Please, help me! - Christopher

Sted:Gågaden tæt ved lejlighederne
Tid: Aften. Klokken er vel omkring tolv eller halv et
Vejr: Skyfrit, stjerneklart og frysende koldt. Højeste temperatur er -3 grader.


Alt virkede som om det var frossent. Den jord man betrådte og luften man indåndede for at kunne overleve. Kulden i luften, hun trak ind, var endnu koldere end andre ville opfatte den som. Det føltes som om at hun var tvunget til at trække den iskolde luft ind, det føltes som sne i hendes mund, der bare aldrig ville smelte, men blot blev til is, og gjorde det sværere for hende at trække vejret. Hun trak i forvejen vejret ret underligt, da det lød som en hvæsen fra en kat. Hun kunne smage blod i mundet, der blandede sig med den kolde luft. Smagen af metal var til at leve med, men stadig utrolig klam. Grunden til, at hun kunne smage blod, var simpel. Hun var blevet overfaldet igen.
Cholé havde nærmest intet tøj på. Det dækkede kun hendes private dele og hendes mave. Hun så hæslig ud. Havde små sår i ansigtet, snavset tøj og ulet hår. Og selvfølgelig blod ned fra den ene mundvig, efter et slag hun havde fået på venstre side af køben, da hun ikke gjorde som der blev sagt. Hun havde ikke udleveret det kostbare hun havde haft. På hendes hals og nakke, kunne man se aftryk fra diamanter og perler, der havde boret sig ind i hendes hud. Overfaldsmændende havde forsøgt at hive tre halskæder af hendes hals og vride armbåndene og ringene fra hendes hænder og fingre. Uden perler og diamanter følte hun sig nøgen. Dig ikke mere nøgen og kold, end hun gjorde nu.
Hun haltede. Havde skadet den ene ankel igen, samt havde skrammer, små sår og hudafskrabninger op og ned ar armene og benene. Det føltes som om hun skulle forbløde.
Cholé var fast besluttet på at komme hjem til egen lejlighed, men hendes taske og alt hun havde haft på sig, var stjålet. Hun kunne derfor ikke vende tilbage. Spørgsmålet var også, om hun egentlig ville klare turen hjem. Det var koldt, frysende og blodigt for hende og hun havde lyst til at kaste op, efter et slag hun havde fået i maven, samt slag lige under det ene riben. Smerterne blussede heldigvis ikke op i hende, da der skylle meget til for at gøre hende svag.
Hun haltede nu mod den nærmeste lejlighed, i håb om nogen kunne hjælpe hende. Det var så koldt og hun vidste ikke hvad hun skylle gøre af sig selv. Det føltes som -10 grader mod hendes bare hud og endnu koldere mod hendes åbne sår. Hun ville ikke overleve en nat uden hjælp eller varme. Hun var ikke skabt til at være kolde steder.
Da Cholé endelig kom til en lejlighed, skyndte hun at ringe på genstanden hvis navn hun ikke kunne huske. Der stod en masse, men hendes skælvende hånd, tryllede på en tilfældig af de seks mulige knapper. En blib-lyd hørtes, og Cholé holdte knappen inde. Hun åbnede munden, parat til at sige noget, men tårerne tittede frem i hendes øjenkroge. Tårerne trillede ned af hendes kinder, mens hun forsøgte at sige noget.
Endelig fik hun fremstammet noget, med en grædefærdig stemme. "H-hjælp mig."

Christopher slukkede for det varme vand og fumlede efter et af de hvide dunede håndklæder der pænt var stablet i en bunke på en hylde ved siden af brusekabinen. Han begyndte at tørre sit sorte hår som, når det var tørt, havde en brun farve, som ikke var helt lys men heller ikke helt mørk. Håret så naturligt pjusket ud og frisuren lagde sig aldrig, kun når han var i bad. Han stillede sig foran spejlet og førte en hånd igennem det uregerlige hår og han sendte et charmerende smil til sig selv i det stykke af spejlet han havde tørret af med hånden så man kunne spejle sig. Han havde et markeret ansigt, høje kindben, en lige næse og hule kinder. De lange bløde øjenvipper omkransede nogle utrolig grønne øjne. De havde samme farve som et blad på en sen forårsdag. Han havde en flot veltrænet krop, der bestemt havde fortjent sit pæne udseende. Han havde trænet meget i årene før han døde. Han hørte den summende lyd af samtaleanlægget der blev aktiveret og tog håndklædet om livet. Han foldede det øverste af håndklædet en gang så det blev siddende og han havde hænderne frie og gik så ud for at tage imod personen der ringede på.
"Hallo?" spurgte han med munden rettet mod mundstykket. En rystende stemme blev sendt gennem samtaleanlægget og Christopher åbnede hovedøren og løb ned af de få trin til hoveddøren som han hurtigt åbnede.
Han måbede da han så hvor slemt pigen foran sig var tilredt. Og dog kunne han ikke lade være med at lægge mærke til de få steder med nøgen hud. Kanten af pigens bryst var blottet han så dum ud et øjeblik. Så tog han sig sammen og med en omsorgsfuld stemme sagde han: "Kom ind".

Cholé følte det som om hun var ved at kollapse op til flere gange, mens hun ventede på et tegn på liv, på den tilfældige knap på samtaleanlægget hun havde trykket op, og talt til. Til hendes lettelse gik der ikke længe, før hun hørte en let brummen og en mands stemme. Usikkerheden, om han ville lukke hende ind, var stor. Han havde hørt hendes stemme, hvilket skræmte de fleste folk. Hvem ville dog også tage sig af en, der så ud som hun gjorde lige nu?
Kulden begyndte nu at trænge igennem hendes utrolig lette påklædning. Kanten af hendes bryst var blottet, men hun lagde ikke selv mærke til det. Uanset om det var dækket eller ej, kunne hun mærke kulden. Ligegyldigt om hun havde et lille stykke beklædning på, var det ikke nok til at holde kulden ude. Den trængte igennem, som havde hun intet på. Hun skælvede over hele kroppen, håbede snart på at få hjælp. De få sekunder der gik, føltes som flere minutter. Kulden gjorde tiden uudholdelig og langtrukket, så få sekunder ville føles som ti minutter. Kulden var så hård ved hendes følsomme hud.
Endelig bemærkede hun, at nogen åbnede døren og hun kunne se en mand, på hendes alder eller lidt ældre, uden den helt store påklædning selv. Han havde et hvidt, sikkert utroligt blødt, håndklæde om livet. Hans hår var pjusket, men alligevel så han ret godt ud. Han havde godt lagt mærke til hendes elendige tilværelse og påklædning. Men han vidste nok ikke hvad hun havde været ude for. Det havde været forfærdeligt. Men til Cholés store held, forbarmende han sig på hende, og lukkede hende ind i den varme opgang. ”T-tak..”
Hun rettede de gyldne øjne mod ham, studerede ham forsigtigt uden at sige en lyd. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv i det øjeblik. Give sig til at kramme ham, give sig til at tude eller forblive som hun var lige nu, fuldkommen tavs. Men hvad end hun ville vælge, følte hun sig stadig bange. Skræmt fra vid og sans, som en lille fordrukken mus.

Christopher gik op af de 3 trappetrin til hans lejlighed og åbnede døren ind til den fuldt oplyste gang. Han tændte lyset på badeværelset og fandt en af de dunede håndklæder frem. Da han nåede ud i gangen igen var pigen nået op til døren og stod nervøst ude foran den. Christopher tog hendes hånd og trak stille. "Kom ind!".
Han førte hende ud på badeværelset og lod hende så være alene. Han traskede derefter ud i køkkenet og tændte for el-kedlen. Så sjoskede han tilbage til sit værelset og fandt et par underbukser, nogle Hawaiishorts og en hvid tanktop frem som fremhævede hans muskuløse bryst.. Han tog det alt sammen på og fandt derefter en hvid langærmet skjorte, nogle hårelastikker og et par shorts. Han gik derefter ud til badeværelset, og med lukkede øjne bankede han på, åbnede døren og lagde tøjet, pænt foldet sammen, ved døren.