I want you back. (XXX)

Sted: I Amelias træhytte inde i skoven Forêt.
Tid: Klokken må snart være tæt på at være halv 10, om aften.
Vejr: Det er helt vindstille udenfor, men isende koldt.

En munter, stilfærdig nynnen kunne svagt høres på den anden side af hyttens fire vægge; kom tydeligvis fra dén hybrid, der tidligere på aften, med listende skridt, havde bevæget sig ind i den unge asparas træhytte, efter han først havde tjekket, om hun nu også havde forladt stedet - var ikke gået ind, før han havde været hundrede procent sikker. Både udover det lave bord og sofaen, som han havde tilladt sig at skubbe helt hen i krogen af et hjørne i stuen, var der blevet strøget mørkerøde rosenblade, og sofabordet samt gulvet var fyldt med en masse stearinlys, som halvvampyren var i fuld gang med at få tændt med den sølvfarvede lighter, han altid havde på sig. Chase rettede sig omsider op, efter at have sat ild til det sidste lys' væge, og så kort rundt omkring for at finde et sted at ligge lighteren fra sig, endte bare med at putte den ned i en af forlommerne på bukserne, der, som en yderst sjældenhed, ikke var af læder, eller sad som limet på hans ben. Det var blot helt almindelige, lyseblå jeans, der blev holdt oppe med et, nitte-frit, bælte. Ærmerne på den hvide skjorte var rullet op, således at de allerede stoppede under hans albuer, hvilket var med til at give ham et lidt mere casual udseende. De mørkelilla øjne vandrede søgende rundt i den rimelig mørke stue, eftersom det kun var de små stearinlys, der oplyste den bare lidt, løftede en hånd op til panden, hvor han placerede den og følgende lod fingrene løbe igennem det tykke, sorte hår, som allerede var blevet strøget let bagud, væk fra øjnene. Hybridens blege ansigt fortrak sig i en undrende mine, men forsvandt dog straks igen, netop som en tanke slog ham, og han dernæst fór ud i køkkenet, rumsterede rundt derude i noget tid, før han atter vendte tilbage til stuen. Champagneflasken, og de to høje glas, blev forsigtigt anbragt på bordet, hvor der nu var plads, imellem alle lysene, der kastede et mat, flakkende lys, som genspejlede sig i de opstigende bobler inde i den let gennemsigtige flaske. Skulle han åbne den nu? Nej han ville vente til hun kom hjem. Apropos Amelia, burde hun ikke være færdig med, hvad det end var, hun havde skulle? Tiden var helt løbet fra ham, så han havde ikke længere den fjerneste anelse om, hvad klokken var, eller hvor lang tid han havde været her. Pludselig føltes det som om, han havde været i i flere timer. Var der mere, der skulle ordnes? Han scannede hurtigt omgivelserne for at få et overblik over det hele, og se om der var noget, der manglede, og idet hans blik landede på det medbragte musikanlæg, som han med en del besvær havde fået bugseret op i en sidevogn på sin motorcykel, som han havde sørget for at parkere på den anden side af hytten. Stemningsmusik; det var dét, der manglede! Chase rakte ud efter fjernbetjeningen til anlægget og trykkede play-knappen ned, lagde den næstefter sig sig igen, i samme sekund som den stille, langsomme musiks sensuelle toner flød ud af de to sorte højtalere. Hans ryg blev automatisk ranket, og ørerne spidset, øjeblikkeligt som han opfangede lyden af nogen, ude foran huset og var lynhurtig til at få gang i fodtøjet, smuttede med lette trin ud af stuen. Han stoppede op midt i døren ind til entréen, og med blikket fæstnet på hoveddøren, lænede han den ene overarm opad dørkarmen, mærkede hvordan en hel flok sommerfugle satte af, og baskede vildt rundt inde i hans mave med deres store, farverige vinger, blot ved tanken om synet af hende. De havde faktisk været der stort set hele aftenen, men det var først nu, sommerfuglene havde taget rigtigt til. Det kildede. Halvdæmonen bed sig en kende nervøst i underlæben og hev ned i den hvide, tætsiddende skjorte, for at dække dén bule, der så småt var blevet større og større, i takt med antallet af sommerfugle i hans mave. Skønt han havde stået stirret på døren og ventet på at den ville åbne, gav det alligevel et sæt i ham, da det skete, og asparaen trådte indenfor. Et smil brød med det samme frem på hans læber, hvorpå han i en, nærmest glidende bevægelse, sjoskede over til hende, bukkede sig som det første en smule ned og satte sin mund mod hendes i et langt, lidenskabeligt kys. "Velkommen hjem, smukke," sagde han dæmpet og sendte hende et bredt, kærligt smil, idet han trak sig tilbage. Han beholdt smilet på læberne, der dog var blevet en anelse mere smørret og kækt, hvorpå han begyndte at gå baglæns hen imod stuen, vinkede hende hen til sig med en bukket pegefinger, og standsede så, præcis som dørkarmen strejfede hans ene arm - "ladies first."

Det var da lidt underligt at der sådan syntes at være lys indenfor. Og så ikke rigtigt. Det var mere som en masse flakkende flammer der bevægede sig i den lette luft der befandt sig omkring dem. I første omgang troede hun at der var ild i et eller andet og skyndte sig rimelig hurtigt op ad trapperne med de to plastikposer raslende i hver sin hånd. Hun fumlede lidt med nøglerne inden hun fik låst op. Håndtaget blev uden tøven trykket ned men et helt andet syn end hun havde forventet mødte hende idet at hun fik øje på denne høje velkendte fyr. Let op lyst af de levende lys. Der duftede allerede af stearin og hun slappede på et kort øjeblik mere af. Men hun stod stadig rimelig forstenet. Overrasket. Stirrede bare mod ham med opspærrede øjne og nåede ikke rigtigt at gøre så meget inden at han kom hen mod hende. Hun fik lukket det sidste af døren bag sig lige inden at deres læber ende mødte hinanden i et kys. Hendes hænder slap med det samme de to poser og lod den falde til gulvet. Tog sig ikke af om en enkel appelsin trillede ud. Den gjorde inden skade. Hendes øjne var let lukket i som hun tillod sig at komme mere med ind i det passionerede kys. Der gik ikke særlig lang tid inden at der kom liv i de mange sommerfugle hun havde boende i sin mave.
Amelia så stadig rimelig overrasket ud som deres kys stoppede men lidt efter bevægede hendes mundviger mere op ad. Bare ved synet af hybridens smil. ”Ehm..tak.” svarede hun kort med en svag stemme som hviskede hun. Stemmen var bare forsvundet lidt. Hun så efter ham som han bakkede ud og samtidig gik hun mere frem ad. Hen mod ham men stoppede hurtigt op allerede som hun havde taget det første skridt ind i stuen. Hendes brune øjne blev igen spærret en del op og hun blinkede forundret som lyset af de mange levende lys oplyste hendes kønne ansigt. Hun stod helt fortryllet næsten. Og den stille musik var som slik til hendes øre. Hun var ikke sikker på hvorfor. Hun forstod dog endnu ikke helt hvad dette var for. Det var kommet så pludseligt. Og hun havde haft ingen anelse om at Chase kunne finde på den slags. Hendes smil begyndte nu at vokse og man kunne se hvordan at dette med sikkerhed ikke havde været nogen skuffelse i hendes ansigt. ”Wow!” Hun fik drejet hovedet mod halvdæmonen og smilet blev sendt direkte til ham. Hendes kinder havde fået en pæn rødlig glød som var hun forlegen. ”Er det dig der har..? Hvornår har du..?” Hun var på det stadie hvor at hun ikke engang kunne færdig gøre sine sætninger men hun tog det ikke så tungt. Han forstod vel meget fint. Igen så hun udover det rosenbelagte landskab han havde gjort ud af hendes stue. Hun tog nogle forsigtige langsomme skridt længere ind i stuen og efter som hun fint fik trådt ud af sine sko kunne hun mærke hvordan at de blade, der var landet på gulvet, kildede under hendes bare fødder. Det var virkelig en glædelig overraskelse. Atter drejede hun en halv omgang om sig selv og så igen direkte mod Chase. Fangede hans øjne og hoved blev lagt på skrå. Hun fugtede diskret sine læber med tungespidsen inden hun måske en smule genert, bed hun sig i underlæben. Som hun plejede.
Selv var hun ikke rigtigt klædt til denne anledning som han måske var men hendes hver dags tøj var vel fint. Og endda havde hun den typiske røde nederdel på. Også selvom at det var køligt udenfor. Ellers havde hun blot trukket i en afslappende sweatshirt. Ikke bestemt udfordrende. Bare det typiske Amelia out fit.

Chase fulgte automatisk efter hende, uden at sige en lyd, lod hende se sig rundt omkring og undlod også at svare på hendes halvfærdige spørgsmål, smilede blot til asparaen, måtte virkelig beherske sig for ikke at grine bare en smule, over hendes temmelig overraskede udtryk - præcis den reaktion han havde håbet på. "Det er måske lidt overdrevet, men ... jeg tænkte, at jeg ville vise dig, at jeg sagtens kan være romantisk; bare endnu af mine mange gode kvaliteter," sagde han med et særdeles smørret, og måske lidt for selvsikkert smil, inden han så rystede diskret på hovedet, nok mest af sig selv, hvornæst han let slog en hånd ud i luften, hen imod sofaen. "Sæt dig ned!" bad han hende, og ventede selv med at sætte sig på sædet ved siden af, som den gentleman han prøvede at overbevise hende om, at han var. Indtil videre var det gået rimelig godt, hvis han selv skulle sige det, uden at prale alt for meget. Halvdæmonen strøg forsigtigt et par rosenblade ned fra sofaen, før han dumpede ned på den, og drejede fluks hovedet hen imod hende, sammen med blikket, der hurtigt fandt hvile i hendes kønne ansigt, som han tavst studerede. Det var utroligt, - utroligt hvordan hun efter al den tid med skænderier, og alle de problemer der havde været, stadigvæk kunne frembringe dén følelse i ham. Den kildrende fornemmelse der startede i hans mave og bredte sig ud til hver eneste krog i hans krop, helt ud til det yderste af fingerspidserne. Så vidt han kunne erindre var det den bedste følelse han nogensinde havde haft; og den eneste, der kunne få ham til at have det sådan, var hende. Det var, noget, af det han elskede ved Amelia. Faktisk, kunne han ikke komme i tanke om den mindste lille ting, som han ikke brød sig om. Alt på hende var perfekt - både udenpå og indeni. Det temmelig drømmende blik forsvandt straks, da han kort glippede med øjnene, og han vendte lige så stille tilbage til den virkelige verden, hvorpå han tilsendte hende et lidt undskyldende smil. Han rømmede sig diskret, da han rettede blikket fremad, lænede sig en kende forover og tog fat rundt om halsen på dén flaske, han havde placeret på det lave sofabord, ledte efter den proptrækker, han havde glemt, men blev blot siddende, eftersom han mente, at han nemt kunne få lukket flasken op uden hjælpemidler. Hybriden anbragte den mellem sine ben, og tog godt fat i proppen, kneb så øjnene sammen, inden han lagde alle sine kræfter i og trak korkproppen op, hvilket resulterede i at et sprudlende vandfald champagne skød op af flasken og sprøjtede udover ham. "Forhelvede, mand!!" bandede han højlydt, og så ned af sig selv med en svag rynken på næsen over den, nu gennemsigtige, skjorte, der klistrede sig helt ind til hans overkrop. Flot - super flot. Chase skyndte sig at hælde boblevandet op i glassene, stillede med det vuns champagneflasken fra sig bagefter, og hev påfølgende lidt ud i den våde skjorte, men valgte bare at ignorere det. "Cheers!" Han hævede let sit eget glas, efter at have givet hende det andet, smilede kortvarigt til hende, før han vippede hovedet en anelse bagud og fik hurtigt drukket den boblende væske, der var i glasset, hvornæst han stillede det fra sig, på bordet. "Såå ..." startede han ud med, og vendte overkroppen, så meget han nu kunne, imod hende. Hans blik skøjtede nedover hendes overkrop og ned langs de bare ben, inden han endnu en gang rømmede sig og rykkede tættere på hende, indtil der til sidst ikke var noget mellemrum imellem dem mere. "Hvad har du lyst til at lave?" spurgte han lavmælt, med et lidt lusket smil, i samme øjeblik som han fik lagt en arm over asparaens skuldre og bed sig let i underlæben, endnu med smilet fremme, alt imens han, måske en lille smule utålmodigt, afventede hendes svar.

Amelia så stille og roligt mod den flaske han nu fik anbragt mellem sine ben. Hun blev let igen lidt forlegen da det gik op for hende hvad det faktisk var der var i flasken. Hun havde ærligtalt ikke troet at Chase kunne præsentere det her. Hun havde aldrig oplevet hans romantiske side før. Og hun kunne bestemt godt lide den. Lige som alt andet ved ham. Han kunne altid få hende til at tilgive ham igen. Hun kunne aldrig finde en ordentlig grund til ikke at elske ham. Hun havde prøvet men havde mere eller mindre opgivet det nu. Hun lagde ikke helt mærke til hvordan hun havde dette lille søde smil på læberne som hun selv forsvandt gennem minder og tanker. Positive. Dog blev hun hurtigt hevet ud af det idet at proppen sprang ud med et mindre bang. Hun fór en smule sammen og sad lidt og stirrede forskrækket mod hybriden. Men det var kun meget kort inden at hendes hjerte varme latter kom frem. Endelig følte hun at hun faktisk kunne grine ordentlig. Det så bare så sjovt ud. Og hun havde hele tiden billedet af hans ansigtsudtryk i hovedet. Hun lagde en hånd mod sin brystkasse mens hun prøvede at stoppe med at grine igen.
Lidt efter lidt blev latteren dannet til det sædvanlige søde og drømmende smil som hun betragtede ham med boblevand udover det hele. Hun tog helt automatisk imod det glas han rakte hende og lod sig se sit eget spejlbillede inden hun gjorde ham som og hævede let sit glas. Lod det ramme hans inden hun selv satte det mod sine læber. Forsigtigt. Hun havde aldrig smagt champagne før. Var vel spændt. Hun sippede en ganske lille del og kunne med det samme smage at den smag skulle hun først vænne sig selv. Men smilede blot over den uvante smag. Slikkede det sidste af sine læber og som han nu lænede sig mere mod hen stillede hun sit glas fra sig igen. Uden at tage sit blik fra ham.
Automatisk syntes hun selv at læne sig en smule tilbage selv men han endte alligevel med at komme helt tæt ind til hende. Hun så ham som sædvanligt lidt overrasket i øjnene. Lod hendes brune øjne blande sig med hans. For hende var de altid klare og mysteriøse. Smukke. ”Ehm..” Hun så forlegent væk et kort øjeblik som ville det skjule den røde farve der blev stærkere i hendes kinder. Dog fik hun set mod ham igen. Hurtigt. Slikkede igen sine læber lidt inden hun kørte sit blik lidt længere ned på hans vide skjorte. ”..tror..hellere vi må have den af dig..” startede hun forsigtigt ud med en lav stemme som han nok lige kunne høre. Roligt førte hun sine hænder op til starten af knapperne i skjorten og åbnede de to øverste inden hun forsatte: ”Du kan ende med at blive syg..” Hun vidste godt at han ikke blev syg af det. Men hun var vel bare dårlig til det med ordene. Hun stoppede med at knappe op ved fjerde inden hun atter så mod ham. Smilede let til ham og fik lagt en hånd på hver af hans kindben. Løftede sit hoved en smule og placerede først et kys på hans kind, så et mod hans mundvige inden det blev sat direkte mod hans læber. Dette virkede ikke forkert eller fremmed for hende på en måde. Hun følte bare instinktet der på en måde var kommet op i hende. Måske var det ikke sådan en god idé. Men af en grund holdt hun blot kysset. Hvor efter at hun roligt listede sin tunge ind gennem hans læber. Hænderne var stadig på hans kindben og tommelfingrende nussede blidt hans kølige kinder imens.

Det gibbede lidt i ham ved Amelias lette berøringer, da hun tillod sig at knappe hans skjorte op - svarede ikke på hverken det første eller sidste hun sagde, og tog en dyb indånding, idet hendes ene hånd blev sat imod hans kind; holdt vejret. Det var som om, tiden stoppede, i det sekund han mærkede hendes læber mod sine, følte hvordan han blev suget ind i et univers, hvor det kun var de to, i deres egen, lille verden. Sommerfuglene inde i maven tog endnu mere til og fløj rundt derinde som små jetjagere. Han åndede stille ud i form af et støn, netop som han mærkede spidsen af asparaens tunge trænge sig på og åbnede selv munden, for at lade sin tunge glide indenfor i hendes mund, hvor den straks faldt i en intens, vellystig dans med hendes. Det krævede al hans selvbeherskelse ikke at overfalde hende og rive alt hendes tøj af, stump for stump, måtte virkelig anstrenge sig for at holde sig i skindet. Efter et stykke tid afsluttede han blidt kysset ved at nappe hende nænsomt i underlæben, trak sig kun en lille smule væk, så han bedre kunne se på hende og kunne ikke forhindre et smil i at sprede sig på de blege læber. "Den idé kan jeg rigtig godt lide ..." hviskede han sagte, kyssede hende en enkelt gang, hvor tungen kun lige nåede at komme indenfor i hendes mund og vende, før han endnu en gang stoppede det. Dernæst knappede han selv de sidste knapper på skjorten op, lod den falde nedover skuldrene og rystede forsigtigt armene, hvorpå han måtte tage hænderne til hjælp for at få den helt af. Den hvide, halvgennemsigtige, skjorte blev smidt ned på gulvet, landede heldigvis ikke oveni nogen stearinlys, og skævede følgende ned til den rimelig tydelige bule i sine bukser, som han ikke længere kunne gemme væk bag skjorten, men valgte blot at ignorere det og håbede på, at hun ikke ville lægge mærke til det. Chase satte derefter sin svagt åbne mund imod hendes hals, som han aldrig syntes at kunne holde sig fra, begyndte med det samme både at kysse den og lade tungespidsen køre rundt i små cirkler bestemte steder på halsen, imellem de mange kys. Hans ene hånd havde fået frit spil og havde allerede fundet vej hen til hendes ene bryst, gav det i ny og næ et, halvhårdt, klem, så hun sagtens ville kunne mærke det, selvom hånden var blevet udenpå den den lidt tykke sweatshirt, hun var iført. Det var en skam, at hun ikke viste sin krop mere frem, men det havde han efterhånden fattet, at hun ikke var særlig meget for, skønt hun ellers intet havde at skjule. Måske var hun bare genert; der skulle i hvert fald næsten ikke noget til, for at få hende til at rødme. Det var egentlig ret sødt. Hybriden stoppede så småt med kysseriet og rettede hovedet op, hvornæst hans blik automatisk blev fæstnet på hendes ansigt, hvori de to, store brune øjne sad, som han roligt studerede. Hånden, der ellers indtil nu havde hvilet imod den ene side af hendes barm, gled nu længere og længere ned, til den nåede et af hendes ben og blev derfra langsomt kørt indunder det røde skørt, hun bar, hen langs inderlåret. Han lod lige præcis det alleryderste af fingerspidserne strejfe kanten af Amelias trusser, alt imens han, ved at puste, fik fjernet et par totter fra hendes øre og nappede hende først drillende i øreflippen med læberne, før han åbnede munden for at sige et eller andet. "Synes du, det er fair, at jeg er den eneste, der sidder i bar overkrop?" hviskede han, spørgende, med et smørret smil og lod en af fingrene trykke ind imod hendes åbning, for så næstefter at pirre hende så godt han kunne, gned tommelfingeren mod hendes klit udenpå det tynde stof underbukserne bestod af.

Amelia tog tiden mens han selv fik fjernet resten af skjorten til at lægge sig lidt bedre på sofaen. I stedet for den akavede siddestilling hun var landet i. Det ene ben havde sneget sig helt ind til ryglænet for at give Chase mere plads til at komme ind mod hende. Hun nåede heller ikke særlig meget andet inden at hans kølige læber nu var presset om hendes hals. Hun lukkede forsigtigt sine øjne i igen og hendes læber blev selv skilt lidt ad. Som var det pludselig blevet sværere at trække vejret. Men hendes tunge vejrtrækninger blev først til et støn idet hun kunne mærke hans hånd klemme mod hendes ene bryst. Hun var måske mere sikker en de første gange. Hun prøvede i hvert fald ikke at skjule sig så meget væk som ellers havde gjort. Det var utroligt som denne halv dæmon kunne skræmme livet af hende og der efter få hende til at føle sig så tryg. Mere tryg ind nogensinde før. Og det var bestemt ingen dårlig følelse. Den fortalte blot at hendes følelser ikke var noget hun forstillede sig. Nej de var ægte nok. Som hun ikke mere kunne mærke de behagelige stød der kom af hans kys åbnede hun atter de brune øjne og som forventet stødte hun lige ind i hans blik. Nok kunne han gøre hende flov men hans blik havde altid været så fangende at hun skulle kæmpe for at se mere væk. Eller blive distraheret. Som nu. Hans hånd der bevægede sig op af hendes lår var pirrende og en kildende fornemmelse blev skudt gennem hendes lille krop. Hun krummede let tæerne og bed sig svagt i underlæben. Det var bare som om at der skete så meget på en gang. Først noget og så noget andet lige efter. Ikke at det var dårligt. Overhoved. Hun blev bare altid forundret over alt det der kunne gå gennem hende på en gang.
Hendes øjne blev igen lukket i og hun lænede sit hoved lidt mere tilbage mod armlænet. Flere luftige støn forlod hendes strube som han var begyndt at nusse for hendes underliv. Dog kunne hun godt få nogle ord frem. ”Det er da..meget fair..” hviskede hun drillende mens hun dog havde sine hænder nede vel det nederste stykke af sin trøje. Og stille og roligt træk hun den helt over sig. Hun lod den bare falde til jorden inden en hånd blidt tog om hans håndled for at få den kælende hånd lidt væk. Satte sig selv mere op. Forholdt nu sit blik mod ham inden hun let bare skubbede ham mere tilbage. Det var bare kommet til hende. Hun satte sine hænder støttende ned på hver sin side af hans hånd og holdt sine knæ på hver sin side af hans hofte. Så lidt forlegen på ham men fik stadig et smil frem. Et lille drillende fnis lød fra hende imens. Den lille aspara løftede nu igen sin ene hånd. Holdt et af rosenbladende og lod det glide hen over hans ansigt. ”..men denne gang er du heldig.” mumlede hun som en forsættelse til det andet. Hun smed bare bladet fra sig igen inden hånden kørte gennem hans hånd en enkel gang alt imens hun satte sig mere ned. Tog sig ikke helt af den bule hun kunne mærke. Lænede sig mere ned mod ham til deres overkroppe lige ramte hinanden. Forsigtigt satte sin sine bløde læber, først mod hans kraveben og kyssede tirrende længere op til hun endte på hans hals. Han fik virkelig noget frem i hende. Han kunne få hende til at gøre dette af egen fri vilje. Også selvom at det var en ting man ikke ville tro om hende.

"Nåh så det synes du?" Chase trak hånden til sig, da hun ville fjerne den, imens han tavst så til, idet hun tog fat i det nederste af sine bluse og fik hevet den over hovedet for så dernæst at smide den fra sig på gulvet, præcis på samme måde som han havde gjort med sin skjorte. De mørkelilla øjnes opmærksomhed blev straks rettet imod den sorte BH, men det blev lidt efter kørt længere op og endte med at finde hvile i hendes ansigt, betragtede det med de halvt lukkede øjne, alt imens hun fik sat sig godt til rette ovenpå ham. Et stød syntes at blive sendt igennem hele hans krop, netop som deres overkroppe mødtes, og hendes læber blev sat imod hans kraveben, hvorpå hun så småt begyndte at kysse ham op langs halsen, hvilket resulterede i, at en lang række dæmpede, tændte støn sivede ud imellem hans let adskilte læber. Hans hænder søgte om bag hendes ryg, anbragte håndfladerne dér og lod dem køre længere og længere ned, ind under nederdelen, hvor han tog placerede hænderne på hendes bagdel, som han tog et fast tag i med én hånd på hver balle, spredte dem så meget han kunne, inden han atter slap dem og smækkede hende en enkelt gang i røven. "Bliv ved ..." mumlede han bedende, hentydede åbenlyst til hendes kysseri, og bed sig en smule hårdt i underlæben, i et mislykket forsøg på at forhindre stønnene i at slippe ud. Han førte derefter sine hænder opad, tilbage på asparaens ryg og fik til sidst fundet frem til låsen i hendes BH, som han behændigt fik lukket op i første forsøg, lod sine hænder vandre videre op langs ryggen. Hybriden tog påfølgende fat i hendes skuldre og skubbede forsigtigt Amelia en smule ud fra sig, så han kunne få taget den sorte BH af hende, fik fat i begge stropper og trak den lige så stille nedover hendes arme, for så at forvise den fra sofaen og sendte den ned til det andet tøj, der lå og flød på gulvet. Med den ene hånd på hendes lænd og den anden rundt om hendes ene bryst, lænede han sig en anelse ned imod hende og satte munden mod den brunhårede asparas andet bryst, nappede lettere drillende i brystvorten, alt imens han æltede det modsatte bryst med hånden. Hvis ikke hans manddom havde været stiv før, var den det i hvert fald nu. Han fortsatte sin legen med hendes bryster i et godt stykke tid, men stoppede så og så op, fæstnede sit blik i Amelias kønne ansigt og slyngede armene rundt om hende, hvornæst han i en hurtig bevægelse fik hende lagt ned i sofaen, med sig selv ovenpå, holdt dog sig selv oppe ved hjælp af armene. Et usædvanlig lusket smil dansede let henover hans læber, netop han begyndte at rykke længere bagud, stoppede først da hans hoved var lige ovenover hendes underliv og løftede dernæst den ene hånd, som han tog fat i det røde skørt med. Chase fik flyttet nederdelens lette stof, ved at ligge det over hendes mave, så det eneste der nu var til at skjule hendes mis var de sorte trusser. Men præcis som han skulle til og hive ned i dem, stoppede han, midt i bevægelsen og nøjedes blot med at følge kanten af dem med pegefingeren. "Nu, bliver du her ... og tager det sidste tøj af. Så smutter jeg lige hurtigt ud i køkkenet og henter noget, okay?" hviskede han, med et skævt, hemmelighedsfuldt smil, kom lidt efter op at stå og luntede hen imod dén dør, der førte ind til hyttens køkken.

Endnu et støn lød fra hendes strube i det at han nu var godt over hendes bryster. Og flere fulgte trop. De var stadig svage som tunge vejrtrækninger eftersom hun endnu prøvede at holde dem inde men det mislykkedes mest for hende. Hun lænede i nydelse sit hoved mere tilbage og holdt sig oppe ved hjælp af sine albuer. Hendes øjne havde igen lukket sig lidt i men dette så ud til at tænde hende mere end blot hans kys der havde været sat mod hendes hals. Eller også bare det bare hele kombinationen der gjorde det her ved hende. Hun åbnede roligt sine øjne lidt som han igen fik stoppet hans lille leg med hendes barm. Men det kom alligevel som et lille chok igen at han pludselig fik lagt hende helt ned. Hun så overrasket op på ham men stille og roligt kom et lille sødt smil frem og hovedet blev lagt let på skrå. Inden at han nu kørte sig længere og længere ned. Hun følte sin nederdels stof lægge sig på hendes mave og allerede i det at hans hænder nu var omkring kanten af hendes underbukser begyndte hun at krumme tæerne lidt. Mest på grund af den lette kildende fornemmelse han havde givet hende hele tiden.
Amelia så lidt hen mod ham idet han talte og satte sig mere op idet at han selv rejste sig fra sofaen. Hun sendte ham blot et bekræftende nik også sig over skulderen for at se ham trippe ind i hendes lille køkken. Hun sad lidt og undrede sig over hvad han kunne finde på. Det var jo Chase. Et svagt suk løbe over hendes bløde læber som hun satte sig ordenligt op. Hun tillod sig igen at betragte det flotte landskab af stearinlys. Førte selv et rosenblad op mod sit ansigt og strøg det let hen over hendes kind, næseryg og pande til hun endelig rejste sig helt op. Hun fik nemt taget nederdelen af og lod den bare ligge på gulvet. Og derefter stod hun lidt tøvende og trak underbukserne af. Nok altid en af hendes svageste ting i sådan en situation. Hun sank en lille klump der var begyndt at genere i hendes hals. Fik sat en hånd hen foran sin mund og hostede svagt et kort øjeblik inden hun atter satte sig tilbage i sofaen. Følte det bløde stof mod hendes nu helt nøgle krop og slappede et sted mere af. Det her skulle nok gå. Hun tog en dyb indånding og sad lidt sammen foldet som hun altid gjorde men først idet at hun kunne se ham komme tilbage strakte hun sig vel lidt mere ud. Det ville dog være for akavet for hende at begynde og posere. Igen lod hun sine brune øjne se gennem havet af små flammer, indtil hun igen bare så mere smilende mod Chase. Det var utroligt hvordan at hun havde startet ud med at være bange for at vise din krop. For nogen overhoved. Og så bare den måde hun havde ændret sig med at nu gøre det for denne halvdæmon. Lidt overvældende men..rart.