Call me a beast.

Mørket havde lagt sig for længe siden. Og samtidig lagt en utryg stemning hen over Allées. Byens område man også kaldte gyderne. Det sted hvor det ikke var alle man ønskede at møde. Her var det forskellige væsner der gik rundt og hærgede. Men det så ikke ud til at denne halvdæmon var påvirket af de rygter. I hvert fald kun lige så meget som hun var påvirket af den bidende kolde vind der flagrede omkring hende engang imellem. Hendes påklædning bestod af ikke meget andet end en hvid tanktop, et par slidte skinny jeans og en typisk sort læderjakke hen over. Åben. Sneen der lå som pletter på asfalten gav knirkende lyde under de flade sko imens at hun faktisk bevægede sig rimelig hurtigt gennem de forskellige gyder der godt kunne minde om en labyrint. Alle de steder man kunne træde til siden og alle de steder man kunne gå væk og der hvor der blot var dead end.
Natalie havde ikke rigtigt kommet her til af nogen grund. Men hun følte bare at det var det bedste sted at være hvis hun ville være alene. Hun var også endelig komme tilbage. Flyveturens susen rungede endnu i hovedet på hende og gjorde hende svimmel. Hvis hun ikke vidste bedre ville hun være et lettere offer en ellers. Hende lange røde hår faldt som altid fyldigt ned omkring hendes blege ansigt med de tågede grå øjne der igen var omgivet af denne mørke make up. Hun fugtede roligt sine blege læber med tungespidsen inden hun bare lukkede sine øjne i. Gik videre og åbnede dem først efter 3 skridt. Tog en dyb indånding af den kolde luft og åndede tilfreds ud igen for på at stoppe igen. Så sig omkring. Blot for at træde et skridt til vendstre og satte sig så på hug foran en snedrive. Sad lidt og studerede hvordan månens lys fik vandkrystallerne til at glimre. Førte sin ene hånd mod sneen og med sin pegefinger skrev hun. Eller tegnede. Det var svært at se på afstand. B’et blev først formet og blev fulgt efter både R’et, E’et, A’et og til sidst T’et og H’et. Dannede ordet BREATH.

Zamiel var på en lille gåtur i byen men den var ikke lige frem endt særligt godt for nu var han fanget i de mange gyder som man ikke kun find rundt i, han kom til en nu en dø enden og han være godt træt af det, han vendt sig om for gå tilbage af den vej hvor han var kommet fra og han sukkede bare stille.
Zamiel havde aldrig aldrig havde en særlig god sted sans og det kun han godt brokke sig over nu hvor han stod her unde en ide om hvordan han skulle komme ud der fra *hvorfor ender det altid sådan her* tænkte han kort mens han kiggede rundt og han gik bare med en langsom fart da han ikke gik ud fra at der var nogle som helt som ville finde ham her, han bed sig kort i læben og han kun godt have brugt en evne som kun sige ham hvordan han skulle komme ud der fra men nej så heldig var han ikke den her gang.
Han havde lyst til og opgive og finde ud der fra og han stoppede bare op mens hans kiggede sig om, alle veje så total enes ud og det hjalp ham som sådan ikke på nogen måde. *hvad nu* tænkte han kort mens han stod stille og han fanget halvt lyden af en der gik *måske en der kan vejen ud* tænkte han kort mens han blev hvor han var for det kun jo være personen kom til ham så han kun komme ud der fra..

Natalie blev siddende på hug og betragtede sit mesterværk. Eller hvad man kunne gå hen og kalde det. Hun havde egentligt en pæn skrift. Bare hun skrev med blok bogstaver. Hun førte igen sin hånd ned mod snedriven og skulle lige til at lave en form for krusseduller som en ring om sit ord idet at vinden sendte en anderledes lugt mod hende. Dæmon. Hun kendte den vel. Men den var først kommet nu. Hun så op. Så omkring sig men der var intet. Lidt efter hørte hun nu skridt som dog stoppede igen.
På en måde havde det her taget hende opmærksomhed. Dog var det stadig en smule uinteressant. Hun rejste sig elegant op igen og så lidt hen af den gade der lidt længere henne delte til i fire. Som et kryds.
Igen drog hun et suk og sparkede hurtigt til snedriven og fik ødelagt sit ord til ukendelighed. Der var ingen grund til at det forblev der. Hun kunne godt lide hvordan at sneen endelig var til stede. Hun elskede kulden og elskede følelsen af den bidende fornemmelse. Stille og roligt begyndte hun igen at gå. Helt uforstyrret med blikket rettet ned i vejen foran sig. Hun indsnusede igen lugten af dæmon og nemt nok fandt hun vej til den. Vidste sig at være af hankøn. For idet at hun drejede af om et hjørne stod denne mand ikke langt fra hende. Hun følte at stoppe op men igen blev hun gående lidt endnu. Dog for at stoppe op der. Med god afstand til ham. Havde et noget neutralt ansigtsudtryk og hendes mundviger vendte hverken op eller ned. Studerede ham med de tågede grå øjne og ubevidst blev hendes hoved lagt på skrå. Ventede kun på noget reaktion.

Zamiel mærke et blik der var på ham og han vendt sig om som et lyn og hans blik mødt en kvinde som han havde set før til gallaen på hans slot, han kiggede på hende i lidt tid og han var bare helt stille mens han på en måde stirret i lidt tid. Han flyttede blikket fra hende da det var uhøfligt og derfor ville han ikke blive ved med det, han overvejet kort hvad han skulle sige og han kom bare begge hænderne i lommerne ”godaften” sagde han kort mens han kiggede på hende ”sige mig har jeg ikke set dem før?” sagde han kort mens han kiggede på hende og han ville ikke være uhøflig på nogen måde.
Han var stille mens han kort lod blikket gå rundt og han overvejet og spøger hende om vej da han stadig var ret så lost men han var ikke sikker på om hun var en der ville hjælpe hende, han blinkede en gang med de store øjne mens han stadig var stille og han var ikke den uhøflig type af person men han blive det skam hvis man var det overfor ham for i hans personlighed var der ikke et ord der hed venlighed, han trak vejret kort mens han lukkede øjne og han ventede kort mens han bed sig kort i læben så han kun smage lidt blod..