Vi elsker og lege!

Nikolaj tænkte at han ville havde lidt sjov idag, eller rettere den tanke havde han hver dag, men denne dag ville han ned på legepladsen og se om der var noget sjovt der og lave. Han havde en lettere sort tank top på, mens hans bukser var røde med nogle badgets på, nittebæltet kunne man nemt se et lille glimt af, det sorte går var ned over hans ene øje. Hans septum var lidt skæv i næsen ellers plegede den og var helt lige men idag var han nok lidt mere sådan sjusket hvis man kunne sige det sådan, hans taske han havde på ryggen med hans tøj og andre sagder i, han efterlod den aldrig.
Nikolaj kom gående ind på legepladsen og så mange af de legende børn, han blev nærmest helt i godt humør, et bredt smil kom på hans læber. Han gik over til en af gyngerne hvor han satte tasken hvor han kunne se den ikke så langt væk fra sig, men stadig så den ikke blev ramt af ham mens han begyndte og gynge, han nød og være der selvom det nok var lidt underligt og se en 20 årig mand gynge, men dog var han ligeglad med hvad folk tænkte om ham, bare han havde det godt og var i godt humør. Han var altid glad for at der var et sted hvor man kunne lege, det var ikke hver dag man mødte nogle som ville lege med, men dog mødte han nogle nogle gange, selvom voksne tænkte pedofil hvis han legede med deres børn, men han var imod det, men det kunne de bare ikke få ind i hovedt.
Nikolaj grinede lavt da det var han var kommet rimlig højt op, da han kunne mærke den lettere kilden i hans mave, han var glad for at mærke den følse, da han elskede det, selvom det kunne give ham kvalme nogle gange, var han ligeglad med det. Nikolaj ville bare ikke ligefrem blive dårlig af det, derfor stoppede han når det blev for meget, men han stoppede ikke da han ikke var nået til sine grænser inu.
Lidt efter da ahn var nået langt nok op, hoppede han af gyngen og landede lige ned i stenene som var der for at man landede nogenlunde blødt, et lettere glad grin kom fra ham da han synes det var veldig sjovt, han lå der i noget tid og betragtede den smukke sky fri himmel, han elskede når det var godt vejr selvom det var sjovere når det regnede så kunne man lege i mudder det var det sjoveste han vidste at man kunne lave.

Hun vidste ikke helt hvad hun lavede her på legepladsen, hun var bare endt her, men hvordan kunne hun ikke lige komme frem til. Hun kiggede rundt på de legende og grinende børn, som rusjede ned af rusjebanen og gyngede på de hårde, men sjove gynger og legede i det dejlige bløde sand. Hun kunne huske da det var hende der legede i sandet og gyngede, da hun var helt lille, det var altid sjovt at være på legepladsen, man kunne altid finde på noget at lave, man kede sig aldrig når man var her, det var også er man fandt sine bedste venner da man var lille, hun savnede den tid, hvor hun var lille og bare kunne lege hele dagen lang, nu skulle hun selv lave mad og orde de huslige ting, hvilket hun ikke gad, men hun skulle nu hvor hun var voksen og det var det hun hade ved at være voksen, der hørte så meget med til det med at være voksen, man skulle orde så meget, tjene pengen ved at gå på arbejde, gøre rent og en hel del andet, hvorfor kunne man ikke bare forblive bare, så kunne man bare lege hele dagen uden at røre en finger borset fra hvis man skulle spise eller på wc, og det var nok også derfor hun var havnet her ned for at mindes de gamle tider hvor hun var barn, for at mindes at hun sagtens kunne have det sjovt selvom hun var voksen og at hun godt kunne lege engang imellem, eller have det sjovt istedet for at være så voksen.
Hun satte sig ned i sandet og tegnede små sjove figur, det fik hende til at grine, det bragte også mange gode minder frem, hun kunne ikke lagde være med at grine over det og så de minder der kom frem de var også sjove, man havde kun sjove minder fra ens barndom efter hendes mening.

Nikolaj lå stadig der og så på den skyfrie himmel, han lukkede øjne blidt og nynnede en blid milodi fra hans barndom. Nikolaj lagde sig om på siden og så over på sin taske som lå ved gyngerne, ingen havde rørt den inu, eller ingen havde rørt den. Nikolaj satte sig op i skræderstilling, og satte derefter sine fødder op og fik taget sig sammen og rejste sig op, han gik over til sin taske, han tog fandt i den ene hang til at hænge på skulderen, han hang den på sin ene skulder.
Nikolaj gik lidt længere væk fra gyngerne da små børn havde overfaldet dem som var de små lagkager. Han smilede sødt da de små børn så så søde ud da det var de overfaldet gyngerne. Han gik hen til sandkassen, han så en dame over ved sandkassen og tænkte dette kunne blive meget hyggeligt, han gik der over og satte sig på kansen af sandkassen det der var af træ. "Hej" Sagde han med et sødt smil og en meget glad stemme som om han var veldig glad over at finde en som var glad for at lege disse steder som ham selv. Han var altid glad på den måde, kom han også bedre ind til folk, selvom nogle nok synes han var for barnlig nogle gange, men Nikolaj synes nu han var okay bare sådan i sit humør.
Nikolaj satte sig ned ved siden af hende, og lagde sin taske i sandkassen så han kunne se den, han tog en af de spande der var i sandkassen og lavede et lille slot som man lavede da man var lille.
Nikolaj tog noget mere sand i de forskellige spande og lavede flere lille slotte og satte det sammen til et stort slot, og satte da efter et flag på toppen af sandslottet "Er du her tit, eller fik du bare lyst til at komme her hen?" Spurgte han venligt og smilet sad stadig ved hans læber. Han var glad for at der var en sådan i nogenlunde hans alder, da det var at han vidste at det ikke var hver dag at man mødte sådan en, på sin egen alder, som var sådan lidt lege agtig.

Hun sad stadig og tegnede små figur ned i sandet, det lignede mere tændstik mænd end figur, man kunne også bare bruge sin fantasi og sige at det var noget helt andet, det var som regel meget sjovere, du kunne sige det lignede hen hest uden at den gjorde det, eller en fugl, eller noget helt andet, det var så sjovt at man kunne forstille sig så meget, og det var bare ud fra en lille figur, som var tegnet i sandet, et voksen menneske ville sig at det ikke lignede noget, for det var jo fuldkommen plat at man skulle opføre sig som et bare når man var 21 år og sidde og lege i sandet, hun syntes selv over at det var plat, men hvorfor gjorde hun det så, det var ikke kun fordi hun ville havde de gode gamle minder frem, hun var stadig et barn og hun ville opføre sig som et barn igen for at få glæden tilbage og det fik hun ved at sidde på den her legeplads og lege i sandet og...hendes tanker stoppe med et da en stemme trængte gennem hendes hoved, hendes hoved røg op og der stod der en mand, nok ca på samme alder som hende, hun kiggede på ham da satte sig ned " Hej " Sagde hun venligt og smilede til ham, hun kunne se på ham da han begyndet at bygge tårne af sand, at han nød det og han var ligeglad med hvad folk tænkte, gid hun kunne være sådan, være ligeglad med hvad folk tænkte om hende og bare gøre sim hun ville, bare sætte sig midt i det hele og opføre sig som hun ville uden i skulle tænke på hvad andre menet, hvor kunne hun ikke bare det, lige som han gjorde, der var forældre på legepladsen som kiggede på dem og det var kun hende som tog notis af det, men han gjorde ikke, for kunne hun ikke beside det, bare glemme alle dem der var omkring hende og opføre sig som hun ville.
Et kort suk undslap hendes læber, ved tanke om det, hvor skulle hun altid tænke sådan, hvor kunne hun ikke bare gøre det og lade være med at bruge sin tid på at tænke over tingene og hvordan folk vil reagere på det, hun vendte hovedet mod mande da han talte " jeg fik bare lyst til at komme, men hvor det ved jeg ikke helt, der findes jo mange grunde " Sagde hun med et smil og kiggede på ham " Kommer du her tit " Spurgte hun ham venligt om med et smil.

Nikolaj smilede da han hørte hende sige at hun ikke vidste hvad der gjorde at hun kom her, han vidste godt at tankerne var sådan, jeg ved egentlig ikke hvad jeg laver her? Men han var nu meget glad for at det bare var fordi man ville finde på noget og lave. Nikolaj så på hende da han så hun så rundt på de forskellige folk der var der, han smilede til hende og sagde så "Du skal ikke tænke på hvad de tænker om os, de har deres og se til, og vi har vores" Sagde han glad, mens han lavede små vinduer i sandslottet så det så lidt pænere ud, han hørte hendes spørgsmål om han kom her tit.
Nikolaj tænkte længe over det, det gjorde han vel, eller når han havde humøret til at ville på en legeplads kom han her, det var ikke ligefrem noget han rigtig tænkte over når det var folk spurgte ham "Det tror jeg vel, jeg kommer mange steder tit, jeg tænker bare ikke rigtig over det så tit, da jeg ikke tænker så meget over hvor jeg er, og hvad folk tænker om mig, jeg er sådan, bare mig" Sagde han glad, og så på hvad hun tegnede i sandet, han smilede bredt, da han synes det var sødt, han havde aldrig rigtig tænkt over man kunne tegne sådan i sandet, han lavede altid noget ud af sandet som et sandslot eller noget andet.
Nikolaj så på hende og så ned på tegningerne "Skal vi ikke tegne en historie ud af sandet?" Spurgte han da hende om, da han tænkte at det kunne være vildt grineren hvis de gjorde det, selvom han måske var bedre tegner end hende, så vidste han at han kunne lære hende lidt nye metoder og tegne på. Det var jo altid rart og lære noget nyt nu når man havde chancen.
Nikolaj satte sig hen siden af hende så de havde samme vinkel at se på, han fandt en lille pind, og tegnede en mand med langt hår som smilede stort, og en dame som ikke vidste hvad hun skulle gøre. Som en kærligheds historie, det var altid rart med sådan noget. Nikolaj så på hende, og så stille at hun nok tænkte at han var lidt underlig, eller det troede Nikolaj selv, men tanken fløj væk så hurtigt som den kom. Hans tanker var der få minutter så forsvandt de igen sådan var det tit for ham. Han gav hende den lille pind, for at få hende til at tegne noget til historien.
"Åh glemte helt og sige mit navn, navnet er Nikolaj" Sagde han med et sødt smil på læberne. Han vidste ikke om hun ville sige sit navn, det var helt okay hvis hun ikke ville sådan var mange folk, men dem som sagde ens navn vidste man at de var interreseret i hvem denne mand eller kvinde var, og Nikolaj var vel interreseret i mange forskellige folk, men sommetider var de ikke interreseret i ham, men han glemte det altid.