Tusmørket Rammer Havnen.. //Christopher=Privat//

Chris kom gående hen langs molen, og fik hurtigt øje på en pige.. Hun så ikke særlig gammel ud, omkring de 15 år gættede han på. Han satte tempoet lidt op, og begyndte at gå i en bue uden om hende, men så lige da han var i midten af uden lige bag ved hende, drejede han til venstre og satte kursen mod hende. Han stoppede op lige bag hende, og kiggede den vej hende blik var. Han kiggede skævt ind på hendes ansigt, og så at hun havde lukkede øjne. Han trådte lydløst ind foran hende, og udforskede hendes ansigt. På trods af at hun ikke var så gammel, var hun faktisk en køn pige.. Han smilede lidt skævt af hendes smil, hvem stod dog bare og smilede uden grun? - ham selv.. Kom han frem til, og kunne derfor ikke sige hun var underlig.. Han stod og kiggede på hende i lidt over fem minutter, og ventede på at hun ville åbne øjnene, og højst sandsynligt få et chok.

Han så stadig på hende med et smil, og ventede på at hun ville falde lidt ned efter det chok han havde givet hende.. "Det må du undskylde.." sagde han venligt til hende. "Det var ikke min mening at forskrække dig.." Han smilede en smule mere, så man kunne se spidsen af de store hjørnetænder. Han rakte venligt hånden frem mod hende. "Mit navn er Christopher Hesh Harris, men bare kald mig Chris." Sagde han, efter den rolige præsentation. Efter hans mening var der ikke noget galt i at være høflig selvom man var vampyr.. Tvært imod.. Men nu var han jo helle rikke rigtigt som alle de andre vampyre..

Han kiggede i møde kommende på hende, og grinede hæst da hun havde svaret. "Naarh, heller ikke mig. Jeg syntes bare lyder tjekket, når jeg siger; Men bare kald mig Chris." Sagde han hæst og grinede lidt. "Nå Amelia, hvad laver en ung pige som dig herude om eftenen?" Spurgte han venligt, og kiggede intereseret på hende. Hendes brune hår hvirvlede rundt i vinden, og det samme gjorde han kulsorte. Det gik let ned foran øjnene på ham, så han tog en hånd op for at fjerne det, så han igen kunne se hende tydeligt.

Han smilede lidt til hende, og kunne ikke lade være med at grine lidt af det hun sagde. Han nikkede som svar.. *Sia.* Tænkte han, og smilede lidt for sig selv..
Han kiggede intereseret på hende da hun forklarede hvad hun lavede der.
Han trak lidt på skuldrerne over hendes spørgsmål. "Tjah, jeg kedede mig, og så tænkte jeg jeg ville gå her ned og kigge lidt på havet.. Det kan jeg godt lide.." Sagde han, og sendte hende et strålende smil.

Hans smil blev en smule bredere, og han nikkede imens hun forklarede hendes forkærlighed til havet. Da hun så undskyldte skulle han til at svare, men holdte sin mund, da hun tydeligvis lige havde afsløret sin egen identitet. Han løftede det ene øjnbryn, da hun forgæves prøvede at forsvare sig selv.
"Det er farligt at afsløre sin race Sia, Tænk nu hvis jeg havde været menneske." Sagde han med et smil, der nu viste mere end halvdelen af de skarpe tænder. Han gjorde det fuldt bevidst, for at vise hende hvad han var, men uden at sige noget.

Han så afvende på hende, og trak bare på skuldrerne af det hun sagde. Han følte sig ikke spor såret af hendes reaktion, han var i vant til at få den reaktion, fra alle væsener pånær vampyre selvfølgelig..
"Undskyld.." Sagde han, og kiggede en andelse væk fra hende. "Jeg skal nok gå nu." Sagde han og trak på skuldrerne. Ligeså stille begyndte han at gå i den modsatte retning af den han var kommet. Han vidste gentlig ikke hvad han forventede fra hende, om hun var blevet så skræmt at hun ikke turde følge efter ham, eller om hun var nysgerrig som ham selv og fulgte ham i hælene. Han kiggede op mod himlen, men fik dog ikke meget ud af det, da det var aften og det var overskyet. Han flyttede blikket så han kiggede ud over havet imens han gik, havets rolige men alligevel vilde bølger facinerede ham. De tiltalte ham utroligt meget. Han smilede lidt for sig selv, og i det samme han havde gjordt det, kom han i tanke om da han var trådt ind foran sia, og havde tænkt det præcis samme. - Hvem smiler dog uden nogen grund?

//Skal logge men vi kan skrive videre imorgen :3//