Walking Down the Street

Kirkeklokkerne kimede i baggrunden. Ingen mennesker lod til at lægge mærke til det. De ringede bare klokken tolv hver dag og så var den ikke længere. Ikke en eneste levende sjæl lod til at bemærke kirkens mærkværdige spil i dag. Ikke andre end Cholé.
Hun trak sin frakke lidt tættere om kroppen, mens hun lige så stille og roligt, travede ned af gågaden, uden noget rigtigt mål. Det var bare en.. Lille gåtur.. Et andet sted end skoven, men man kunne vel lige så godt gå i byen, end at tage metroen ud til havnen? Desuden bragte havnen dårlige minder med sig.
Det var ikke fordi hun normalt lagde mærke til det, men i dag spillede kirkeklokkerne da noget andet end de plejede?
Hun stoppede bræt op, og det var vel et rent held, at der ikke gik nogle bag hende. Hun vendte sig som om, så hun stod med siden til der hvor lyden kom fra, der hvor hun kunne høre kirkeklokkerne kime. Men nej, ikke en lyd længere. Nu kimede klokkerne ikke engang længere.
Cholé sukkede let af sig selv. Hvorfor var hun så opsat efter at finde noget mystisk og mærkeligt i hver ting hun hørte, så eller kunne fornemme? Der var intet spændende i denne verden. Alle var bare tåbelige mennesker, ligesom hende.
Hun udstødte et irriteret suk og fik trang til at slå sig selv eller bare gå hjem. Hvor var hun dog bare tåbelig… Selvfølgelig var alt bare som det plagede. Det var næsten en helt normal dag. Bortset fra at det ikke var normalt at det var 2 juledag. Gad hvide hvorfor der var så mange mennesker der gloede længselsfuldt ind af butiksvinduer? Det havde jo været jul?

Cholé havde ikke holdt jul i år. For det første havde hun ikke nogen at holde jul med og for det andet, hvor sjovt var det så lige at holde jul alene? Derfor havde hun ikke fået nogen gaver, eller for den sags skyld givet nogle gaver, som hun ellers værtsatte så højt. Det var næsten sjovere at give gaver og se folk reaktioner på gaverne, end at få noget selv. På den måde var hun stik modsat hendes forældre.
Cholés hår var i dagens anledning sat op, men få, små totter hang stadig løst hist og her. Hendes brunlige frisyre var måske en smule rodet. Hendes grønne øjne stirrede blot fremad, mens hun travede ned af gågaden. Mon ikke hun kunne finde et eller andet på et tidspunkt?
Uden at lægge mærke til det, tabte Cholé grebet i sin taske. Hun lagde først ordenligt mærke til det, efter et par skridt, da hun ikke kunne mærke tasken mod sin jakke længere. Men før hun nærmest nåede at vende sig om, havde nogen snuppet hendes taske og var nu på vej væk med den.
”Hey! STOP!”