Lost? -Gregory

S: Allées - Gyderne
O: Ingen, kun skralde spandene og poserne omkring
T: 22.00
V: koldt, men rolig

Layson havde faret sig ind i en gyde, men han vidste ikke hvor han var. Han havde endelig fundet vejen ud fra kloarken, men han vidste ikke hvordan verden var over kloarken, ved at en pige havde hjulpet ham ud. Layson prøvede og finde den rette vej ud igen, men det var lidt svært da han bare farede mere vild, end han var i forvejen, han ville prøve og finde et sted hvor han kunne være. Men han havde ingen penge, og derved blev han jo nød til at finde et sted hvor han kunne sove natten over. Heldig hvis havde pigen hjulpet ham med at få noget nyt tøj og fået et bad, efter et år efter i kloarkerne. Hans stemme havde stadig ikke vænnet sig til at blive snakket med, så den var rimlig hæs. Men han prøvede da og snakke og finde noget som kunne give ham et job og husly. Men intet var fundet inu.
Layson boede på gaden right now, kunne man godt sige, for han prøvede og finde et sted og sove, men han kunne bare ikke finde det. Og han ville gerne ud fra gyderne da han var rimlig forvirret, hvor han var henne.
Layson fik sig fundet en papkasse som virkede okay til at kunne sove natten over, og så få fundet sig et sted hvor han kunne begynde med at få penge. Men han ville prøve og finde ud fra gyderne næste morgen.
Layson fik sig i tankernes verden, hvorfor døde han? Han havde stadig den dumme drøm hver gang han fik sovet, nu da han fik sovet, eller han var lidt besvær med at sove efter alt på en tid.
Hans blik havde vænnet sig til solenslys og han var glad for det, for så kunne han gå rundt oppe fra det mørke, men han havde indnu ikke fundet ud af hvordan mørket var inu. Han vidste jo ikke om der var nogle farlige mennesker eller andre væsner i den verden de levede i.
Layson var ikke så tryg, men han skulle blot bare lige vænne sig til det hele. Dog var der stadig en piben i hans øre som sagde *Pas på*
Layson havde det halve øje åbent for at havde styr på om der kom nogle så han kunne være klar på at gøre noget hvis der skete noget.

Gregory havde ikke haft noget at lave hele dagen da han havde taget fri fra arbejdet, han syntes det havde været hårdt på det sidste, så han trængte til en pause, en velfortjent pause. Mens at han gik rundt i sine egne tanker endte han med at komme hen i gyderne, han overvejede mulighederne, om han skulle hen til hen bar og få lidt at drikke samt noget at spise.

Idet at han stoppede op med at gå, fik han øje på nogle poser og skraldespande? Han fattede ikke helt hvorfor folk de ikke bare smed deres ting ud.. Han trak sig svagt på skulderen inden at han besluttede sig for at begive sig til at smide nogle af poserne ud, han havde nemlig tænkt sig at lave noget så tiden kunne gå med det, så der desuden også kom lidt mere orden.

Dog var Gregory ikke så perfektionist igen... eller var han?
Han begravede sine hænder ned i lommerne på bukserne, og stillede sig ind til væggen i stedet for, så folk heller ikke kunne ligge mærke til hans bandager med det samme, som han havde rundt om sine håndled. Han havde ikke fået øje på nogen, selvom det nok ikke kunne undgås, så var han bare havnet i sin egen verden, mens at han kiggede ned jorden faldt hans pandehår endnu mere ned foran hans øjne, han havde en almindelig top på uden ærmer og en hættetrøje på udover som beklædning. Han vidste ikke hvad han skulle give sig til at lave, andet end at betragte jorden som han jo egentlig gjorde.

"Måske skulle jeg også tage tilbage til arbejdet?", med tiden som han havde gået rundt kom han nok også til at gå ind i en person, hvor han nok ramte den andens skulder, men Gregory var helt væk.. udmattet, end han lige havde regnet med? Så han så sig faktisk heller ikke for.

Layson var næsten faldet i søvn da han hørte nogle skridt og med et kiggede han op og så sig om, der var noget på vej, noget som ville opdage ham, eller det kom an på hvilken side.
Layson fik tænkt sig om, og fandt faktisk ud af at de rodet så meget i gyderne at han faktiks ikke var skjuldt på nogen måde, eller hvis man sparkede til papkassen eller gik ind i den. Man kunne gå ind i den.
Layson fik sig kravlet ud fra sit sovested, som nu var så dejligt varmt inde i papkassen, men dog blev han nød til det jo.
Layson fik en anden tanke i hovedt, måske kendte den person vejen ud fra gyderne så kunne han komme ud?
Layson tænkte meget over det for han var ikke lige just van til at spørge om vej eller noget andet, andet end redde folk ind til videre har han fået og vide, men det var jo i kloarken.
Layson fik sig sat lidt længere ud så han kunne se sig for, hvilken side personen kom fra. Men der kom ingen?
Layson fik rejst sig op og gik ud til papkassen, han kunne ikke sove der inat, for det var for usikkert, han bevægede sig lidt væk fra stedet og kiggede rundt, men han vidste ikke hvor han skulle begive sig hen, for det var lidt sådan forvirrende og finde vejen ud, der var godt nok sådan nogle lamper som lyste op, men ellers ikke andet.
Layson fik sig bevæget længere væk og hørte trinende noget nemmer, godt nok havde han en god hørelse efter at havde været nede i kloarkerne i 1 år nu, så han hørte da som en lille hjort her på overfladen.
Layson hørte dem nærmere og nærmere, i mørket gjorde det ham lidt forvirret for han kunne ikke se nogle, men han fandt ud af der var en der.
Layson's hoved dunkede ind i ens andens hoved, og Layson for sammen da han faktisk skulle vænne sig til at det hele kunne ske igen.

Gregory havde ikke regnet med at nogen eller noget ville støde ind i ham, det tog lidt tid for ham at regne ud hvad der egentlig var sket. Han trak sin ene hånd op af lommen og lagde den op mod sin pande mens at en lille klynke lyd undslap fra hans adskilte læber, mens at han glippede lidt med øjnene inden at han rystede kort på hovedet og åbnede så øjnene helt for at få et overblik over situationen, hvor det viste sig at en person var gået ind i ham.

"Er du kommet noget til... hvem er du?" spørgsmål kunne der hurtigt blive mange af, han vidste ikke om det var klogt af ham, da han var usikker på om han var inde for fare eller ej, men han tog et skridt af gangen og det var jo ellers bare et svagt slag han havde fået.. det var ikke sådan at han var kommet direkte til skade efter at de var stødt ind i hinanden. Han lod sig glide ned af væggen til at han sad på hug, stadigvæk med den ene hånd hvilende på panden, inden at han rettede sit blik hen på personen. Der var mørkt men han kunne lige skimte at det var en mand.. Gregory havde ikke det perfekte syn måtte han indrømme.. Han bar jo også briller. Han rettede lige på sine briller med sin anden hånd da de var ved at glide ned. Hvis han ikke havde briller på.. kunne han intet se.

Han ventede på et svar eller lignende..
mens at han rystede lidt i kroppen prøvede han at slappe af *virkelig flot at du blev så distraheret af din egen verden* tænkte han letter irriteret og bed sig en anelse hårdt i underlæben. Det kunne også være at den person som var stødt ind i ham allerede var gået.. hvilket han ikke vidste noget om.. men ellers var personen da velkommen til at joine hans selskab.

Layson opdagede at smerte var der stadig noget af, men det var så lang tid siden han havde slået sig at han faktisk synes det var rimlig slemt, og at det gjorde meget mere ondt end han havde forventet.
Layson fik trækket verjet lidt normalt igen, en stemme kom forbi hans øre, med om der var sket noget, og hvem han var? Layson tænkte længe *Hvem er jeg?* Han havde jo aldrig tænkt over det spørgsmål før nu.
Layson tænkte man lige så godt kunne sige sit navn eller sådan noget "Jeg er okay, jeg skal bare lige vænne mig til at man stadig kan få smerter efter et år, Layson" Sagde han til personen han var gået ind i, hans syn var blevet dårligt i mørket igen, og han kunne ikke rigtig se nogle, og det gjorde det lidt svært for at finde ud af hvem det var, men stille kom hans nattesyn igen, og han kunne se at det var en mand som han havde randt ind i.
Layson fik sig sat op i skrædderstilling, for ikke at virke lidt alla en freak for den anden mand.
Layson havde ikke regnet med at møde nogle andet end at møde den person han hørte vis fodtrin og det måtte være denne mand.
Layson vidste hans nattesyn var godt, men stadig var det svært og se, men det var svære og vænne sig til solenslys igen, efter så lang tid.
"Hvem er du?" Kom det fra Layson, man kunne nemt høre den væsse stemme, og man kunne godt se at han lige skulle vænne sig til at snakke igen, han havde jo ikke snakket i et år, før nu?
Layson følte sig stadig lidt dårligt berørt over sin stemme, men det gik vel nok, han skulle jo bare finde nogle og snakke med, for at få sin stemme vænnet sig til at snakke igen, så den blev normal igen.
Layson vidste ikke om det var forkert og spørge hvem personen var, men det var vel okay? Det kom jo også an på hvem det var. For hvis det var en eller anden ond person var det nok ikke så godt for Layson og være der nu. Men manden som havde spurgt ham virkede okay rolig og venlig. Han vidste det ikke, men han var da okay nysgerrig efter og vide hvem denne mand var.

Gregory havde ikke noget imod at drengens stemme var hæs, hans stemme lød mere pæn end hans egen, som måske var lidt lys i det fordi djævlen også var noget feminin når det kom til stykket, han gik ikke altid kun i drenget tøj og han så, ikke så mandig ud i ansigtet. Man så ham kun som en mand med overkroppen og resten af hans krop. Han fjernede sin hånd fra panden og førte den ud i luften for at ramme Layson, så han nøjagtigt vidste hvor han var henne, hans hånd endte med at ramme hans ansigt.

"Gregory" kom det fra ham mens at han lod sin hånd mærke rundt på hans hud.. end til at han skubbede blidt til ham, ikke fordi han ville lave stor mellemrum imellem dem, han ville vel bare starte med noget sjov? En form for leg? Han vidste ikke om Layson ville ende med falde helt ned efter skubbet.

"Hvad laver.. du her fister?" spurgte han og rømmede sig, mens at han blev siddende på hug. Selvom han nok snart ville få lidt ondt i benene af at sidde sådan. Han kiggede lidt på sit ene håndled, den hånd der lige havde rørt ved Layson, måske skulle Gregory alligevel også passe på så hans eviggyldige skader ikke ville blive mere alvorlig end de allerede var. Han smilede lidt, mens at han endnu ventede på Laysons reaktion.

Layson mærkede en hånd på sin kind, og stille bevægede hånden sig på hans hud, godt nok havde han glemt følsen af at blive rørt ved, han havde glemt den efter så lang tid alene. Han var glad for at blive rørt ved eller ved ansigtet, men det gjorde også han var mere rolig, da han mærkede det lille skub.
Layson var godt tæt på at vælte, men nåede og stå af med sin ene hånd, godt nok vidste han ikke ligefrem hvad han skulle svare til hvad han lavede her, måske skulle han sige noget helt andet end det han egentlig var der for.
Layson hadet og lyve, derved ville han bare sige sandheden. "Jeg er farret vild, jeg prøvede og finde et sted og sove, da jeg ingen penge har, og penge skal man vel bruge i en verden som denne for at få et bosted og mad og det" Sagde han blidt, mens hans stemme væssede lidt stadig, og et let host kom fra ham, da han kunne mærke det gjorde ondt i hans hals, men det var nok fordi han bare havde snakket.
Layson synes det var et ret specielt navn hvad han selv lige havde hørt af mandens navn Gregory, selvom han selv hedder Layson, som også var ret specielt af et navn, var det nu sjovt og møde nogle andre som havde et andet navn, som også var anderledes end de andres navne.
Layson kunne ligeså stille se mere af den mand som sad sådan lidt foran ham, det sorte hår og ansigtet på manden blev tydeliger for Layson. Men dog det ville havde været nemmer hvis det var ude i lyset.
Layson vidste godt det var en underlig følse af at man skulle prøve og finde et sted og sove, men sådan var det vel nogle gange, han vidste ikke selv hvad der lige var galt med ham. Men han havde jo intet sted og bo, så det var jo klart han prøvede og finde et sted og sove.

Gregory lyttede efter hvad der kom ud af hans mund, mens at han overvejede muligheden, skulle han tilbyde den fremmed at følge med ham? Så han kunne få et sted at overnatte? Det sted hvor han boede var dog ikke så stort eller moderne for den sags skyld selvom han havde et succesfuldt job. Han bed sig lidt hårdere i underlæben dog uden at der kom et hul i underlæben.
"Ikke så sjovt at fare vild.." sagde han så stille og kiggede ned mod jorden, uden at han fandt det interessant mens at han tog sig sammen og sagde: "Hvis du vil og har lysten, kan du godt få lov til at overnatte hjemme ved mig.. men det er uden for Terre.. og ikke særlig stort." Layson måtte bare vide besked med det samme, så han var klar over at han ikke skulle forvente det store.

"Ved ikke om du stiller nogle store krav inde for det.. vi kender jo ikke hinanden som sådan.." kom det som den sidste sætning fra ham, mens at han kludrede i ordene, prøvede han at samle tankerne da han ikke vidste hvad han ellers skulle sige, og han fandt sin sætning meget dumt sagt, men han var vel bare blevet en smule nervøs med at spørge ind til det? Fordi normalt var han bare alene, det var sjældent at han var sammen med nogen i så lang tid.
Tit var det bare sådan at han stødte ind i nogle også var det, det. Mere kom der ikke ud af det. Han sendte et lille smil uden at han vidste om Layson kunne se det, der var ikke ret meget lys, langt fra, der var mørkt, men i hans skur af et hjem kunne der netop lige komme mere lys. Som de også havde brug for at kunne se hinanden.

Layson ryggede lidt på sig, nej det var det vel ikke. Layson kendte ikke rigtig til følsen for han havde altid været i det punkt at fare vild, han kunne jo ikke finde ud. Men dog var det vel skræmmende og ikke så sjovt. Han tænkte meget over det for han havde jo bare glemt følsen af at fare vild. Måske var det bare det han manglede og huske. Eller også var den blevet glemt med noget af det andet?
Layson hørte stille hvad der kom ud af mandens mund, om Layson ville overnatte ved ham, han vidste ikke hvad han skulle sige, for det var jo sådan lidt, de havde næsten lige mødt, og det var en underlig følse Layson fik i maven, han var godt nok van til at blive spurgt, men aligevel, han vidste ikke hvad ham manden var eller hvad han lavede her i gyderne han kunne jo finde på alt når han kom hjem til ham manden. Men måske skulle han bare prøve, der var vel intet galt i at der skete noget? Andet end at Layson kunne passe på sig selv, han var ikke ligefrem kræsen om tingende hvor han skulle sove og det, det var okay, bare der var varme og lys var han glad. For det var nok det han tænkte mest på, for så var han inde i et hus og i sikkerhed fra omverden hvor der var vampyrer og andre uhyggelige Personer.
Layson ville ikke kalde dem for væsner for så var han selv en af dem, for han var jo selv en som kunne leve i lang tid jo, han var jo en døds engel og det var nok det han undrede sig om, gad vide om man så døde helt rigtigt og bare forsvandt når man fandt det man ledte efter?
Layson havde glemt og sige ja til at overnatte hos ham, og med et kom det fra hans læber "Ja vil jeg meget gerne, men jeg følger dine regler, jeg er jo gæst, og øhnm jeg er ikke kræsen med det, bare der lys og varme" Man kunne tydeligt se på Layson han tænkte over tingende som han sagde og var meget let forvirret over det der skete, måske var det fordi han var ved og gå sukkerkold igen, det gjorde han tit men han havde jo intet mad i nærheden, han var godt lost i hvad der skete, men han havde lige sagt ja til at overnatte hos denne mand.
Layson var godt stolt af sig selv, at han tog dette skridt. Og ville gerne finde ud af noget mere om denne mand som hed Gregory. Layson var som regl nysgerrig men ikke så han vidste det.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt af det som Layson sagde, da han havde det lidt svært med at tage det så seriøst. Han havde aldrig bestemt over nogen, så hvordan skulle han have nogle regler? Han rystede kort på hovedet inden at han rømmede sig: "Du er gæst.. og der er ingen regler" sagde han bestemt, men på en blid måde, så han ikke lød så hård igen.
Han gik i gang med at prøve og rejse sig op da der altid gik noget tid for ham at komme op at stå igen efter at han havde siddet på hug. Det gjorde ham lidt svag i benene at sidde på den måde i så lang tid.

Han rakte sin ene hånd ned til Layson.
"Så går vi hjem.. til mig, det er ikke så lang gå tur igen" hvad skulle han ellers sige? Han vidste ikke om Layson ville tage hans hånd, Gregory ville blot hjælpe ham med at få ham op at stå. Gregory havde endnu end ikke regnet ud hvad for et væsen Layson var.. tanken strejfede ham om han kun var et simpelt menneske? Han ville ikke have noget imod det hvis det var sandt. Han var så dårlig til at regne ud hvad folk var i sidste ende, inden at de kom alt for godt i snak.
"Når jeg også tænker over det.. gider jeg heller ikke at være udenfor mere" sagde han for at komme ind på noget som de kunne fortsætte med at snakke om, Gregory havde heller ingen grund til at være i gyderne, han havde bare gået rundt i evigheder.. for egentlig at finde ud af hvad han ellers ville, efter at han havde taget fri fra arbejdet. Det var ikke altid fedt bare at tage helt hjem hvor der ingen bad eller toilet var.. Hans hjem der bare var et skur, så lille som det nu overhovedet kunne blive.. Eller der kunne lige være plads til at to personer kunne leve der.

Gregory boede jo mest på sit arbejde af et firma og hvis han skulle få nok, holde en pause tog han hen til sit skur. Hvor han kunne tænke på noget andet og leve livet på en anden måde. Selvom skuret ikke var af meget, var det faktisk meget hyggeligt når man først havde vænnet sig til det.

Layson hørte et let grin fra Gregory det gjorde ham nok lidt mut, men stadig at han kunne få ham til at grine fik et dejligt smil på Layson's læber.
Layson hørte om de skulle se at komme hjem til ham, og han kunne nemt se en hånd fremme som om han ville hjælpe ham op. Og dog tog Layson imod Gregory's hånd, for at få lidt hjælp med at komme op. Layson var meget taknemmelig over at Gregory gad og give ham et sted og sove, og ja at han faktisk kunne få lov til at overnatte hos ham, han vidste ikke hvad der ville ske, men altså sådan var det jo nogle gange.
Layson tænkte stadig over hvad Gregory var, Layson kunne godt gå som en vampyr når han var så lig bleg i huden, men det var han ikke, sådan var det jo når man tænkte over hvad man var. Og når man skulle gætte andre, eller kunne man bare spørge dem, men det ville nu være lidt forkert. Synes Layson, for han havde jo oplevet det med hende pigen, hvor han sagde hun var menneske og så at det var sandt og det, men stadig hun blev lidt mobset over det, og han ville ikke ligefrem gøre noget forkert.
Layson tænkte stadig over det at han helt blev fanget i sine egne tanker og tænkte ikke over at Gregory stadig var der, og det var han jo stadig og han skulle nok havde ladet hver med at tænke så meget i sine tanker for det var jo lidt dummerligt af ham at tænke sådan, og blive fanget i sine egne tanker, for han havde jo selvskab.
Layson rystede sit hoved og kom til verden igen og tænkte han ville spørge stille om hvad Gregory var. Han lignede meget en på 20 på sin egen alder men Layson lignede en på 19 så det kunne være han tænkte at han var en på 19 og ikke 20 måske var det bare ham, som tænkte over aldren og alt sådan noget.
Layson fik sig taget mod til at spørge Gregory om tingende men tog sig så til det igen og lukkede munden, og man kunne tydeligt se at han fortryd det han ville sige, og det var typisk Layson. Men sommetider var det jo sådan, at det skulle være, når man var genert i starten og ikke vidste hvad man skulle sige eller gøre man står som en stor klods og ser dum ud. Sådan tænkte Layson at man var, men han ville bare gerne kunne sige tingende til ham, som var man gode venner eller sådan noget, men de havde lige mødt hinanden så det var svært for ham.

Uden at vide om Gregory havde fået lov trådte han tæt hen til Layson, så deres overkroppe lige rørte ved hinanden, han førte sit ansigt tæt på hans hals og snusede enkelt gang.. Han ville inderligt gerne finde ud af hvad han var, kunne han spørge ham om det? Tvivlen stoppede ham ikke!... Nysgerrigheden var stærkest og fornuften kunne ikke stoppe ham. Han bed sig dog en anelse hårdt i læben uden at der kom en skade og tog så endelig mod til sig:

"Hvad.. er du?" spurgte han stille, nærmest som en hvisken, mens at han tænkte over om han skulle træde et skridt tilbage.. eller mere end bare et skridt da de stod rimelig tæt og djævlen vidste ikke hvordan Layson ville tage det. Han sank en lille klump mens at han ventede på hans reaktion, måske ville han ende med at få en lussing eller lignende, men så måtte han bare tage det til sig, desuden skulle der meget til for at skade ham, når han var et dødt organisme, nemlig en djævel.

Og hvis det var rigtigt var han ond fra starten og havde sin hale og horn fremme.. men alt det kunne Gregory godt beherske efter den forvandling han havde været igennem tiden. Hvis fortid han gerne ville glemme.
Hvor han af og til fik mareridt. En af grundene til at han bar bandage rundt om hans håndled var sådan at han kunne beherske sit ondsindet hed den dag i dag. Han havde fået et par eviggyldige gaver med sig. Med lidt usikkerhed trådte han så endelig et skridt tilbage, så der kom mere mellemrum imellem dem. "Undskyld.." mumlede han.

Layson kiggede stille på Gregory og fik et lille chok da han trådte helt tæt på ham, han havde ikke regnet med at han ville gå tæt på ham, men altså der var jo nogle som var forskellige i hvordan man mødtes eller hvad, men Layson fik faktisk lyst til at kramme ham, da han stod så tæt på ham, og stille tog han sine arme op, for at gøre et kram, da spørgsmålet kom.
Layson tog armende ned igen og kiggede på ham. Han skulle lige tænke over hvad han skulle sige "En engel" Sagde han så, mens han rettede det igen til "En døds engel, jeg glemmer hele tiden at jeg forkorter det" Sagde han så helt dumt, mens han kiggede på Gregory.
Layson havde det som om, at der var noget som gjorde at han ryggede væk, men han synes ikke ligefrem han skulle undskylde for det, for han var meget glad for folk egentlig var tætte på ham, men det var nok bare hans måde og håndter tingende på, når det var.
"Det okay, men det gjorde nu ikke noget, jeg ville nu give dig et kram hvis det var" Sagde han så helt med et skævt smil på læberne, han vidste godt det nok ikke var til hans person, men altså han havde altid været en dejlig dreng og han ville nok blive ved med at være så sød, fordi han kunne ikke rigtig være ond, andet end når han skældte en ud eller var sur, så skulle man nok passe på, men han var jo sådan nogle gange.
Layson fik taget et skridt frem mod Gregory, og fik krammet ham, da han ville havde det kram, eller han ville kramme Gregory sådan var han, han var stædig hvis han ikke kunne få lov til at få krammet en, som han rigtig gerne ville kramme.
Layson smilede blidt og tog så et lille skridt tilbage så der var et lille mellemrum mellem dem igen "Men hvad er du?" Spurgte han så, for nu kunne han jo spørge siden han havde spurgt, det var typisk det der gjorde ham modig, når den anden havde spurgt først kunne han spørge om tingende også.
Layson var genert på en speciel måde, men han var skam men også god nok til det hele.

Selvom Gregory måske havde gået for tæt på, var han ikke van til at få en krammer, hans fortid havde heller ikke ligefrem været så kærlig og nem når han så tilbage på den. Han sagde ikke noget da han fik et kram af Layson, imellem tiden overvejede han lige med hvad han skulle svare på hans spørgsmål, dog passede det fint med at Layson var en døds engel.. fordi så måtte han da være ond inderst inde, lige som ham selv? Kunne han så flyve? En masse spørgsmål strejfede forbi ham.
Han rystede kort på hovedet, inden at han lagde det på skrå mens at han kiggede hen på Layson og lod hans øjne fastholde på hans, "Jeg er en djævel.." sagde han så stille og bed sig lidt i underlæben.

Han smilede lidt, mens at han tænkte over hvad han nu skulle, han tøvede en smule, hvor det ikke havde nogen betydning. "Skal vi komme afsted?" spurgte han og sendte et lidt mere charmerende smil som der dukkede frem på hans læber, med et glimt i øjet vendte han sig om, han ville ikke give ham direkte en skulder, men han håbede på at Layson ville følge efter ham, hvis de da ikke havde tænkt sig at blive udenfor hele aftenen, som de jo havde snakket om, han vidste at Layson gerne ville ind i varmen og lige så ville han det også.

Han havde ikke mere at gøre i gyderne, han begyndte lige så stille at gå, mens at han blot ventede på Layson, han lukkede sine øjne lidt mens at han fortsatte med at gå, han trak vejret dybt dog falsk, da hans hjerte ikke længere bankede, når han jo var en djævel.
Hvis han kunne ville han nok have rødmet for længst efter at han havde fået et kram.. *Hvorfor bliver du ved med at tænke over det?* tænkte han letter irriteret... og hvis det passede at Layson var en døds engel, skulle han så ikke have angrebet Gregory eller have været lidt mere ondskabsfuld? Ikke fordi det betød noget, han var glad for at være i hans selskab selv efter at de ikke havde gjort hinanden noget, andet end at der havde været sjov og ballade.

Layson kiggede stille på ham, mens han hørte hvad han sagde til ham, en djævel.
Layson havde aldrig mødt en djævel før, andet end Gregory, han vidste ikke hvad der var med ham, men det var som om han tænkte på noget, som ikke passede til Layson.
Layson kom stille efter Gregory, for at kunne gå med ham, han kunne let se at han tænkte over et eller andet, det gjorde han jo også selv, selvom det var meget underligt at det var på den måde, for det virkede som om Gregory, troede at han ville være ond eller sådan noget mod ham, men Layson er nu ikke den type, selvom han ikke kender til døds englene selv, ved han jo ikke hvordan de var over for andre, og det gjorde nok at nogle andre kendte til dem og derved kendte til hvordan de ville være over for en, men Layson døde kun for et år siden, og da han vågnede var han en døds engel, andet husker han ikke, og derved havde han baer været i kloarken for at finde en ud vej, han havde været i kloarken i godt et år. Han vidste jo ikke hvordan en døds engel var, andet end han selv var det.
Layson havde jo været mennske før, og han vidste jo godt intet om sit nye liv, men han prøvede da så godt han kunne, han havde helt glemt og sige ja til at komme afsted, men tror Gregory havde opdaget at når han fulgte efter var det som et ja, men han vidste det jo ikke, kun hvis det var han spurgte ham om det.
Layson fik sig gået op ved siden af Gregory så han kunne gå ved hans side, så det var nemmer og snakke sammen, det var som regl ikke så nemt og snakke om tingende når det var man gik bag ved en som snakkede for så hørte man ikke så godt som når man gik ved siden af en som snakkede. Layson havde det meget svært ved at følge med, men han prøvede alt det han kunne.
Layson havde tænkte over hvad der egentlig var så specielt ved en døds engel, han vidste det ikke selv, for han var jo bare lige pluselig blevet til det efter sin død. "Hvordan er døds engle" Kom det fra Layson, måske var det dumt og spørge om, men han vidste det ikke efter at havde været en døds engel i et år, så vidste han jo næsten intet, og derved ville han jo prøve og finde ud af det. Han vidste det ikke selv, men nogle vidste det måske, han ville gerne finde ud af det.
Layson vidste han kunne flyve få sorte vinger frem og ja det var lidt det han vidste, og så at han ikke kan dø igen. Ellers vidste han jo godt intet.

Gregory lod sine øjne rette sig hen på ham, mens at han overvejede hvilket svar han skulle bruge.. han havde ikke lige regnet med at få sådan et spørgsmål, så han vidste ærlig talt ikke hvad han skulle svare, så godt kendte han ikke døds engle; "Ved bare at døds engle har en anden hensigt end de andre engle.." sagde han så bare og sendte et lille smil, mens at han tænkte på sine ord, af hvad der kom ud af hans mund. "Ellers, ved jeg ikke rigtigt.. det er ikke mig du skal stille det spørgsmål."

Han tøvede atter, og sendte et mindre uskyldigt blik, "Håber ikke at det gør noget", han rømmede sig inden at han fortsatte med at snakke:
"Selv jeg som en djævel kender ikke helt til min egen race, eller.. både og, men jeg lader mig ikke forandre mig til den djævel.. som jeg skulle have været, er anderledes end andre djævle.."

Det kunne ses på Gregory at han ikke vidste hvordan han skulle forklare det, han var en smule forvirret med sine sætninger, men han håbede på at Layson ville forstå det, selvom ens race måske var ond fra starten, tidernes morgen, så behøvede alle inde for den race ikke at være sådan.
"Jeg håber at du finder svaret.." sagde han så og kiggede kort op mod himlen, mens at han fortsatte med at gå sammen med Layson, der varede ikke længe før at de ville være ude af Terre..

Layson lyttede stille efter hvad Gregory fortalte, det var godt nok ikke det syn han havde regnet med at få af en døds engel, han vidste jo godt intet om dem, men måske vidste en engel mon mere om dem, eller sådan noget.
Layson gik lidt og tænkte over det da han endnu lyttede til Gregory, han kunne godt høre på Gregory's stemme at der var forvirring i ham, og han ikke vidste hvordan at forklare. Layson smilede skævt og nikkede til at han vidste hvordan det var.
Layson havde altid heller aldrig været som alle andre, han var altid den som blev kaldt for unormal og ikke rigtig ligefrem var som de andre, han hadet og ligne de andre for det var jo bare kedeligt.
Layson kiggede igen på ham mens han godt vidste lidt om djævle racen og ja de var alle sammen onde, men nogle måtte jo gøre noget for at de ikke var onde, og det så ud til at være Gregory, men Layson var nu mere glad for at han var anderledes og ikke ond og de ting, for så ville Layson nok være mere bange for ham end glad for ham, han var glad for at være i selvskab med ham, og det var langtid siden han havde haft det på den måde. Selvom man nok fik den ved alle, men ikke så man mærkede det som denne her gang.
Layson kunne mærke at han kunne lide Gregory sådan på den venlige måde, at han var tryg ved ham, og turde være ved hans side, og snakke med ham og de ting, han havde egentlig ikke regnet med at følsen ville komme så hurtigt, men sådan var det vel nogle gange, når det var.
Layson kiggede stille op på Gregory "Måske er vi ens på det punkt?" Sagde han så lidt stille, men med et skævt smil på læben, som viste at han faktisk så nogle ting mellem dem som var ens, selvom man ikke ligefrem havde tænkt over det var de jo slet ikke som de racer de var.
Layson var sådan venlig af sin slags og det plejede de ikke og være og Gregory han var jo heller ikke ond, og det gjorde at han var anderledes, på samme måde som Layson var.
Layson smilede blidt, mens han kiggede op og så en lampe lyse, han kiggede over på Gregory og så stille hvordan han så ud, det sorte hår var pænt, selvom han selv havde sort hår, var det anderledes det Gregory havde, og han kunne se brillerne som han havde på.
Layson havde længe tænkt over hvorfor han gik med brillerne men der måtte vel være en grund til det, for det var vel når han selv var parat til at sige det, men han var nu lidt nysgerrig på det punkt, men Layson synes han var køn, og det havde han faktisk også troede om ham da de sad og snakkede i mørket, men dog også hvordan han så ud, endelig havde han et billed af ham og det var han glad for.