Tid til at tænke.

han nikke kort til det hun sagde om hendes forhold til alkohol, "der er nok flere der ha det på den måde" sagde han og smiler svagt, han kun godt lide at hun på en måde flirte, han tog en tår mere af sin vin, "fortælle noget mere om dig selv, nu hvor du er så nysgerrig angår mig" sagde han og kiggede på hende, han kiggede kort rundt og lukke derefter kort øjne, hvorefter han kiggede rolig på hende og afvente rolig et svar på hende.

Hvad var der at fortælle? Ikke særlig meget. At hun var en håbløs teenager, der drak og røg for meget? At hun kom fra en ødelagt familie? Det var ikke særlig interessant. Derfor valgte hun bare at svare; " Der er ikke så meget at fotælle". Hun magtede ikke fortælle om hende korte, uinteressante liv. Hun kørte en finger hen over glasset. Hun fulgte kanten på det. Det fangede hendes opmærksomhed i et par minutter. Små ting kunne fange hendes opmærksomhed på ingen tid. Hun elskede bare sådan noget. Små ting som folk mente var ubetydelige. Hvilket hun bare ikke syntes de var.

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt og lukke kort øjne, han tog en tår mere af vin og tøm glas ved det, hvorefter han tag fat i flaske med vin og hænge op til sig selv, "vil du ha mere" spurgte han og kiggede på hende, hvis hun siger ja, vil han hænge op til hende, hvis hun ikke sige ja vil han bare stille flaske fra sig på bord, "er der andet du vil ha, end vin" spurgte han og kiggede på hende, hvis hun var sulte vil han bruge undskylde at han lige havde spist, så han kan ikke få noget ned.

Maya var ikke engang halvvejs igennem hendes glas vin. Så hun havde bestemt ikke behov for mere. "Ellers tak" svarede hun høfligt og smilede til Tchort. Sulten? Hm.. Nej det var hun jo egentlig ikke. Hun brød sig heller ikke synderlig meget om at spise foran andre. Det var vel en form for spise forstyrrelse? Eller ikke. "Nej jeg har ikke behov for mere. Ellers tak" mumlede hun og kiggede lidt ned i bordet. Hun var egentlig en smule træt. Det havde også været en lang dag, hvor hun ikke havde lavet noget. Det lød ikke specielt trættende, men det var det altså.Et suk forlod hendes læber igen, inden hun kiggede op på ham igen. Han var utrolig gæstfri. Meget hyggeligt.

han nikke kort til at hun ikke vil ha mere, så han stille bare flaske på bord mellem dem, hvor han tog en tår af vin, han nikke kort igen da hun sagde af hun ikke var sult, det var også fint nok af hun ikke var det, han var begynde at bliv lidt sult/trøst efter blod, men det måtte han kiggede på senere, "der er noget galt" spurgte han efter hun havde sukke.

Maya kiggede op på Tchort igen. "Nej bestemt ikke. Jeg er bare træt" svarede hun så høfligt og sendte ham et opmuntrende smil. Hun strøg hendes hår på plads. Så sad det en smule pænere. Maya havde en meget bleg hud, hvilket også fik hende til at se syg ud. Der var vidst noget albino i hendes familie. Det var sikkert derfor hun havde hvidt hår og var meget bleg. Typiske træk for en albino. Det var nu ellers en sød tanke, at han spurgte om hun var okay. Der fandtes ikke så mange høflige mennesker længere. Så var det jo altid dejligt, at møde nogle enkle indimellem. Hun sad og strøg hendes finger hen over vinglassets kant. Hun ramte et løst skår, og skar hul på hendes fingerspids. Det gjorde ikke ondt, men der løb et par enkle bloddråber ned af hendes finger.

"okay, det skulle være du skulle kom hjem af, hvis du er træt" sagde han og smiler svagt, han fange dufte af blod med det sammen, af det var gå hul på hendes fingerspids, han rejse sig og hente noget papi til hende, han sat sig ned og gad hende det, så måtte hun selv hold om finger med papi for af tag blod, der skulle mere til før han ikke kun styre sig, han havde nu så mange gå tilbage at han havde lært at styre sin blod trøst.

Maya tog imod papiret. Hun lod fingeren ligge på det vide papir. Det gjorde så bare at der kom en rød blod plet der på. Sådan var det jo bare. Desværre. "Tak" mumlede hun og krøllede papiret sammen. Hun smed det ned i hendes taske, da hun ikke gad rejse sig for at finde en skraldespand. Hun bed sig selv blidt i underlæben, da hun koncentrerende sig om den lille flænge i fingeren. Det gjorde hende ikke så meget, men den var nu alligevel irriterende. Et suk frolod hende endnu engang. Hun kiggede op på ham. "Så træt er jeg dog ikke. Mere udmattet" svarede hun så og sendte ham et skævt smil. Det var mere sådan en skjult kommentar, på at alt var vel. "Nå.. Tchort. Bor du så med din kæreste her i byen?" spurgte hun muntert og ruskede sig selv blidt i håret.

"det var så lidt" sagde han som savr på hendes tak selv om hun mumlede det, han smiler kort af hende, da hun krøllede papiret sammen og smide det i hendes taske, "nej jeg bor fro mig selv, da jeg er single, hvad med dig" spurgte han og kiggede på hende, end han tog en tår af sin vin og kiggede kort rundt, der var ikke så mange tilbage som da de ankom her ind.

Maya lyttede interesseret til ham, da han begyndte at snakke. Han så en smule ældre ud end hende. Midten af tyverne måske? Hun var selv kun nitten. Lignede måske en der var mindre, begrund af hendes højde? Det var ikke noget hun selv kunne bedømme. "Jeg bor også alene. Jeg flyttede fra min familie da jeg var seksten... begrund af.. nej det er lige meget" svarede hun. Familie var ikke lige frem hendes yndlings emne. Der var så mange forfædelige ting i hendes familie. Det var ikke værd at tænke over længere. Der var også kun nogle enkle der vidste det. Familien og hendes afdøde eks kæreste. Det var vidst de eneste. Hun sukkede let og tog en tår af den blodrøde vin, inden hun slog blikket hen imod ham. Han var flink nok.

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, "nej det er ikke lige meget, du kom selv på bane med det" sagde han rolig, hvis hun ikke vilde, var det bare det, så kun han ikke gør noget ved det, han tog en tår mere af vin og lukke kort øjne, det kun være han skulle føler hende hjem, da det var begynde at bliver sent, "skal jeg føler dig hjem" spurgte han og kiggede på hende.

Maya trak let på skuldrene, det var jo rigtigt nok. "Min far. Han misbrugte mig da jeg var mindre" mumlede hun sammenbidt. Nu var det sagt, og så var den samtale afsluttet. Hun fik tåre i øjnene bare af at tænke på det. Det skjulte hun nu rimelig godt. Om han skulle følge hende hjem. Jaeh.. Det ville da være rart ikke at skulle gå alene hjem om aftenen. Hun nikkede bare, da hun vidste at hendes stemme, ville knække over hvis hun sagde noget. Hun rejste sig op fra bordet, og skubbede den gamle stol på plads. Hun bed sig derefter blidt i underlæben, og strøg hendes fingre igennem hendes lange blonde hår. Der var ikke rigtigt noget at sige lige nu, så hun forholdt sig tavs. Det ville nok også være det bedste.

"det gør mig ondt af høre" sagde han og kiggede på hende, han kun godt ser tåre i hendes øjne men han vil ikke krammer hende her, så godt kende han hende nu heller ikke, han tøm sit glas med vin og rejse sig derefter op og skubbe stol indtil bord, "du viser vej" sagde han rolig og kiggede på hende, han vente rolig på hun vil begynde at gå så de kun kom videre, han vil bare gå efter hende.

"Mhm.." mumlede hun derefter bare. Hendes humør var i bunden lige nu desværre, men hun måtte forblive stærk. Hun begyndte at gå, da hun så kom ud af døren fik hun en ide. "Du kan bare følge mig hen til togstationen igen" sagde hun og bed sig selv blidt i underlæben. Hvorfor det emne havde ødelagt hendes humør vidste hun ikke. Hun plejede ellers at være ret god til at skjule hendes følelser. Det havde hun jo altid gjort. Dagen idag var bare ikke den bedste dag at være ked af det. Et suk lød fra hende, inden hun kiggede op på ham. "Undskyld. Jeg snakker bare ikke så tit om det" mumlede hun så og sendte ham et prøvende smil. Hun bed sig selv blidt i underlæben igen, inden de fortsatte deres tur til metroen.

"sikke på at jeg ikke skal føler dig hele hjem" spurgte han og kiggede på hende, "det gør ikke noget, jeg kun bare ha lad være med at spørge mere indtil det" sagde han og kiggede på hende, han kiggede kort rundt og kiggede derefter op på natten himmel, end han rette blikke på hende og gik over til hende, hvor han lad rolig armene om hende, hun kun nem slip fri hvis hun vil det, han krammer hende for at trøst hende lidt eller prøve på det.