Angel and Demon meets // Khá

Alistair havde brugt dagen på ren afslapning og holdt øje med folk der havde bevæget sig rundt i parken. Han havde haft en fridag fra Baren og overladet det til en af de andre bestyrer og derfor har han haft rig mulighed for at have en aften hvor han kunne gøre hvad han ville, og derfor havde han taget en tur i byen, og havde her brugt sine evner åbenlyst på en af pigerne i byen som han plejede når han havde fri, og med hans evne havde det været en leg for ham, for med hans øjenkontakt havde det ikke krævet særlig meget af ham, et dybt blik, en drink og en kort snak og så havde han fået skovlen under hende og taget hende med hjem og haft en hyggelig nat derfra, dog var det ikke den bedste nat han havde haft, hun havde ikke været noget nær nogle andre han havde været sammen med, men det havde da trodsalt været en forløsning. Så nu var han fundet frem til parken både for at slappe af og nyde solen mod sin hud, hvilket kun gjorde ham godt. Derudover for at møde nye mennesker, og det ville kun være fremtiden der ville fortælle hvad fremtiden ville bringe ham, og hvem han ville møde næste gang

Det var ikke så frygtelig længe siden Khá endnu en gang havde sat sit navn fast hos langt de fleste dæmoner i byen, endnu en dæmon måtte lade livet. Dog var det en dæmon der dræbte på må og få hvilket skabte en opmærksomhed ingen kunne bruge til noget. Så om hvor vidt man kunne lide Khá eller hadede ham, var meget forskelligt blandt dæmoner. Der var stadig også dæmoner der kendte ham fra da han var udød.
Men denne dag havde ikke handlet om den slags for Khá. Slottets vægge kunne lyde nærmest hule når der kun var ham, så denne dag skulle bruges på en gåtur ned igennem byen, få noget at spise, se sig lidt omkring og egentlig bare nyde solskinnet.

Outfit

Så han var kørt ind til byen i hans Aston Martin og parkeret ikke så langt fra parken hvor den blev låst af og han så gik ind i selve parken med rolige skridt og åbent sind

Alistair eller hans dæmoniske navn Ruleaz som han nok var mere kendt som i det dæmoniske selskab, som også var kendt af engle. Alistair var som nogle andre dæmoner ikke de mest brutale, men mere tilforladelige, men tilgengæld var han meget glad for at manipulere andre, der ikke var så smarte, eller var nemme at bruge sine evner mod, som han nød utrolig meget. Dog kunne Alistair godt komme derud hvor hans temprement kunne løbe af med ham, eftersom han jo var ilddæmon var hans temprement let til at løbe løbskt. Hvilket også ofte havde fået bygninger til at brænde ned grundet hans destructive flames, hvilket før kunne give problemer for ham, da han havde taget et liv eller to på den måde, men det var det der fulgte med Alistair.

Alistair havde rejst sig fra den bænk han havde slået sig ned på og havde slentret mod en der havde sendt ham et blik og lagde blidt hånden på hendes skulder og lod blikket falde mod hendes og faldt i snak med hende og lod hånden fra skulderen glide mod hagen med et kækt smil, og havde slet ikke set Khá på vej mod sig.

Khá startede med at gå hen til en lille bod hvor han købte sig en kop kaffe med et smil. Derefter gik han lidt rundt og kiggede sig lidt omkring, hilste på et par folk inden han fik øje på Alistair.
Normalt set ville han kunne se dæmonen for hvem han virkelig var men det krævede øjenkontakt at kunne gøre det.
Egentlig overvejede han at gå hen og sige hej hvilket han ikke nåede inden en ung mand stormede hen mod ham og kom til at puffe til Alistair i processen. Den unge mand smed sig nærmest ned foran Khá og sagde febrilsk: "My Lord! I am your loyal servant! I cannot thank you enough!"
Folk kiggede på den unge mand som om han var tosset imens Khá hjalp ham på benene og sagde roligt: "Calm down young man.... I am happy that i could help..... No need for this..."

Alistair havde næsten fuldført hvad han prøvede på med pigen, og men efter øjenkontakten blev brudt af en person der puffede til ham og pigen han havde prøvet at vinde over til sig havde trukket sig fra ham, hvilket fik Alistairs humør til at skiftes fra hans ellers godhjertede og til forladelige opførsel til at hans mere utilregnelige og vendte sig arrigt mod personen der havde nærmest kastet sig ind i ham og mærkede som varmen bredte sig i ham og råbte " The Hell was that? Who do you think you are" sagde han med en rislende og ophidset stemme og mærkede som hænderne begyndte at forme ild, og ikke blot almindelig ild men en mere dyb rød farve og trådte mod dem, men så, så hvem han havde kastet sig på jorden for og lod blikket ligge sig mod personen og genkendte ham med det samme, som personen der var den mest hadede person i hans omgangskreds, englen der havde taget livet fra en af hans kammerater og lod blikket hvile på ham, Alistairs øjne fortalte tydeligt hvilket humør han var i og det var langt fra det humør han normalt havde haft, når folk havde mødt ham

Khá kunne så udmærket genkende en dæmon der var ved at tabe tålmodigheden udover han havde hørt hvad Alistair sagde.
Så han ledte den unge mand videre væk fra Alistair med ordene: "I am sure this young man did not intend to bump into you Alistair... And even you should know not to lose your temper in such a public place... "
Khá's blik med en indtil videre diskret gylden glød låste sig i Alistairs inden han vendte sig helt i retning af Alistair.
"So should we talk or do you actually want this fight? Your eyes tell me that you know me as well as i know you... Then you know what i was reborn as... So... Fight or Talk?"