Gydernes mørke side //Kiker//

t: Sen aften.
O: Gyder, gyder og gyder.
V: stjerneklart.
S: Gyderne.

En pige sad med ryggen op Af en, Af de mange væge der var. Hun sad med hovedet i hænderne, hendes lange mørke hår, hang ned Af hendes skuldre. Hun var ikke klædt i det mest praktiske, et par mørke jeans, med en ternet skjorte. *Hvorfor mig?* spurgte hun sig selv. De var noget der luskede rundt, det havde været der længe. Men først nu lagde Sookie mærke til, hvor hurtig dette væsen var. Men hun havd ingen krafter, selvom at det var midt om natten. Var hun meget svag, hun så langsomt op, og så ind i et par meget smukke øjne...

Kiker hade været på jaget. Og stoppe op og så hende i det de fik øjenkontaket blinke Kiker til hende med et smile, Han hade får mad og var der for ikke mere sulten han kom frem så hun kunne se ham helt. Han var unge og så ret godt ud han hade blåøjen og lysthår

Hendes blå øjne lyste af nysgerrighed, og smilede tilbage. Strøj en hånd gennem håret, og tog en indånding. Hun kiggede ned lidt, *Sookie... Hvad er det du laver, lad være med at rive dig med.* Hun kløede sig i venstre øje, og sagde med sin smukke fine stemme;
"Hej..."

"hej hvad laver sådan en ung dame her ude. Helt alene det kan være meget farlige at gå alene om aften " sagde kiker, han var søde og venlig han ville slet ikke bide hende over hovedt ikke. For han hade nemlig næsten lige spist en smule blod

Hun så på ham, og bed sig i læben.
"Jeg er her, fordi jeg ikke har andre steder at være." Hun så ind i hans øjne, som var blå som hendes egne. Hun tog sine ben op til brystet, og holdt sine arme om sine ben. Hendes hage vilede på sine knæ.

" vis du mangler et sted at bo som kom og bo hos mig. Og min lillebror Taishan vi har masse af plads også til dig vis du har lyst, når men jeg må vider " sagde kiker og begyndte at gå ned langes muren han så ud til at være såret. I venster ben for han halt en smule på det

Hun lagde mærke til skaden, og efter 3 sekunder, stod hun foran ham. Og så på ham med et bekymret blik.
"Er du okay... Det ser ud som om du er skadet?" Hun rynkede brynene, og kiggede ned mod hans ben. *Jeg håber ikke at det er for slemt.*

" det er ikke så slemt mere som det hat været " sagde kiker. Han satte sig ned og holdt i mod såret det sveg og gjore ondt på ham meget ondt en da, men han hade lædt at holde sin smerte for sig selv men der kunne være sværet når det gjore. Så ondt som det gjore lige nu for tidliget var han blive ramt i benet af noget han ikke viste, hvad var men det gjore store skade på ham og hans vensterben

Hun så forvirret til, hvad skulle hun gøre?
"Ja... Sæt dig hellere ned, det ser slemt ud." Hun strøg sinne fingre over såret, så vuderene på det. Hun vidste godt at hendes tunge kunne hele, men det var ikke det hun havde aller mest lyst til.
Men hun ønskede sådan at kunne hjælpe, sådan var hun altid.

" det gøre ikke noget av 2 sadge kiker. Da hun rurte ved såret på hans ben det sveg og var meget storet men han viste ikke, hvordan såret var komme ud over at han tidliget var blive angrebet og ellers indet. Hans hukommels var som en si

Hun så undrende på.
"Du er vampyr, ikke også? Så kan du da hele dig selv, bare sådan uden lige.?" det var virkelig stort, man skulle tro at der var et dyr der havde overfaldet ham. Hun rejste sig op, og sagde:
"Jeg kan hjælpe dig hjem, men så skal jeg også videre." Hun rækte hånden ud, som en gæstus. Og lidt ala, vil du tage imod min gavmildhed.?

" min healdenings evern er ikke så godt endnu og ja det må du godt " sagde kiker og lod hende hjælpe ham op igen han valke og humpe frem ad han kunne næsten ikke stødte på den mere da det gjore for ondt

Hun lagde hovedet på skrå, og smilede. Hun tog ham om brystet, og spurgte:
"Så skal vi bare have vide hvor du bor? Ellers kommer vi ligesom ikke ret langt." hun havde altid lært, at uden humor kommer man ikke langt. Eller man skulle ikke tage alt alvorgligt, så bliver livet kedeligt.

det er i boligblokken 4 sal 1 dør 2 " sadge kiker stille. Han hade det ikke godt med sit såret ben for uden at kunne stødte på den kunne han ikke, rigtig han kunne ikke forsvaer sig vis det kom nogen som ville ham ondt

Hun smilede til ham, og løb. Hun var godt nok ikke så hurtig som en fuldblodvampyr, så det gik ikke så hurtigt som det kunne have gjort. Et par minuter efter, stod de foran hans lejelighed.
"Er det her?" Hun kiggede op mod bygningen, og så på manden hun havde i sine arme.

" ja kan du se den dreng som står i vinduet det er min lillebror Taishan han ved ikke hvad det er sket og han skal heller ikke vide det overhovedt så flår han mig bare " sagde kiker og vinke op til Taishan som kom ned til dem på gaden

Hun smilede til drengen, og løsnede grebet om manden. I håbet om at det ikke så ud som om at han var skadet, som drengen tydligvis ikke måtte se. Hun var selv lillesøster, og hun vidste hvordan det var at være overbeskyttet af sin storbror. Det var ikke altid lige sjovt, ville hun gerne indrømme. "Hej... Jeg følger bare din storebror hjem, du ved... Der er ikke altid lige trykt her i byen."
Hun smilede stort, og bed sig selv i underlæben.

" kom med ind og får en kop te " sagde Taishan. og hjalp Kiker ind og op i lejligheden Kiker blive sat i hans lændestol ved fjersynet her sad ham være aften og slappe af i dage han endnu mere brug for at slappe

Hun gik lydigt med, efter de to drenge. Kiggede lidt i opgangen, og da de kom ind i lejeligheden, så hun facineret til alle møbel, og detalje. Da lillebroren fik sat drengen hin hjalp hjem, i en stol. Præsenterede hun sig;
"Undskyld jeg ikke fik præsenteret mig tideligere, men mit navn er Sookie, bare Sookie." Og smilede, vidste ikke om hun skulle rægge en hånd ud til lillebroren.

" Taishan mobius og min storebror Kiker mobius " sagde taishan

// krevsviget og skal i seng //

//ses i morgen så//

" taishan vil du hente min kop og komme noget the iden " sagde kiker træt " ja da storebror " sagde taishan og gik ud i køkknet og hent kikers kop og kom the i den Kiker sad og så ind i illden i pejsen han hade ondt i benet

Sookie så over på Kiker, og hendes øjnbryn mødtes.
"Er dit ben okay, Kiker?" Spurgte hun i et lavt toneleje, og så ud mod Taishan ude i køkkenet. Hun vidste ikke hvad hun kunne sige eller gøre, i dette hus, var en vis del vidst hemmeligt.

Kiker ryste på hovedt det smerte. Så meget i hans ben er det halve kunne være nok men han sagde ikke noget for vis han gjore det ville han skrige af smerte da det gjore så ondt på ham lige nu