Out of the ordinary - Nightrage

Jacintha fulgte med ind og holdt sig til stadighed tæt på sin mage. Huset så da pænt ud, og som de trådte ind i klinikken var den tydeligvis også godt udstyret. Lægen slog sig ned bag skrivebordet, og hun satte sig ned på en stol efter at have sluppet Charlie. Lægen var den første til at bryde stilheden, og ved sit spørgsmål, trak hun vejret dybt ind. "Well, I have been more thirsty than normal, and as Charlie is my only sorce of blood I am afraid I am draining him too much. Also, Vampires usually don't requre food, but I crave certain things to eat.. especially rare meat. I have gained weight and I feel a little movement inside of me. At first, I thought it was gas, but again.. I am a vampire.. we don't pass gas.. something isn't normal.." blikket gled mod Charlie, om han havde mere at tilføje, anede hun ikke.

Charlie lyttede roligt til hende og nikkede som tegn på at han var enig med hende imens lægen sad og tog notater. Da hun så slog blikket mod Charlie med et blik der spurgte om hans ord, rømmede han sig en gang og sagde: "That sounds like what i have seen.... She has some.... Fallouts of anger as well, like... A well.... Yeah a mother protection her child i suppose....."
Lægen nikkede endnu en gang inden han skrev lidt mere og lagde så den gamle fyldepen fra sig.
"Yes i must say that sounds like pregnancy.... But as you pointed out Lady Phillips... Your respective kinds make that somewhat odd.... Well lets start by the most basic examination.... If you would come to the side of the table and stand, i will have a quick listen...."

Charlie suppleret, og Jacintha nikkede. Det havde han ret i, den del havde hun glemt. Lægen svarede da også, og hun var enig.. lige nu, ville intet andet dog give mening så hun håbede på at denne mand kunne belyse emnet så de kunne få det ud af verden en gang for alle.
Hun rejste sig op, og gik om til ham som ønskede. Han fik lov at gøre sit arbejde og hun gjorde bare som ham bad om hele vejen igennem. Nervøs og urolig ventede hun blot på at høre hvad hans mening var om det her.

Charlie vidste ikke lige helt hvad han skulle gøre i situationen hvilket man også godt kunne mærke på ham. Så nærmest af refleks rejste han sig og stillede sig bag hende med hænderne på hendes skuldre imens lægen gjorde det han nu skulle.
Lægen fandt sit stetoskop og gav sig til at lytte på hendes mave og så meget koncentreret ud. Efter lidt tid, kiggede Charlie på ham og spurgte: "Well Doc?....."
Lægen pakkede stetoskopet væk igen og rynkede kort på brynet inden han sagde: "I have not experienced anything like it since His Rebirth...... Nothing is certain yet of course.... But although a weak one... There is a heartbeat..... "
Lægen rejste sig og sagde: "Let us get an ultrasound done.... I will prepare the equipment if you will just expose your abdomen for me and lie down on the medical bench there"
Charlies hjerte hamrede afsted så det næsten kunne høres

Hun var glad for støtten fra Charlie, og sank en klump. Gud hvor var hun utryg ved alt det her, og ville bare have det gjort. Lægen lyttede i hvad det syntes en evighed, og rynken mellem hans bryn sagde mere end ord. Læberne blev fugtede med tungespidsen et øjeblik, og så faldt lægens svar. Hun behøvede ikke et bankende hjerte selv, for Charlies hamrende hjerte slog på vegne af dem begge to lige nu. Hun så angst op mod ham, et udtryk hun ellers sjældent eget. Angst var heller ikke en normal følelse for hende at udvise.
Uden brok, fulgte hun blot lægens anvisninger. Maven blev blottede og hun lagde sig på briksen, en hånd blev rakt ud mod Charlie. Gud hvor var det her vare for meget!!