Den perfekte dag.

Omgivelser: En masse forskellige mennesker/væsner.
Sted: Eau storcenter.
Tid: 13:45
Vejr: En smule solskin, men samtidig ikke varmt.

Denne da var perfekt til shopping. Efter Matthews synsvinkel. Der var ikke for varmt, og der var bestemt heller ikke for koldt. Et perfekt vejr. Matt havde pakket en taske, da han havde besluttet sig for, at han ville ud og shoppe. Det virkede meget tøset, men nu var han jo også lidt speciel. Storcenteret lå ikke lagt fra hans hotel, men det tog stadig cirka 20 minutter at gå derhen. I hans tempo. Nu gik han også og nød det skønne vejr. Han elskede når der ikke var koldt og ikke var varmt. Så var det nemlig lige tilpas. Derfor traskede han afsted hen over vejene. Han havde ikke besluttet sig for hvad han ville købe, eller hvad han burde købe. Matthew havde arbejedet, så han havde lidt penge ved hånden. Måske skulle han købe et par nye solbriller? Og et par nye sko? Det var en svær beslutning. Idag var han iklædt en brun læderjakke, en hvidt t-shirt og jeans. Han havde denne dag også briller på. Store sorte briller. Mest af alt var det læsebriller, men idag blev han nød til at have dem på. Han havde været en smule træt, hvilket gjorde han så dårligere. Brillerne passede nu også til outfitet. Han skubbede dem let på plads; med en finger. Da han endelig nåede storcenteret begav han sige indenfor. Der var mennesker overalt, hvilket var klart nok. Han sukkede let og gik hen til den nærmeste butik. Der solgte de en masse underlige ting. Sådan en butik med en masse sjove ting i. Efter han havde kigget i et stykke tid, fandt han nogle håndjern. Han løftede dem op med et par fingre. Hvad kunne man bruge dem til?

Inde i den selv samme butik som han var i lige nu, var der en ung pige, i alt fald udseendes mæssigt. Hun havde et par sort/røde stribede shorts på, som puffede lidt, hvilket gjorde at de så alt for store ud til hende. Måske 2 str. større end hun selv var. Under dem havde hun et par gennemsigtige sorte strømpebukser på, med stjerner som mønster, og disse stjerner var ikke gennemsigtige. derudover havde hun en lidt for stor sort hættetrøje på, med et par regnbuefarvede englevinger på ryggen, desuden havde hun hætten over hovedet.

Hun stod henne ved nogle spejle og kiggede ind i dem, lagde hovedet lidt på skrå og bed sig i læben, kort, før hun gik videre. Hun vidste egentlig ikke hvad hun lavede inde i denne butik, for oprindeligt var hun kommet for at søge job, men noget i hende fik hende til at gå herind, som om der var noget interessant herinde.

Hun havde musik i ørerne, så hun kunne ikke rigtig høre hvad der foregik omkring hende. Lige nu lyttede hun til en sang der hedderthe first cut is the deepest Lidt deprimerende sang, men det påvirkede hende ikke, hun synes bare godt om dens lyrics.

Da Matthew efterhånden havde studeret disse håndjern længe nok, lod han dem dale ned i kassen igen. Han vidste ikke helt om han ville bruge sine penge på dem, selvom det var meget fristende. Håndjernen var også en smule kinky? Hvilket var en smule klamt.. Måske? Nej han greb dem let op fra kassen igen. Han kunne virkelig godt lide dem. Derfor besluttede han sig for at købe dem. Idet han vendte sig om fik han øje på en pige. Kvinde rettere sagt. En ung kvinde. Hun så speciel ud? Med de der puffede shorts. Det var ikke lige noget, man så hver dag. Hun så nu stadig sød ud. Mon hun var ny i byen? Det kunne jo meget vel være. Nu havde han boet på hotelværelse i denne by, meget længe endda. Han havde aldrig set hende før? Måske havde det noget af gøre, med at han havde været bortrejst i et stykke tid. Et suk forlod ham, da han tænkte lidt for meget over tingene. Hvorfor ikke bare gå hen og sige hej til hende? Jo det ville han gøre. Han satte kurs i mod hende, men begyndte at tvivle på vejen. Da han så var tæt ved hende stoppede han.. "Ehm.." mumlede han højlydt. Pinligt. "Hej.." sagde han derefter tøvende. Nu havde han i det mindste sagt noget normalt. For en gangs skyld.

Pigen var stoppet foran en væg hvor der hang en masse drømmefangere på, hvilket var noget hun var specielt fascineret af, mest fordi, hvordan kunne sådan nogle overhovedet indfange ens onde drømme, og hvis den kunne det, kunne man så også slippe dem løs når man havde lyst til det?
Midt i hendes tanker hørte hun et Hej midt i det hele og hun vendte sig stille om og så en ung herre, eller dreng? Hun kiggede på ham med et meget lille smile, som kort tid efter forsvandt "..Hej" sagde hun så og vinkede kort til ham en gang. "Uh.." hun så håndjernene i hans hånd og blev fascineret af dem "Du er da lidt kinky" sagde hun så lidt gladere og med et lille smil. "Det er da nice... specielt fordi de kan bruges som seje armbånd, eller som en del af ens bælte" hun lagde hovedet lidt på skrå og lod sit lille smile vedblive.

Hendes spydige kommentar fik ham til at le. Ja. Hun havde jo ret det var ret så kinky, men han ville nok ikke bruge dem på en kinky måde. "Jaeh.. Total frække" mumlede han, mest som en joke selvfølgelig. Selvom han ikke havde den bedste humor, måtte hun kunne forstå det 'sjove' i joken. Hvis det ellers var sjovt. Han nikkede derefter til hendes næste kommentar. Ja måske skulle han sætte dem i hans bælte. Det ville se pænt ud. Han studerede hende kort. Hun var veldig flot. Specielt med det blå hår. Det klædte hende utrolig godt. Det plejede sådanne vilde farver ikke at gøre. Det plejede at se så.. falsk ud. Lige til hende så det pragtfuldt ud. "Jeg kan se du er interesseret i drømmefangerne? Hvorfor?" spurgte han, så efter et lille stykke tid. Det var da ellers noget sjovt noget at interessere sig for, men smag og behag. Måske hjalp de? Det kunne være han skulle anskaffe sig en... en eller anden dag. Blot ikke idag.

Hun så godt at han prøvede at være sjov, selvom det ikke lige var den bedste kommentar så lod hun det være sjovt og fniste lidt så han ikke ville føle sig helt uduelig "...ja, måske man burde få nogen selv" hun blinkede en gang til ham, og lyttede så videre til hans næste spørgsmål "...fordi de kan fange ens mareridt, så man ikke drømmer dem, jeg stod bare og overvejede om man så også kan slippe dem ud igen, og derved få mareridt når man har lyst til det, det kunne nemmerlig være nice at styre ens egne mareridt, i stedet for andres" Måske ville han ikke kunne forstå den sidste kommentar hun var kommet med, men for hende var det helt normalt. Hvis hun brugte sine evner, ville hun med bare et blik, kunne sende folk ind i en illusion af deres eget værste skræk scenarie, eller mareridt for at være mere konkret. Det er det sjove ved at kunne lege med folks hoved, de ville ikke ane at de bare stod fx, her i storcenteret hvis hun gjorde det, og så så de altid så sjove ud når de rendte skrækslagene rundt uden at vide de var et trygt sted.
"Hvad hedder du?" sagde hun stille og rakte hånden ud til ham "jeg hedder selv Puk" hun smilte en smule og så så på sin egen hånd som ville mødes hans.

Hendes ene kommentar om, at hun selv ville anskaffe sig nogle, rynkede han en smule på næsen af. Det ville være ret bizart hvis de skulle købe dem sammen. Folk ville formentlig få underlige og perverse tanker. Matthew bed sig selv i underlæben, det gjorde han tit når han skulle se en person an. Heldigvis virkede hun god nok, ikke en der bare ville overfalde ham. Altså lige nu. Måske var hun en syg voldtægtsmand. Rettere voldtægtskvinde. Han rystede på hovedet af de underlige tanker, inden han trykkede hendes fremstrakte hånd. "Hyggeligt at møde dig Puk" svarede han så derefter høfligt. Derefter slap han hendes hånd igen, og lod hans arm falde ned af siden. "Jeg hedder Matthew. Men du kan blot kalde mig Matt, hvis det er det du lyster" tilføjede han efter et lille stykke tid.

"Rart at møde dig Matthew" Hun smilte venligt og så mod kassen "hmm, når du har betalt kan vi gå ned til en cafe eller noget og få en kop varm kakao" hun smilte for sig selv og virkede helt lykkelig *Jeg elsker varm kakao* tænkte hun og så på ham igen "Le cafe is waiting for us" hun fniste stille for sig selv og så på ham "Altså hvis du stoler på mig? måske hjælper det at sige hvilket væsen jeg er" hun mumlede det sidste lidt for sig selv og bed sig lidt i læben, før hun snakkede videre "Jeg er en sky..." der var en person der kom til at bumpe ind i hende uden at sige undskyld, og som bare fortsatte videre. Man kunne se på hende at det irriterede hende meget, for hun knyttede sin ene hånd og bed sig i læben igen før hun mumlede "Idiot" mod den mand der var gået ind i hende. Samtidig med denne vrede der begyndte inde i hende, blev hendes lyseblå øjne helt lyserøde, det gjorde de altid når hun blev vred, lidt som en vampyrs bliver røde ved blodtørst.

Varm kakao! Mhm.. Det elskede Matthew også, selvom sukker ikke var det der var bedst for ham. "Ja.. det lyder godt" sagde han med et smil. Desværre nåede han ikke at sige mere, inden der var en der gik ind i hende. Hvad var hun også et magisk væsen? "Ih" udbrød han af begejstring. Han elskede andre væsner, da han ikke følte sig som et misfoster sammen med dem. Der var han bare matt. Ikke psyko varulven Matthew. "Rolig nu" sagde han let, da han kunne se hun hidsede sig op. Han lagde let en hånd på hendes arm; for at berolige hende. Selvom det sikkert ikke ville hjælpe. Han bed sig selv blidt i underlæben, inden han lod hans ene hånd tage fat i hendes." Kom du vækker for meget opmærksomhed med dine øjne" mumlede han og trak hende med sig. Nu ville han bare betale for håndjernene, og have noget varmt kakao. Matt trak hende med hen til kassen, hvor han der efter kastede håndjernene på disken. Sammen med nogle penge. Selvfølgelig.

I det han rørte hendes arm forsvandt den lyserøde farve i hendes øjne og hun lukkede dem kort "...han kunne bare have sagt und..." noget hun lige at sige da han tog fat i hendes hånd og hev hende med hen til kassen, hvilket var lidt underligt, der var aldrig rigtig nogen der havde holdt hendes hånd, selvom det nok ikke lige nu var af den kærlige måde, men mere venne måden, så var det stadig lidt underligt for hende. Hun havde aldrig været i nærheden af et forhold overhovedet, men altid bare været hende, og mennesker omkring hende.
Hun fulgte dog stille med ham og smilte så stille for sig selv "Ja, jeg burde ikke blive oprevet af sådan noget..." hun stod nu ved siden af ham ved kassen, og kiggede lidt på ham, det var først nu hun rigtig lagde mærke til hvordan han så ud, og indrømmede for sig selv at han faktisk så godt ud, måske 16-18 år? "..så, hvad... vil du bruge håndjernene til?" det var faktisk ikke noget hun havde tænkt sig at spørge om, men mere tænke i sit hoved. så der kom en svag rødmen over spørgsmålet, hvilket fik det til at være endnu værre.

Matthew kiggede hen på hende, da hun begyndte at tale. Han strøg hende blidt over kinden, "Det er forståeligt at du bliver vred. Men mennesker er ikke altid lige kloge" mumlede han og strøg så hans hår på plads; da det var i uorden. Det tog et lille stykke tid, før damen tog imod hans penge. Han begyndte at le over hendes spørgsmål, da han misforstod det for groft. "Jah.. Det skal jeg bruge til at dyrke vild sex" svarede han sarkastisk og rystede let på hovedet. Det var det sidste han skulle bruge dem til. I hvert fald hvad han vidste ad. Han bed sig selv blidt i underlæben, og tog imod posen med hans vare i. "Tak" mumlede han til butiksassitenten, og kiggede hen på hende. "Vi kom fra kakao?" sagde han og kiggede nysgerrigt på hende. Han følte sig godt tilpas i hendes selskab. Hvilket blot var et held.

Hun var lidt flov over at han strøg hendes kind, men lod som ingenting "Uhm..." hun hørte så hans var til hvad han skulle bruge håndjernene til og kunne så høre sig selv svare "nå med mig eller" Hvilket fik hende til at blive helt rød i hovedet og se væk "didn't mean that!" Hun bed sig i læben og turde ikke rigtig kigger ordentligt på ham. Men begyndte i stedet at gå ud af butikken "Ja varm kakao" hun følte sig virkelig akavet men stadig godt tilpas i hans nærvær "sorry..." mumlede hun stille

//sorry kort svar//

Matthew kunne ikke lade være med at grine. Han kunne dog ikke finde ud af om hun mente det, eller om det var ment som en joke? Men komisk var det helt bestemt. "Ja! Jeg voldtager dig om 5 minutter" sagde han sarkastisk og skubbede drillende til hende. Han bed sig selv blidt i underlæben, og kiggede sig lidt omkring. Hvor lå Cafeen mon henne? Længere inde i storcenteret. "Du skal ikke frygte for at jeg voldtager dig. Jeg er nemlig mest til hankøn" tilføjede han med et lille grin. Det var ikke løjn. Det med hankønnet. Dog kunne han aldrig finde på at voldtage nogen. Det var han simpelthen for sød til. Han elskede sit liv og alle andres liv. Derfor ville han aldrig gøre nogen ondt. Jo måske hvis de havde gjort hans elskede noget, men ellers ikke. Hun bed sig selv blidt i underlæben og kiggede hen på hende. "Jeg giver et glas varmt kakao?" tilbød han med et smil.

Hun var en del rød i hovedet over alt det her, og lukkede derfor sine øjne for at koncentrere sig om, at slappe af, dog kunne hun sagtens gå uden at gå ind i nogen, fordi hun havde en super hørelse, så hun kunne høre alles fodskridt og hvor de var. Hun lyttede også stadig til ham i mens hun prøvede at slappe af. "Uhm, jeg ved ikke hvad jeg selv er til, har aldrig rigtig været forelsket i nogen før." hun åbnede sine øjne igen og så på ham "Men ja har du så en lover? for tiden" sagde hun stille og så på ham, i mens hun gik hen mod den cafe hun snakkede tidligere. Cafeen var en lille side shop, men den havde 2 etager, og ovenpå var der ufattelig hyggeligt, fordi det var sofaer og ikke stole. Og nedenunder var det mere face, med barstole og borde. Da de kom der hen så hun lidt på ham "oppe eller nede?" spurgte hun så stille. "og forresten, drik helst varm kakao af en kop"

Imens de gik tænkte han lidt over hendes spørgsmål. Han vidste ikke rigtigt om han havde en lover, måske en lille flirt? Men ikke mere end det.Endnu. Han trængte nu til noget 'kærlighed', men han var så genret at det aldrig blev til noget. Han skulle vel bare tage sig sammen. "Nej ikke lige fortiden." mumlede han og trak på skuldrene. Matthew fulgte efter hende, som en lille hunde hvalp. Ret ynkeligt måske? Han svingede let med plastikposen, og mumlede lidt for sig selv. Det gjorde han indimellem. Det der med at snakke med sig selv, var ved at være en dårlig vane. Det burde han vænne sig af med. Han kiggede hen på hende igen. "Har du aldrig fået et kys før?" spurgte han nysgerrig. Hun havde jo aldrig været forelsker? Så kunne det jo også være, at hun ikke havde fået sit første kys endnu. Det ville være en skam, da det var en af de mest fantastiske ting i hele verdenen. Altså hvis det var med en skøn person. "Oppe" mumlede han og smilede sødt til hende. Pinligt. Selvfølgelig drak man kakao af en kop, og ikke af et glas. Pinligt. Hans kinder havde fået en rødlig farve endnu en gang.