Fate, comes to Di Morga --- Optagt til Side Event ---

//Kun tilegnet dem, der har en rigtig god grund, til at befinde sig I Abadonne. Andre er velkommen til at spille med på uvejret, men bedes henvise til andre emner end dette, da det overordnet, er tilegnet Zane.//

Den stille snak af Abadonn's vagter, blev kun overtonet af den hårde vind, der slog imod de store sten mure. Af den piskende regn, der næsten virkede som om den ønskede at afstraffe alle der var så uheldige, at tage imod dens kraft. Buldrene tordenslag, rev lys frem fra mørket, med få minutters mellemrum. Ja selv jorden virkede til at rumle og rive i uroligt i sig selv. Som om alle elementerne havde en indbyrdes diskution. Om jorden skulle rives fra hinanden, eller forblive intakt. Abadonne's stakkels vagter, var fanget i uvejrets øje, og tvunget til at blive på deres poster, under naturens vilde krafter. Det var ders job, og der var formegentlig ingen, der turde sige deres ordre imod. Men der var altid indbyrdes mumlen. Snak, om uvejret's oprindelse. Zane, der udførte experimenter? For stormens øje, hang lige over Abadonne, så hvem kunne sige dem deres mistro imod? Ja selv snak om jordens nedriveles. Jordens elementer, der endelig havde fået nok af de ugerninger, der var blevet udført omkring Di Morga? Dog var der ingen der ville udtale sig om disse spekulationer, direkte til Zane.

Men midt i alt dette kaos og oplæg til ødelæggelse, bevægede der sig en kvinde, imod Abadonne's ydremur. Kvinden gik krumrygget, og langsomt, imod den store port, lænene op af en lang, sort stav, med en ryd kugle, indkapslet i sorte tjorne, for spidsen, som hun så ud til at bruge som stok. Hendes klæder bestod af en brun nederdel, der, dog det dækkede hendes højre ben, dog ikke det venstre, ikke så ud til at holde hende synderlig varm i dette uvejr. På overkroppen bar hun en bluse, der ikke dækkede hendes højre bryst, men kun det venstre, og på skuldrene af denne bluse, sad spidse pikke, der stak ud til over kanten af skuldrene. På hendes sorte hår, bar hunde en hat, der kunne sammenlignes med en trone, hvis ryg holdt tre formindskede skelet hoveder på plads, over ryglænet. Kranierne var farveløse, og så ud til at have hængt der i årevis. Ud fra hendes sorte hår, hang flere horn, der mest af alt kunne ligne gedehorn, dog med en mere rydlig farve. Og sidst, men ikke mindst, bar hun en stor rund kurv på ryggen, der indeholdt ti rustne sværd. Hver af sværdenes skaftene havde det samme, simple, Celtic design, og hvert af deres blad slingede i bølger.

Ganske få af Abadonne's vagter, kendte til denne skabnings legende, og trak sig tilbage i skyggerne ved hendes tilstedeværelse. Kvindens sorte øjne, stirede tomtog dødt ned foran hende, imens hun gik krumrygget imod porten. Hendes læber bevægede sig langsomt i hendes gang, og hun mumlede ord, ingen andre ville kunne høre, før hun var kommet helt hen til porten, i nærheden af de første vagter. Hvis en af vagterne bad hende stoppe, stoppede hun, hvis ikke så fortsatte hun, indtil hun var få meter fra selve porten. Ikke en vagt hun kunne tale med. Og nettop som hun stoppede sin gang, begyndte uvejret omkring hende, at stilne af. Den før, højtråbende torden, blev til stille lyn. Den piskende regn, blev til blide dryp. Den hårde vind, rolige briser. Den rungene jord, stille som døden igen.
Kvindens tomme, blinde øjne, gled nu op på porten lige foran sig, og hun udtalte det hun stille havde mumlet, en anelse højere. "Zane... Zane! Jeg.. Jeg må tale med Zane.. Zane.. Zane.." Hendes tale gik langsomt hen i mumlen, imens hendes hoved falt en anelse, og hendes øjne lukkedes. Det så næsten ud til, at hun var ved at falde i søvn, lænene op af den kulsorte stav, men pludslig rejste hun hovedet igen, og talte endnu engang. "Zane! Ja.. Ja, Zane.. Jeg må tale.. Med Zane.." Mumlede hun, og stod nu i tomhed. Kun de ældste, af alle racer, kendte til denne skabning. Og endnu mindre end dem, gik så langt, som at kalde hende 'Fate'. Andre, kaldte hende blot 'Det Første Oracle'. Skaberen af de fire Oracle. Hendes tilstedeværelse, var bestemt set som ilevarslende, af alle der havde hørt historier om hende.