The Beast within, can never be ignored //Åbent emne//

//Har lige nogen krav til dem der måske ville joine emnet.. Mindst ti linjer pr post. Tak//

Sted: High School Di Morga
Tid: 14:30
Omgivelser: Et klasse locale, med unge mennesker, omkring de 18 år.
Vejr: Solen skinder, men det er stadigt koldt.


Den unge lære, gik med et bredt smil på læberne, igennem skolens lange gang, med klasse localer på hver side, ogutalige aflåste skabe, med de unge menneskers egendele. Læren var forsent på den, til sin egen time. Men det gjorde ham ikke det mindste. Han var ude at arbejde igen. Havde han været, de sidste par dage, og for ham, var dette en lettelse. Han havde gået i meget lang tid uden arbejde. Men nu..
Manden bar en simpel grøn skjorte, og et par sand brune bukser. På føderne et par brune læder sko, også lige så billige som resten af hans udklædning.
Han stoppede foran sin klasses dør, og sukkede lættet, inden han trak ned i håndtaget, og gik ind af døren, og kiggede ud imod sine elever.
"God eftermiddage, unger.." Sagde han, og en fnysen kom fra de fleste af de unge mennesker. "Aww i kan da ikke mene at i ikke glæder jer til en god time, med noget underholdene historier, hm?" Spurgte han, med et stort smil, og satte sin taske ved siden af sin stol. Han var ved at bruge bordet som støtte, men han så med det samme den skarpe kant, og fjernede hurtigt sin hånd.
"Pff, vi har om fucking Napoleon tidens 'diplomater'... Ville da hellere se på græs gro, end høre om diværse 'Dandy' klædte bøsser, fra en død tid..." Sagde den 'smarte' klasse knægt, og en lav latter brød ud over klassen. Maxim klukkede blot med, og sate sig i den bløde stol, og lænede sig behageligt tilbage.
"Ah, jammen Jack, det kan jo ikke altsammen handle om kanoner, og høje hatte, vel?" Sagde han, og endnu en latter brød ud, og Maxim smilede glad.

Efter en halv times historie lektioner, og skriven på tavlen, var de unge blevet sat til at læse en kort tekst, og Maxim havde tid til at sætte sig, og skrive nogen noter. Jack havde været flabet igen i dag, men havde også hørt efter, til tider. Lisa havde været flittig som altid, han måtte huske at give hende et godt ord for deres klasselære. Hun hørte slet ikke til i denne klasse, hendes viden passede meget bedre til en tak højere. Sven havde igen sovet i stole, osv. Hans blyant fløj næsten over papiret, og hver en tanken i hans hoved blev hurtigt skriblet ned, med pæn tekst.
Da Maxim var færdig, kiggede han på sit ur, og så ud over klassen. De havde stadigt en ti minutter til at blive færdig, men de fleste så ud til allerede at have gjort sig færdige. Line allerede igang med at tegne igen. En uffateligt dygtig kunstner, det var der ingen tvivl om. Maxim bestemte sig for at give resten de færdige elver et stykke tid til at slappe af, imens de andre blev færdige, og Maxime rejste sig, og gik imod vinduerne, der ledte ned til skole gården, og så senere sportspladserne, hvor han kunne se at der blev lidt baseball. Det betød at han skulle passe på. Der var nogen få vandaler, der havde fundet på, at det var sjovt og skyde imod skolen, og dennes vinduer. Skulle han ikke nyde af at blive ramt af.
Men hvem bestemmer sådanne ting? Og i det næste sekund, smadrede en basebal igennem vinduet, og direkte i hovedet på Maxim. Og Maxim stod tæt nok på vinduet, til at blive oversprøjtet af glasskår. Der gik en gispen over klassen, og en klukken kom fra Jack.
"Wow... Heck, der var da en der fik en Homerun?" Sagde han, en smule akavet, men ingen latter bredte sig. Line slog til Jack da hun gik forbi, og løb imod Maxim.
"Hold nu din kæft Jack... En eller andet løb op og hent inspectøren, og ring efter en ambulance!" Råbte hun, og knælede sig ned ved siden af Maxim. Maxims øjne var lukket i, og der var utalige glasskår, der havde skåret sig ind u hans hud, omkring hans hoved. Line rakte ned imod disse, og skulle nettop til at hjælpe Maxim, inden hans øjne pludseligt åbnede, og han kiggede op imod hende, med flammende øjne. Hans øjne var ikke længere flotte grønne, men i stedet gule, med en rød omkreds. En bestialsk knurren kom så fra ham, i det han greb ud efter Lines hals, og greb hårdt fat i den, da han fik fat. Hun skulle til at skrige, men hendes skrig blev kvalt af hans faste greb. Men hendes fejlende skrig, blev erstate af alle de andres i klassen.
"Hey! Max, fucking slip hende, hun ville bare hjælpe!" Råbte Sve, da han fløj op af sin stol, og løb imod Maxim, og prøvede at løsne hans greb. Men da han gjorde brølede Maxim, endnu engang med en bestialsk stemme, og kiggede imod ham. Hans hud begyndte at strække sig, og hans kæbe parti, begyndte langsomt at udvikle sig, og blive længere. Hans hud blev nærmest revet af, og frem kom en hård læderagtig krop, hvor fra en tyk brun pels groede. Hans fingre blev længere, tykkere og stærkere, i og med lange klør voksede ud fra deres spidser.
Sven trådte hurtige tilbage, i det han gispede, og spærrede øjnene op. Jack derimod, havde tage sig mod til at gribe en stole, rejse den over sit hoved, og slå ned imod Maxims hoved. Maxim gav hurtigt slip på Line, så hun faldt gispende om på gulvet, og han hoppede til siden, for at undgå stolen. Han var nu fuldt fremme i sin form, og han brøllede hidsigt imod Jack, inden han greb fat i hans hals, og så borede fem af sine klør ind i hans brystkasse. Jack nåede ikke engang at skrige, inden livet faldt fra ham, og hans øjne døede ud. Skrigeriet i klassen blev hæftigere, og de begyndte at flygte ud af døren. Maxim brølede voldsomt imod dem, og kastede Jack ind i en væg, imens han bakkede bag ud, som om han ville væk fra den skrigende folkemængde. Han brølede så, inden han hoppede ud af vinduet, og landede på jorden, så hårdt at astfalt knækkede, og en dreng ikke langt fra ham, snublede. Han brølede så endnu engang, og kiggede hidsigt omkring sig, imens han viste tænder. Han brølede hidsigt igen, og satte så i løb imod udgangen af gårdspladsen. Og på vejen, rev og tæskede han til flere mennesker. Slog ihjel, som om der intet var tilbage af den afslappede, rolige klasselære, de rhavde været før. Men det var der. Han var der helle tiden. Så hvad han selv gjorde. Han var begyndt at se sit bæst i øjnene. Det var ham der var et monster. Dette... Var stadigt ham.. Og han ville aldrigt kunne flygte fra det..
He was the monster, he felt he was..