Sweet things in a life.

S: Logement
O: krimminelle der sidder rundt omkring og prøver og få nogle penge ind eller bare et nemt offer.
T: 23.00
V: Letter lunt lige til at gå ude i en trøje

Gaderne stank, de var ikke ligefrem det pæneste man ville se i dette sted, eller rettere alt var rent ud sagt rimlig klamt i dette bolig kvater.
En lettere dyster skikkelse kom gående hen af en af de gader, som nok ikke særlig mange valgte og gå hen af, da der tit blev voldtaget nogle eller dræbt nogle i denne gade, men denne mand var godt som ligeglad med om at blive dræbt eller blive voldtaget, det var vel bare deres valg, og de turde nok heller ikke ligefrem røre ved ham. Denne mand var Laiden, hans tøj var lettere i en sort tank top, og et par løse sorte bukser, hans støvler var nogle lettere nedslidte militærstøvler. Håret var lettere mørke brunt, det sad perfekt som han nu ville havde det.
Laiden var godt i sin egen verden eller stadig lidt i det med at havde et halvt øje på den virkelige verden, det pinede ham og se hvad de gjorde ved folk, men altså han var jo ligesom dem, bare mere hård, og ikke til det der med at gøre nogle små ting, nej han gjorde store ting, han tænkte godt om hvad han lavede af aftaler med folk, men stadig det var det der med at de der mænd som ikke for noget, de tager bare en uskyldig pige med ind i en gyde og voldtager hende, hun har intet gjord, han skulle havde en grund til hvis han skulle gøre det, og det havde han stort set altid hvis der skete noget af det voldlige.
Laiden gik ikke ligefrem midt ude på gaden men lettere inde i siden for at der ikke lige pluselig kom en bil eller noget andet som ville slå ham ned eller at han ville blive kørt ned. Han vidste det var et dumt sted han havde fundet sin lejlighed, men stadig det var det billigste sted han kunne finde, og det var sikkert nærmest helt gratis, når man tog det fra lejlighederne i terre midt byen det var meget sværrer for sådan en som Laiden og finde en lejlighed der, da det var rimlig dyrt og han havde ikke lommerne fulde af penge, derved måtte han leve af det han nu havde, og han vidste godt at hans nabo eller overbo havde et lettere lumsk blik i øjnene hver gang han kom hjem fra en jagt eller noget andet arbejde, han hadet det, og han vidste på et tidspunkt blev det hans overbo han skulle gøre af med.
Tankerne fløj lige igennem ham at han ikke opdagede at der var nogle mænd som havde omringet en kvinde at han ikke ligefrem havde opdaget han gik bare i sin egen verden, men dog kunne man høre hans skridt fra støvlerne, og hænderne var i lommerne, blikket var nede på fortorvet, som om han var i en trængse som han selvfølgelig ikke var, men i sine tanker.