Sushi?

Tid: 13:00
Vejr: En smule regn.

Det var en trist dag, der regne og det ville der gøre hele dagen, regn var så trist at se på, men så alligevel hyggelig, bare at sidde indefor og høre regne falde ned på taget og vinduerne, det var bare hyggeligt, men Arwen gad ikke sidde hjemme selvom det var hyggeligt, hun ville lave noget, men der var ikke det vilde hun kunne lave udenfor, så hun valgte at tage hen på en Sushi bar, hun havde kun smagt Sushi en gang, men det var lang tid siden, hun kunne ikke huske hvordan det smagte, så idag ville hun prøve det igen.
Hun fandt noget enkelt tøj frem fra hendes skab, et par sorte Jeans og en langarmet hvid trøje, men hun skiftede den hurtigt ud med en mere mørk farve, da man kunne se igennem den, så gik hun ud på badeværelse og satte hendes lange brune hår op i en løs hestehale, børstede sine tænder og tog sin regnjakke på, hun stod og overvejede om hun skulle tage støvler på, men valgte til sidst at tage et par sneakers på, hun låste døren efter sig og begav sig ud i regnen.
Hun åbnede døre til Sushi baren og gik hen og satte sig ned, ved båndet, hun tog sin jakke af og lage den over stolen, hun bestil noget Sushi og begyndet stille at spise af det.

Efter at have været isoleret fra omverdenen i meget, meget lang tid, havde han endelig forladt en af sine mange hjem, for at tage i byen. Hvis han skulle vælge et sted at spise efter sit eget smagsløg, ville det bestemt ikke være en sushibar, men at vise at han havde penge, var en af hans mange principper. Det betød meget. Derfor var han også iklædt en fin skjorte og bukser - begge dele var selvfølgelig mærkevarer. Men sådan nogle ting skulle være i orden, ifølge ham.

Han satte sig ved båndet og lod blikket glide hen over alle retterne. Det så vel okay ud. Det var ikke første gang, han havde smagt sushi, og man kunne vel sige, at det var til at få ned. Derfor bestilte gik han op og bestilte sushien, hvorefter han satte sig ned igen, ved siden af en mand midt i 30'erne og en kvinde, som højest var i starten af 20'erne. Hans blik havde for længst gransket hver eneste krog af rummet - det var vel mere en vane end en nødvendighed. Der skete jo ikke rigtigt noget mere. Lucifer var faktisk begyndt at kede sig en smule, måtte han indrømme.
Med en hovedrysten fik han skudt tankerne fra sig og tog i stedet for sig af retterne.

Hun spiste stille og roligt af hendes sushi og nød den ganske meget, selvom det ikke var nødvendigt, hun ville sige at det smagte okay, men den vil ikke ligge på hendes top 3 over ynglings mad, hun tog en tår af det cola hun havde bestilt, for at skylle den værste smag væk af risene, de var alt for søde efter hendes smag, men sådan skulle de jo være, hun pillede det meste af risene væk, men spiste dog også nogen af dem, fisken havde hun ikke noget imod, der kunne hun så sige at fisk lå på hendes top 3 over yngling mad, hun kunne ikke lade være med at smile over tanken.
Hun kunne huske da hun var mindre at hun hade fisk, hver gang hendes mor prøvede at få hende til at spise fisk eller rettelse smage på fisken sagde hun altid 'Det kan jeg ikke lide' og endda ude at smage på den, men den dag idag elskede hun fisk, hun skubbede tankerne væk og lod blikket glide rundt i lokalet.
Hun kiggede hen mod døre da den på en måde blev sparket op, altså med den lyd den havde på, lød det sådan, en ældre mand væltede ind i bare, han måtte være fuld på den måde hans slingede fra side til side, hvorfor drak folk sig fulde om dagen, det var det dummeste man kunne gøre, efter hendes mening, hun havde svært ved at tage blikket fra den fulde mand, for hun var bange for at han ville komme over mod hende, og selvfølge skulle det ske, han opdagede at hun kiggede på ham og han bevægede sig over til hende, hun fjernede hurtigt blikket fra ham og tænkte for sig selv *Gå væk, gå væk" med en panisk stemme i hovedet, hun drejede kort hovedet og han stod lige ved siden af hende, han lagde sine hænder på hendes lår og hun skubbede dem væk, men han lagde dem bare der igen, han tog hans ene hånd op til hendes hofte "Gider du godt gå væk" Sagde hun, hendes stemme rystede, men han stilte sig bare tæt op af hende "Slip mig" Sagde hun, hendes stemme knækkede over, hun prøvede at skubbe ham væk, men det kunne hun ikke, han blev ved med at tage på hende, hun blev ved med at prøve at skubbe ham væk "Slip mig sagde jeg" Sagde hun en anelse vred, og prøvede at skubbe ham væk igen, men forgæves.