Tak for sidst ~~ Åbent emne

Sted:: Sombre – byens park
Klokken:: Lidt over midnat.
Omgivelser:: En "tom" park.
Vejr:: Koldt-/ frost, skyet.
Dato:: 23 Januar,

~~Forbeholdt til Nivan~~


Det var kun nogle få timer siden, at mørket havde sænket sig over Sombre, byens park, som nu lå øde hen. Her var stille.. Og det hjalp heller ikke, at Månen samt stjernerne var skjult af syne, af de mange skyer. Dette gjorder blot netop denne stille vinter nat, endnu mørkere.
Det var kun de gammeldags lygter, ved parkens grusede stig, der gjorder, at Allen faktisk kunne se hvor han satte sine trætte fødder.
Den stumme engel var træt efter den lang aftentur, hvilke var ret uset fra hans side af i vintertiden. Han havde aldrig været så forfærdelig glad for frost vejr - af naturlige årsager – da det er utrolig koldt for ham. I dag var han dog forberedt, han havde en vinter jakken på, som lige var nok til at holde på det meste af varmen.

Da Allen kom til en bænk, der var belyst af en af de mange gadelygter, besluttede han sig for et kort hvil. Der var alligevel ikke noget at lave derhjemme, så hvorfor skynde sig? Det ville være bedre at forblive udenfor. Her på det seneste, havde han været plaget af kedsomhed. Der havde ikke været så meget at lave, så Allen følte sig indespærret i en kedelig cirkel, han så inderligt gerne ville bryde ud af. Heller ikke hans engle job var noget, som kunne få hans humør op, men så igen- Hvornår gjorder det også det??
Englen sad der i et par minutter, på bænken, begravet i en ubehagelig stilhed. Det eneste man kunne høre, var lyden af en ensom ugle. Selv vinden bevægede sig ikke. Så for at bryde den, mere eller mindre, ubehagelige stilhed, satte Allen sig til at nynne. En meget svagt og hæs nynnen. Hans krop var ikke vant til at sige nogle former for lyde overhovedet, så dette var en stor udfordring.