Damn! I could have been naked! //Eliael//

 

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
09:00	Hans lejlighed	Åbenbart en tøs i hans seng!?	Tynd jakke, løbesko og løbebukser samt t-shirt	Koldt.

Josh havde lige været ude på en løbetur og var komme hjem igen her tidligt om morgenen. Han var kommet hjem, og stod ude i gangen i den ret så mørklagte lejlighed, og smed så hans jakke og derefter hans sko, og hoppede så i bad. Han tog et hurtigt bad og svøbte et håndklæde om sig da han ikke havde andet på. Det var også for at der ikke var nogen der endte med at kunne kigge ind til ham. Han gik så ind på hans soveværelse, og startede bare med at rode i hans skuffer med slukket lys og fandt et par underbukser som han tog på mens han smed håndklædet, og tændte så lyset.

''...''

Han stod bare og måbede da han kiggede på hans seng, meget som om han ikke vidste hvad han lige skulle sige eller gøre, fordi på hans seng lagde der en kvinde og kiggede på ham. Han håbede at hun ikke så godt i mørke fordi så kunne dette fandme godt blive pinligt, men han stod bare og gloede på hende, vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre, men efter lidt tid fik han da endeligt taget sig sammen og sagt noget.

''Undskyld mig, men hvad laver du på mit værelse? Tænk hvis jeg var kommet ind nøgen eller haft en pige med hjem?''

Han stod bare og gloede på hende, meget meget undrende og meget usikker på sig selv, han ville ønske han kunne gøre et eller andet for at det var knap så pinligt, måske han skulle have taget mere tøj på men istedet stod han bare i kun underbukser og gloede på hende, det var lige så meget fordi han egentligt havde villet tage en lille lur nu hvor han var kommet hjem så ville det være rart med en halv eller hel time på øjet.

''Men gider du forklare så jeg kan få min seng?''

Hun havde ikke været der ret lang tid, før han havde trådt ind ad døren. Hendes tidsplan havde været planlagt til perfektion. Hun kendte ham jo. Han anede det bare ikke. I længden kunne det godt virke uhyggeligt, at hun havde holdt så meget øje med ham. Men sådan var det jo. Det var hendes job. Og med årene, havde hun fået større forståelse for, hvordan han var. Sådan da. Det man nu kan komme til at lære at kende på afstand og glohold. Men så stod han der. Der var han. Endelig. Med et forbløffet ansigtsudtryk stod han dér, og kiggede på Eliael. Eliael lå på sengen, iført en lys tanktop, sort kort læderjakke, og et par blå jeans. De lange ben lå ud over sengesiden, med de høje støvler hvilende på gulvet. Deres første møde. Ikke under de mest heldige omstændigheder, men det var nu en gang ham. Det var hun sikker på. Det var der ikke så meget at sige til. Egentlig. Hun smilte, lagde hovedet på skrå og betragtede ham. Han lignede hvad hun havde regnet med. Hun genkendte hans sorte hår og muskulaturen der tydeligvis havde båret frugt med alt andet. I mange år havde hun bare holdt øje med ham; holdt en hånd over ham, når der virkelig havde været brug for det, men nu var det altså tid til en snak. Tid til at forklare, hvordan det hele hang sammen.
Og hvorfor hun var der.
Eliael hoppede elegant op fra sengen, hælene på støvlerne gav lyd fra sig, i det hun gik hen for at så foran Josh. Han var lidt højere end hende. Eliaels blå øjne betragtede ham. Ansigtstrækkene var som hun var blevet fortalt, og øjnene. Øjnene. Dem genkendte hun også.
”Eliael,” hun smilte, tydeligvis imødekommende og rakte en hånd ud til en hilsen.
”Skytsengel. Din skytsengel, altså.”

Ha var tæt på at grine da hun kom med kommentaren om at hun var hans skytsengel, hvordan skulle hun dog kunne passe på ham? Det gav ingen mening for ham, så da hun sagde det blev hans ansigtstræk næsten grinende men samtidigt også meget meget forbløffet fordi for ham gav det hun sagde ikke nogen mening overhovedet,han stod lidt og forsøgte at finde noget at sige som ville give mening.

''Min skytsengel!?''

Han vidste ikke hvad han skulle sige mere end det, før han noget gik op for ham! Ha det var sikkert en eller anden jokes en af hans venner lavede med ham, hun var sikkert prostitueret fra et eller andet firma der specialiserede sig i at lave den slags numre med folk. Han rystede på hovedet af hende, og gik forbi hende og smed sig på ryggen på sengen, og kiggede så på hende, med et skævt smil.

''Okay hvad er dit rigtige navn, hvem har sendt dig, og hvad fanden handler den her joke om!?''

Han grinede lidt for sig selv, det gav simpelthen ingen mening. Det var nok også derfor han kom med ideen om at hun var lejet eller købt til at gøre det her, men han ville ihvertfald blive nervøs hvis hun begynde at lægge an til noget, fordi det ville være så forkert nu hvor han jo var sikker på hun var betalt for det. Han kiggede på hende roligt, og satte sig så op, hans blik sagde også at han ikke fattede hvad der foregik helt.

Eliael havde ikke regnet med en anden reaktion. Klart at han ville grine ad hende. Det var samme reaktion hun havde haft da hun havde fundet ud af, at det døde kunne gå, og at dæmoner havde besat menneskekroppe, eller at englene havde vendt sig mod sin egen fredelige race. Det var da vold og død fulgte med jobbet som skytsengel. Da havde hendes engleverden fået rigtig travlt. Der var så meget at grine af. For ham. Og der var jo en grund til hun var her. Og det var ikke af positive grunde.
”Du har lænet dig lidt for meget op og ned ad de mørkes væsner på det seneste,” mumlede Eliael, og gik over mod vinduet i værelset. Hendes øjne så ud på det dårlige vejr, der var så typisk for menneskeverden. Det havde været en del hun skulle vende sig til. Hvor hun kom fra var et paradis.
”For ser du, engle bliver født for en grund. Det er ikke for reproduktion, som jer menneskers eneste egentlige mening med livet er. Min er at beskytte og bekæmpe,” hun vendte sig om mod Josh.
”De er ikke naturlige, de døde. Djævle. Dæmoner. Intet af deres eksistens burde være tilladt. Men alligevel har de fundet end mulighed for en tilværelse her på jorden.” Grinende lægger hun sig på Josh’s seng, og vender blikket opad mod loftet.
”Lyder noget af det bekendt for dig?”

Han så en smule vantro på hende, hvem var hun siden hun kunne komme her og mene at han var for meget sammen med mørke væsner og det fik ham til at grine lidt, meget sådan et grin der viste at han virkeligt ikke troede på det der lige var blevet sagt til ham. Han stod bare og gloede på hende med åben mund. Han rystede så lige på hovedet en smule voldsomt inden han så svarede hende.

''Og hvad er det så der giver dig ret til at sige at jeg er for meget sammen med dem om jeg må spørge?''

Han stod bare og lyttede og han nikkede så til det hun sagde omkring at engle blev født for en grund og det ikke var for at formere sig, og det fik ham til at grine lidt. Så var det da federe at være menneske. Han forstod da også hvorfor så mange mennesker faldt for vampyre så. Han kiggede bare på hende.

''Men nu er du engel og har du så en naturlig eksistens? Burde din eksistens så ikke også være forbudt?''

Han så bare på hende, og gik over og hev i dynen som hun lagde på for at få hende ud af hans seng, hvorefter han bare smed sig i sengen, og hev dynen over sig., Han kiggede på hende med et stille blik.

''Nu ligger jeg mig til at sove, og når jeg vågner har den her sære drøm bare at vær slut.''