Late Night

En af de sygeste aftner i hendes liv. Det måtte hun indrømme! Først vært huset også på diskoteket. Hun havde ikke troet at hun havde, kunne klare så meget, men her var hun. Sammen med Erik og Valdemar. ”Dude! Er I gale!? Hun tog trådte lige der!” drengene ved siden af den høje mørke håret kvinde, begyndte at grine. Aino, som hun nu hed, hoppede op, mens hun var i gang med at forklar episoden ved vært huset. En mand havde nemlig prøvet at forfør en kvinde, og endte med at blive hentet af ambulancen. Aino var sikker på, at han havde mistet sit ene øje. Kvinden bar’ nemlig stiletter og det var endda de værste slags. Med metal og nitter! Aino grinte stille med, da hun indså, hvor uheldig manden havde været, og hvor sindssyg kvinden reagerede. Hvis hun ikke vil havde sådan noget, hvad fanden arbejdede hun så for? Well, man måtte jo ikke rør kvinderne der arbejdede der, men hun skulle skam ikke reagere på den måde, det var langt ude.

”Så!” sagde Valdemar, og stoppede op. Han pegede imod en gyde, og det var der, hvor de skulle skilles ad. ”Kan du klare turen hjem alene, Ainus?” spurgte han, og Aino rullede med øjnene. ”Spørgsmålet er om I kan” svarede hun kækt tilbage. Drengene lo stille, og vinkede. Fulde. Det var de. Aino var nu virkelig stolt af, at hun ikke havde drukket så meget. Hun vinkede tilbage til drenge, og hoppede skørt af sted, med sine nøgne fødder. Hun havde egentlig ikke særlig meget tøj på, og mærkede derfor hurtigt regnen. Godt nok regnede det ikke særlig meget, men alligevel havde hendes hår klæbet sig fast til hendes pande og kinder.
Hun trak sin jeans op, så hendes nøgne ben kom til syne. Hun var træt, det kunne man se på hende, og forhåbentligt også høre. Men der var ingen brok fra hendes side. Det havde været en herlig aften, men den sluttede al for tidlig. En lille tanke strejfede hendes sind, men længere fik hun ikke studeret. Foran sig kunne hun nemlig se, to skikkelser der lå ovenpå hinanden. Sikkert nogen elsker eller noget. Aino lag hovedet på skrå, og smilede skævt. Hvem fanden kunne finde på at gøre det herude? Det var koldt, og vådt. Og kedeligt!
Aino skulle lige til at dreje væk fra dem, da hun hørte en lille lyd. Kvinden. Det måtte være en kvinde der lå nederst. Men hvorfor i alverden kæmpede hun imod? Og manden? Hvorfor brugte han..

”Hey, Brød!” råbte Aino med sin hæse stemme, som knækkede over. Hun småløb over til fastelavnen, og så ned på personerne. Vampyr. Hun kunne allerede lugte faren. Aino så knap på kvinden, men i stedet for navnet der lyste op over hendes hoved. Camberlie Rose Goldgrave, djævel.
Og manden. En vampyr, hvis navn var sløret, fordi Aino tænkte på noget andet. Hun så sig omkring, og så en sten bag manden. Hun samlede den op, og kastede den på ham. Så hårdt hun nu kunne. Og tag det ikke forgivet, for Aino var en glimrende kaster, og bedre end de fleste mænd. Hun ramte ham bag nakken, og var klar til hans reaktion. Det kunne godt være, at Aino ikke var den stærkeste, men hun havde nogle tricks i ærmet. I virkeligheden ville hun ikke have hjulpet kvinden, men i nat var det en undtagelse. Hun trængte til drama, også vil hun da gerne vide, hvorfor denne Cimberlie var her. Selvom Aino allerede vidste det.

"Find en på din egen størrelse. Og jep. Hun står lige her! Sig goddag til Nudas!" Aino rakte fuck fingeren ad ham, og smilede så koldt som hun kunne. Nogen gange var mænd .. eller vampyr.. irriterende. Og dumme. Ja, fuck hvor var de dumme..