Mørke aftener er perfekte for at gå alene rundt

Tid: 23:13
Omgivelser: Græs, grus, store træer og et par diskrete bænke
Vejret: En smule køligt med få skyer til at dække for stjerne og en stor måne
Påklædning: med en åben jakke.

’Frisk luft er godt for dig min pige. Det hjælper tankerne med at løbe mere frit.’ Lige nu håbede hun mest på at de ville løbe væk og lade hende være i fred.
Heather gik af en lille sti mellem store træer og åbne pladser i den ellers øde park. De få personer hun mødte havde travlt, en ældre herre dog ikke så travlt, at han ikke kunne advare hende mod at gå alene rundt på denne tid af døgnet. Faktisk havde han tilbudt at de kunne følges, et venligt tilbud, men hun havde høfligt afslået han og bevægede sig i stedet længere væk fra de mest brugte stier. Havde hun ikke været hvad hun var, ville hun give ham ret. De fleste blodsugere og andet kryb, der angreb forbipasserende, fortrak som regel mere forsvarsløs bytte. Nogen gange spekulerede hun på, hvorvidt det var smagen eller dovenskab, som fik dem til at vælge mennesker som deres fortrukne bytte. Det var ikke nogen overraskelse for de som kendte hende, at hun ikke havde nøje tanker om hverken djævle, engle eller vampyrer og andre ”kødædere”. Og i aften med tunge tanker der ikke ville lade hende være, var hun bestemt ikke mere blød om hjertet. Hvorfor kunne de ikke lade menneskene være i fred? De ødelagde alt omkring dem på den ene eller anden måde…
Hun begyndte at gå mod den kunstige sø. Forhåbentlig ville det stille vand have en effekt på hendes hoved. En stille vind greb hendes jakke og hun overvejede at lukke den. Alt der kunne forstyrre hendes deprimerende tankestrøm var dog velkommen. Hun lod den være og stak i stedet hænderne i lommerne. Måske hun bare skulle vende om igen. Det her virkede tydeligvis ikke alligevel.