Gydernes mørke

Sted _ En lille sidegade ved gyderne
Tid _ Klokken er efterhånden blevet 01.02
Vejr _ Solen er forlængst gået ned, og mørket har sænket sig over byen. Det er desuden en anelse koldt
Omgivelser _ En gruppe af unge mænd, snuskede omgivelser

Det var ikke første gang Niall befandt sig i en situation som denne. Han var før kommet i slagsmål med andre. Nogle gange i fuldskab, andre gange på grund af en uoverensstemmelse, og så andre gange simpelthen fordi han kedede sig lidt. Denne gang havde han dog ikke overvejet situationen grundigt nok, inden han kastede sig ud i det. I starten havde der kun været to fyre, og de ville ikke have været et problem at klare. Men selvfølgelig skulle det hele ændre sig. Flere unge mænd var strømmet til, og de havde nu trængt Niall ind i en sidegade. Lugten af affald var stærk og meget frastødende. Niall forholdt dog sit ansigt i neutrale folder. Præcis ligesom altid.
"Nu er du ikke så kæk mere, hva?", hånede en af mændene, da han trådte tættere på. Niall fnøs kort af ham. "Du kan jo prøve", var hans kølige svar. Det fik manden til at stoppe op. Det var tydeligt at se, at han var blevet en smule forvirret. Svaret passede ikke rigtig til spørgsmålet. Niall var ligeglad. Han fandt det sjovt at forvirre andre. Især fjolser. At se deres flakkende blikke, når de prøvede at finde hoved og hale i sætningen.
Manden, der før havde talt, rystede nu på hovedet, for at fokusere igen. "Hold mund!", knurrede han. Gruppen af mænd var kun mennesker. Det vidste Niall udmærket godt. Han var dæmon, ergo kunne han godt slå dem ud. Men ikke når de rottede sig sammen imod ham. De virkede forholdsvis ædru, men lugten fra dem sagde, at de nok havde fået en øl eller to her til aften. Niall selv havde ikke drukket.
Udfordrende løftede han det ene øjenbryn. Manden foran ham blev ikke ligefrem gladere af det. Tværtimod. Han kastede sig frem imod Niall, som kun lige nåede at hoppe til side. Mandens næver ramte luften, præcis det sted hvor Nialls hoved havde været kort forinden. De andre mænd tog det som et signal og kastede sig alle sammen hen imod Niall på samme tid. De prøvede at tage fat i ham, men på en eller anden måde lykkedes det ham at slippe udenom dem, så han kom om på den anden side af flokken. En af de hurtigste mænd kastede sig igen frem imod Niall, og ramte ham med et hårdt slag på kæben. Det fik den unge dæmon til at vakle lidt, men ikke vælte. Som opdagede de andre først nu, hvad der var sket, vendte de sig om imod Niall igen. Derefter kastede de sig igen frem imod ham, og han havde ikke rigtig nogen mulighed for at undslippe. De var 6 imod én.

Hvad man skulle bruge sin nat på var efterhånden begyndt at blive et spørgsmål Korey stillede sig selv hver nat. Der var intet ud over det sædvanlige han kunne finde på, gå rundt i sin egen verden, slå sig ned på en bænk. Finde en bar eller lignende og side, finde sig noget mad. Hvilket han efterhånden gerne snart ville have, hans mave brokkede sig utroligt meget og han følte ikke længere han som sådan bare kunne rende rundt og sulte sig selv, men så igen, han havde ikke lyst til at skade folk bare for at få mad, det var ikke helt fair, han hadede den måde han var blevet tvunget til at leve på. Han kunne sagtens forstå folks mening om vampyrer, blodtørstige bæster som ikke laver andet end at slå ihjel, dog var det slet ikke måden at beskrive Korey på, tværtimod, han ville hellere sulte end at skade uskyldige mennesker. - Dog var sulten ved at tage overhånd denne gang, normalt ville han have fundet noget på nuværrende tidspunkt, men muligheden havde ikke budt sig endnu, han håbede dog at den snart ville komme. Han lod kort sit blik glide rundt på gaden, hvor han heldigvis ingen problemer med at se havde. For Korey var nattens dystre stemning, helt hyggelig. Mange ville nok havde tænkt at det ikke ville være rart at gå her på dette tidspunkt, men Korey så det som en mulighed for at fornye sit sind, endnu engang, undskyle for alt hvad han havde gjort og som han ville gøre. Her var ikke mange folk, kun få som i en hastesag røg ned af fortovet for at komme hjem i seng, sikkert halvfulde folk som netop havde forladt aftenen fest eller noget i den stil. - Det mest opsigvækkende på denne gade var en blinkende gadelygte lidt væk. Dog var det ikke det der fangede Koreys opmærksomhed, den gled nemlig ned i en gyde han netop passede men synet af en flok mennesker fangede hans opmærksomhed. Han lagde hovedet en anelse på skrå men tog så et skridt ned i gaden og tættere mod flokken af mennesker. Han fulgte deres bevægelse nøje og drak kort vejret dybt ned i maven ind gennem næsen, et snert af blod lå i luften omkring ham, sikkert en af de aggressive fyre som.. hvad var det de havde gang i? - Korey trådte tættere på men opdagede så nu at der helt sikkert ikke var en fair kamp igang hernede. Det tog ham ikke mange sekunder før han havde et overblik og satte sig selv i bevægelse mod den nærmeste men også tætteste på målet, den unge gut som helt sikkert var ham der var kommet en smule i fedte fadet mellem de her mennesker. Hvad han havde gjort ville Korey ikke koncentrere sig om. Han vidste bare at ligemeget hvad det havde været var det ikke fair omringe en med 6 mod én.
Korey fik grebet om livet på en fyr som han hurtigt, ret utydeligt fik fjernet fra mængden og lagt på jorden 3 meter fra de andre. Et lille smil var omkring Korey læber, ikke at han kunne se det sjove i noget som helst af det her, men hans instink havde taget over, hvilket ville sige at hans mave havde fået magten over ham og han fik placeret sine tænder ved halsen på fyren på jorden foran ham. Han mærkede med den samme den varme fornemmelse af det velsmagede blod som fyldte hans mund, det kunne ikke ungåes at en smule røg ved siden af, og lød ned over hans hals. En fantastisk fornemmelse. Dog drak han ikke meget, han stoppede da han kunne mærke fyren under ham slappede af, hvilket ville sige at han nu ikke havde energi nok til at rejse sig før om noget tid, dog var Korey fornyet på ny energi, han tørrede sig kort om munden før han trådte væk fra fyren på jorden og rettede opmærksomheden mod resten af selvskabet. I forsøg på at finde ud af deres næste trak. Han følte sig ikke skyldig på nogen måde på dette tidspunkt, han var ikke den slemme, nej tværtimod, det var de fyre der havde valgt at være mod én enkelt person.