Hun så lidt usikkert på ham, da hun så hans aura fik hun nærmest et fjendtligt udtryk i øjnene, hun sank en klump, lukkede øjnene lidt og så på ham "Yuuki.." sagde hun lidt tøvende men ignorerede hans hånd og den lille smule fjendtlighed hun havde i øjnene forsvandt ikke, hun tøvede lidt igen "Det.. må man vel..." sagde hun lettere hæst... det var ikke ham disideret hun var imod... det var mere hans race... hans race var grunden til at hun kun havde en fætter hun kendte nu, så hun var altid fjendtlig overfor vampyre.

// Undskyld :i //

Han satte sig så vedsiden af hende. Han kunne ikke lade være med at dufte til hendes blod. Demon blod, den søde og sure en praktfuld blanding. Han kunne ikke lade væremed at tænkle på alle de demoner han har dræbt for den gode blod de har i sig. Han sagde stille "nå hvad laver duså herude i skoven alene på dette tidspunkt?" og kiggede lettere på hende mens hans spidse hugtænder gled ned fra gummerne mens han havde lukket mund og prøvede at skjule dem da han ikke havde tænkt sig at drikke af hendes blod lige på dette tidspunkt. Han havde et problem med at dække den røde ring der blev dannet rundt om ahn iris i øjet som altid betød sult fra en vampyr

"Aner det faktisk ikke... tror jeg havde brug for at tænke.." svarede hun stadig fjendtligt, hun kunne se han prøvede at skjule dem, men hun så alligevel hans hugtænder, hun sank en klump og holdt den ene hånd mod sit hoved alle de minder, så meget smerte... og så de forbanede vampyre, man kunne høre hende hamre tænderne hårdt sammen, og knyttede hænderne lidt.. det var ikke fair for ham... det var hun klar over... men hun kunne bare ikke have dem... hun lagde mæke til den røde ring om hans iris, og hun kunne se på hans aura hvordan han havde det, så hun fnøs bare og skar tænder lidt

Han så at hun knyttede næverne og hans humør svingede helt over. Han hev sig op og sagde snerrende "vis det er kamp du vil have er det kamp du får" sagde han og brøjede sig forover og satte pegefinger og langefinger i jorden og den anden hånd bagud. Hans ene fod trak han lættere tilbage og den anden stod fremme. Han stod nu klar til en hver form for andgreb der ville kunne bruges mod ham

Hun så på ham og grinede lidt "Tænk... vampyre er ikke kun dumme irriterende væsner der slår folk ihjel og smadre familier... de også utrolig dumme" sagde hun og rullede med øjnene og roligt begyndte roligt at gå ned mod søen, hun bed sig hårdt i læben og lukkede øjnene hårdt mens hun gik lidt og sank en klump igen, hvorfor havde hun sagt det? ja det var sådan hun havde det... men det behøvede han da ikke at vide!!

//out. //

// Out //