Nice to see you agian.

S-søen
T-16.00
O-træer og vand
P-sort t-shirt og bukser og nogen hvide sko
V-blid vind og lidt koldt


Zankuji sad stille og roligt nede ved søen som han havde været nede ved så mange gange før der var sket så meget her nede i den tid han havde boet her i byen men den tid var nu stoppet der skete ikke så meget men han havde heller ikke se så mange af dem han kendte fra den gang de var som forsvundet syns han men, det var jo nok bare ham der ikke tog sig sammen om at finde dem igen.
Han kiggede rundt også udover vandet han sad der og slappede bare af alene lige i øjeblikket da der ikke var andre end ham her nede i i hvert fald hvad han kunne se var han den eneste men, han var ikke sikker på det lige nu der var nok andre men han kunne ikke se dem eller noget som helst. Han lukkede stille øjne og tænkte tilbage på alt det der sådan var sket mens han havde boet her både det der var godt og det der var dårligt men det var nu fortid for ham.

Hazelin gik rundt et stykke fra søen, mellem nogle træer, og betragtede dem. De så så triste ud lige nu, måske var det fordi de endnu ikke bar nogle blade. Mere end nogensinde glædede hun sig til varmen, til at alt skulle blomstre op igen, og blive flot. Hun hadede virkelig vinteren, det var alt for koldt for en naturnymfe som hende selv. Men der var ikke rigtigt noget at gøre ved det desværre, andet end at vente.
Denne sene eftermiddag, havde hun et par sorte hullede jeans på, en kort sort læderjakke der gik til lænden, og et par blå støvler, dog uden hæl. Det lange blonde hår, faldt blød og krøllet ned af hendes ryg, og stoppede samme sted som jakken. Vinden var heldigvis ikke så kold lige nu, måske var det også derfor hun var på vej ned til vandet. Hun stoppede op ved søens kant, og så udover den, fik øje på en på den anden side,. Tøvende gik hun hen mod personen, for at finde ud af hvem denne var. Et smil fandt hendes læber, da hun genkendte ham. “Hei Zankuji” smilte hun blidt.

Han stoppede op da han hørte en eller anden som han havde hørt før *kan det være hende*tænkte han, og vente sig om og så på hende "hej med dig Hazel dig har jeg da ikke set længe"sagde han, med et smil på sine læber og gik hen til hende og gav hende et kram. Han så på hende med et smil "hvad bringer dig her ned til søen søde"spurgte han stille og roligt og kiggede på hende med et smil og var da meget glad for at se hende igen, men hvad hun lavede her på en måde kom det ikke ham ved, men det skader jo ikke og spørge hende eller noget som helst. Nu kunne han jo endeligt bare vente og se om hun ville svare på det eller hvad hun sådan set ville da det var op til hende selv.

Hazelin smilte glad til ham, og gengælde det kram han gav hende. Blidt bed hun sig i læben, og lod blikket glide mod himlen, hvor solen efterhånden var begyndt at male himlen i alle mulige smukke farver. Solnedgang havde altid været hendes yndlings tidspunkt. Han spurgte om noget, og det fik hende til at kigge tilbage på ham, med et stille smil trak hun på skuldrene. “Jeg trængte bare til at gå en tur tror jeg, også var jeg jo bare heldig at støde ind i dig” drillede hun blidt, og rettede på sin sorte jakke. Inden hun lod hovedet glide på skrå. “Hvad med dig selv? Forstyrre jeg dig i noget?” spurgte hun blidt, og bed sit hårdt i læben igen. Han var nu meget rar at snakke med, men hun ville ikke forstyrre ham.

Han kiggede på hende "nej du forstyrre slet ikke på nogen måder søde det er helt okay"sagde han, og kiggede hende i øjne og så at hun bed sig i læben "du skal da ikke bide dig selv i læben det har den da ikke godt af har den"sagde han, roligt og så på hende med et smil på sine læber. Han kiggede på hende "kom vi kan sætte os lidt her og snakke hvis du vil"sagde han, og satte sig ned og kiggede på hende og slappede bare af. Han var nok en af dem man kunne snakke om alt med hvis man gik og tænkte på noget man ikke kunne snakke med så mange om så kunne man jo prøve ham eller noget, men han var ikke sikker på at han ville kunne hjælpe folk når det var de havde mest brug for det og sådan noget halløj.

Hazelin fulgte tænkende med ham hen til stedet hvor han havde siddet, og satte sig ved siden af ham. Tænkende strakte hun sig, og så mod ham. Det var længe siden hun havde set ham, men det var nu meget rart, at se en man kendte igen. Hun grinte for sig selv, idet han snakkede om at hun ikke måtte bide sig i læben. “Du har nok ret, det er bare en dårlig vane.” svarede hun opgivende, og himlede med øjnene af sig selv. Hun sukkede ganske kort. Og lod armene hvile om sine ben, “Hvad laver du herude?.. Det er ikke særligt tit jeg har set dig nogen steder, også er du hernede” grinte hun for sig selv,. Og pillede ved en tot af sit lange blonde hår. Blikket gled ud mod søen igen, det så flot ud når himlen spejlede sig i overfladen.

Han kiggede på hende "jeg tror bare jeg øver mig"sagde han roligt og så på hende med et smil og fik sådan en lyst til at drille hende eller sådan noget. Så han på en måde overfalde hende og fik hende sådan ned og ligge på jorden og gav sig til at kilde hende så godt han nu kunne. Han kiggede på hende med et smil og blev bare ved med at kilde hende og alt sådan noget, hun måtte jo sige til ham hvis han skulle stoppe med det eller noget for han gjorde det jo kun i sjov det her og hun var sød og dejlig i hans øjne så han ville ikke kunne gøre hende noget ondt på nogen måder sådan lige her og nu.
Han så på hende og holde nu selv en pause for alt det kilderi som han var i gang med mod hende da det var udmattende og sådan noget halløj, det var ikke det han sådan gjorde være dag ved en kvinde som hende og alt det.