Plot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Sushi date?
Vie La Mort :: Di Morga :: Terre :: Sushi Bar
Side 1 af 1
Sushi date?
Omgivelser: Mennsker der nyder Sushi
Sted: Sushi Baren i Terre
Vejr: Lidt køligt
Tid: 18:15
Det var en kølig september aften. De fleste var der hjemme, eller ude og spise med deres udkårende. Desværre var denne aften, ikke så fantastisk for Matthew. Han havde ubeskrivelig travlt, med at gøre sig klar til sin date. Daten var arrageret af en ven. Så det var teknisk set en blinddate. Matthew var ekstremt nervøs. Et rent nervevrag. Han løb rundt inde på hans hotelværelse. Der flød ting over alt, da han ikke havde tid til at rydde op. Han skævede til sit ur, da han var i tidsnød. Derfor skyndte han sig at tage et par blå jeans på. Hans jeans var en smule slidte, så det gav en go effekt. Derudover havde han en gråsort t-shirt på og en grå jakke. Et outfit han bar vældig godt. Han strøg en børste igennen, det lange sorte hår. Strøg pandehåret på plads. Næst derefter løb han ud på det lille badeværelse og stak i tandbørste i munden. Matt fik børstet sine tænder, og så var han endelig klar til daten. Hans negle var lakeret med sort neglelak;da han elskede neglelak. Det virkede måske en smule tøset, men det måtte daten leve med. Han var jo som han var. "mhm" mumlede han stresset til sig selv, da han havde problemer med hans sko. Hvorfor ville tingene ikke, bare som han ville? Det var da irriterende. Endelig var han fuldstændig klar. Han låste døren efter sig, da han derefter hoppede ned af trapperne. Lidt barnlig var man jo altid. Efter 10 minutters gang var han ved Sushi resturanten. Sushi det havde han aldrig smagt før. Mon det nu var godt? Et nervøst suk lød fra ham, inden han trådte ind af den store glasdør. Der var ikke overfyldt med mennesker. Det var rart nok. En tjener førte ham hen, til et lille bordmed to stole. Pragtfuldt det var sat lidt i undkanten af de andre borde, men stadig tæt på det rullende Sushi bord. Matthew satte sig på den ene stol. Tankerne fløj igennem hans hoved. Var denne date mon en skøn person? Det håbede han inderligt at det var. Det eneste han vidste var at daten hed Mickee.
Sted: Sushi Baren i Terre
Vejr: Lidt køligt
Tid: 18:15
Det var en kølig september aften. De fleste var der hjemme, eller ude og spise med deres udkårende. Desværre var denne aften, ikke så fantastisk for Matthew. Han havde ubeskrivelig travlt, med at gøre sig klar til sin date. Daten var arrageret af en ven. Så det var teknisk set en blinddate. Matthew var ekstremt nervøs. Et rent nervevrag. Han løb rundt inde på hans hotelværelse. Der flød ting over alt, da han ikke havde tid til at rydde op. Han skævede til sit ur, da han var i tidsnød. Derfor skyndte han sig at tage et par blå jeans på. Hans jeans var en smule slidte, så det gav en go effekt. Derudover havde han en gråsort t-shirt på og en grå jakke. Et outfit han bar vældig godt. Han strøg en børste igennen, det lange sorte hår. Strøg pandehåret på plads. Næst derefter løb han ud på det lille badeværelse og stak i tandbørste i munden. Matt fik børstet sine tænder, og så var han endelig klar til daten. Hans negle var lakeret med sort neglelak;da han elskede neglelak. Det virkede måske en smule tøset, men det måtte daten leve med. Han var jo som han var. "mhm" mumlede han stresset til sig selv, da han havde problemer med hans sko. Hvorfor ville tingene ikke, bare som han ville? Det var da irriterende. Endelig var han fuldstændig klar. Han låste døren efter sig, da han derefter hoppede ned af trapperne. Lidt barnlig var man jo altid. Efter 10 minutters gang var han ved Sushi resturanten. Sushi det havde han aldrig smagt før. Mon det nu var godt? Et nervøst suk lød fra ham, inden han trådte ind af den store glasdør. Der var ikke overfyldt med mennesker. Det var rart nok. En tjener førte ham hen, til et lille bordmed to stole. Pragtfuldt det var sat lidt i undkanten af de andre borde, men stadig tæt på det rullende Sushi bord. Matthew satte sig på den ene stol. Tankerne fløj igennem hans hoved. Var denne date mon en skøn person? Det håbede han inderligt at det var. Det eneste han vidste var at daten hed Mickee.
Gæst- Gæst
Sv: Sushi date?
Sushi.. Sushi? Virkelig? Han havde aldrig troet at sushi var noget for Willie. Men han havde heller aldrig troet at han ville bede ham om at spise aftensmad med ham. På en restaurant. Han vidste godt at Mickee var til drenge og William var alt andet end homoseksuel. Han var nok den mest straight fyr Mickee kendte. Derfor var han blevet utrolig overrasket, da William kom hen til ham og spurgte om de ikke skulle tage ud og spise sushi fredag. Han forklarede, at han aldrig havde smagt sushi og han vidste Mickee elskede det, derfor var han den første han tænkte på, da han bestemte sig for at han ville smage det. En hyggelig aften mellem venner, med små fine, ubeskriveligt dyre fiskeruller. Mickee havde selvfølgelig sagt ja, hvorfor skulle han dog sige nej til et sådan tilbud?
”Forbandet!” ordet rungede gennem den lille lejlighed, som en ung fyr lige nu styrtede igennem, i et desperat forsøg på at finde sin mobil. Han rodede rundt mellem puder, tæpper, bøger, lagner, i tasker, på reoler. Til sidst endte han foran den store vask på toilettet og dér, på det sorte sten, lå en lille sort Sony Ericsson og reflekteret lampens lys lige op i de grønne øjne Mickee var ejeren af. Han greb mobilen og kiggede sig i spejlet med lettere rynkede øjenbryn. Det lysebrune hår sad i en morgenhårsagtig frisure. Han var klædt i et par halvtight lyse olivengrønne bukser, en løs hvid t-shirt, et lysebrunt halstørklæde og til sidst en åben cardigan, i en lys cremet farve, med et mønster, der mindede om et islandsk ét. Han rodede kort i håret og trak på skuldrende, hvorefter han forlod badeværelset, for at bevæge sig gennem stuen og gribe den brune lædertaske og svinge den over skulderen, på vejen ud mod entréen til den lille to værelses lejlighed, han var bosat i. Han fik skubbet fødderne ned i et par brune skindsko, inden hun smuttede ud af døren, låste den, for derefter at sætte kursen mod sushibaren der lå et par gader fra hans.
Da han trådte gennem døren til restauranten, havde de lyse kinder påtaget sig en lettere rødlig farve. En ung asiatisk kvinde kom gående hen mod ham og han sendte hende et kort smil ”Du ved ikke tilfældigvis om William Mason er her et sted?” lød det fra hans læber, før hun nåede at sige noget. Ud fra det lille forklæde der var bundet om hendes liv, gættede han på at hun var tjener på restauranten. Hun bad ham om at følge med og førte ham derefter hen til et bord hvor en fyr på hans egen alder sad. Men medmindre William havde farvet sit hår sort og været hos en plastikkirurg, var dette ikke hans ven. Mickee betragtede fyren lidt med et forvirret blik og skulle til at spørge kvinder, der havde ført ham derhen om noget, men opdagede hurtigt at hun var forsvundet igen. Han kløede sig kort i nakken og rømmede sig en anelse ”Øhhm.. Undskyld? Men jeg går ud fra, at du er klar over hvad William har rodet mig ud i?” han var ikke overrasket. Det var så typisk Willie. Han spurgte altid ind til om han fik datet nogle fyre, dyrket noget sex.. Og han havde efterhånden introduceret Mickee for et par fyre. Problemer var blot, at ingen af dem havde sagt Mickee noget. Han studerede drengen der sad foran ham med et lille smil. Denne gang havde han dog formået i hvert fald at finde en fyr der faktisk så sød ud. Om han var det.. Det var jo en helt anden sag.
”Forbandet!” ordet rungede gennem den lille lejlighed, som en ung fyr lige nu styrtede igennem, i et desperat forsøg på at finde sin mobil. Han rodede rundt mellem puder, tæpper, bøger, lagner, i tasker, på reoler. Til sidst endte han foran den store vask på toilettet og dér, på det sorte sten, lå en lille sort Sony Ericsson og reflekteret lampens lys lige op i de grønne øjne Mickee var ejeren af. Han greb mobilen og kiggede sig i spejlet med lettere rynkede øjenbryn. Det lysebrune hår sad i en morgenhårsagtig frisure. Han var klædt i et par halvtight lyse olivengrønne bukser, en løs hvid t-shirt, et lysebrunt halstørklæde og til sidst en åben cardigan, i en lys cremet farve, med et mønster, der mindede om et islandsk ét. Han rodede kort i håret og trak på skuldrende, hvorefter han forlod badeværelset, for at bevæge sig gennem stuen og gribe den brune lædertaske og svinge den over skulderen, på vejen ud mod entréen til den lille to værelses lejlighed, han var bosat i. Han fik skubbet fødderne ned i et par brune skindsko, inden hun smuttede ud af døren, låste den, for derefter at sætte kursen mod sushibaren der lå et par gader fra hans.
Da han trådte gennem døren til restauranten, havde de lyse kinder påtaget sig en lettere rødlig farve. En ung asiatisk kvinde kom gående hen mod ham og han sendte hende et kort smil ”Du ved ikke tilfældigvis om William Mason er her et sted?” lød det fra hans læber, før hun nåede at sige noget. Ud fra det lille forklæde der var bundet om hendes liv, gættede han på at hun var tjener på restauranten. Hun bad ham om at følge med og førte ham derefter hen til et bord hvor en fyr på hans egen alder sad. Men medmindre William havde farvet sit hår sort og været hos en plastikkirurg, var dette ikke hans ven. Mickee betragtede fyren lidt med et forvirret blik og skulle til at spørge kvinder, der havde ført ham derhen om noget, men opdagede hurtigt at hun var forsvundet igen. Han kløede sig kort i nakken og rømmede sig en anelse ”Øhhm.. Undskyld? Men jeg går ud fra, at du er klar over hvad William har rodet mig ud i?” han var ikke overrasket. Det var så typisk Willie. Han spurgte altid ind til om han fik datet nogle fyre, dyrket noget sex.. Og han havde efterhånden introduceret Mickee for et par fyre. Problemer var blot, at ingen af dem havde sagt Mickee noget. Han studerede drengen der sad foran ham med et lille smil. Denne gang havde han dog formået i hvert fald at finde en fyr der faktisk så sød ud. Om han var det.. Det var jo en helt anden sag.
Gæst- Gæst
Sv: Sushi date?
Da døren gik op ind til Sushi resturanten, reagerede han ikke da det sikkert ikke var hans date. Han sad lidt og trommede med fingrene i bordet, da han var veldig nervøs for at møde denne Mickee. Blinddates. Det var ikke noget han var helt vild med, da han var meget genert. Han var dog blevet lokket af en ven, der syntes han var for meget alene. Eller det han præcist havde sagt, var at han burde have mere sex og møde en at dele noget specielt med. Bare tanken om den samtale fik hans kinder til at blusse op. Det blev dog ikke meget bedre, da en fremmed ung mand kom hen til hans bord. Matthew kiggede nysgerrigt op på 'drengen'. "Ehm.. Jeg tror vi er blevet sent på.. date sammen" fik han sagt og sendte så den længe ventet Mickee. Hans kinder blussede en smule op, idet han rejste sig op. "Jeg hedder Matthew, og du må være Mickee" sagde han med et sødt smil. Denne Mickee var nu ellers rigtig pæn. Ligefrem lækker. Altså det syntes Matt. Selvom han under igen omstændigheder ville sige det højt. Det ville være alt for pinligt. Skulle han trække stolen ud til ham? Sådan som en rigtig gentleman? Det kunne han jo prøve på. Han tog fat i den ene stol, og fik skubbet den en smule ud. Han gjorde tegn til at han gerne måtte sætte sig ned. "Jeg troede du vidste. Altså at det var en form for date. Jeg undskylder meget hvis du er skuffet" sagde han og sendte Mickee et smil. Utroligt nok var han ikke lige så nervøs, selvom han havde været et nervevrag lige før. Det var som om, at det nok skulle blive en fin aften. Selvom han var en smule nervøs for, at spise med de der spisepinde. Det skulle nok gå galt.
Gæst- Gæst
Lignende emner
» Sushi?
» Nighttime Sushi [Elizabeth Cruor]
» Sushi inspiration, kold te og våde papirer - Dean Sanders.
» First Date
» Where's my date?
» Nighttime Sushi [Elizabeth Cruor]
» Sushi inspiration, kold te og våde papirer - Dean Sanders.
» First Date
» Where's my date?
Vie La Mort :: Di Morga :: Terre :: Sushi Bar
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Man 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa
» Athena Akademiet
Tors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift
» Maybe a freind? / Apolline
Tirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus
» The darkness - [Zakaroff]
Fre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont
» New experiences - [DuChance]
Fre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham
» Out of the ordinary - Nightrage
Fre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Tors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair
» Genkendelighed er farligt
Tors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus
» Music and alcohol - [Aleksei]
Ons 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei
» Tilbage efter længere pause
Søn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair