Wonderland, Wonderland.

Det var mørkt. Der var ingen mennesker at se, men selvom der var mennesketomt kunne man hører råb og skrigen som kom fra forskellige steder af byen. Stedet sov jo aldrig, for fanden! En lav nynnen kunne høres. En lille melodi, som ingen andre end personen den lille nynnen kom fra, kendte. Personens store militærstøvler slog hårdt mod jorden, hver gang han tog et skridt. Slæbende efter sig, i en ene hånd havde han fat i kraven på en dreng på omkring de femten år, i den anden hånd havde han et blodfyldt baseball bat. Blodet dryppede ned på jorden og efterlod et fint mørkerødt spor efter sig.
”Nårh...-” Drengen stoppede op og svang battet over skulderen, så blodet sprøjtede. Han var ikke mere end de seksten-sytten år, hvilket man tydeligt kunne se, hvis man så lidt nærmere på ham. Han var iført en rød hættetrøje, hvis hætte dækkede det meste af hans sorte hår, sorte knæshorts tillod at vise omverdenen drengens tøsede skinneben frem. Hans stemme lød dyb og et svagt ekko kunne høres hver gang han talte. En stor, sort gasmaske dækkede hans mund, næse og venstre øje til, hvilket lyste op i en svag neonblå farve. Han svang det ene ben over den halv-bevidstløse dreng og satte sig derefter på hans mave med et lille bump, hvilket fik ham til at spjætte en smule med benene, men det var ikke noget han tog sig af. Et smil viste sig på hans skjulte mund og han kvalte et lille grin. ”Hvor vil du helst dø?” Den bevidstløse dreng bevægede sig ikke det mindste. Trak han overhovede vejret? Voldspersonen lagde hovedet en smule på skrå, mens han betragtede den bevidstløse dreng. ”Tsk! Hvor kedeligt!” Han rejste sig og smed irriteret battet på drengens brystkasse som langsomt bevægede sig op og ned. Det var jo ikke sjovt, hvis de ikke kunne mærke det. Han satte hænderne i lommerne og begyndte langsomt at lægge mærke til sine omgivelser. Et stort hus...? Naah, det der var sgu ikke en hus. Et skilt lidt længere fremme fortalte ham at det åbenbart var et la-ger-hus. Han rynkede en smule på næsen, hvilket man selvfølgelig ikke kunne se på grund af den fine maske han besad. Men... det var jo sikkert tomt nu, var det ikke? Hvilket betød et sted at sove for ham! ”Ses, du! Det var sjovt at lege med dig.” Han så kort på drengen, som stadig ikke reagerede, hvorefter han gik hen og begyndte at dirke den fine, lille lås op, som sjovt nok gik op næsten med det samme! Han trådte ind med forsigtige skridt. ”Hey!? Er her nogen?”

Drengen var knap trådt ind i lagerhuset, da skyggerne begyndte at bevæge sig. En velformet, kvindelig krop syntes langsomt at smelte ud af skyggerne da hun trådte frem, og hun blev tydeligere for hvert skridt hendes lange ben tog, hen over den blodplettede asfalt.

På trods af de høje stilletter der forlængede hendes ben yderligere, så var hendes skridt både fuldstændig lydløse, og utroligt yndefulde. Hendes mørke blik skimmede kort gaden, men uden at dvæle specielt ved den blodtilsølede dreng der lå på jorden.

Noget ubestemmeligt flakkede igennem hendes blik, men forsvandt ligeså hurtigt som det var kommet. Hendes glidende, smidige bevægelser førte hende over imod åbningen hvori drengen var forsvundet ind i, samtidig med at hendes slanke fingre berørte hendes jakke, lige under brystet.

Lydløst trådte hun ind gennem åbningen, og blev hurtigt derefter opslugt i skyggerne endnu engang. Hendes lange fingre gled ind under læderjakken, og de greb pludseligt stramt sammen om en uformelig klump lige under hendes bryst, hvor de klemte hårdt fat.

Hun trådte frem fra skyggerne, og blev derfor endnu engang synlig. Med et ryk blev en pistol hevet ud fra holderen, og rettet den imod drengen, hvorefter et brag lød da hendes pegefinger trykkede pistolens aftrykker ned, så en kugle blev affyret, og sendt afsted imod drengens hoved.